Coronakrisen tvinger omstillingen frem på markedet for efteruddannelse

Internat i Roskilde. Onsdag til fredag i uge 41. Fuld forplejning og overnatning. Undervisning i tidsrummet 9-17 samt efterfølgende middage med netværk og aften­oplæg. Medbring computer og godt humør.

Omtrent sådan plejer et efteruddannelsestilbud at være formuleret, men efter covid-19-pandemien har tvunget alt arbejde og uddannelse til en digital lynomstilling, vil kurser og uddannelsesforløb blive sammensat på en anden måde.

Det vurderer head of DTU Learn for Life Karina Rothoff Brix. DTU solgte 10.133 efteruddannelseskurser alene i 2019, og ambitionen er en stor vækst i de kommende år uanset den eventuelle negative indvirkning fra corona.

»Vores udbud skal være mere agilt og noget, man kan tilgå i mindre portioner. Man skal kunne dygtiggøre sig sideløbende med noget andet. Det nytter ikke at se på efteruddannelse som noget, der kræver enormt meget tid, og hvor man både er væk hjemmefra og fra arbejdet. Det skal ligge, så det passer individet. Det er en tendens, vi allerede har set, men som nu bliver tydeligt forstærket af covid-19,« siger hun.

Det gælder også hos konsulent- og kursusvirksomheden Mannaz.

»Vi skal have mange flere virtuelle og digitale ting på hylderne, fordi det i mange tilfælde virker lige så godt og måske bedre. Vi skal blive ved med at holde afstand et stykke tid endnu, og det kan vare noget, før vi som standard kan mødes face-to-face ude i virksomhederne. Derfor er det en god anledning til at produktudvikle, hvor det ikke bare handler om at lave kurset på ny måde, men at tænke i services, der er afgørende anderledes, fordi det skal være digitalt og virtuelt,« siger Mette Skøt, der er SVP for Mannaz Consulting Nordic & International.

Tilpasning til den nye virkelighed

De seneste uger har Mannaz derfor haft fokus på at udvikle kursusformater, der er tilpasset den nye virkelighed:

»Vi kommer nok ikke helt tilbage til ‘gamle dage’, for det er ikke sikkert, de findes mere. Hvis man skal komme styrket ud af denne situation, skal man gøre mere end at tilbyde de samme services virtuelt. Et fysisk todages kursus fra 9-18 skal tænkes helt anderledes og deles op i mindre bidder, hvis det skal foregå digitalt.«

Det digitale vil spille en stor rolle, og i hvert fald halvdelen af efteruddannelsestilbuddet skal være digitalt hos DTU Learn for Life fordelt på de forskellige tilbud. Noget efteruddannelse kræver f.eks. træning i laboratorier, og det er svært at tilbyde digitalt, ligesom Karina Rothoff Brix fremhæver, at ikke al læring kan erstattes af et digitalt tilbud.

»Omstillingen mod det digitale betyder, at vi skal have iværksat intern læring, så det ikke er op til den enkelte underviser at sætte sig ind i, hvordan den bedste undervisning foregår online. Derudover skal vi have mere fokus på hjælp til at understøtte den digitale undervisning. Vi har haft en god overgang til digital læring aktiveret af coronakrisen, men der er brug for hjælp til alle de studerende, der skal kobles op på det,« siger Karina Rothoff Brix.

Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA, genkender også accelerationen mod en digital tilgang til efteruddannelse.

»Den her krise efterlader et varigt aftryk, fordi folk har fundet ud af, at kompetenceudvikling kan fungere digitalt. Det er fint, at man har været tvunget ud i den læring, for nu har man konkrete erfaringer. Hvis nogen herefter mener, at det ikke kan lade sig gøre, kan man altid sige, at det var da mærkeligt, for det har vi allerede gjort,« siger han.

Han mener tillige, at det kan være med til at sætte skub i udvikling af de specialistkurser, som IDAs medlemmer ellers kan have svært ved at støve op:

»Der er ikke så lang vej til at komme ud med faglig formidling, og frygten er ikke så stor mere, fordi underviserne har været kastet ud i det og har fået konkret viden og erfaring.«

Efteruddannelse bagest i køen

Selvom måden at tage efteruddannelse på bliver tilpasset en coronaramt virkelighed, vil udbyderne af efteruddannelse være ramt af færre tilmeldinger. I hvert fald på DTU Learn for Life.

»På den korte bane er der ganske simpelt færre midler i samfundet til at tage efteruddannelse, for det handler om tid og penge, og det mangler de fleste virksomheder nu. Det kommer vi til at kunne mærke effekten af både i år og i 2021,« siger Karina Rothoff Brix.

Også hos Mannaz har corona­krisen påvirket forretningen.

»Vi er helt klart ramt og prøver at konvertere ting til noget digitalt og holde webinarer,« fortæller Mette Skøt.

Virksomheden udbyder både åbne kurser til enkeltpersoner og skræddersyede forløb til virksomheder. De fleste åbne kurser foregår fysisk, så de er foreløbig blevet skubbet til efter sommerferien. De skræddersyede forløb foregår som en kombination af fysiske møder og virtuelle elementer, men alligevel oplever Mannaz, at mange af dem bliver skubbet eller aflyst.

»De fleste virksomheder skyder den slags forløb til senere, selvom man kan diskutere, hvor smart det er. Det er jo netop i en situation som denne, at man skal træne og udvikle sin organisation til f.eks. at kunne arbejde og lede på distancen,« siger Mette Skøt.

Skal efteruddannelsesmarkedet komme hurtigere tilbage på sporet, kræver det hjælp, lyder det fra DTU.

»Hvis der ikke bliver iværksat tiltag fra statslig side, eller fondene går ind med hjælp, så kommer vi til at se en nedgang i antallet af personer, der tager efteruddannelse, især når vi taler om de store dyre uddannelser,« siger Karina Rothoff Brix, der håber, at en anden tendens vil gøre sig gældende:

»Mange har haft lejlighed til at mærke efter, om de egentlig er glade for deres job og til at overveje, hvad der skal ske fremover, fordi de har holdt en pause fra hamsterhjulet. Derfor tror jeg også, at vi vil se flere karriereskift umiddelbart efter krisen.«