Den eksplosive import af træpiller fra amerikanske skove til at fyre op under den grønne omstilling i EU er slet ikke så klimaproblematisk, som ofte postuleret af kritikere - i hvert fald ikke før 2020. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra Cowi, der har set på mængden af kulstof - kulstofpuljerne - i de amerikanske skove, hvor EU får sine træpiller fra.
I en rapport udarbejdet for EU-Kommissionen fastslår de, at kulstofpuljen faktisk voksede i skovene i perioden fra 2006 til 2012, hvor eksporten af træpiller til Europa steg voldsomt.
»Vi hører ingen alarmklokker ringe for eksporten af træpiller. Rapporten giver ikke grund til regulering på området på nuværende tidspunkt,« siger Asger Strange Olesen, der er hovedforfatter på rapporten.
Udmeldingen kommer midt i en tid, hvor EU og energiselskaber anser de små sammenpressede stumper af træ som et billigt og nemt redskab i omstillingen til en grøn energifremtid. Danmark fører an i den udvikling sammen med Storbritannien, Holland, Belgien og Italien. I 2006 importerede vi 841.000 ton træpiller fra udlandet. I 2012 var det tal steget til 1.898.000 ton. I dag sker importen til Danmark dog hovedsageligt fra Europa og Rusland, men der ventes en stigende import fra USA.
Læs også: Flere og flere træpiller holder danskerne varme
Den stigende import af træpiller finder også sted i andre EU-lande, og det mærker de amerikanske skovejere i den del af USA, hvor Cowi-rapporten har haft sit fokus, nemlig i Arkansas, Virginia, Louisiana og Florida - det sydøstlige USA. Her steg eksporten fra 1,24 millioner ton i 2006 til 7 millioner ton i 2012.
Vokser hurtigere, end motorsavene kan følge med
I debatten om træpiller har den fremherskende kritik været, at en stigende eksport af træpiller risikerer at ske på en ikke-klimavenlig måde, fordi øget skovhugst vil udpine skovene og mindske kulstofpuljen. Dermed kommer CO2’en fra afbrænding af træpiller ikke tilbage i skovene.
Læs Ingeniørens fokus på den danske omstilling fra kul til træpiller
Modargumentet fra f.eks. Dansk Energi og Dong Energy er, at skovenes tilvækst i USA er så enorm, at det alene i Nordamerika svarer til 10 gange Europas samlede årlige forbrug. Dermed skal der en meget voldsom skovhugst til, før skovene ikke hele tiden optager den CO2, som forbrændingen skaber. Så voldsom skovhugst er vi slet ikke i nærheden af, lyder det. Og det ser ud til, at de har ret - indtil videre.
Studiet viser nemlig, at trods den øgede eksport af træpiller, så vokser skoven samlet set.
'Det er ud til, at i takt med at skoven aldres, så indeholder den også færre individuelle træer, mens den bevarer eller øger sin biomasse-volumen og dermed kulstofpulje,' står der i rapporten.
Hold fast i bæredygtighedskritierier
Ifølge Asger Strange Olesen flugter rapporten ret godt med ideerne og argumenterne hos det industriledede partnerskab SBP (Sustainable Biomass Partnership), der har bundet sig til en selvskabt certificeringsordning, der skal sikre bæredygtige træpiller ved krav om genplantning og brug af affaldstræ eller udtyndingstræ, der er uegnet til tømmer.
»Det burde være muligt at fortsætte med en klimavenlig produktion af træpiller, hvis industrien holder fast i sine bæredygtighedskriterier,« siger Asger Strange Olesen.
Læs også: Dong-direktør: Fint med biogas og halm, men come on ... det er der jo ikke
Den amerikanske sammenslutning af træpilleproducenter, USIPA, har også læst Cowi-rapporten og er - ikke overraskende - glad for konklusionen.
De skriver i et statement, at rapporten understreger, at 'den amerikanske træpilleeksport ikke er en trussel for skovene i det sydlige USA', og bemærker, at træpiller kun udgør tre procent af al træproduktion i det sydlige USA i 2014.
Vi er midt i et træpille-boom
Asger Strange Olesen gør dog opmærksom på, at det er utrolig svært at spå om, hvordan markedet vil udvikle sig i fremtiden, og om træpilleproduktionen risikerer at blive klimaskadelig.
I øjeblikket optager træpillerne en stor markedsandel, fordi papirproduktionen stadig er lav, og efterspørgslen på træ til byggeri er faldet drastisk. Træpillerne fylder som sagt endnu kun en delmængde af skovhugsten, men er i kraftig vækst.
»Eksporten af træpiller til EU er steget meget voldsomt de seneste fem år, og derfor er det ærgerligt, at data bag vores studie stopper i 2012,« siger han.
I 2014 importerede vi 2.118.750 ton træpiller, og det tal ventes at blive mere end fordoblet frem mod 2025. En lignende udvikling ventes i andre EU-lande.
Den store joker er de private skovejere
Hvad der sker, når priserne på træpiller formentlig stiger, er uklart, men det er værd at holde øje med de private skovejere. 60 procent af skovene i det sydlige USA er nemlig ejet af private, ikke-industrielle skovejere.
»Vi har at gøre med skovejere, der har skoven som en slags økonomisk investering, som de kan fælde, når de skal bruge penge til datterens konfirmationsfest eller en bedre pension. Hvis de begynder at stille deres skov til rådighed, når købekraften vokser, så er det ikke til at sige, hvordan den bliver forvaltet. Så må vi på nuværende tidspunkt sætte vores lid til skovejernes og energiselskabernes etik og moral,« siger Asger Strange Olesen.
Biodiversiteten er truet
Cowi-rapporten har også kigget på trusler mod biodiversiteten i skovene, og her bliver der løftet en advarende finger. Træpilleproducenterne i det sydlige USA befinder sig i dag i de områder, hvor biodiversiteten er højest, og rapporten advarer mod en voksende omlægning af naturlig skov til plantager.
Læs også: Miljøgrupper advarer mod træpiller fra USA
Flere miljøorganisationer har også advaret mod denne udvikling og blandt andet kritiseret den amerikanske træpilleproducent Enviva, der producerer 20 procent af de amerikanske træpiller, der årligt eksporteres til EU, herunder Danmark. Selskabet beskyldes for at rydde store områder af træer fra skove i North Carolina, der er levested for nogle af Amerikas mest truede dyre- og plantearter.
