Cowi: Der er jord nok i København til de nye Holme

9. januar 2019 kl. 12:2023
Cowi: Der er jord nok i København til de nye Holme
Illustration: URBAN POWER for Hvidovre kommune.
I alt regner Cowi med, at der skal bruges svimlende 23 millioner m3 jord til opfyldningen af de 3,1 millioner kvadratmeter store øer. Hvis det bliver svært at skaffe jord kan det true hele projektets businesscase.
Artiklen er ældre end 30 dage

Der er jord nok til både at udfylde Lynetteholmen og de kommende 9 industriøer, Holmene, ved Avedøre. Det fastslår en jordstrømsanalyse, Cowi har lavet for Hvidovre Kommune.

For på grund af metroudgravninger, spildevandstuneller og andre større og mindre byggeprojekter, genererer hovedstadsområdet mellem 2,5 og 3 millioner ton jord om året.

Læs også: »Vi finder nok ud af det«: Øplan er blot en 'vision'

Hvis denne jord ikke med det samme bliver brugt til udfyldninger, deponeres det enten i depotet i Københavns Nordhavn eller i et depot i Køge Havn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Begge depoter er lige ved at være fyldt op, så Københavns Kommune og hovedstadsområdet ved ikke, hvor fremtidens overskudsjord skal anbringes,« siger chief market manager for Cowi, Ulf Kjellerup.

Holmene

  • Holmene får et areal på 3,1 millioner kvadratmeter. Heraf bliver 700.000 grønne arealer.
  • Det nuværende renseanlæg på Lynetteholmen skal flyttes til Holmene.
  • Ifølge en rapport fra Deloitte vil de ni øer skabe 12.000 nye arbejdspladser, plus mellem 15-30.000 afledte arbejdspladser.
  • Derudover mener Deloitte, at de færdige øer vil øge Danmarks BNP med 54 milliarder.
  • Udfyldningen vil starte i 2022, mens den sidste ø regnes indflytningsklar i 2040.

Krystalkugle-kiggeri

Estimatet for, hvor meget jord, hovedstadsområdet producerer er ret stabilt, set over de seneste år. Selv i kriseårene lige efter finanskrisen i 2008, dykkede de kun en smule.

»Derfor er det et relativt sikkert gæt, at det også vil fortsætte sådan fremover, og det er vi i Cowi ret enige med Københavns Kommune om,« siger Ulf Kjellerup, der dog understreger, at jo længere frem i den 25 år lange prognose man kigger, des mere usikker er den.

Læs også: Teknisk briefing: Det ved vi om de kunstige øer ved Avedøre

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Man skal dog huske, at det er som at kigge i en krystalkugle og se, om det fortsætter så mange år fremadrettet. Vores prognose går 25 år frem for vi vurderer, at øerne kan være udfyldt inden for den årrække, men det er klart at jo længere ud i fremtiden vi kommer, jo sværere er det at forudse, hvor meget jord der produceres det pågældende år.«

Modulær opbygning

Hvis det alligevel skulle ændre sig drastisk, hvor meget jord der produceres i hovedstadsområdet, gør den modulære opbygning af øerne, at man kan vente med at udfylde de yderste øer.

»I visionen for projektet ønsker man dog at opføre øerne så hurtigt som muligt uden pauser. Derfor kan man godt ende med at hente jord i Sverige, men i så fald vil det blive sejlet og ikke kørt hertil,« siger Ulf Kjellerup, der dog ikke tror det bliver relevant for Holmene ud for Avedøre, men nærmere for den kommende Lynetteholmen.

»I så fald kunne man forestille sig, at især Lynetteholmen ville gøre brug af denne mulighed, da relativt store skibe kan lægge til ret tæt ved Lynetteholmen, og det vil i så fald betyde mere kørt jord til Avedøre Holme,« siger Ulf Kjellerup.

Kan udfordre businesscasen

Som tommelfingerregel koster opfyldningsjord tre kroner per ton per kørt kilometer Illustration: Cowi for Hvidovre Kommune.

Den dyreste post for hele projektet er udfyldningen og anlæggelsen af øerne, der netop skal finansieres ved at aftage jord. I alt skal gate-fees for at aftage jord indbringe mindst 2,7 milliarder, og for at leve op til businesscasen, skal der i gennemsnit hentes 40 kroner per ton aftaget jord.

Derfor kan eventuelle udfordringer med jord godt ende med at have betydning for hele det økonomiske grundlag for anlæggelsen af Holmene.

40 kroner per ton er dog relativt lavt, og vil gøre det muligt at modtage jord fra et stort opland fra Roskilde og op til Furesø.

23 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
23
3. februar 2019 kl. 21:51

Det heder vel overvejet risiko, og bevist risiko. At vi bliver klogere, er kun godt, omend mit eksempel godt kunne bevise det modsatte hos dele af befolkningen. Lige cyankalium eksemplet, kender jeg nok en del(dog under 10) firmaer, som har opbevaret det i 200liters tønder, og ja, indre kbh. Idag har de fleste af disse firmaer gået med til at 'nøjes' med 5kg beholdere, som stadig ville være nok til at dræbe 25k, hvis spredt 'korrekt'.

Pointen er at vi forhåbentligtvis bliver klogere, o.g ikke gentager fortidens manglende baseret vidensaktioner.

Derfor giver det realt god menning at flytte nogle 'ældre' virksomheder ud af kbh, men stadig så tæt på at de kan servicere kbh. Læs evt. Det historiske tilbageblik om Avedøre Holme; det er mere eller mindre derfor man lavede deN i sin tid.

NB; jeg er ikke fortaler for at downvote folk blot fordi jeg er uenig med dem, omend jeg gør, hvis de skriver noget vrøvl, som ikke har noget med virkeligHeden/artiklen/diskussionen at gøre, eller de laver postulater, som ikke er faktabaseret. Så nej, du har ikke fået nogle downvotes af mig.

21
3. februar 2019 kl. 15:33

Murphy har ikke levet forgæves kan det ses. To downthumps :)

20
2. februar 2019 kl. 21:20

Alt bør forbydes for som Murphy har udtrykt det ; "Det der kan gå galt , vil gå galt". :)

19
2. februar 2019 kl. 17:15

Ja, det ved jeg squ' da godt :) Men folk ved nok ikke at der er uttallige firmaer som har ganske dødelige stoffer liggende lige op af deres beboelsesejendome, og det er små uheld der skal til, for at det går galt. Tænk blot på hvor mange gasflasker der realt er i indre byer, som bruges flittigt af gartnere, svejsere, ja.. håndværkere. Cyankalium skal der ca. 200mg til for at dræbe et voksen menneske; Der skal ikke meget til for at dræbe en stor del af befolkningen med dette stof (jeg har med vilje ikke skrevet hvordan; det er uvirkeligt hvor nemt og ligetil det er).

Men det er begge blot små indikationer på at vores storbyer altså har meget støtteindustri, som, hvis det går galt, vil være meget farligt at være i nærheden af.

Vi må ikke sælge fyverkeri i tæt bebyggelse, men du må gerne have en utæt(uvidende) gasflaske, eller sivende gaskonfur i samme bebyggelse, eller... Pointen er, der er mange ting som, hvis det blev genovervejet idag, aldrig ville blive tilladt, men som ER tilladt idag.

Folk skal ikke gå og være bange for alt, men der bliver nød til at være en ens linje, istedet for disse meget divergerende beslutninger som virker meget populistiske, end sundheds/helbredsfremmende.

EDIT; Så mange ædelsmedevirksomheder har kbh nu ikke; De har mange der sælger det, men meget få der realt reperere disse. Og igen, det var et eksempel på et stof, blandt et utal af mange andre.

18
2. februar 2019 kl. 16:54

....alle guldsmede i forbindelse med deres arbejde med sølv og guld.

Cyankalium bruges inden for entomologi i indsamlingskrukker, og af guldsmede til forsølvning og forgyldning.

https://da.wikipedia.org/wiki/Cyankalium

17
2. februar 2019 kl. 16:04

Du roder desværre to forskellige projekter sammen; lynetteholmen og holmene. Der har ikke været tale om 35K menneskers boliger eller 12k arbejdspladser ved holmeNe, det er ved lynetteholmen, de snakker om det. Derimod er det holmenE, hvor de vil have en grøn ø, til et, eller flere bio firmaer. Balance i Danmark har intet med disse projekter at gøre; som Frank jensen har udtalt, skal der være støtteindustri til kbh her, altså holmene, som skal flyttes fra at være i indre kbh, til ydre kbh. Disse kan ikke flyttes til jylland.

Men folk i kbh ved nok ikke at der ligger en del cyan kalium forbrugende virksomheder, midt i boligblokkeområder..

16
16. januar 2019 kl. 08:36

Tænk bare på hvor få fagfolk (ingeniører, [...]) der er i politik

Yassir Arafat Osama Bin Laden Jytte Hilden

15
16. januar 2019 kl. 07:25

Jeg kan godt forstå at man planlægger at flytte Lynetten, hvis prisen for at opføre nyt er stort set den samme som at renovere et anlæg i drift med de forstyrrelser det giver, men intrastrukturen til det område er belastet i forvejen og der er kun busforbindelser ud til området hvilket i forvejen er for lidt.

Hvad man har tænkt sig - en forlængelse af sydhavnsmetroen (har man plads til de ekstra togsæt), en sidebane til S-toget fra Avedøre station eller en Ring 2 metro ved jeg ikke, men nu skal der opføres et ganske stort havneanlæg når Fehmern forbindelsen skal opføres. Hvorfor ikke bruge området til erhvervsbyggeri efterfølgende? Lolland kan godt bruge arbejdspladserne. Boligerne er billige og der ligger en jernbane og motorvej med kapacitet lige ved siden af.

Og overskudsjorden må de gerne dumpe ovenpå støjvolden herude i Ølstykke. Den er sunket sammen og er ikke engang 1 meter høj og vel at mærke med 30.000 biler passerende 15 meter fra min hoveddør.

14
10. januar 2019 kl. 16:30

Og endnu flere er Cand for Lidter :)

Hvilket tydeligt vises ved at fremkomme med "Ø forslaget".

13
10. januar 2019 kl. 16:29

Og endnu flere er Cand for Lidter :)

11
9. januar 2019 kl. 22:20

Man kan vel også bygge på pæle med indbyggede donkrafte så det hele kan hæves hvis Øresund stiger, eller på flydepontoner fortøjet ligesom i Holland udenfor digerne. Og sådan kan man jo heldigvis så meget. Man kan også lade være og istedet udstykke industrijord på Lolland ved E47/E55, for hvorfor i alverden er det kun de offentlige arbejdspladser der skal flytte ud af Hovedstadsområdet ?

9
9. januar 2019 kl. 19:54

Ps: Er der mon nogensinde nogen af alle politikerne, eller de projekt ansvarlige, eller konsulenterne, der læser kommentarerne her i Ingeniøren.

Desværre er det sådan at kun intelligente mennesker ved at der rent faktisk er mennesker som ved mere end de selv gør... derfor er der også forsvindende få politikere som læser fagpressen, politikere vil ikke forurene deres hjerner med fakta. Tænk bare på hvor få fagfolk (ingeniører, dataloger, læger) der er i politik - det er en flok cand. polit. hele bundtet.

8
9. januar 2019 kl. 17:00

Som Ebbe Holleris Petersen skriver. Hvorfor dog rode rundt ude på vandet med alle de problemer det giver. Find i stedet et fint sted inde midt på Sjælland, nær en eksisterende jernbane, eller hvor nye skinner kan lægges uden besvær. Og ikke for langt fra motorvejen. Så er infra strukturen nem. Byggeriet kan starte med det samme. Grundpriserne starter lavt. Og vandstands hævning er ikke et problem før om 500år.

Og hvorfor ikke. - Nåe ja, det tilgodeser jo ikke muligheden for at lave et skandale projekt - hvor økonomien løber løbsk, så entreprenører og konsulent huse kan tjene kassen. Så - det ender jo nok med øer på den besværlige måde.

Ps: Er der mon nogensinde nogen af alle politikerne, eller de projekt ansvarlige, eller konsulenterne, der læser kommentarerne her i Ingeniøren. Der er generelt rigtig mange gode ideer, og gode advarsler, som ville have kunnet standse adskillige af vores lands milliard bommerter. Hvis bare nogen med beslutningsmyndighed dog havde læst Ingeniøren. Hvad med at tilbyde dem alle et gratis livslangt abonnement ??

7
9. januar 2019 kl. 15:50

Der arbejdes med at genanvende jord fra tunnellering. her skal COWI huske at der tilsættes polymer til jorden for at den kan pumpes ved tunnelleringen. Derfor kan jorden ikke dræne efterfølgende og derfor ikke anvende under strukturer uden store vanskeligheder. Det burde COWI kunne huske fra udfordringerne på Peberholm, hvor CoMet-jord kun kunne anvendes udenfor dæmningerne. Derfor er der kun jord fra byggerier der kan forventes anvendt i de strukturelle dele af dette projekt, men for langt de fleste større byggerier i dag er mantraet "jordbalance" og derfor skal man ikke forvente større mængder jord herfra. Projektet forekommer at mangle jord uanset COWIS analyse. At sejle jord til fra Sverige synes at være en mulighed, men nok ikke den mest økonomiske.

6
9. januar 2019 kl. 14:39

Ja, netop. Og resten af pladsen kan man leje ud til opmagasinering, lager, urban farming, ostemodning, tennisbaner, svømmehal og hvad véd jeg - og så faktisk tjene penge på, at man IKKE brugte penge på at transportere og opfylde med jord.

Vandene/kanalerne imellem øerne kan man bruge på fiskeopdræt og tangvandbrug.

Min hjemmeside er www.davidchristensen.dk - COWI kan bare ringe, hvis de vil have flere idéer ;o)

5
9. januar 2019 kl. 14:27

En rigtig god idé. Og så måske placere vejnet, parkering og evt metrospor i 'kælderen'.

4
9. januar 2019 kl. 13:44
  1. Er vi løbet tør for land der kan bygges på i Danmark? Kunne man ikke finde det samme areal både billiger, hurtigere og nemmere og med et betydeligt mindre miljømæssigt impact, ved opkøb af et par konkurstruede landbrug.
  2. Hvorfor skulle netop grønne virksomheder ønske at placere sig på en kunstig ø - kunstige øer signalerer vel ikke just uforstyret natur, hensyn til miljø mv. - nærmest tværtimod.
  3. At man samler et antal grønne industrivirksomheder på en ø fører vel ikke automatisk til et "grønt Silicon valley"? Andre steder kalder man vel bare det et industrikvarter.
  4. Hvilke grønne virksomheder taler vi i øvrigt om - skal vi til at flytte grønne virksomheder fra provinsen til hovedstadsområdet, eller hvor kommer de fra?
  5. Der nævnes 35.000 boliger og 12.000 arbejdspladser (med tilhørende transport af varer til og fra virkomhederne må man formode) - er der ikke allerede trafikkaos nok i Københavnsområdet?
  6. Hvad blev der af "et danmark i balance" - vi har netop flyttet ca. 3900 offentlige job fra København til provinsen. Er dette ikke en gylden mulighed for at styrke "udkantsdanmark" (hvis vi nu antager at det var det primære formål med udflytningen) - og denne gang uden at skulle kaste en lille milliard efter at tvangsflytte folk/job til provinsen og lægge diverse styrelser og andre offentlige instanser helt eller delvist brak i måneder eller år derefter.
  7. Hvis man endelig ville prøve lave et "grønt" silicon valley, ville en placering nær et af landets universiteter, eller alternativt nær nogle af landets eksisterende store grønne virksomheder ikke være mere oplagt?

Spørgsmålene herover er naturligvis alle stillet under antagelse af at det faktisk er alvorligt ment og ikke bare valggas på linie med Løkkes "1 mio grønne biler i 2030".

3
9. januar 2019 kl. 13:31

Læg tunneller ind mens der fyldes op. Det må være billigere end at skulle til at grave bagefter, og meget billigere end at bore.

2
9. januar 2019 kl. 13:16

Vil være spildte penge. for der vil komme pæne havstigninger. (jo jo.. Vi har skylden allesammen) Så der vil være konstant være udfigter til efterfylding af mateiale. (diger etc.) OG forsikringsselskaberne vil garanteret kræve høje præmier. ;)

1
9. januar 2019 kl. 12:54

Man behøver vel i realiteten blot en relativt tynd forskansning i periferien af hver ø - og så pumper man vandet ud, så man har tør havbund tilbage. På den måde kan man gøre plads til at alle de kommende bygninger kan få sig nogle gode kælderarealer, der kan bruges til alle mulige tænkelige formål. Altså, så husenes fundamenter reelt ligger under havniveau. Ville det ikke være en idé?