Crispr-koma: Planteforædlerne håbede på mildere regler – EU-Domstolen sagde nej
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Crispr-koma: Planteforædlerne håbede på mildere regler – EU-Domstolen sagde nej

Illustration: MI Grafik

Planteforædlerne ventede på den, de grønne organisa­tioner ventede på den, landbruget ventede på den, politikere og embedsmænd ventede på den:

EU-dommen, som i juli bekendtgjorde, at afgrøder forædlet med ‘gensaksen’ Crispr/Cas9 skal underkastes de samme omfattende og dyre sikkerhedsforanstaltninger, som gælder for gensplejsede afgrøder.

Læs også: Bombe under planteforædling: Gensaksen Crispr skal reguleres lige så strengt som GMO

Det var bestemt ikke, hvad plante­forædlerne havde håbet på, for det nye værktøj var netop udset som vidunderbarnet, som kunne foretage præcise mutationer i udvalgte plantegener efter forædlerens ønske – men uden at indsætte fremmede gener som ved gensplejsning.

For lige at få historikken med, så lad os skrue tiden små 30 år tilbage, hvor den første udgave af GMO-direktivet blev implementeret i halen på udviklingen af gensplejsede afgrøder.

Fish‘n’chips

De store forædlere var begyndt at se, hvor effektivt det var at indsætte gener fra andre organismer i planter for at gøre dem i stand til at modstå f.eks. sprøjtemidler. Det forlød også, at kartofler kunne gøres frostresistente, hvis man indsatte et gen fra en fisk, og efterhånden blev debatten om naturlig/unaturlig så omfattende, at GMO-direktivet kom til.

Direktivet beskriver en række testprocedurer, som nogenlunde skal sikre imod, at mennesket tager skade af at spise gensplejsede afgrøder, eller at miljøet og biodiversiteten lider overlast. Procedurer, der kan løbe op i et trecifret millionbeløb for den virksomhed, der gerne vil have en GMO-afgrøde på markedet.

Kun ganske få sorter er i dag tilladt i Europa, herunder et par Roundup- og insektresistente majssorter, som dyrkes på få hundrede hektar i Sydeuropa. De fleste lande importerer dog GMO-soja til foder.

Undervejs i arbejdet med direktivet opstod spørgsmålet så: Jamen, det er vel også genmodificering at forædle planter ved at give dem et skud kemikalier for at få mutationer til at opstå – såkaldt mutagenese?

Ja, det er det, men eftersom der ikke er indsat fremmede gener, og metoden har været benyttet i rigtig mange år uden at føre til problemer for miljø eller mennesker, så kan kemikaliemetoden snige sig uden om direktivet. Det gør den ved hjælp af direktivets mutagenese-undtagelse, som undtager ‘traditionelle’ måder at forårsage mutationer i planter på fra GMO-direktivet.

Læs også: Her er de nye (og gamle) planteforædlingsteknikker

Indtil EU-Domstolen talte, var det planteforædlernes håb, at Crispr/Cas9 kunne falde ind under denne undtagelse, hvis saksen kun blev brugt til mutationer og ikke til at indsætte fremmede gener, og branchen er nu forundret over, at kemikalier skulle være bedre end en gensaks.

Princippet med kemikalierne er nemlig, at de sønderbomber planterne, så der opstår tusindvis af muta­tioner i generne, hvoraf nogle kan vise sig nyttige, hvis de f.eks. betyder, at planten bliver større eller ikke længere reagerer på sprøjtemidler.

Argumenterne for denne teknologi er, at disse mutationer i princippet kunne være opstået spontant i naturen efter et par hundrede år eller mere under Solens stråler.

Præcise mutationer?

Men i dag, hvor man kender så meget til planternes gener, at den ønskede mutation ofte kan udpeges fra begyndelsen og ‘sakses frem’ med Crispr, så slipper man både for helt ødelagte planter og de mange år med tilbagekrydsninger, der skal til for at få den kemikalieramte plante op at stå igen.

Læs også: Saksen til at klippe i fostres gener er blevet en tand skarpere

I Sverige har man vovet pelsen og tilladt udsættelse af en kåltype, som var blevet modificeret ved hjælp af Crispr. Myndighederne fortolkede reglerne således, at der måtte være tale om en mutant, og at mutagenese-undtagelsen derfor trådte til.

Også Tyskland og Finland har godkendt et par genredigerede afgrøder som værende ikke-GMO, mens vi i Danmark har ventet med dyrkning på åben mark, men dog presset på for en EU-afgørelse.

Den er nu i første omgang kommet fra EU-Domstolen, som altså har bestemt, at planter, som er blevet modificeret ved hjælp af de nye ‘præcisionsteknikker’, skal vurderes og dermed reguleres på linje med gensplejsede organismer.

Argumentet er, at klippene ikke ville forekomme på denne måde ude i naturen, og at metoden ikke som kemikalierne har vist sig sikker gennem længere tid.

Det blev også vurderet, at de nye teknikker ville kunne klippe sig til effekter, som man ser i transgene planter, altså hvor gener fra andre organismer indsættes, og derfor ville kunne lave samme ulykker.

Forædlernes drøm lagt i koma

Tilbage står planteforædlerne, hvis drøm om at få nye varer på markedet hurtigere er om ikke stendød, så i hvert fald lagt i koma.

Selv om universiteter stadig har lov at bruge gensaksen i forsknings­øjemed, og selv om deres fund kan speede forædlingen lidt op, fordi man så i det mindste får en bedre indsigt i, hvornår man har ramt de rette gener med kemikalierne, så skal der stadig tilbagekrydses.

Det er selvfølgelig også muligt at søge om at få Crispr-afgrøder på markedet, men hvis det skal foregå på samme måde som med gensplejsede afgrøder, har kun de helt store virksomheder nok råd til at være med.

Uanset hvad skal der nu en vis tillid til på tværs af grænserne. For nok kan Fødevarestyrelsens molekylærbiologer se, hvis der er indsat fremmede gener i en plante – men om en mutation er fremkommet på den ene eller den anden måde, er det ikke muligt at finde ud af.

Derfor kan der i princippet sagtens være Crispr-fødevarer på markedet, uden at nogen har opdaget det.

Læs også: Landbruget om GMO-dom: Ingen vej uden om Crispr-redigeret mad

Dog er der et sidste håb for forædlerne: Selv om EU-Domstolens ord nu danner præcedens, kan EU-Kommissionen vælge at indstille, at ordlyden i GMO-direktivet skal ændres til fordel for de nye teknikker.

Om EU-Kommissionen så lytter til fortalerne for Crispr/Cas9, om den retter sig efter EU-Domstolen, eller om den finder sin helt egen vej, må tiden vise.

Indtil da må forædlerne fortsætte arbejdet med kemikalierne – hvis de ikke har et passende million­beløb på lommen til GMO-test.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så må politikerne se at komme i arbejdstøjet og få ændret det direktiv. Jeg vil ikke sige det gælder liv og død, men det her kan blive en vigtig brik også i den grønne omstilling. Kan vi dyrke markerne mere effektivt, så kan der blive plads til flere klimavenlige afgrøder.

  • 0
  • 1

om den traditionelle mutagenese er værre eller bedre end Crispr/Cas9-mutagenese.
Det må afhænge af, om forædlerne blot pøser kemikalier på og ser, om slut-resultatet kan ende med at se ok ud, eller om de er mere påpasselige.
Indlysende rigtigt at have så stærke som muligt restiktioner på Crispr/Cas9-mutagenese -produkter, selvom det ville være bedst, hvis GMO slet ikke var tilladt og ikke bare noget, der var svært at få godkendt.

  • 0
  • 0