Crashkurser i robot eller AI er ingeniørfagets hop fremad

Var det noget med et kursus i virtual reality-udvikling, kunstig intelligens eller måske et crashkursus i teknologien bag selvkørende biler?

I USA stormer den slags korte online-efteruddannelsesforløb frem, båret frem af dels den digitale udvikling på undervisningsområdet, dels et voksende behov i industrien for helt specifikke kompetencer inden for felter som kunstig intelligens, app-programmering og robotteknologi.

En af de førende udbydere inden for den slags mikrouddannelser er virksomheden Udacity, der har teamet op med toneangivende virksomheder som Google, Facebook og Amazon i forsøget på at gentænke den traditionelle efteruddannelse.

Udacity kalder sine uddannelsesforløb for nanouddannelser, og halvvejs gennem 2016 havde i alt 11.000 studerende været skrevet op til uddannelserne, skrev det amerikanske medie CNBC dengang. Heraf havde 3.000 studerende færdiggjort deres uddannelser.

Stor interesse i Silicon Valley’

Udacitys nanouddannelser udbydes i dag også i Kina, Indien og Tyskland. Og også det danske arbejdsmarked sukker i dén grad efter slags forløb, som i højere grad kan fintunes til de akutte behov hos virksomhederne end traditionelle efter- eller masteruddannelser, mener Hanne Shapiro, innovationschef hos Teknologisk Institut.

»Det, at du gør uddannelserne digitale, gør dem skalérbare på en helt anden måde. Og hvis man netop skal rykke sig flere gange i løbet af arbejdslivet, kunne jeg se for mig, at man arbejder med kompetencepakker, som kan tones til forskellige teknologier, brancheområder og værdikæder, og som kan spænde over flere fagretninger.«

Ifølge Hanne Shapiro kunne man forestille sig mikrouddannelser, hvor eksempelvis faglærte teknikere kan tilegne sig specifikke ingeniørkompetencer – og vice versa. Hun er for nylig kommet hjem fra et studieophold i Californien og oplever, at der tales meget om den uddannelsesform i og omkring Silicon Valley.

»Jeg hører rigtig, rigtigt meget om de her forløb i Silicon Valley. For også dér har man en grundlæggende mangel på mange af de kompetencer, som ingeniører, matematikere og fysikere har – for eksempel inden for dataanalyse. Men selvom man har en ph.d. fra Stanford, skal man i dag kunne noget mere,« siger Hanne Shapiro, som konstaterer, at hun overhovedet ikke har hørt uddannelsesinstitutioner herhjemme omtale den slags uddannelser.

Som en rejse til det ydre rum

Andre steder i erhvervslivet er der dog blevet lagt mærke til potentialet i mikrouddannelserne. Det gælder bl.a. Universal Robots’ stifter, Esben Østergaard, som tror, at fremtidens uddannelsesforløb netop vil blive baseret på ultrakorte uddannelser, der kan gennemføres hen over en weekend, udtalte han for nylig i et interview med Computerworld.

Også hos dyneproducenten Dykon blev administrerende direktør Peter Bøgh Petersen – der sidder med i DI’s Digitaliseringspanel – begejstret, da han stiftede bekendtskab med mikrouddannelserne ved en konference på Marienborg med deltagelse af bl.a. Singularity University.

»En universitetsuddannelse på fem år er en som rejse helt ud i det ydre univers, for ingen virksomheder ved, hvor de er om fem år. Så der er netop behov for de her mikrouddannelser, hvor en virksomhed kan sige til en potentiel medarbejder: ‘Tag det og det modul, og så hyrer vi dig ind’,« lyder det fra Peter Bøgh Petersen.

Kandidaterne garanteres job

Udacitys mikrouddannelser fungerer på den måde, at de enkelte kurser er bygget op omkring en meget specifik kompetence, for eksempel programmering i iOS eller Android, machine learning eller dataanalyse.

Et forløb varer typisk mellem et halvt og et helt år og koster 800 dollars – godt 5.400 danske kroner – pr. semester, som typisk varer tre måneder. Bliver man færdig inden for et år, får man refunderet halvdelen af brugerbetalingen.

Udacity opererer desuden med et udvidet, dyrere program, Nanodegree Plus, hvor kandidaterne garanteres et job inden for det pågældende felt inden for et halvt år – ellers får de refunderet hele beløbet.

Tiltrængt innovationsspark

Netop den slags kontrakter mellem udbyder og studerende tiltaler Hanne Shapiro.

»Ja, uddannelserne udbydes i privat regi, men alligevel tænker man noget arbejdsmarkedsansvar indover med de her kontrakter. Det kan jeg godt lide,« siger hun.

Hanne Shapiro hæfter sig først og fremmest ved det innovationsspark, som den slags uddannelser kunne give herhjemme:

»Vi har brug for nogle andre modeller på efteruddannelsesområdet: Vi ved ikke reelt, hvad der kommer til at ske på arbejdsmarkedet, men vi kan se, at der kommer til at ske nogle store strukturelle forandringer. Dér kan man med sådan nogle kortere uddannelsesforløb få noget fleksibilitet ind, som er ekstremt interessant og vigtig. Men det kræver nogle seriøse spillere bagved – og at vi arbejder meget mere digitalt i vores uddannelsessystem end i dag.«

Også Peter Bøgh Petersen fra Dykon ser et uudnyttet potentiale.

»Vi kunne få mange flere højtkvalificerede mennesker til at fungere i det her land, hvis man fik uddannelsesinstitutionerne til at søsætte sådan nogle uddannelser.«

Læs mere om Udacitys nanouddannelser her.