Crispr-forsker: Vigtigt at undersøge mulige bivirkninger ved Crispr
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Crispr-forsker: Vigtigt at undersøge mulige bivirkninger ved Crispr

Billedet er fra Enhed for Genomisk Medicin på Rigshospitalet, der giver de kliniske afdelinger adgang til nye teknologier, der gør det muligt at undersøge det samlede genom. Illustration: Hanne Kokkegård

I påsken trak tidsskriftet Nature Methods en videnskabelig artikel tilbage, fordi konklusionen byggede på et for tyndt grundlag.

Forskerne havde anvendt Crispr/Cas9-teknologien på to forsøgsmus, og efterfølgende sammenlignet deres fulde arvemasse med andre forsøgsmus fra samme musestamme. De konkluderede, at der var sket over 1700 genændringer.

Forskerne fra Stanford og Columbia University i USA sagde, at deres observationer ikke kunne tages som generelle, men mere som en opfordring til, at man undersøger muligheden for utilsigtede genændringer ved brugen af Crispr/Cas9. Alligevel kom det til at fremstå, som om at teknologien var usikker. Og nu har Nature Methods erkendt, at deres peer-review burde have fanget problemet.

På Københavns Universitet har forskerne på blandt andet Copenhagen Center for Glycomics, fulgt sagen, der har kørt siden publiceringen af artiklen sidste sommer. Og her bifalder lektor på Odontologisk Institut Eric Paul Bennett tilbagetrækningen af artiklen:

»For konklusionerne er draget på et meget mangelfuldt grundlag, og det er også godt, at tidsskriftet har erkendt det.«

Studiet medførte et setback

Copenhagen Center for Glycomics forsker også i Crispr-teknologien og udvikler blandt andet metodikker til at undersøge, omfanget af genredigeringen det korrekte sted i arvemassen, så man er sikker på, at man har ændret cellerne rigtigt, før videre anvendelse.

Læs også: Utilsigtede genændringer ved Crispr? Nature Methods trækker Crispr-artikel tilbage

Eric Paul Bennett forklarer, at studiet nåede at skabe en del furore inden for forskningsfeltet omkring sikkerheden i teknologien.

»Da studiet kom ud sidste år, havde vi et symposium med en amerikansk topforsker inden for Crispr-teknologien. Han og mange andre var fortørnede over artiklen, som fra den ene dag til den anden blandt andet havde anseelige markedsværditab til følge for flere virksomheder inden for Crispr-teknologien, men markedet har efterfølgende fuldt ud stabiliseret sig,« siger Eric Paul Bennett.

Vi accepterer i dag ting, der skader arvemassen

Eric Paul Bennett understreger dog, at selv om studiet byggede på for spinkelt et grundlag, er det samtidig vigtigt at få undersøgt selve problematikken, om hvorvidt Crispr-teknologien kan føre til genændringer andre steder i arvemassen end lige der, hvor man har til hensigt at foretage genændringen.

Læs også: Genredigering på sprøjte skal kurere genetiske sygdomme

Men uanset hvad man finder frem til, skal man huske at holde eventuelle risici op imod alternativet, mener Eric Paul Bennett.

»Der er usikkerhedsmomenter. Men man skal samtidig sætte det op imod, at det normalt handler om terapi, hvor man gerne vil bruge Crispr til at helbrede og kurere. Hvis vi taler om alvorligt syge og/eller terminale patienter, hvor der ikke er alternativ behandling, så skal man overveje risiko og fordele ved en sådan behandling,« siger han.

»Samtidig kan man sige, at der er andre risici, som vi udsætter os for, som formentligt har endnu større grad af ødelæggelse af vores arvemasse. F.eks. når vi får foretaget røntgen undersøgelser,« siger Eric Paul Bennett.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først