Covid sætter kursen for ny strategi: Dansk vaccineproduktion og øget adgang til vores sundhedsdata

Danske sundhedsdata skal lettere kunne bruges til at udvikle nye løsninger i de danske life science-virksomheder. Det er et af de helt centrale målsætninger i en ny national strategi for life science som regeringen har præsenteret fredag.

Strategien indeholder 38 forskellige initiativer. En lang række handler om bedre og mere effektiv brug af dansk sundhedsdata. Blandt andet etablerer Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet et nationalt partnerskab med offentlig og privat deltagelse for bedre anvendelse af danske sundhedsdata til forskning, kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet og innovation, ligesom der bliver oprettet en ny Statistikservice, hvor virksomheder, patientforeninger eller journalister kan bestille typisk mindre, skræddersyede statistikudtræk og på sigt mindre analyser af data fra de nationale sundhedsregistre udarbejdet af Sundhedsdatastyrelsen. Samtidigt skal der bruges penge på international promovering af mulighederne for forskning i de danske sundhedsdata .

»Et tæt samarbejde mellem sundhedsvæsenet og vores life science virksomheder er afgørende, hvis vi skal fortsætte med at skabe innovative løsninger. Med partnerskabet styrker vi derfor nu det offentlige og private samarbejde, hvor vi kobler viden og data sammen med vores dygtige kompetencer i erhvervslivet. Det vil både gavne danskerne, vores forskning og fremtidige arbejdspladser,« siger Simon Kollerup, erhvervsminister(S) i en pressemeddelelse.

Regeringen vil samtidig gerne brande Danmark på vores sundhedsdata, og der afsættes midler til, at Sundhedsdatastyrelsen i samarbejde med Invest in Denmark kan gennemføre international promovering på det område.

Den tilgang bliver mødt med begejstring i medicoindustrien.

»Der er god grund til at kippe med flaget i en travl corona-tid. Den nye nationale life science-strategi er udtryk for et stærkt offentligt-privat samarbejde. Vi er gået om den varme grød med hensyn til sundhedsdata i lang tid, og derfor er det rigtigt vigtigt og supergodt set, at vi nu rykker på det område, sagde Peter Huntley, medicoindustrien på fredagens pressemøde, som blev indledt med indlæg fra hele fire ministre, sundhedsminister Magnus Heunicke, udenrigsminister Jeppe Kofod, uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboer Jørgensen og erhvervsminister Simon Kollerup.

Uklart om Danmark vil gå efter nyt EU-agentur for sundhedstrusler

Sidste år foreslog EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen et agentur for biomedicinsk forskning og udvikling kaldet BARDA (Biomedical Advanced Research and Development), der skal beskæftige sig med grænseoverskridende sundhedstrusler. Det initiativ har både Venstre og Socialdemokratiet tidligere afvist på grund af bekymring for at flytte beslutningskompetencer på sundhedsområdet fra Danmark til EU. Men hvis agenturet oprettes, så foreslår Venstre at Danmark lægger billet ind på at få det nye EU-agentur for biomedicinsk avanceret forskning til København, hvilket medicoindustrien har bifaldet. Det spørgsmål bliver der ikke taget stilling til i den nye strategi, og regeringen har i marts oplyst at der er brug for flere oplysninger om det kommende agentur, før de vil lægge billet ind på at få agenturet til Dannmark.

Netop spørgsmålet om hvor beslutningskompetencerne på sundhedsområdet skal placeres har været til stor debat det seneste år, hvor Danmark og EU kæmper med at skaffe nok vaccinedoser mod Covid-19. I den nye life science strategi åbner regeringen for at der skal sættes gang i dansk vaccineproduktion.

»Regeringen afsøger derfor mulighederne for at sikre en mere robust adgang til vacciner bl.a . gennem produktion af vacciner i Danmark. Arbejdet sker i dialog med forskellige aktører inden for life science-branchen i Danmark,« står der i strategien.

Lægen skal ordinere apps

Den nye strategi åbner også for nye teknologiske muligheder, som ikke er til stede i dag.

De næste to år skal det være muligt at gennemføre kliniske forsøg virtuelt i en ny forsøgsordning, hvor kommunikationen foregår over video. Det skal dæmme op for de udfordringer der kan være forbundet med at forsøgspersoner i dag skal møde fysisk op.

Mange har i dag en eller flere sundhedsapps installeret på sin smartphone. Men i dag er stort set umuligt for både læger og patienter at kvalitetsikre og få et overblik over, hvilke apps der fungerer effektivt.

Regeringen vil derfor udvikle en teknisk løsning i Danmark, som integreres i appen MinLæge, hvor en læge nemt og effektivt kan ”ordinere” specifikke apps til patienterne ud fra et udvalgt katalog, når de vurderes at kunne gavne patientens behandlingsforløb . Den tekniske løsning bliver sammentænkt med det nordiske samarbejde, som p .t . pågår om en model for akkreditering af sundhedsapps i de nordiske lande.

Sammen med strategien følger der 70 millioner kroner årligt i 2021-23, ligesom der på finansloven for 2021 er afsat en reserve til vækstplan for life science 30,4 mio. kr. i perioden 2022-2024.