Corona kan føre til diabetes

Illustration: Morten Madsen

Et betydeligt antal patienter har i forbindelse med en infektion med coronavirus udviklet diabetes enten under infektionen, eller efter infektionen er overstået. En observation, der har fået læger verden over til at spørge sig selv, hvorfor en stigende antal coronapatienter udvikler diabetes.

Nu viser ny forskning, at covid-19 kan inficere og ændre de insulin-producerende cellers funktion i bugspytkirtlen. Dermed kan forskningen være med til at forklare, hvorfor personer, der var raske inden smitten, udvikler diabetes.

Det skriver britiske The Guardian.

Ifølge avisen er der i den seneste tid fremsat en række teorier, der kan være med til at forklare stigningen, hvor en af disse lyder, at virussen inficerer bugspytkirtelceller via den samme ACE2-receptor, der findes på overfladen af lungeceller og dermed forstyrrer deres evne til at producere insulin.

Insulin er hormonet, som hjælper kroppen med at regulere og stabilisere glukoseniveauet i blodet ved at binde sig til molekyler på celleoverflader – kaldet insulinreceptorer – hvorved der åbnes for transport af glukose ind i cellen og væk fra blodet.

En anden tese har været, at et overdrevent antistofrespons på virussen kan beskadige bugspytkirtelceller eller give betændelse andre steder i kroppen, som kan gøre væv mindre modtagelig overfor insulin.

Ændrer deres cellulære skæbne

Nu har Shuibing Chen, der er professor ved Weill Cornell Medicine i New York, screenet forskellige celler og laboratoriegroede celleklynger, der efterligner organers funktion, for at se, hvilke der kunne være inficeret af covid-19. Og her var bugspytkirtlen et blandt flere organer, der viste tegn på at kunne blive inficeret.

Ligeledes viste studiet, at de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen også var modtagelige, og at de efter inficering producerede mindre insulin og øvrige hormoner, der normalt fremstilles af forskellige bugspytkirtelceller.

Læs også: SDU udvikler medicin mod resistente bakterier – men firmaernes pengekasse er lukket

»De ændrer i bund og grund deres cellulære skæbne, så de i stedet for at være stærke betaceller, der producerer massevis af insulin, begynder at blande forskellige hormoner,« lød det fra Shuibing Chen, da han præsenterede resultatet på det årlige møde for det Europæiske Selskab for Diabetesforskning. Et resultat, der kan »give yderligere indsigt i de patologiske mekanismer ved Covid-19,« sagde han.

Det er dog endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt coronapåvirkningen af bugspytkirtlens insulinproducerende celler er langvarige.

Ifølge Shuibing Chen »ved vi imidlertid, at nogle patienter, der havde meget ustabilt blodsukker, da de var på intensivafdelingen for at komme sig over corona, genoprettede et stabilt blodsukker«.

Det tyder således på, at ikke alle patienter, der har meget ustabilt blodsukker i forbindelse med coronasmitte, efterfølgende får diabetes permanent.

Risiko for dysfunktion i bugspytkirtlen

Også i Italien har forskere set nærmere på sammenhængen mellem coronasmitte og diabetes. Her kan professor ved Siena Universitet, Francesco Dotta, med sin forskning bekræfte, at covid-19 angriber celler i bugspytkirtlen ved at målrette ACE2-membranproteiner på deres overflade. Et protein, som insulinproducerende betaceller udtrykker særligt høje niveauer af.

Den italienske forskning viste yderligere, at ACE2-niveauerne blev øget under inflammatoriske tilstande, hvilket er væsentligt, da personer med type 2-diabetes allerede kan have en vis inflammation i deres bugspytkirtel:

»Det betyder, at disse insulinproducerende betaceller kan være endnu mere modtagelige for virusinfektion, når de bliver betændte,« forklarede Francesco Dotta på mødet ifølge The Guardian.

Læs også: Status: Her er lægernes stærkeste våben mod Covid-19

Mere konkret kan konsekvensen heraf være, at mennesker med diabetes eller prædiabetes har større risiko for dysfunktion i bugspytkirtlen, hvis de får Covid-19.

»Diabetespatienter er generelt ikke mere modtagelige for Covid-19-infektion med hensyn til hyppighed, men når først de er inficeret, udvikler de mere alvorlige komplikationer og alvorlig metabolisk forstyrrelse,« lød det fra Francesco Dotta.

Alvorlig insulinresistens

Ifølge formanden for metabolisk kirurgi ved King's College London, Francesco Rubino, er forskningen med til at understøtte en »biologisk begrundelse« for tesen om, at smitte med corona kan øge risikoen for at udvikle diabetes. Ikke bare hos de, der er særligt disponeret for diabetes.

Det er dog fortsat for tidligt at slå fast med syvtommersøm, om infektionen kan forårsage en ny form for diabetes eller udløse et stressrespons, der fører til type 1 eller type 2 diabetes. Men det skal en global database over covid-19-koblede diabetes tilfælde råde bod på. En database, Francesco Rubino arbejder på at etablere.

Foruden coronas påvirkning af insulinproducerende celler i bugspytkirtlen tyder forskningen iøvrigt på, at nogle patienter, der allerede havde type 1-diabetes ved smitte med corona, i nogle tilfælde er begyndt at udvikle alvorlig insulinresistens, skriver The Guardian.

Det kan således føre til et problem med, hvordan celler i kroppen reagerer på insulin efter en Covid-19-infektion.