Cowi afviser letbane-sminke: Vi har regnet alt med i budgettet

Bilisternes forsinkelsesværdi bør være indregnet i den oprindelige samfundsøkonomiske beregning, ikke i anlægsbudgettet. Alt efter hvilke antagelser man laver, kan den være hvadsomhelst. Men politikerne kan i nogen grad vælge tekniske løsninger i byggefasen som gør anlægsværdien lavere og forsinkelsesværdien højere, eller omvendt. Det er et politisk ansvar, og det bliver spændende at se om nogen forsøger at tale udenom.

Fx kunne banen graves ned ved Lyngby viadukt og Buddinge rundkørsel, så bilerne lettere kommer gennem disse flaskehalse, men det er for dyrt. Omvendt kan man spare lidt på at mindske svingbaner, og det forsinker bilerne så samfundsnytten sænkes. Man kan også optimere lyskrydsene over Frederikssundsmotorvejen så bilerne lettere kommer frem. Det ligegyldige lyskryds ved Ejby Smedevej kan sløjfes eller ihvertfald gøres trafikafhængigt. Uden lyskryds kan Egby smedie og de få rækkehuse så tage en mindre omvej.

På længere sigt kan man vælge at bygge MotorRing5, så de indre veje aflastes og fremkommeligheden bedres.

Vent til efter midnat.

"Vent til efter midnat." Aprilsnar eller ej, det vil ikke være første gang i Danmarkshistorien nogen har taget fejl af den samfundsøkonomiske beregningsmodel. Problemet med modellen er, som en beskrev det ovre i debattråden til første artikel, at det er en trylledej, der viser præcis det resultat man ønsker. Som regel viser det en imponerende rentabilitet af kollektive trafikprojekter, men hvis man beregner statskasse-effekten af samme projekt, er den som regel negativ. For at skære det ud i pap, hvis vi gennemfører tilstrækkelig mange samfundsøkonomisk rentable projekter, går statskassen bankerot. Det siger sig selv at når to beregningsmodeller viser modsatte resultater, må mindst én af dem være forkert. Jeg ville rette projektøren mod den samfundsøkonomiske beregningsmodel.

Det siger sig selv at når to beregningsmodeller viser modsatte resultater, må mindst én af dem være forkert.

Sådan kan man slet ikke slutte. Den samlede nytte i forhold til udgifterne kan meget vel være kraftigt positivt (eller over 1) samtidig med at nytten ender helt andre steder end udgiften.

Folkeskolen er et sådant eksempel, hvor regningen ender hos kommunen, medens nytten tilkommer den enkelte veluddannede og samfundet som helhed ved at have en veluddannet befolkning.

Det er jo netop fordi man ikke kan prissætte og individuelt betale, at vi (og selv USA) har offentlige skoler.

Lars :)

Uddannelse - eller anden nytte - giver sig udslag i skattebetalingen.

Påfaldende at den anonyme ingeniør går til folketingspolitikkere og ikke relevante myndigheder, hvis han mener der er bedraget med materialet. Endnu mere påfaldende at politikkerne ikke beder ham gøre det.

Endnu mere påfaldende, at det ifølge spørgsmålet til ministeren angiver, at det er en tidligere medarbejder fra COWI, der er på færde. Hvor arbejder han nu, og hvorfor er han imod COWIs beregninger, der er lavet efter den vedtagne metode (og virker helt sammenlignelige med udenlandske anlægsbudgetter)

den samfundsøkonomiske beregningsmodel

Er vel en aprilsnar i sig selv?

den samfundsøkonomiske beregningsmodel

Er vel en aprilsnar i sig selv?

Det kunne jo være interessant at høre om du kan angive et bedre alternativ ?

1. Cowi er rådgiver på projektet. En fejlberegning på noget nær en faktor 2 vil udelukke COWI fra nogensinde at få væsentlige opgaver i Region Hovedstaden igen, hvorfor de helt sikkert har haft andre ind over til kvalitetssikring. Der eksisterer udmærkede estimater fra andre anlæg til sammenligning, og Ring 3 banen holder sig fint indenfor.

2. Den anonyme medarbejder - som ikke længere er anonym, men nok burde have vedblevet at være det - har tydeligvis svært ved at skelne anlæg fra samfundsøkonomisk costs. Det gælder sjovt nok også et par trafikordrører. Det giver anledning til at spørge om hvem der ønsker at sværte COWI til - eller snarere, i 13. time modarbejde Ring 3-banen.

3. Samfundsøkonomiske analyser medtager kun i begrænset omfang udgifter til 3. parts anlægsændringer; dvs. især ledningsomlægninger. Men fx forstærkning og udbygning af broer ville her indgå. Årsagen er ofte at nyttesiden så også skal med; værdien af nye kloakrør er blot svær. Det er helt normal procedure og gælder også når der bygges nye veje, bygninger o.a. men da er der ingen som drømmer om at spøge ind til det. Disse beløb fremgår i øvrigt af anlægsloven, som man blot kan ulejlige sig med at læse.

4. Det er ikke normal procedure at reagere som gjort på enkelte meget højtråbende borgeres særinteresser; anlægsloven er en procedure som igen fordrer at projektet kun realiseres såfremt entreprisebud holder sig inden for den afsatte ramme. Det giver igen anledning til motivforskning.

5. Til det formål er google rigeligt.

Det kunne jo være interessant at høre om du kan angive et bedre alternativ ?

Politiske ønsker om hvad man "har lyst til" burde næsten være lige så anvendelige.

Modellerne har så mange antagelser, der er langt ude i skoven, og variable at skrue på - så man kan tilpasse den til at få økonomien i projekter til at se ud som man lyster alligevel.

Samme projekt kan være både en gevinst og en byrde, blot ved at skrue lidt på input og de forudsigelser man laver for de kommende 50 år (og som historisk ikke har holdt stik alligevel).