Selvom hverdagen stille og roligt er på vej tilbage med åbne daginstitutioner og skoler, og færre hjemmearbejdspladser, så er internettrafikken stadig 15 til 20 procent over normalen. Det fortæller Norlys, der driver netværk for Stofa, og Fibia til Ingeniøren.
Den tendens ser man i de fleste andre europæiske lande. Den europæiske tele-organisation BEREC, der dagligt modtager statusrapporter på netværkstrafikken i EU-landene, oplyser, at trafikken stadig er markant højere end før corona-krisen, men at de fleste netværk er stabile.
Men corona-krisen har også udpeget de svage led i infrastrukturen bag internettet.
Læs også: Dataforbruget stiger markant uden væsentlige problemer
»Billedet har ikke været rosenrødt alle steder. I de tidlige dage af krisen blev en højere andel af coax-noderne overbelastet, end vi ser normalt. Det skyldes især, at dagstrafikken blev flyttet fra professionelle MPLS-netværk(Multiprotocol Label Switching, som især bruges i virksomhedsnetværk, red.) i virksomhederne til private wifi-forbindelser i en periode, hvor hele familien var hjemme. De overbelastede coax-noder udgjorde dog stadig en lille andel af vores samlede netværk,« siger Jacob Zentio Larsen, direktør for produkter og teknik i Norlys Digital.
Det er ikke helt overraskende, at det især er coax-forbindelserne, der er blevet presset til det yderste. Det er nemlig velkendt, at hastigheden og kapaciteten bliver lavere, når der er mange, der anvender samme netværk på samme tidspunkt.
Den voldsomme stigning i trafikken har sat de danske netværk under pres, men over en bred kam har de danske forbindelser bestået den stresstest, som corona-krisen bedst kan betegnes som. Det gælder uanset om internettet bliver leveret over kobber, coax eller fibernet.
I dag får danskerne internetadgang ved hjælp af fire teknologier. Kobber: Bredbåndsforbindelsen leveres via telefonnettet med kobberkabler. Coax: Bredbåndsforbindelsen leveres via kabel-tv-stikket med koaksialkabler, også kendt som coax. Fiber: Bredbåndsforbindelsen leveres via optiske fiberkabler. Mobilt bredbånd: Bredbåndsforbindelsen leveres via mobilnettet, f.eks. 3G eller 4G.Danskernes internet
Forandringer er permanente
Det er især i dagtimerne, at danskerne har fået ekstra appetit for data. Trafikken i den periode er ellers kendetegnet ved at være lavere end morgen- og aftentimerne, hvor vi streamer og gamer langt mere. Og der er ingen udsigt til, at situationen er midlertidig.
»Det, vi oplever nu i øget dataforbrug, er kun en lille del af det øgede forbrug, som må forventes i fremtiden. Man kan sige, at vi får en forpremiere på fremtidens forbrug, eller at vi har taget lidt hul på fremtiden. De fibernet, som de forbrugerejede energi- og fibernetkoncerner har udbygget de sidste cirka 15 år og fortsat er i gang med at udbrede, er skabt til langt højere dataforbrug, end det vi ser for tiden,« siger Thomas Woldiderich, branchechef for telepolitik i Dansk Energi.
Samtidig har typen af internettrafik også ændret sig. Især upload-trafikken er vokset, fordi vi sender langt mere video op i skyen over tjenester som Zoom, Teams og Skype. Og intet tyder på, at den voksende trafikmængde aftager igen.
Læs også: Telefon- og fiberkabler slår igen datarekorder
»Vi forventer ikke, at trafikmønsteret vender tilbage til den situation, vi så før 11. marts, blandt andet fordi vores arbejdsliv i stigende grad bliver digitaliseret. Der bliver løbende behov for at accelerere udbygningen af infrastrukturen og introducere ny teknologi,« siger Jacob Zentio Larsen fra Norlys Digital.
For fremtiden byder ikke kun på flere videomøder på arbejdet og virtuel undervisning som webinarer. Også telemedicin, altså videokonsulationer hos sundhedsvæsnet, kommer til at vokse markant den kommende tid, ligesom augmented reality vinder frem som fjernsupport i industrien.
»For blot ti år siden var det ikke muligt at få eksempelvis en videokonsultation med lægen eller holde den mængde videomøder, der holdes i dag, simpelthen fordi for få havde en digital infrastruktur, som kunne håndtere dette i tilstrækkelig grad. Videobaseret kommunikation vil generelt få en langt større udnyttelse i fremtiden,« siger Thomas Woldiderich.
Fiberkabler skal redde coax
De seneste år har fiberkabler været det entydige svar på, hvad fremtidens digitale infrastruktur skal bygge på, og derfor har investeringerne også været koncentreret her. Men corona-krisens nye datatrafik har rettet fokus tilbage på coax, som stadig er den mest udbredte teknologi til at levere internet til danske husstande.
»Vi er i gang med at omlægge coax-nettet til at køre op til 1GB/s. Den udvikling vil vi accelerere, både fordi planlagte udvidelser har ligget stille de sidste to måneder, og fordi kapaciteten forventes øget fremover,« siger Jacob Zentio Larsen.
Internationalt har det fået flere netværksleverandører til at foreslå langsigtede ændringer af fordelingen mellem download og upload, f.eks. amerikanske Commscope, der leverer netværksudstyr til både kobber, coax og fibernet.
»Abonnenter rammer hurtigt deres dataforbrug, download- og upload-tider øges, og pakkeforsinkelser- og tab forstyrrer brugeroplevelsen. Det er en forsmag på fremtiden, hvis vi (som industri) ikke begynder at opgradere og udvide kapaciteten i vores netværk. For kabeludbydere er er svaret klart: På kort sigt kan du maksimere den nuværende kapacitet, men den eneste langtidsholdbare løsning er at udvide kapaciteten, både for downstream og upstream,« skriver Tom Cloonan, Chief Technology Officer i Commscope i et blogindlæg
I Danmark ser det ud til, at nye fiberkabler er udset som den primære løsning til at udvide kapaciteten for coax-forbindelser.
Læs også: National corona-karantæne presser internetforbindelser
»Ud over at investere i nyt netværksudstyr og tage en ny frekvensplan i brug med et større spektrum end hidtil, så arbejder vi på at drive fibernettet dybere og tættere på den enkelte kunde, så overgangen fra fiberkabler til coax sker senere, end det er tilfældet i dag,« siger Jacob Zentio Larsen.
I dag er det knap hver tredje danske husstand, der har adgang til fibernet, og selvom energiselskaber og TDC graver nye fiberkabler ned i hurtigt tempo, så vil mange stadig være afhængige af coax-forbindelser de næste mange år.
Mere lokal trafik, tak
Ikke kun udbyderne har oplevet pres på trafikken. Overalt i Europa er knudepunkterne i internettet – også kendt som Internet Exchange Points(IXP), hvor udbyderne udveksler trafik mellem hinanden – også vokset markant: mellem 10 og 20 procent. Ingen steder i Europa har der dog været tegn på flaskehalse i de knudepunkter.
Frygten er, at hvis der opstår flaskehalse i en eller flere IXP’er, vil hastigheden falde på grund af manglende båndbredde i de enkelte netværk.
DE-CIX, som er verdens næststørste interconnection-udbyder, har erklæret sig klar til at skrue op for kapaciteten, så alle medarbejdere i alle europæiske virksomheder kan arbejde hjemmefra på samme tid.
I Danmark udveksles en stor del af internettrafikken i Danish Internet Exchange Point (DIX), hvor man også har oplevet store stigninger i trafikken. Siden slutningen af marts er den dog faldet en anelse, men ligger stadig markant højere end samme periode sidste år.
At de internationale knudepunkter ikke har meldt om flere flaskehalse, kan skyldes, at mange af de store dataforbrugende indholdsudbydere, f.eks. Youtube og Netflix, er blevet markant bedre til at holde trafikken mere lokal.
»Vi ser, at mange af de store streamingtjenester i stigende grad bruger caching- og andre peering-metoder til at sikre mere lokal trafik, så data ikke nødvendigvis skal bevæge sig over store afstande,« siger Jacob Zentio Larsen fra Norlys Digital.
Læs også: Ny bredbåndspulje tilgodeser landzoner i bykommuner
