Der igangsættes nu en øget overvågningsindsats herhjemme af, om covid-19-virussen er farligere for nogle børn end hidtil antaget.
Overvågningen er sat i søen, efter at både Storbritannien og USA har set tilfælde af en mulig følgesygdom til corona, hvor børns immunforsvar går amok og i værste fald ender med at slå dem ihjel.
Symptomerne overlapper med den sjældne børnesygdom Kawasakis syndrom og forgiftningen toksisk shock syndrom.
Nu er børnelægerne på alle sygehuse herhjemme blevet varskoet om at holde et vågent øje og melde ind, hvis de ser lignende tilfælde, siger overlæge på børn- og ungeafdelingen på Aarhus Universitetshospital Skejby, Mette Holm.
Hun er ekspert i infektionssygdomme og immundefekter, og fortæller at der også herhjemme er registreret et antal børn med symptomer.
Men det står endnu ikke klart om de har lidt af Kawasakis syndrom, som der er omkring 30-40 tilfælde af i Danmark om året, eller den nye og muligvis corona-relaterede lidelse.
»Der er iværksat et nationalt initiativ, hvor de her børn skal registreres og testes for virus og antistoffer, så vi kan få et overblik og se om det er helt klassisk Kawasaki-syndrom eller det adskiller sig,« siger Mette Holm.
Har ikke typiske coronasymptomer
To drengebørn og en teenager er døde af, hvad lægerne kalder "pediatric multisystem inflammatory syndrome" i New York, imens to andre dødsfald undersøges, ifølge NBC.
Sammenlagt var storbyen i weekenden oppe på i hvert fald 93 tilfælde af lidelsen.
Også i Storbritannien har den mulige følgesygdom kostet en teenager livet, og myndighederne her var de første til at varsko omverdenen om syndromet sidst i april.
Italien, Frankrig og Spanien, der har været hårdt ramt af coronavirus, har meldt om børn med lignende symptomer.
Når det nye syndrom kædes sammen med covid-19, skyldes det, at de fleste børn og unge som har lidt af det, enten er testet positive for selve virussen eller har antistoffer mod den.
Men når de kommer ind, er de typisk ikke syge med kendte corona luftvejssymptomer - der er registreret tilfælde hvor selve virus-sygdommen blev nedkæmpet for op til seks uger siden.
I stedet kommer de ind med en betændelsestilstand, sandsynligvis en overreaktion fra immunforsvaret, som overlapper med symptomerne for Kawasaki-syndrom.
Børnene har haft høj feber i flere dage og har ondt i maven, hududslæt, røde øjne og i de værste tilfælde hjerte- og kredsløbslidelser, som kræver intensiv behandling. De var typisk raske og uden kroniske lidelser, før de blev ramt af syndromet.
»Vi har tidligere arbejdet under det indtryk at unge mennesker ikke blev påvirket af covid-19. Det er vi ikke længere så sikre på er rigtigt,« lyder det fra guvernøren i New York, Andrew Cuomo, ifølge CNN.
Danske tilfælde har ikke krævet intensivbehandling
Kawasakis syndrom rammer typisk børn op til femårsalderen, er ikke livsfarligt og giver sjældent varige hjerte- karlidelser, hvis det bliver behandlet.
Man ved endnu ikke meget om, hvad der forårsager lidelsen, bortset fra at infektioner synes at kunne udløse symptomer i et genetisk følsomt individ. Men der lader til at være en overhyppighed blandt børn af asiatisk afstamning.
Toksisk shock er livfarligt, når toksiner produceret af gule stafylokokker og gruppe A streptokokker trænger ind i blodbanen. Syndromet ses oftest hos unge kvinder, som har sjusket med tampon-hygiejnen.
Det mulige covid-19-afledte "pediatric multisystem inflammatory syndrome" rammer til gengæld bredt fra et til 17-års-alderen, og kan lede til meget alvorlig sygdom og død. Et tidligt britisk studie så en overhyppighed blandt børn af afrikansk-caribisk afstamning.
Overlæge Mette Holm vil ikke oplyse det præcise antal Kawasaki-lignende tilfælde i de seneste måneder, fordi det er så lille, at børnene kan være identificerbare. De har ikke krævet intensivbehandling og er hovedsageligt ikke af udenlandsk herkomst, lyder det fra overlægen.
Normalt skal Kawasakis syndrom ikke registreres, og overvågningen er ny. Men tilsyneladende er der samme antal eller måske lidt flere tilfælde end der plejer.
»Det er endnu for tidligt at sige, om vi har en overhyppighed, for børn med Kawasaki-syndrom kommer tit i klumper, og gerne på denne tid af året. Vi tænker, at det er en eller anden infektion som trigger det, og så går deres immunforsvar i overaktivitet,« siger Mette Holm.
Ingen danske tilfælde på intensiv
Det er dokumenteret at Kawasaki-syndrom kan være udløst af både vira, bakterier og svampe. Men man ved ikke præcis hvad det er, som udløser det hos børn.
Allergikere er ikke særligt disponeret. Men meget tyder på, at børnenes arveanlæg er med til at gøre dem udsatte.
Det er dog ikke sådan, at man kan afgrænse en enkelt mutation - der lader til at være flere.
»Det er et rigtig godt spørgsmål om de nye tilfælde, som vi har set efter corona, er Kawasaki-syndrom eller noget lignende,« siger Mette Holm.
»Børnene i udlandet har nogle af symptomerne. Men de har også været påvirket i deres hjertes pumpefunktion, så de har været syge i en grad, som vi ikke har set blandt de børn, der har været syge inden for de seneste par måneder i Danmark,« siger hun.
Øget smittetryk kan bringe flere tilfælde
Der er ikke klare tal fra udlandet på, hvor stor en andel af børn med Kawasaki-lignende symptomer, som bliver så syge, at de må i intensivbehandling.
Men de er fundet i lande, som har haft et langt højere covid-19-smittetryk, end vi hidtil må antages at have haft herhjemme.
»Vi har ikke haft det samme smittetryk herhjemme, som de har haft i New York og i Storbritannien, så hvis der er en kobling, er det svært at vide, om vi kommer til at se det, eller om vores epidemi bliver mere langstrakt,« siger hun.
Hvis vi har et ganske lille covid-19-mørketal, og vi nu tager en større genåbning, må vi vel også forvente at se en acceleration i det her, hvis det har sammenhæng med covid-19?
»Ja, hvis der er en sammenhæng, kan man godt forvente det. Der er stadig meget få børn, som er smittet med coronavirus herhjemme,« siger Mette Holm.
Også i voksne patienter er der beskrevet en voldsom immunrespons, som har gjort det meget svært at behandle mange af de patienter, som ender i intensivbehandling.
