Cowi: Småforsøg med GPS-roadpricing er meningsløse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Cowi: Småforsøg med GPS-roadpricing er meningsløse

»Det giver ikke mening at lave et forsøg, hvor en lille procentdel af bilisterne kører rundt med GPS og tester roadpricing, mens resten bare kører rundt, som de altid har gjort. Det kan man ikke måle nogen effekt ud af.«

Sådan siger afdelingschef og trafikplanlægger i Cowi Michael Knørr Skov, efter at Produktivitetskommissionen har gentaget forslaget om at teste roadpricing i et stort GPS-baseret system. Tidligere foreslog også Trængselskommissionen, at roadpricing blev afprøvet i et forsøg med 1.000 danske person- og lastbiler.

Michael Knørr Skovs anke mod forsøget er simpel: Når bare 1.000 bilister tester, mens de andre kører som normalt, ændrer det overordnede mønster i trafikken sig ikke. De trafikale effekter kan ikke måles, fordi trafikken flyder som normalt.

»De, der ikke har GPS'en installeret, er jo ligeglade med, om de kører i myldretiden,« siger han.

Læs også: Kommission: Roadpricing og brugerbetaling på travle broer er det rigtige for Danmark

Hvis vi i Danmark skal have et roadpricing-system, skal det derimod introduceres én gang for alle. Michael Knørr Skov tror, som mange andre fagfolk, eksperter og forskere på området, at roadpricing bliver en del af den trafikale fremtid. Han tør dog ikke spå om hvornår, selvom teknikken er klar.

»Jeg køber ikke politikernes forklaring om, at teknikken ikke er der. Alle, jeg kender, og som ved noget om det her, siger, at teknikken er der.«

I stedet mener han, at den største udfordring ligger i at ændre lovgivningen, fastlægge takster, skatter og lignende. Samtidig er der spørgsmålet om registreringsafgiften, som efter al sandsynlighed skal afskaffes, hvis et roadpricing-system bliver indført.

»Roadpricing er en afgift, som bilisterne selv kan regulere. Staten har kun kontrol over taksterne. Derfor står man til potentielt at miste 45 mia. kr. om året fra registreringsafgiften,« siger Michael Knørr Skov.

Læs også: Kommisionsformand efter politikertæsk: Tiden arbejder for roadpricing

Dertil kommer den gamle sang om roadpricing som en politisk tabersag efter den faldne trængselsring, som får politikerne til stikke hovedet i busken. Derfor går der endnu noget tid, før danskerne introduceres for roadpricing.

»Men når først andre lande er kommet på vognen og har testet systemerne, følger Danmark også med,« siger han.

Emner : Roadpricing
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Måske tænker politikerne lidt bredere, og har måske endda læst følgende i rapporten:

"Persondata om kørsel på vejnettet i en roadpricingordning er i relation til personfølsomhed sammenlignelig med data om, hvem borgerne ringer til eller modtager opkald fra. Data om roadpricing skal derfor behandles på samme beskyttelsesniveau."

D.v.s. Skat mener at de har adgang til data, og Politiet har helt sikkert.
GPS overvågning er mere sammenlignelig med en fodlænke end en telefonregning.

"De fleste borgere vil formentlig stille sig tilfreds med det. Men der vil være borgere, som vil føle behov for et højere beskyttelsesniveau omkring deres personlige data. Trængselskommissionen finder, at fuld anonymitet skal kunne tilbydes i form af en service, der minder om et anonymt forudbetalt taletidskort til mobiltelefonen."

Hvilket rationelt argument ligger eksperterne til grund for at det ikke tilbydes alle ?

  • 13
  • 1

Misforstå mig ikke. Jeg går ikke nødvendigvis ind for roadpricing eller for mere overvågning af os borgere.

Faktisk har jeg ikke gode minder fra de utallige gange, vi ved en bom i Italien, skulle betale for at kunne køre ind på et hurtigere stykke motorvej, næsten uden anden trafik.

Men rent teknisk kunne GPS måske også indgå i en større kontekst end roadpricing:

Hastighedsovervågning.
Intelligent styring af trafikken.
Billigere forsikring til visse segmenter eller for alle.
I stedet for Brobizz?
Opsamling af anonymisererede data til trafikplanlægning.

  • 2
  • 2

Så er mit Rejsekort også overvågning? Og min telefonregning? Telefonselskabet ved endda hvem jeg ringer til, det er mere personligt end hvor jeg har været!

Og jeg håber sandelig ikke du har en smartphone, for den sladrer GPS koordinater hele tiden - også når du ikke kører bil.

Rent teknisk vil Roadpricing ikke bidrage væsentligt til den informationsmængde, en offentlig myndighed vil kunne skaffe sig om dig, hvis de har en dommerkendelse.

  • 6
  • 9

Selvfølgelig kan en hjullænke bruges til noget godt.

Men hvorfor stoppe der.
Hvis vi nu alle fik en GPS på anklen, så kunne vi også forbedre offentlig transport. Det vil være meget bedre en Rejsekortet hvor man skal checke ind og ud hele tiden. Vi vil også kunne forbedre cykel og gangsystemer. Byplanlægning ville blive meget bedre, og man kunne gå i biografen, og så bare få en regning sidst på måneden. Ikke kun hastighedsoverskridelser, men kriminalitet generelt ville forsvinde.

  • 6
  • 4

Hvis teknikken er klar, hvorfor har hollænderne så indtil videre opgivet systemet, som jeg har forstået, at de har??
Og hvordan sikrer vi os, at udenlandske bilister betaler deres del af regningen? Femern-forbindelsen vil jo f.eks. øge andelen af disse betydeligt. Det samme gælder bilister, der bor i Malmø, men arbejder i København, som sparer penge, hvis broafgifter sænkes?

  • 8
  • 0

Svaret på trængels problemerne er naturligvis en bedre infrastruktur i de større byer, og en væsentlig bedre kollektiv trafik. Større afgifter løser intet.

Væsentlig bedre kollektiv trafik (gerne gratis) er jeg helt enig i, men bedre infrastruktur i byerne er derimod vanskeligt eller direkte umuligt at etablere - byerne er typisk anlagt længe før trafikken blev så voldsom som den er i dag, og der er ganske enkelt ikke fysisk plads til flere veje eller flere spor, med mindre du vil rive en stor del af byen ned for at gøre plads, eller begynde at etablere tunler og broer så biler kan køre i flere etager hvilket næppe er særligt realistisk eller økonomisk forsvarligt. Så ønsker man at gøre noget ved myldertidstrafikken, er det nødvendigt på den ene eller anden måde enten at reducere trafikken, eller at fordele den mere jævnt over døgnet.

  • 9
  • 1

Det hed AKTA og blev gennemført af (bl.a.) Københavns Kommune, DTU og COWI fra 2000 og et par år frem. Prøv at Google "AKTA forsøg".

Det er i øvrigt tankevækkende, at argumentationen for og imod kørselsafgifter (road pricing) ikke har ændret sig væsentligt, siden vi for ca. 13 år siden arbejdede med en "prototype" i FORTRIN projektet på DTU.

Hvis nogen dengang havde haft det nødvendige fremsyn og sat en målrettet udvikling i gang, hvade vi været noget klogere i dag. I stedet er det blevet til en politisk kastebold.

Helt grundlæggende mener jeg, at man bør blive enige om, hvilken takststruktur, man vil have, før man diskuterer den tekniske løsning (det kaldes en kravspecifikation :-).

  • 6
  • 1

Det er sådan lidt sjovt det der med Roadpricing. For hvis man sætter stor afgift på at køre i myldretiden, så vil folk jo nok tage toget, hvis det er muligt eller holde op med at arbejde der hvor de gør, fordi de ikke har råd. Så er der mere plads på vejene - for dem der HAR råd til at køre i de dyre timer. Men er det fair? At det kun er de rigtig rige der har råd til at køre om morgenen. Jeg vil jo mene, at hvis der er køer der er lange nok, og offentlig transport er et reelt fornuftigt alternativ, så skal folk vel nok finde derover.

Og så er der alt det der med teknikken. Hende der Pia Olsen Dyhr var i Deadline i går, og forklarede mange gange, at hun ikke syntes vi igen skulle være "først" med den slags systemer, når vi lige havde haft store udgifter og problemer med rejsekortet. Det synes jeg er en RIGTIG god indstilling til i hvert fald den tekniske del. Så længe INGEN andre lande har indført det (og der er pænt mange lande der har større trængselsproblemer end os), så er der nok en god grund til det. Så kan ingeniørformanden og Cowi sige hvad de har lyst til - det overbeviser ikke rigtig mig.

  • 8
  • 3

Jan: I et kandidat-projekt fra 2004 som dukker op i google-søgningen konkluderes det, at GPS-systemet ikke er pålideligt nok, og at udfald vil gøre det svært at opgøre antal kørte km reelt. Jeg ved ikke om enhederne efterhånden har udviklet sig nok til at eliminere det problem, men det er da en tanke at den del af teknikken er værd at teste. Eller tager jeg fejl?

  • 1
  • 0

Hvis det går galt, med et stort Roadpricing projekt, har COWI så en forsikring til at betale erstatning ? (spildt udstyr, tid, mm. mm til x.xxx.xxx borgere ?)

Da der sidder ca. 1,2 i bilerne idag, kunne der hentes meget ved at hæve dette tal til 2-3 personer. Med "rugbrød" busser til 250.000 kr. vil mange sikkert vælge sådanne køretøjer, og vi kunne få mellem 3-4 personer i bilerne til og fra job.

"rugbrød" til 250.000 kr, kan blive muligt, hvis alle køretøjer betaler (gennemsnits vægtafgift +10 %), hvis de vælger at tage medborgere med til og fra arbejde. (xxx dage om året)

Alternativer som, EL "rugbrød", Cykel trailere til pendler bilerne , mm. vil sikker også være en bedre samfunds investeringer.

  • 2
  • 2

Stop alle forsøgene. Forsøg ikke at genopfinde den dybe tallerken. Køb og brug det driftsikre system der anvendes i Singapore til alle singaporianeres fulde tilfredshed.
Lad bilister, der ønsker at køre ind i de lukkede områder, installere en debetautomat i bilen. Køb et debetkort ( fuldstændig som man køber et rejsekort i dag) stik det i debetautomaten og kør.
Hvor svært kan det være.?

  • 4
  • 2

@Johan:

I Martina Zabic's ph.d.-afhandling fra 2011 konkluderes det, at GPS-teknologien er præcis nok, men at der stadig er tekniske udfordringer, der skal løses, se:

http://ing.dk/artikel/ny-afhandling-gps-te....

Min pointe om først at blive enige om takststrukturen går bl.a. på, at jeg tvivler på at der kan skabes enighed om en takststruktur, der kræver så præcis lokalisering at det nødvendiggør GPS.

  • 2
  • 1

Svaret på trængels problemerne er naturligvis en bedre infrastruktur

Svaret kunne jo også være at nedbringe behovet for så meget transport - ved at decentralisere og anbringe skoler, institutioner, skadestuer og lægehuse, borgerservice m.m.m. nær folks bolig - ved at fjerne transportfradraget fra lønmodtagerne og lægge det som en omkostning på virksomhederne i stedet, så det opmuntrer til at placere arbejdspladserne der, hvor folk er - bare for at nævne et par eksempler...

  • 6
  • 1

Hej Hans
Det lyder nu ikke som en løsning, der kan bruges til udlændinge - så skal der jo genetableres grænsekontrol
med udlevering af både debetautomat og kort, som så igen skal opsamles, når de kører ud. Det lyder som et system, der kun vil fungere i en lille ø-stat.

  • 3
  • 0

Hej Henning
Her kommer så sammenstødende hensyn i spil. Transportfradraget har vi bl.a. for at motivere ledige til at søge job bredt, for at det ikke skal være så attraktivt at blive forsørget frem at være i arbejde og for at fastholde liv i landområder - alt sammen politiske mål, som størstedelen af befolkningen er enige i.
Tilsvarende er der stordriftsfordele forbundet ved at koncentrere de institutioner du nævner på færre enheder - men det øger så transportbehovet.
Så det er rimeligt komplekst, men principielt har du ret i, at tingene skal tænkes sammen. I den forbindelse er det nok de statslige institutioner, der er de største skurke. Østre Landsret ligger i Bredgade, hvor det er umuligt at parkere og hvor huslejen er tårnhøj. Den kunne flyttes ud i Københavns omegn uden problemer.
CBS fik i tredserne tilbuddet om at flytte med DTU ud på sletten. Det sagde de nej til med det resultat, at i dag, hvor både studerende og lærere har biler er der enorme transport og parkeringsproblemer plus en dyr husleje på Frederiksberg. Både boligomkostninger for de studerende og transportomkostninger, samt husleje ville have været lavere hvis CBS dengang havde takket ja. For bare at nævne et par eksempler.
Men det er ikke bare ligetil.

  • 3
  • 0

Ved selvfølgelig godt, at jeg provokerer ved at fremhæve områder, hvor udviklingen går den modsatte vej. Men jeg mener, den "udvikling" er forkert politik.

Problemet er, at politikerne fører den politik, de økonomiske modeller peger på - og at de økonomiske modeller favoriserer "stordriftsfordele" og totalt overser "smådriftsfordele" og ikke mindst samspils-effekter - for slet ikke at snakke om menneskelige faktorer, hvilket samfund vi "ønsker", hvordan bliver vores liv... - og dermed, efter min mening - fejler stort!

  • 3
  • 0

Det er sådan lidt sjovt det der med Roadpricing. For hvis man sætter stor afgift på at køre i myldretiden, så vil folk jo nok tage toget, hvis det er muligt eller holde op med at arbejde der hvor de gør, fordi de ikke har råd. Så er der mere plads på vejene - for dem der HAR råd til at køre i de dyre timer. Men er det fair? At det kun er de rigtig rige der har råd til at køre om morgenen. Jeg vil jo mene, at hvis der er køer der er lange nok, og offentlig transport er et reelt fornuftigt alternativ, så skal folk vel nok finde derover.


Hvad er problemet i det? I dag er der en registreringsafgift på omkring 150 % på bilen, så det er kun de rige der har råd til at købe en bil og det er derfor kun dem der er på vejene i dag... Roadpricing gør det billigere at købe bilen (så flere fattige har råd til at have en bil og kun bruge den når det er nødvendigt) til gengæld betaler man et beløb når man endelig bruger bilen...

Dvs. i dag er det kun de rige der har råd til at anskaffe sig en bil og derfor er det kun de rige der køre på vejene. I fremtiden vil alle have råd til at købe en bil, men det er kun de rige der har råd til at køre på vejene... Konklusion: Uanset løsning er det kun de rige der har råd til at køre på vejene, men med roadpricing har alle råd til en bil...

Bankerne er dem der kommer til at miste på dette, i dag kan de finansierer en bil til 50.000 ved at låne billisten 125.000 og give de 75.000 til statskassen. Renterne for lånet på de ekstra 75.000 går direkte i bankens lomme. I fremtiden koster bilen kun de 50.000 og hvis den bruges betales de 75.000 til staten, løbende gennem hele bilens levetid (hvis man sætter denne til 20 år bliver den en årlig gennemsnitsudgift på 3.750 eller 312,5 kr om måneden og noget højere hvis man tager udgangspunkt i en større bil). Man spare renterne ved at ændre skatten til en løbende betaling som oven i købet følger forbruget (bliver man arbejdsløs/syg m.m. i en periode og ikke bruger bilen til og fra arbejde, betaler man ikke beskatningen af kørslen)

  • 2
  • 1

"De fleste borgere vil formentlig stille sig tilfreds med det. Men der vil være borgere, som vil føle behov for et højere beskyttelsesniveau omkring deres personlige data. Trængselskommissionen finder, at fuld anonymitet skal kunne tilbydes i form af en service, der minder om et anonymt forudbetalt taletidskort til mobiltelefonen."

Her dumper Trængelskommissionen totalt i privacy forståelse. Enten har de ikke forstået privacy og sikkerhed, eller også har de gang i samme manipulerende privacy spin som vi kender det alt for godt fra Finansministeriets tvangsdigitaliseringsplaner (NemID, Offentlig Digital Post, m.v.).

Uregistrerede taletidskort er kun anonyme, hvis du smider telefon og taletidskort ud efter et par opkald. Der er en grund til at det hedder burner phones.

Når du har et stort antal koblede transaktioner (samme taletidskort, samme IMEI telefon, samme roadpricing enhed, samme "anonyme" rejsekort, etc etc) er det meget nemt at identificere personen.

Med roadpricing kunne man for eksempel se på hvor de fleste transportforløb starter og slutter. Det er nok din bopæl.. Game over.

Det kan lade sig gøre at lave roadpricing uden indbygget overvågning. Det kræver blot at viljen er til stede.

Men det er den formentlig ikke i Danmark, når man ikke engang vil løse det meget simplere problem med differentierede elpriser uden at indbygge centraliseret overvågning i de "smarte" elmålere og den usikre datahub.

  • 1
  • 0

Så er mit Rejsekort også overvågning? Og min telefonregning? Telefonselskabet ved endda hvem jeg ringer til, det er mere personligt end hvor jeg har været!

Ja, dit rejsekort er designet med overvågning. Om det skyldes inkompetence eller bevidst valg fra statens side, skal jeg ikke kunne sige.

Dit teleselskab opsamler også en masse oplysninger om dig som meget åbenlyst bruges til overvågning via logningsbekendtgørelsen. Men her giver (internet) teknologien dig i det mindste nogle alternativer, hvor du kan kommunikere med andre uden central registrering, f.eks. VoIP via anonymiserende netværk som Tor.

Disse alternativer eksisterer ikke ved de roadpricing forslag som Trængelskommissionen er kommet med.

Det er et klassisk falsk dilemma hvis alternativerne præsenteres som roadpricing med overvågning som konsekvens eller trafikkaos uden roadpricing.

Man kan lave roadpricing uden overvågning, hvis viljen er til stede. Det kræver selvfølgelig en større privacy forståelse end Trængelskommissionen har været i stand til at lægge for dagen med deres latterlige "taletidskort" forslag.

  • 5
  • 1

Her dumper Trængelskommissionen totalt i privacy forståelse.

Tænk at man kan sidestille tidsopløst positionsdata af vores færden, med hvem vi ringer til ?

Hvis man to gange tilfældigvis får parkeret i nærheden af en uopklaret forbrydelse, så udløser det fremover en tur på politistationen med aflevering af DNA prøve og fingeraftryk.

Det bliver også dårligere tider for privat detektiver, for nu kan vi selv minut for minut se hvor ægtefællen har været når regningen kommer.

Man ved jo ikke om man skal grine eller græde.

  • 0
  • 1

Jeg vil jo mene, at hvis der er køer der er lange nok, og offentlig transport er et reelt fornuftigt alternativ, så skal folk vel nok finde derover.

Om roadpricing er en god idé eller ej i praksis aner jeg ikke, men jeg mener lige nøjagtigt dette synspunkt er en fejlslutning, da folk ikke er perfekt rationelle og vi desuden har at gøre med en tragedy of the commons.

Fælles for de fleste alternativer (som samkørsel, offentlig transport, forhandle med arbejdspladsen om hjemmearbejde eller andre arbejdstider, osv.) er at de er mere besværlige end bare at sætte sig ind i en bil og holde i kø som man plejer, og der er ikke nødvendigvis nogen belønning i den anden ende - de andre bilister bliver derimod belønnet med en bil mindre i køen. Med roadpricing er der i samme situation en synlig kontant belønning for den enkelte for hver kilometer man ikke kører.

Som med afgifterne på energi og vand hvor det vel har vist sig at have en effekt selvom begge dele er livsnødvendigheder.

  • 1
  • 0

En ting er at staten skal opkræve afgifter, en anden ting er at herudover pålægge os alle(samfundet) en unødvendig omkostning til et GPS baseret apparat som skal monteres i hvert eneste køretøj, til en estimeret pris på 5-10.000 pr enhed) samlet samfundsbelastning estimeret til 10 mia. kr.

Hvis man istedet opsatte kameraer med nr. godkendelse på alle motorsvejramper, systemet findes og er ret effektivt, alternativt udstyrer nr. plade med en RFID chip. registrer indkørsel A udkørsel B, tidspunkt og definer takst fra A-B i det pågældende tidspunkt, og opkræv dette. systemet er meget enklere at implementere og kan også gælde for udenlandske køretøjer. Hvis man starter i Københavnsområdet og stille udvider det kan det implementeres for estimeret 100 mio kr sandsynligvis mindre.

Herudover kan man registrere stjålne biler, og f.eks. sætte lys på rødt ved Hans Knudsens plads og stille og roligt gå hen og anholde tyven.

  • 0
  • 0

Hvis man to gange tilfældigvis får parkeret i nærheden af en uopklaret forbrydelse, så udløser det fremover en tur på politistationen med aflevering af DNA prøve og fingeraftryk.

Hvor træls, at Politiet belemrer borgerne med den slags pjat! Opklaring af forbrydelser er spild af tid!

  • 1
  • 0

De fattige, og dem der ikke vil bruge mange penge på en bil, køber en bil til 10.000, der holder i minumum 2 år.
"Grøn" afgift og forsikring koster hhv. noget mere og en del mindre end for en ny bil.

Roadpricing vil være udgiftsneutralt for dem der kører i biler til 250.000 kr og meget billigere for dem der kører i dyrere biler.

Igen: tilhængerne af roadpricing håber på at det bliver for dyrt for fattigrøvene, så de selv dels kan komme hurtigere frem, dels køre i en federe bil for de samme penge.

  • 0
  • 1

I betragtning af de mere eller mindre fejlede IT projekter vi har set, synes det oplagt at lave et mindre forsøg, før det hele rulles ud. Polsag fejlede eklatant efter et mindre forsøg på Bornholm.
Man vil ikke kunne se effekten på biler og trængsel, men man vil kunne se om teknikken overhovedet kan fungere, og få en ide om hvad det koster.
I øvrigt er der noget selvforstærkende i al den snak om trængsel. Før var det bare køer som kom og forsvandt, men nu er det pludselig det meget mere alvorlige trængsel.
Tilsyneladende er det ikke så slemt, at andre muligheder vælges, og jeg tror ikke alternativerne opgraderes af roadpricing, ellers kunne de starte der, og se hvad der sker.

  • 1
  • 0

Kære Ebbe Holleris. Du har ret i, at vi skal have bedre kollektiv trafik og infrastruktur, men uret i at det ikke kan lade sig gøre.
Nej ikke så længe de kollektive transportmidler alle skal være kæmpestore og køre rundt med en gangsti og altid med chauffør på faste ruter. Køretøjerne skal være flexible på alle måder, og forureningsfri så godt som muligt.
Infrastrukturen i byerne tillader ikke mere kollektiv trafik i gængs forstand, som du påpeger, og slet ikke konventionel skinnebåren.
Alt i alt skal kollektiv trafik være lige så flexibel og komfortabel som personbiler. Helst Hurtigere og bedre.
Det offentlige opererer med en socioøkonomisk forrentning på ca. 3 % . Ingen direkte forrentning, kun udgifter.
Alle parametre vil blive langt bedre, ved at få iværksat implementering af RUF. Direkte rente ca. 10 % og socioøkonomisk rente på 29%. Hele Storkøbenhavn kunne etableres for ca. 21 mia. kr. 320 km dual monorail, 5000 maxiruf mm inkluderet.: http://www ruf.dk ;Desuden er systemet dansk, og alt kan laves her. Kalkotta vil give 1 mia. kr. i licensover nogle år. Der skal blot køre een bane. En skam DTU Transport ikke interesserer sig for at lave tekniske løsninger, men kun planlægning .

  • 0
  • 1

Jan: For 13 år siden var der ingen der talte om Big Data, så det er ærgerligt at det projekt du nævner er opgivet. Det var måske opgivet pga. af manglende datakapacitet?
I et sende/modtage-system kunne man give feed back til hver enkelt bil om trafikforhold, takster og meget mere.
'Overvågningen' kommer jo alligevel når vi skal til at køre rundt i fjern styrede biler.

  • 0
  • 0

Ved at dele trafikanterne op i nogen, der kan slippe uden om køen, mod betaling, og andre, der vælger køen, og dermed vælger ventetiden, får man differentieret roadpricing.

Jeg forestiller mig, at man sætter kamera op i f.eks. overhalingsbanen på belastede steder. De travle kan så betale f.eks. 100 kr pr dag for at slippe uden om køen. Andre med mere tid kan så vælge køen i højre side side. Den kan blive lang og langsom, så mange vil vælge et andet tidspunkt for sit ærende.

Systemet er fleksibelt, for man kan vælge at udvide med nye kameraer efter hånden som trængslen tager til. På steder med kun een kørebane, fx. ved broen over Roskilde fjord i Frederikssund, kan man lave op march baner som ved færgernes udkørsel, og lade de travle køre først mod betaling.

Systemet giver de travle hurtigere transport mod betaling, og giver andre adgang til transport mod forøget ventetid.

Mvh John Arentoft
Sakskøbing2

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten