Cowi afviser letbane-sminke: Vi har regnet alt med i budgettet

Letbanen, som den kommer til at se ud, hvor den passerer Hersted Industripark i Albertslund. Illustration: Hovedstadens Letbane

Der er intet at komme efter. Det er budskabet fra Cowi, som af en af virksomhedens egne medarbejdere bliver beskyldt for at sminke budgettet for letbanen langs Ring 3 i Københavns forstæder.

‘Cowi kan ikke genkende de fremsatte påstande, herunder at konkrete anlægsarbejder ikke skulle være medtaget i budgettet, således at projektets samlede anlægsbudgettering skulle være mangelfuld,’ skriver pressechef Charlotte Holm i en kortfattet mail til Ingeniøren.

Hverken hun eller andre ønsker at stille op til interview om kritikken. Den er sendt fra medarbejderen til flere transportpolitikere på Christiansborg, som ikke ønsker at afsløre vedkommendes identitet.

Liberal Alliances Villum Christensen har kaldt transportminister Hans Chr. Schmidt (V) i samråd om sagen. Af hans spørgsmål fremgår det, at prisen for letbanen ifølge Cowi-medarbejderen ikke er 3,9 milliarder kr., men derimod 8-10 milliarder kroner.

Læs også: Anonym Cowi-medarbejder advarer politikere om milliard-ekstraregning for letbane

Ifølge mailen fra pressechefen er Cowi ‘forundret’ over spørgsmålene.

‘Cowi tager afstand fra de fremsatte påstande og forholder sig til, at uvildige granskninger af projektets økonomi ikke har givet anledning til sådanne anmærkninger,’ skriver hun.

Alle tilkøb er indeholdt i budgettet

I spørgsmålet til transportministeren skriver Villum Christensen, at budgettet ikke tager højde for ‘trafikomkostninger, der beløber sig til to milliarder kr. årligt i anlægsperioden og en mia. kr. årligt i driftsperioden.’

Det har ifølge Charlotte Holm intet på sig.

‘Cowi kan bekræfte, at alle besluttede tilkøb er indeholdt i budgettet, og at trafikanternes omkostninger ikke skal indgå i anlægsbudgettet,’ skriver hun.

Læs også: Åbning af Ring 3-letbane udskydes to år til 2023

Da transportpolitikerne holder medarbejderens mail og identitet tæt til kroppen, og da Cowi ikke vil forklare sagen yderligere, står sagens kerne uklart.

Bilkøer skal ikke fremgå af anlægsbudget

Der er dog ingen tvivl om, at det som Villum Christensen kalder ‘trafikomkostninger’, og som Cowi benævner ‘trafikanternes omkostninger’, normalt ikke indgår i anlægsbudgettet. Der er ofte tale om at prissætte den tid, som passagererne bruger eller sparer på det nye trafikprojekt.

I dette tilfælde, hvor omkostningerne er højst i anlægsperioden, er det derfor nærliggende at tro, at der er tale om de køer, som opstår på den travle ringvej, mens letbanen bliver bygget, og senere, når togene spiser en bid af vejbanen.

Omkostningerne ved, at bilisterne kommer langsommere frem, hører normalt hjemme i de samfundsøkonomiske beregninger. Det er regnskabet, der skal vise, om samfundet som helhed tjener på projektet.

Villum Christensen betegner letbanen langs Ring 3 som ‘danmarkshistoriens dårligste projekt rent samfundsøkonomisk’.

Læs også: Transportminister: Ring 3-letbanen er urentabel, men ikke i fare

Det er ikke lykkedes at få Cowi til at svare på, om rådgivervirksomheden kender medarbejderens identitet, og hvad ledelsen i givet fald har sagt til vedkommende. Heller ikke Metroselskabet, som projekterer letbanen, ønsker at kommentere kritikken.

Samrådet, som skal give svar på spørgsmålene om budgettet, ventes afholdt om 14 dage.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bilisternes forsinkelsesværdi bør være indregnet i den oprindelige samfundsøkonomiske beregning, ikke i anlægsbudgettet. Alt efter hvilke antagelser man laver, kan den være hvadsomhelst. Men politikerne kan i nogen grad vælge tekniske løsninger i byggefasen som gør anlægsværdien lavere og forsinkelsesværdien højere, eller omvendt. Det er et politisk ansvar, og det bliver spændende at se om nogen forsøger at tale udenom.

Fx kunne banen graves ned ved Lyngby viadukt og Buddinge rundkørsel, så bilerne lettere kommer gennem disse flaskehalse, men det er for dyrt. Omvendt kan man spare lidt på at mindske svingbaner, og det forsinker bilerne så samfundsnytten sænkes. Man kan også optimere lyskrydsene over Frederikssundsmotorvejen så bilerne lettere kommer frem. Det ligegyldige lyskryds ved Ejby Smedevej kan sløjfes eller ihvertfald gøres trafikafhængigt. Uden lyskryds kan Egby smedie og de få rækkehuse så tage en mindre omvej.

På længere sigt kan man vælge at bygge MotorRing5, så de indre veje aflastes og fremkommeligheden bedres.

  • 2
  • 2

"Vent til efter midnat." Aprilsnar eller ej, det vil ikke være første gang i Danmarkshistorien nogen har taget fejl af den samfundsøkonomiske beregningsmodel. Problemet med modellen er, som en beskrev det ovre i debattråden til første artikel, at det er en trylledej, der viser præcis det resultat man ønsker. Som regel viser det en imponerende rentabilitet af kollektive trafikprojekter, men hvis man beregner statskasse-effekten af samme projekt, er den som regel negativ. For at skære det ud i pap, hvis vi gennemfører tilstrækkelig mange samfundsøkonomisk rentable projekter, går statskassen bankerot. Det siger sig selv at når to beregningsmodeller viser modsatte resultater, må mindst én af dem være forkert. Jeg ville rette projektøren mod den samfundsøkonomiske beregningsmodel.

  • 1
  • 5

Det siger sig selv at når to beregningsmodeller viser modsatte resultater, må mindst én af dem være forkert.

Sådan kan man slet ikke slutte. Den samlede nytte i forhold til udgifterne kan meget vel være kraftigt positivt (eller over 1) samtidig med at nytten ender helt andre steder end udgiften.

Folkeskolen er et sådant eksempel, hvor regningen ender hos kommunen, medens nytten tilkommer den enkelte veluddannede og samfundet som helhed ved at have en veluddannet befolkning.

Det er jo netop fordi man ikke kan prissætte og individuelt betale, at vi (og selv USA) har offentlige skoler.

Lars :)

  • 4
  • 0

Påfaldende at den anonyme ingeniør går til folketingspolitikkere og ikke relevante myndigheder, hvis han mener der er bedraget med materialet. Endnu mere påfaldende at politikkerne ikke beder ham gøre det.

  • 3
  • 2

Endnu mere påfaldende, at det ifølge spørgsmålet til ministeren angiver, at det er en tidligere medarbejder fra COWI, der er på færde. Hvor arbejder han nu, og hvorfor er han imod COWIs beregninger, der er lavet efter den vedtagne metode (og virker helt sammenlignelige med udenlandske anlægsbudgetter)

  • 2
  • 0

den samfundsøkonomiske beregningsmodel

Er vel en aprilsnar i sig selv?

Det kunne jo være interessant at høre om du kan angive et bedre alternativ ?

  • 1
  • 0
  1. Cowi er rådgiver på projektet. En fejlberegning på noget nær en faktor 2 vil udelukke COWI fra nogensinde at få væsentlige opgaver i Region Hovedstaden igen, hvorfor de helt sikkert har haft andre ind over til kvalitetssikring. Der eksisterer udmærkede estimater fra andre anlæg til sammenligning, og Ring 3 banen holder sig fint indenfor.

  2. Den anonyme medarbejder - som ikke længere er anonym, men nok burde have vedblevet at være det - har tydeligvis svært ved at skelne anlæg fra samfundsøkonomisk costs. Det gælder sjovt nok også et par trafikordrører. Det giver anledning til at spørge om hvem der ønsker at sværte COWI til - eller snarere, i 13. time modarbejde Ring 3-banen.

  3. Samfundsøkonomiske analyser medtager kun i begrænset omfang udgifter til 3. parts anlægsændringer; dvs. især ledningsomlægninger. Men fx forstærkning og udbygning af broer ville her indgå. Årsagen er ofte at nyttesiden så også skal med; værdien af nye kloakrør er blot svær. Det er helt normal procedure og gælder også når der bygges nye veje, bygninger o.a. men da er der ingen som drømmer om at spøge ind til det. Disse beløb fremgår i øvrigt af anlægsloven, som man blot kan ulejlige sig med at læse.

  4. Det er ikke normal procedure at reagere som gjort på enkelte meget højtråbende borgeres særinteresser; anlægsloven er en procedure som igen fordrer at projektet kun realiseres såfremt entreprisebud holder sig inden for den afsatte ramme. Det giver igen anledning til motivforskning.

  5. Til det formål er google rigeligt.

  • 0
  • 1

Det kunne jo være interessant at høre om du kan angive et bedre alternativ ?

Politiske ønsker om hvad man "har lyst til" burde næsten være lige så anvendelige.

Modellerne har så mange antagelser, der er langt ude i skoven, og variable at skrue på - så man kan tilpasse den til at få økonomien i projekter til at se ud som man lyster alligevel.

Samme projekt kan være både en gevinst og en byrde, blot ved at skrue lidt på input og de forudsigelser man laver for de kommende 50 år (og som historisk ikke har holdt stik alligevel).

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten