Cowi bygger CO2-neutralt hus til Københavns Universitet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Cowi bygger CO2-neutralt hus til Københavns Universitet

Til klimatopmødet i 2009 skal en helt ny CO2-neutral bygning skyde op på Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. I spidsen for byggeriet står ingeniørfirmaet Cowi i samarbejde med Christensen og Co Arkitekter samt Hellerup Byg.

Bygningen skal opføres som et rundt tårn på Tagensvej og vil bestå at tre etager med et samlet areal på 950 kvadratmeter. Under navnet Green Lighthouse skal bygningen tjene som universitetets fyrtårn under klimatopmødet, og det var en stolt videnskabsminister, der præsenterede projektet i går, torsdag.

»Det er vores håb, at de bæredygtige bygningsløsninger med smuk og lys arkitektur samt godt indeklima kan inspirere andre og bidrage til byggebranchens vidensbank på området,« sagde Helge Sander (V).

Energiforbruget i bygningen vil ligge på 22 kWh/m2 per år til opvarmning, ventilation, varmt brugsvand og belysning. Dermed ligger energiforbruget under de krav, der fra 2020 forventes at gælde for alt nybyggeri. Bygningens tag skal også beklædes med solceller, der vil få energiforbruget helt i bund.

Faseskiftende materialer holder på nattekulden

Green Lighthouse kombinerer en række teknologier for at sikre rumopvarmning og køling i de varme sommermåneder. Eksempelvis skal kontorområdet bygges med faseskiftende materialer, der holder på nattekulden.

Opvarmningen af bygningen skal blandt andet komme fra solvarmeanlæg og et varmelager i undergrunden. Samtidig er bygningens cirkelrunde form med til at holde på varmen.

Varmen bliver også bevaret med en isolering på 400 mm, hvilket er dobbelt så tykt som normalt.

Med Velux og Velfac som sponsorer er det et krav, at bygningen skal udstyres med firmaernes vinduer, som er super-lavenergivinduer.

På taget skal der også være tagvinduer, der automatisk styres efter vejrforholdene.

Flere lande i Europa er også begyndt at satse på lavenergihuse, blandt andet Storbritannien, der er på vej med regler, som vil gøre det helt forbudt for nye bygninger opført efter 2016 at udlede så meget som et enkelt gram CO2.

I Europa findes der i øjeblikket 8000 passivhuse, men kun et ligger i Danmark. Det er Villa Langenkamp ved Ebeltoft, der har et energiforbrug 75 procent under myndighedernes krav til nybyggeri i Bygningsreglementet 2008.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra Cowi, da de relevante medarbejdere er på ferie.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det bygningen af huset, der er CO2-neutral?
Eller er det driften af bygningen, der er CO2-neutral?

Med andre ord - passer overskriften til artiklens indhold?

  • 0
  • 0

Og prisen?

Tror at vi helt sikkert kunne have hjulpet en del mennesker i Afrika og andre trængende steder for den overpris som skal betales.

At der kun er tale om et hus, gør det vel okay, bare vi ikke går i britternes spor med 0 udledning, da det vil betyde en væsentlig fordyrelse af al nybyggeri, og uden af det vil få ret stor effekt ud over den ekstra økonomiske byrde som pålægges samfundet.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Der er vidst ikke nogen tvivl om at det er driften der tænkes CO2 neutral - der er næppe tale om at alle materialer, aktiviteter ifm. byggeriet osv er netto nul-CO2 udledning.
Desuden kommer det jo til at ende på ca 22kWh/m2/år - så det er faktisk kke engang "neutralt" (hvis der dermed menes 0-udslip), selvom det er ret godt dernedeaf.

Det der med at man kunne have hjulpet X afrikanere for det samme beløb er jo ikke et argument mod at nedbringe energiforbruget i bygninger. Teknologien skal jo udvikles, afprøves osv for at drive udviklingen fremad, og det sker desværre ikke ved at bruge pengene på afrikanerne i stedet for. Men der er ikke noget der udelukker at man hjælper afrikanerne samtidig med at man fremmer et viktigt teknologiområde. I det hele taget kan man diskutere hvor meget al den ulandshjælp i virkeligheden hjælper de tiltænkte - der er faktisk rigtig mange (afrikanere) der helst ville være fri, og faktisk kan man godt argumentere at hvis de bliver nødt til at stå på egne ben ville det gavne dem bedre end at forblive fastholdt på "u-landshjælpsprøjten". Der er kynisk set to grunde til at give så megen ulandshjælp. Den ene er at det er hjælp til selvhjælp (det meste af støtten går tilbage til vores egne firmaer på den ene eller den anden måde, og det skaber poltisk inflydelse i de pågældende områder), og anden er at mange vestlige lande har et seriøst kompleks/dårlig samvittighed overfor de tidligere kolonier i især afrika - lidt på samme måde som v har et skyldkompleks overfor klimaproblematikken.

  • Jesper
  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten