Cowi leverer fire gange skarpere luftfotos til Google Earth
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Cowi leverer fire gange skarpere luftfotos til Google Earth

Hænger tagpladerne løst, eller flyder baghaven med alskens byggerod, så kan du ikke længere skjule dig fra luftens øje og bag Google Earths grovkornede flyfotos.

Med hjælp fra Cowis landsdækkende digitale ortofotos træder bygninger og veje væsentligt tydeligere frem. Google har normalt opereret med luftfotos af Danmark med en opløsning på 40 centimeter, men Cowi har leveret fotos med en opløsning på 25 centimeter - i de større byer helt ned til 10 centimeter.

Forbedringen er trådt i kraft. Dog er det indtil videre kun Århus, som har Google har stillet skarpt på med sine nyerhvervede 10 centimeter fotos, men efterhånden vil billederne af Danmarks større byer også få samme detaljegrad.

Foto af Århus midtby med en opløsning på henholdsvis 40 centimeter og 10 centimeter.
København.
Kongens Nytorv i København.

Cowi er henrykt for samarbejdet, der giver virksomheden et globalt udstillingsvindue.

»Google Earth når ud til mange brugere over hele verden, hvilket giver os en god mulighed for at eksponere vores internationale kortforretning,« siger divisionsdirektør Rasmus Ødum.

Hvor meget Google har betalt for landskabsløftningen ønsker Cowi ikke at oplyse.

Kommentarer (9)