Cowi har fået sin egen IC4-sag: Skandale-testene
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Cowi har fået sin egen IC4-sag: Skandale-testene

Sagen om den nationale it-test i folkeskolen er lige så skadelig for leverandøren, rådgiverfirmaet Cowi, som de forsinkede IC4-tog er for DSB og den italienske leverandør, Ansaldobreda.

Sammenligningen kommer fra professor Finn Frandsen, der leder Center for Virksomhedskommunikation ved Handelshøjskolen, Århus Universitet, fordi test-systemet nu er udsat for fjerde gang. Systemet er op til fem minutter om at reagere, og Cowi aner ikke, hvor fejlen ligger.

Cowi har påtaget sig det fulde ansvar for skandalen, og det er ifølge professoren lige efter manualen i krisekommunikation. Det hjælper bare ikke så meget, når det nu er tredje år, at systemet er lammet af fejl.

»Firmaet bliver fanget i, at det må bruge den samme krisestrategi igen og igen. Det mister ikke blot noget af sit image og omdømme. Også troværdigheden tager skade,« siger Finn Frandsen med henvisning til, at Cowi gentagne gange har lovet, at systemet ville fungere.

»Alle ved, at implemeteringne af nye, store it- og forandringsprojekter i det offentlige kan gå galt, så man kan slippe af sted at fejle én gang med kun en lille ridse i lakken. Men hvis man drages ind i en proces, hvor der går lang tid, og hvor man igen og igen melder ud, at nu er den der, så smitter det af på image og omdømmet. Det problem kender DSB og de stakkels italienere jo med IC4-togene,« tilføjer professoren.

Han tilføjer, at når først Cowis troværdighed tager skade, så gælder det ikke kun it-forretningen, som ikke fylder meget hos Cowi.

»Hele firmaet kommer til at fremstå som utroværdig og en smule inkompetent,« fastslår Finn Frandsen.

Administrerende direktør Per Andersen fra it-analysefirmaet IDC Nordic mener også, at test-skandalen går ud over Cowis troværdighed, og at det gælder alle firmaets forretningsområder.

»Man kan ikke stykke et brand op i de forskellige dele, som en virksomhed består af,« siger han.

Værst for forholdet til potentielle kunder

Per Andersen understreger dog, at graden af skade varierer afhængig af, hvilken type af relation Cowi har til kunderne.

»Kunder, som Cowi i forvejen har et tæt samarbejde med, vil sikkert sige, at de kender firmaet som godt og solidt, så det betyder ikke noget for dem. Men det vil have betydning, når Cowi møder potentielle kunder. De vil have spørgsmål om, om de nu kan regne med, at deres ingeniørprojekt kører på skinner, når det ikke gælder systemet i folkeskolen,« siger Per Andersen.

Han understreger, at det ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt til at komme ud over det dårlige image, at Cowis ingeniører kan overbevise de ingeniører hos kunderne, som de forhandler med.

»For ingeniørerne hos kunderne skal tilbage i deres organisation, hvor de bliver mødt af chefer, som ikke er meget for at tage risici, og som frygter, at det vil de gøre med Cowi,« forklarer Per Andersen.

Når Cowi sælger et sådant projekt, hvem udfører det? Måske et lille antal af ingeniører? Og måske hjulpet at et lille antal af datateknikere? Med andre ord: Er der fx slet ingen dataloger involveret?

Online og realtid, distribueret til hundredevis af skoler, ligner noget som store banker har erfaring med (at give til deres filialnet), og også detailkæder har noget der ligner. Det kræver desuden disciplin, at samtlige steder (skoler) er 100 procent kompatible, således at hvis centrum (et ministerium) retter på en fejl, som måske medfører krav om opgradering af noget i filialer (skoler), at sådan opgradering konsekvent sker i centrums IT-afdeling og alle filialer. Mulighederne for besparelser er enorme, men det kræver systemtænkning og udviklingsmæssig centralisme (hovedsæde) og anvendelsesmæssig decentralisme (filialer), som vi intet har af i Danmark i den offentlige sektor, bortset fra i skattevæsenet. I den forstand er dette famøse projekt et spydspidsprojekt fanget i kviksand og hængedynd og politisk modvind, fordi højrefløjen i Danmark hader systemtanker (bortset fra i skattevæsenet), fordi effektive systemer kan udkonkurrere fx private skoler og private hospitaler, derfor tvinger man offentlige skoler og hospitaler til selvstyre så de hver især skal opfinde de dybe tallerkener, som de aldrig kan på grund af for små størrelser. Desuden har politikere muligvis en tanke, at hvis vi laver professionelle systemer, styret af professionelle styrelser, da frygter politikere for at de mister indflydelse, i forhold til at det ligner at være lettere at få lov til at styre, hvis der intet centrum er, derimod et stort antal decentrale inkompetente enheder, dvs. kommuner der forsøger at styrer deres decentrale inkompetente skoler. Samtidig elsker kommuner at have al ledelsen over deres skoler, akkurat som at små banker elsker at være selvejere i små lokale samfund. Som er naturligt, men det er ikke effektivt. Alle vegne i private sektorer er det bevist, at optimum er at have et hovedsæde med specialafdelinger, der leder et stort net af filialer der hvert sted betjener lokale kunder. Den nylige ændring af antallet af kommuner i Danmark, fra mange små til færre som er større, er et sublimt eksempel på vanvid, fordi det er Rasmus Modsat i forhold til det optimale. I stedet burde vi have skabt flere og mindre kommuner, eller beholdt det hidtidige antal, og i stedet have frataget kommunerne alle de opgaver som kan automatiseres i et stort hovedsædes specialafdelingers IT-systemer, det vil sige styret af en indenrigsstyrelse. En sådan styrelse har vi ikke i Danmark. Vi har heller ingen undervisningsstyrelse, deraf problemet for Cowi, fordi "nationale IT-test af skoleelever" ikke bliver muligt, før vi har en professionel styrelse til at organisere og administrere det. Hvis vi får en sådan styrelse, da vil det være det samme som at fratage skolerne fra kommunerne, gøre folkeskoler til statsskoler, i hvert fald på administrativ måde, en tanke som nogen hader. Det er dog den eneste vej fremad.

  • 0
  • 0

Hvorfor er det kun fjolser der arbejder med EDB her i landet? Skat's hjemmeside virker heller ikke idag..... SÅ svært skulle det da for fanden heller ikke være

  • 0
  • 0