Cowi: Der er jord nok i København til de nye Holme
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Cowi: Der er jord nok i København til de nye Holme

Illustration: URBAN POWER for Hvidovre kommune

Der er jord nok til både at udfylde Lynetteholmen og de kommende 9 industriøer, Holmene, ved Avedøre. Det fastslår en jordstrømsanalyse, Cowi har lavet for Hvidovre Kommune.

For på grund af metroudgravninger, spildevandstuneller og andre større og mindre byggeprojekter, genererer hovedstadsområdet mellem 2,5 og 3 millioner ton jord om året.

Læs også: »Vi finder nok ud af det«: Øplan er blot en 'vision'

Hvis denne jord ikke med det samme bliver brugt til udfyldninger, deponeres det enten i depotet i Københavns Nordhavn eller i et depot i Køge Havn.

»Begge depoter er lige ved at være fyldt op, så Københavns Kommune og hovedstadsområdet ved ikke, hvor fremtidens overskudsjord skal anbringes,« siger chief market manager for Cowi, Ulf Kjellerup.

Krystalkugle-kiggeri

Estimatet for, hvor meget jord, hovedstadsområdet producerer er ret stabilt, set over de seneste år. Selv i kriseårene lige efter finanskrisen i 2008, dykkede de kun en smule.

»Derfor er det et relativt sikkert gæt, at det også vil fortsætte sådan fremover, og det er vi i Cowi ret enige med Københavns Kommune om,« siger Ulf Kjellerup, der dog understreger, at jo længere frem i den 25 år lange prognose man kigger, des mere usikker er den.

Læs også: Teknisk briefing: Det ved vi om de kunstige øer ved Avedøre

»Man skal dog huske, at det er som at kigge i en krystalkugle og se, om det fortsætter så mange år fremadrettet. Vores prognose går 25 år frem for vi vurderer, at øerne kan være udfyldt inden for den årrække, men det er klart at jo længere ud i fremtiden vi kommer, jo sværere er det at forudse, hvor meget jord der produceres det pågældende år.«

Modulær opbygning

Hvis det alligevel skulle ændre sig drastisk, hvor meget jord der produceres i hovedstadsområdet, gør den modulære opbygning af øerne, at man kan vente med at udfylde de yderste øer.

»I visionen for projektet ønsker man dog at opføre øerne så hurtigt som muligt uden pauser. Derfor kan man godt ende med at hente jord i Sverige, men i så fald vil det blive sejlet og ikke kørt hertil,« siger Ulf Kjellerup, der dog ikke tror det bliver relevant for Holmene ud for Avedøre, men nærmere for den kommende Lynetteholmen.

»I så fald kunne man forestille sig, at især Lynetteholmen ville gøre brug af denne mulighed, da relativt store skibe kan lægge til ret tæt ved Lynetteholmen, og det vil i så fald betyde mere kørt jord til Avedøre Holme,« siger Ulf Kjellerup.

Kan udfordre businesscasen

Som tommelfingerregel koster opfyldningsjord tre kroner per ton per kørt kilometer Illustration: Cowi for Hvidovre Kommune

Den dyreste post for hele projektet er udfyldningen og anlæggelsen af øerne, der netop skal finansieres ved at aftage jord. I alt skal gate-fees for at aftage jord indbringe mindst 2,7 milliarder, og for at leve op til businesscasen, skal der i gennemsnit hentes 40 kroner per ton aftaget jord.

Derfor kan eventuelle udfordringer med jord godt ende med at have betydning for hele det økonomiske grundlag for anlæggelsen af Holmene.

40 kroner per ton er dog relativt lavt, og vil gøre det muligt at modtage jord fra et stort opland fra Roskilde og op til Furesø.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man behøver vel i realiteten blot en relativt tynd forskansning i periferien af hver ø - og så pumper man vandet ud, så man har tør havbund tilbage. På den måde kan man gøre plads til at alle de kommende bygninger kan få sig nogle gode kælderarealer, der kan bruges til alle mulige tænkelige formål. Altså, så husenes fundamenter reelt ligger under havniveau. Ville det ikke være en idé?

  • 3
  • 2

Vil være spildte penge. for der vil komme pæne havstigninger. (jo jo.. Vi har skylden allesammen)
Så der vil være konstant være udfigter til efterfylding af mateiale. (diger etc.)
OG forsikringsselskaberne vil garanteret kræve høje præmier. ;)

  • 2
  • 1

Læg tunneller ind mens der fyldes op. Det må være billigere end at skulle til at grave bagefter, og meget billigere end at bore.

  • 1
  • 0

1) Er vi løbet tør for land der kan bygges på i Danmark? Kunne man ikke finde det samme areal både billiger, hurtigere og nemmere og med et betydeligt mindre miljømæssigt impact, ved opkøb af et par konkurstruede landbrug.
2) Hvorfor skulle netop grønne virksomheder ønske at placere sig på en kunstig ø - kunstige øer signalerer vel ikke just uforstyret natur, hensyn til miljø mv. - nærmest tværtimod.
3) At man samler et antal grønne industrivirksomheder på en ø fører vel ikke automatisk til et "grønt Silicon valley"? Andre steder kalder man vel bare det et industrikvarter.
4) Hvilke grønne virksomheder taler vi i øvrigt om - skal vi til at flytte grønne virksomheder fra provinsen til hovedstadsområdet, eller hvor kommer de fra?
5) Der nævnes 35.000 boliger og 12.000 arbejdspladser (med tilhørende transport af varer til og fra virkomhederne må man formode) - er der ikke allerede trafikkaos nok i Københavnsområdet?
6) Hvad blev der af "et danmark i balance" - vi har netop flyttet ca. 3900 offentlige job fra København til provinsen. Er dette ikke en gylden mulighed for at styrke "udkantsdanmark" (hvis vi nu antager at det var det primære formål med udflytningen) - og denne gang uden at skulle kaste en lille milliard efter at tvangsflytte folk/job til provinsen og lægge diverse styrelser og andre offentlige instanser helt eller delvist brak i måneder eller år derefter.
7) Hvis man endelig ville prøve lave et "grønt" silicon valley, ville en placering nær et af landets universiteter, eller alternativt nær nogle af landets eksisterende store grønne virksomheder ikke være mere oplagt?

Spørgsmålene herover er naturligvis alle stillet under antagelse af at det faktisk er alvorligt ment og ikke bare valggas på linie med Løkkes "1 mio grønne biler i 2030".

  • 33
  • 3

Ja, netop. Og resten af pladsen kan man leje ud til opmagasinering, lager, urban farming, ostemodning, tennisbaner, svømmehal og hvad véd jeg - og så faktisk tjene penge på, at man IKKE brugte penge på at transportere og opfylde med jord.

Vandene/kanalerne imellem øerne kan man bruge på fiskeopdræt og tangvandbrug.

Min hjemmeside er www.davidchristensen.dk - COWI kan bare ringe, hvis de vil have flere idéer ;o)

  • 3
  • 2

Der arbejdes med at genanvende jord fra tunnellering. her skal COWI huske at der tilsættes polymer til jorden for at den kan pumpes ved tunnelleringen. Derfor kan jorden ikke dræne efterfølgende og derfor ikke anvende under strukturer uden store vanskeligheder. Det burde COWI kunne huske fra udfordringerne på Peberholm, hvor CoMet-jord kun kunne anvendes udenfor dæmningerne. Derfor er der kun jord fra byggerier der kan forventes anvendt i de strukturelle dele af dette projekt, men for langt de fleste større byggerier i dag er mantraet "jordbalance" og derfor skal man ikke forvente større mængder jord herfra. Projektet forekommer at mangle jord uanset COWIS analyse. At sejle jord til fra Sverige synes at være en mulighed, men nok ikke den mest økonomiske.

  • 8
  • 1

Som Ebbe Holleris Petersen skriver.
Hvorfor dog rode rundt ude på vandet med alle de problemer det giver.
Find i stedet et fint sted inde midt på Sjælland, nær en eksisterende jernbane, eller hvor nye skinner kan lægges uden besvær. Og ikke for langt fra motorvejen.
Så er infra strukturen nem. Byggeriet kan starte med det samme. Grundpriserne starter lavt. Og vandstands hævning er ikke et problem før om 500år.

Og hvorfor ikke. - Nåe ja, det tilgodeser jo ikke muligheden for at lave et skandale projekt - hvor økonomien løber løbsk, så entreprenører og konsulent huse kan tjene kassen. Så - det ender jo nok med øer på den besværlige måde.

Ps: Er der mon nogensinde nogen af alle politikerne, eller de projekt ansvarlige, eller konsulenterne, der læser kommentarerne her i Ingeniøren.
Der er generelt rigtig mange gode ideer, og gode advarsler, som ville have kunnet standse adskillige af vores lands milliard bommerter. Hvis bare nogen med beslutningsmyndighed dog havde læst Ingeniøren.
Hvad med at tilbyde dem alle et gratis livslangt abonnement ??

  • 21
  • 2

Ps: Er der mon nogensinde nogen af alle politikerne, eller de projekt ansvarlige, eller konsulenterne, der læser kommentarerne her i Ingeniøren.


Desværre er det sådan at kun intelligente mennesker ved at der rent faktisk er mennesker som ved mere end de selv gør... derfor er der også forsvindende få politikere som læser fagpressen, politikere vil ikke forurene deres hjerner med fakta.
Tænk bare på hvor få fagfolk (ingeniører, dataloger, læger) der er i politik - det er en flok cand. polit. hele bundtet.

  • 4
  • 3

Man kan vel også bygge på pæle med indbyggede donkrafte så det hele kan hæves hvis Øresund stiger, eller på flydepontoner fortøjet ligesom i Holland udenfor digerne. Og sådan kan man jo heldigvis så meget. Man kan også lade være og istedet udstykke industrijord på Lolland ved E47/E55, for hvorfor i alverden er det kun de offentlige arbejdspladser der skal flytte ud af Hovedstadsområdet ?

  • 5
  • 2

Jeg kan godt forstå at man planlægger at flytte Lynetten, hvis prisen for at opføre nyt er stort set den samme som at renovere et anlæg i drift med de forstyrrelser det giver, men intrastrukturen til det område er belastet i forvejen og der er kun busforbindelser ud til området hvilket i forvejen er for lidt.

Hvad man har tænkt sig - en forlængelse af sydhavnsmetroen (har man plads til de ekstra togsæt), en sidebane til S-toget fra Avedøre station eller en Ring 2 metro ved jeg ikke, men nu skal der opføres et ganske stort havneanlæg når Fehmern forbindelsen skal opføres. Hvorfor ikke bruge området til erhvervsbyggeri efterfølgende? Lolland kan godt bruge arbejdspladserne. Boligerne er billige og der ligger en jernbane og motorvej med kapacitet lige ved siden af.

Og overskudsjorden må de gerne dumpe ovenpå støjvolden herude i Ølstykke. Den er sunket sammen og er ikke engang 1 meter høj og vel at mærke med 30.000 biler passerende 15 meter fra min hoveddør.

  • 5
  • 0