Cowi fastholder: Tæt løb på prisen mellem to typer energiøer
Skal de to politisk vedtagne energiøer udformes som platforme eller som en ‘rigtig’ kunstig ø af sænkekasser – dét er endnu ikke besluttet, og derfor har diverse aktører, politikere og fagfolk ivrigt diskuteret dette i et stykke tid.
I Østersøen er sagen klar, for det er nemlig Bornholm, der skal være energiø, men det er ikke tilfældet for øen i Nordsøen, hvor man skal kunne tilslutte 3 GW havmøller i 2030 og være forberedt til tilslutning af mindst 10 GW havvind på et senere tidspunkt.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Jeg mener at et argument for en sænkekasse ø må være at øen må forventes at holde meget længere end div. platforme.
Et andet argument kunne være, at man med en ø får en decideret havn i bølgely. Hvis prisen er næsten den samme er det en nobrainer. At lægge til ved en platform i hårdt vejr i Nordsøen er umuligt, specielt for et ikke specialiceret forsyningsskib som f.eks en coaster.
Er det indregnet i modellerne. Sænkekasserne er fysisk en ny enhed og kræver oppumpning af materiale til disse.
Jack-up platforme er modsat ikke særligt "invasive" tværtimod vil de måske være med til at "frede" havbund samt envidere være strukturer, som bliver begroet= kunstige rev
Med de kapacitets faktoere der er på nordsøen, kan jeg ikke se at det giver mening at installere en HVDC forbindelse på mindre end nominel effekt. Det må alt andet lige være dyre at installere og drive et PtX anlæg på nordsøen, end på land. Desuden kan man ikke udnytte noget af spildvarmen. Som jeg ser det må det optimale være at have så lidt udstyr derude som muligt, møllerne og HVDC stationen er nødt til at være der. Prisen på en arbejdstime er meget højre, og logistikken er mere kompliceret. Og en solid-state HVDC converter burde kræve mindre vedligehold, end et elektro-kemisk elektrolyse anlæg der behandler saltvand.For at udnytte de relativt kostbare HVDC forbindelser mellem øen og land planlægges der med så meget vindkapacitet at der i perioder med meget vind vil være større produktion af el end der kan eksporteres fra øen.
Jeg mener at et argument for en sænkekasse ø må være at øen må forventes at holde meget længere end div. platforme. Hvor længe forventes en platform af stål at holde i et miljø som det der findes i Nordsøen? Der må være erfaringer med dette fra olieindustrien.
For at udnytte de relativt kostbare HVDC forbindelser mellem øen og land planlægges der med så meget vindkapacitet at der i perioder med meget vind vil være større produktion af el end der kan eksporteres fra øen. Denne overkapacitet kan konverteres til H2 der enten kan eksporteres i en rørledning eller konverteres til NH3 på øen. H2 der sendes i land, kan bruges direkte af div. industri eller via PtX af C holdige forbindelser. Der er ingen C kilder i nordsøen.
jeg forstår ikke hvorfor man vil placere PtX anlæg på øen. PtX har ca. 50% virknings grad, hvis PtX anlæg placeres ved større byer, så kan spildvarmen udnyttes som fjernvarme, specielt om vinteren.