CRISPR-gennembrud giver håb for organtransplantation fra grise til mennesker

Det har længe været kendt, at menneskers og grises organer ligner hinanden i funktion og størrelse, men der er en række udfordringer, der skal takles, inden transplantationer mellem arterne kan blive virkelighed.

I Danmark døde 29 personer i 2016, mens de ventede på et organ, mens 380 patienter fik nye. Alene i USA dør 22 personer hver dag, mens de venter på organer, så det er et område, hvor organerne ellers ville kunne redde mange liv.

Et centralt problem ved at benytte organer fra grise er, at modtageren risikerer, at det kan indeholde genetisk vira, der kan nedarves. Når forskere i petriskåle har forsøgt at dyrke menneskelige- og griseceller ved siden af hinanden, har disse vira spredt sig til de menneskelige celler, hvorfor man frygter, at de ville gøre det samme ved en transplantation.

Netop det problem har forskerne dog netop løst ved hjælp af CRISPR, hvilket fremgår af en artikel i Science.

Der går nogle år endnu

»Ved at slukke for virusgenerne har vi fjernet risikoen for, at virus kan smitte fra griseorganer til mennesker efter en transplantation. Det har været et stort medicinsk problem, som vi har været nødt til at løse for at gøre det muligt at bruge organer fra grise i mennesker,« forklarer lektor ved Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet Yonglun Luo, der er en af forskerne bag studiet, til Videnskab.dk.

Han forklarer, at selvom det er et stort fremskridt, så ligger drømmen om at transplantere større organer stadig nogle år ude i fremtiden. Til en start kan man dog undersøge mulighederne for at transplantere mindre organer som hud, celler eller hornhinder.

Efterspørgslen på fungerende, raske organer er stor på verdensplan. Dr. George Church, der ledte eksperimenterne siger, at de første gris-til-menneske transplantationer allerede kunne ske indenfor to år, skriver New York Times.

Han siger, at der indtil videre er født 37 smågrise, hvor virusen er slukket, hvoraf 15 stadig lever. Den ældste er dog kun fire måneder gammel, og det vides endnu ikke, om indgrebet betyder noget for grisenes evne til at overleve.

Risici ved at transplantere på tværs af arter

Forskerne bag har desuden planer om at lave yderligere ændringer, så grisene immunologisk bliver mere ens med mennesker. Det skulle reducere risikoen for, at en potentiel modtagers krop ikke afviser og angriber organerne.

Netop de immunologiske problemer kan dog undgås, hvis forskningen indenfor mekaniske organer overhaler de CRISPR-modificerede grise indenom.

Anja Marie Børne Jensen, der er lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, forklarer, at fremtiden meget vel kan ende med mekaniske organer - fremfor biologiske fra grise, da teknologien på området udvikler sig hurtigt, og det samtidigt kan omgås mange af de biologiske problemer, der er ved at transplantere på tværs af arter.

Hun tilføjer desuden, at der er flere både etiske, sociale og medicinale forhold at overveje, inden man indopererer grisehjerter i mennesker.

»Vil fru Hansen være ok med at fortælle sin nabo, at hun har fået et hjerte fra en gris? Mange forbinder jo hjertet med noget sjæleligt. Samtidig vil de fleste alvorligt syge mennesker på en venteliste nok vælge at få et grisehjerte, hvis det betyder, at de overlever,« siger hun til Videnskab.dk.