Corona-krise tvinger bredbåndsudbydere til at opgradere coax-forbindelser
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Corona-krise tvinger bredbåndsudbydere til at opgradere coax-forbindelser

Nye fiberkabler skal lette presset på de coax-forbindelser, som let bliver overbelastede. Illustration: Norlys

Selvom hverdagen stille og roligt er på vej tilbage med åbne daginstitutioner og skoler, og færre hjemmearbejdspladser, så er internettrafikken stadig 15 til 20 procent over normalen. Det fortæller Norlys, der driver netværk for Stofa, og Fibia til Ingeniøren.

Den tendens ser man i de fleste andre europæiske lande. Den europæiske tele-organisation BEREC, der dagligt modtager statusrapporter på netværkstrafikken i EU-landene, oplyser, at trafikken stadig er markant højere end før corona-krisen, men at de fleste netværk er stabile.

Men corona-krisen har også udpeget de svage led i infrastrukturen bag internettet.

Læs også: Dataforbruget stiger markant uden væsentlige problemer

»Billedet har ikke været rosenrødt alle steder. I de tidlige dage af krisen blev en højere andel af coax-noderne overbelastet, end vi ser normalt. Det skyldes især, at dagstrafikken blev flyttet fra professionelle MPLS-netværk(Multiprotocol Label Switching, som især bruges i virksomhedsnetværk, red.) i virksomhederne til private wifi-forbindelser i en periode, hvor hele familien var hjemme. De overbelastede coax-noder udgjorde dog stadig en lille andel af vores samlede netværk,« siger Jacob Zentio Larsen, direktør for produkter og teknik i Norlys Digital.

Det er ikke helt overraskende, at det især er coax-forbindelserne, der er blevet presset til det yderste. Det er nemlig velkendt, at hastigheden og kapaciteten bliver lavere, når der er mange, der anvender samme netværk på samme tidspunkt.

Den voldsomme stigning i trafikken har sat de danske netværk under pres, men over en bred kam har de danske forbindelser bestået den stresstest, som corona-krisen bedst kan betegnes som. Det gælder uanset om internettet bliver leveret over kobber, coax eller fibernet.

Forandringer er permanente

Det er især i dagtimerne, at danskerne har fået ekstra appetit for data. Trafikken i den periode er ellers kendetegnet ved at være lavere end morgen- og aftentimerne, hvor vi streamer og gamer langt mere. Og der er ingen udsigt til, at situationen er midlertidig.

»Det, vi oplever nu i øget dataforbrug, er kun en lille del af det øgede forbrug, som må forventes i fremtiden. Man kan sige, at vi får en forpremiere på fremtidens forbrug, eller at vi har taget lidt hul på fremtiden. De fibernet, som de forbrugerejede energi- og fibernetkoncerner har udbygget de sidste cirka 15 år og fortsat er i gang med at udbrede, er skabt til langt højere dataforbrug, end det vi ser for tiden,« siger Thomas Woldiderich, branchechef for telepolitik i Dansk Energi.

Samtidig har typen af internettrafik også ændret sig. Især upload-trafikken er vokset, fordi vi sender langt mere video op i skyen over tjenester som Zoom, Teams og Skype. Og intet tyder på, at den voksende trafikmængde aftager igen.

Læs også: Telefon- og fiberkabler slår igen datarekorder

»Vi forventer ikke, at trafikmønsteret vender tilbage til den situation, vi så før 11. marts, blandt andet fordi vores arbejdsliv i stigende grad bliver digitaliseret. Der bliver løbende behov for at accelerere udbygningen af infrastrukturen og introducere ny teknologi,« siger Jacob Zentio Larsen fra Norlys Digital.

For fremtiden byder ikke kun på flere videomøder på arbejdet og virtuel undervisning som webinarer. Også telemedicin, altså videokonsulationer hos sundhedsvæsnet, kommer til at vokse markant den kommende tid, ligesom augmented reality vinder frem som fjernsupport i industrien.

»For blot ti år siden var det ikke muligt at få eksempelvis en videokonsultation med lægen eller holde den mængde videomøder, der holdes i dag, simpelthen fordi for få havde en digital infrastruktur, som kunne håndtere dette i tilstrækkelig grad. Videobaseret kommunikation vil generelt få en langt større udnyttelse i fremtiden,« siger Thomas Woldiderich.

Fiberkabler skal redde coax

De seneste år har fiberkabler været det entydige svar på, hvad fremtidens digitale infrastruktur skal bygge på, og derfor har investeringerne også været koncentreret her. Men corona-krisens nye datatrafik har rettet fokus tilbage på coax, som stadig er den mest udbredte teknologi til at levere internet til danske husstande.

»Vi er i gang med at omlægge coax-nettet til at køre op til 1GB/s. Den udvikling vil vi accelerere, både fordi planlagte udvidelser har ligget stille de sidste to måneder, og fordi kapaciteten forventes øget fremover,« siger Jacob Zentio Larsen.

Internationalt har det fået flere netværksleverandører til at foreslå langsigtede ændringer af fordelingen mellem download og upload, f.eks. amerikanske Commscope, der leverer netværksudstyr til både kobber, coax og fibernet.

»Abonnenter rammer hurtigt deres dataforbrug, download- og upload-tider øges, og pakkeforsinkelser- og tab forstyrrer brugeroplevelsen. Det er en forsmag på fremtiden, hvis vi (som industri) ikke begynder at opgradere og udvide kapaciteten i vores netværk. For kabeludbydere er er svaret klart: På kort sigt kan du maksimere den nuværende kapacitet, men den eneste langtidsholdbare løsning er at udvide kapaciteten, både for downstream og upstream,« skriver Tom Cloonan, Chief Technology Officer i Commscope i et blogindlæg

I Danmark ser det ud til, at nye fiberkabler er udset som den primære løsning til at udvide kapaciteten for coax-forbindelser.

Læs også: National corona-karantæne presser internetforbindelser

»Ud over at investere i nyt netværksudstyr og tage en ny frekvensplan i brug med et større spektrum end hidtil, så arbejder vi på at drive fibernettet dybere og tættere på den enkelte kunde, så overgangen fra fiberkabler til coax sker senere, end det er tilfældet i dag,« siger Jacob Zentio Larsen.

I dag er det knap hver tredje danske husstand, der har adgang til fibernet, og selvom energiselskaber og TDC graver nye fiberkabler ned i hurtigt tempo, så vil mange stadig være afhængige af coax-forbindelser de næste mange år.

Mere lokal trafik, tak

Ikke kun udbyderne har oplevet pres på trafikken. Overalt i Europa er knudepunkterne i internettet – også kendt som Internet Exchange Points(IXP), hvor udbyderne udveksler trafik mellem hinanden – også vokset markant: mellem 10 og 20 procent. Ingen steder i Europa har der dog været tegn på flaskehalse i de knudepunkter.

Frygten er, at hvis der opstår flaskehalse i en eller flere IXP’er, vil hastigheden falde på grund af manglende båndbredde i de enkelte netværk.

DE-CIX, som er verdens næststørste interconnection-udbyder, har erklæret sig klar til at skrue op for kapaciteten, så alle medarbejdere i alle europæiske virksomheder kan arbejde hjemmefra på samme tid.

Illustration: DIX

I Danmark udveksles en stor del af internettrafikken i Danish Internet Exchange Point (DIX), hvor man også har oplevet store stigninger i trafikken. Siden slutningen af marts er den dog faldet en anelse, men ligger stadig markant højere end samme periode sidste år.

At de internationale knudepunkter ikke har meldt om flere flaskehalse, kan skyldes, at mange af de store dataforbrugende indholdsudbydere, f.eks. Youtube og Netflix, er blevet markant bedre til at holde trafikken mere lokal.

»Vi ser, at mange af de store streamingtjenester i stigende grad bruger caching- og andre peering-metoder til at sikre mere lokal trafik, så data ikke nødvendigvis skal bevæge sig over store afstande,« siger Jacob Zentio Larsen fra Norlys Digital.

Læs også: Ny bredbåndspulje tilgodeser landzoner i bykommuner

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det undre mig, at man skriver en hel artikel om internet over coax uden klart at redegøre for, at der er flere udbygninger og teknologier, der give vildt forskellige kapaciteter over en coax forbindelser.

Fra at have (haft) tusindvis af kunder på det samme delte coax kabelsegment i analog-tv tiden, er mange coax forbindelser nu opdelt i små segmenter af 50-200 kunder. Det betyder klart at kapaciteten for hver kunde alene pga opdelingen kan blive meget større. TDC/YouSee har snart længe haft en sådan kraftig opdeling af deres coax-kabelnet.

Dernæst er der helt afgørende at anvende den nyere DOCSIS 3.1, der er en fundamental ny og anderledes anvendelse af coax kablet end de ældre DOCSIS 1.0-3.0.

Det betyder, at hvert coax kabelsegment har en samlet download kapacitet på 10Gb/s mod ca 1GB/s - 10 gange - og en samled upload kapacitet på 1 GB/s mod 200 Mb/S - 5 gange højere.

Ligeledes understøtter DOCSIS 3.1 brug af bærebølge-frekvenser i coaxkable på op til 1,2 GHz eller med god coax helt til 1,7 GHz mod bare 862 MHz for DOCSIS 3.0.

Artiklen burde have vist i hvilket coax kabelnet, der som fx TDC/youSee er opgraderet og hvilke net der endnu slet ikke er helt på mærkerne.

Lars :)

  • 13
  • 0

Med DOCSIS 4.0 bliver der mulighed for Full Duplex, som der også er på lyslederekabler (fibre).

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 6
  • 0

Hej. Det lyder lidt overraskende for mig at Coax skulle være den mest udbredte teknologi til udbredelse af internet i Danmark. Er der en kilde på det? Jeg kunne kun finde en rapport fra erhvervsstyrelsen fra juni 2019 som angiver fordelingen i 1. halvår 2018 som 36 % kobber (xDSL går jeg ud fra), 32 % Coax, 24 % fiber, 8 % øvrige.

  • Martin
  • 0
  • 0

Laurids, nu du er her, kan du så ikke forklare hvad du mener med dette:

Det skyldes især, at dagstrafikken blev flyttet fra professionelle MPLS-netværk(Multiprotocol Label Switching, som især bruges i virksomhedsnetværk, red.) i virksomhederne til private wifi-forbindelser

I min optik giver det ingen mening, da det blander hvordan backbonen fungerer sammen med firmaers (interne??) netværk, og kobler det hele mod WiFi, hvilket absolut intet har med sagen at gøre.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten