Cowi fastholder: Tæt løb på prisen mellem to typer energiøer

Plus20. januar 2021 kl. 16:316
Cowi fastholder: Tæt løb på prisen mellem to typer energiøer
Skitse af kunstig energiø i Cowi-rapporten fra januar 2021. Illustration: Cowi.
Opdateret rapport fra regeringens rådgiver viser, at en energiø, der kan tage imod 3 GW, koster knap 60 mia. kr., uanset om den er udformet som platform eller en kunstig ø. Ved 10 GW vokser forskellen.
Artiklen er ældre end 30 dage

Skal de to politisk vedtagne energiøer udformes som platforme eller som en ‘rigtig’ kunstig ø af sænkekasser – dét er endnu ikke besluttet, og derfor har diverse aktører, politikere og fagfolk ivrigt diskuteret dette i et stykke tid.

I Østersøen er sagen klar, for det er nemlig Bornholm, der skal være energiø, men det er ikke tilfældet for øen i Nordsøen, hvor man skal kunne tilslutte 3 GW havmøller i 2030 og være forberedt til tilslutning af mindst 10 GW havvind på et senere tidspunkt.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
23. januar 2021 kl. 12:46

Er det indregnet i modellerne. Sænkekasserne er fysisk en ny enhed og kræver oppumpning af materiale til disse.

Jack-up platforme er modsat ikke særligt "invasive" tværtimod vil de måske være med til at "frede" havbund samt envidere være strukturer, som bliver begroet= kunstige rev

4
21. januar 2021 kl. 00:22

For at udnytte de relativt kostbare HVDC forbindelser mellem øen og land planlægges der med så meget vindkapacitet at der i perioder med meget vind vil være større produktion af el end der kan eksporteres fra øen.

Med de kapacitets faktoere der er på nordsøen, kan jeg ikke se at det giver mening at installere en HVDC forbindelse på mindre end nominel effekt. Det må alt andet lige være dyre at installere og drive et PtX anlæg på nordsøen, end på land. Desuden kan man ikke udnytte noget af spildvarmen. Som jeg ser det må det optimale være at have så lidt udstyr derude som muligt, møllerne og HVDC stationen er nødt til at være der. Prisen på en arbejdstime er meget højre, og logistikken er mere kompliceret. Og en solid-state HVDC converter burde kræve mindre vedligehold, end et elektro-kemisk elektrolyse anlæg der behandler saltvand.

3
20. januar 2021 kl. 21:04

Jeg mener at et argument for en sænkekasse ø må være at øen må forventes at holde meget længere end div. platforme. Hvor længe forventes en platform af stål at holde i et miljø som det der findes i Nordsøen? Der må være erfaringer med dette fra olieindustrien.

2
20. januar 2021 kl. 21:01

For at udnytte de relativt kostbare HVDC forbindelser mellem øen og land planlægges der med så meget vindkapacitet at der i perioder med meget vind vil være større produktion af el end der kan eksporteres fra øen. Denne overkapacitet kan konverteres til H2 der enten kan eksporteres i en rørledning eller konverteres til NH3 på øen. H2 der sendes i land, kan bruges direkte af div. industri eller via PtX af C holdige forbindelser. Der er ingen C kilder i nordsøen.

1
20. januar 2021 kl. 17:43

jeg forstår ikke hvorfor man vil placere PtX anlæg på øen. PtX har ca. 50% virknings grad, hvis PtX anlæg placeres ved større byer, så kan spildvarmen udnyttes som fjernvarme, specielt om vinteren.