Corona forsinker Danmarks nye artillerisystem til 2021

Caesar-kanonerne, der kommer i versionen 8x8, har et automatisk ladesystem, som skyde seks granater afsted i minuttet. Illustration: Iben Valery / Forsvaret)

355 millioner kr. koster det nye danske artillerisystem, der består af i alt 15 ottehjulede køretøjer med kanoner på ryggen. De skal erstatte de nuværende amerikansk producerede M109 Haubits, der har været i forsvaret siden 1965.

Corona og justeringer har imidlertid forsinket processen, så 155 mm kanonerne først bliver leveret i midten af 2021, selvom de oprindelige var sat til udgangen af 2019, fremgår det af et orienteringsbrev fra forsvarsminister Trine Bramsen til finansudvalget.

Det er den franske producent Nexter, som skal levere artilleripjecen Caesar. De vandt udbuddet i 2017 på levering til den danske hær efter en udbudsproces, som efterfølgende blev endeligt vedtaget i forsvarsforligskredsen

Den daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen udtalte i forbindelse med aftalen, at der var brug for de nye kræfter.

»Der er tale om efterspurgte kapaciteter, der bidrager til dansk forsvars vigtige opgaveløsning,« sagde han.

Justeringer og corona skaber forsinkelse

Som nævnt er det moderne artillerisystem ikke en del af den danske forsvarskapacitet endnu. Det skyldes bl.a., at corona har forsinket uddannelsen af instruktører og superbrugere.

Afdelingschef i 1. artilleriafdeling, oberstløjtnant Dennis Nuppenau, fortæller ifølge en nyhed på hærens konstabel- og korporalforening, at det alene har udskudt indfasningen af de nye kanoner otte måneder.

»Covid-pandemien betød desværre, at vi måtte afbryde uddannelsen af motor-, våben- og elektronikmekanikere. Det resterende arbejde er netop blevet genoptaget,« siger han.

I starten af året blev to 155 mm Caesar-kanoner testet af forsvaret materiale og inkøbsstyrelse (FMI) og producenten Nexter, hvor man fandt en række forhold, der samtidigt skal tilpasses de endelige 15 kanoner.

»Det er justeringer i småtingsafdelingen. Det er forventet, for vi taler jo om et helt nyt system, som fabrikken ikke har lavet før,« fortæller Dennis Nuppenau.

Blandt de ekstra tiltag er montering af flere skærme og en generel mere brugervenlige interface i køretøjerne. Den danske variant er tungere end den franske udgave, fordi kabinen er sikret bedre mod skud, samtidigt med at vi har større krav til skudhastigheden.

Nyt artilleri er kæmpe opgradering

Den opgraderede danske 8x8 version vejer 30 tons, er 12 meter lang, tre meter høj og 2,8 meter bred.

Kanonerne kan affyre seks skud i minuttet mod mål op mod 40 km væk - afhængig af ammunitionstype - og bliver ifølge Dennis Nuppenau som at træde ind i helt ny verden.

»I forhold til de gamle Haubitser er Caesar en helt nye måde at gøre tingene på både i forhold til procedurer og doktriner. Det er lidt som at træde ind i et nyt årtusinde,« siger han.

Ud over justeringerne i den endelige leverance, så mangler der stadigvæk også en række test, hvor artillerisystemet skal endeligt godkendes til skarpskydning, inden de må bruges i den danske hær.

Lillebroderen til de nye kanoner - den franske, mindre sekshjulede udgave af caesar-systemet - har tidligere været brugt i kampen mod Islamisk Stat, da den franske artillerienhed støttede den irakiske hær i tilbageerobringen af Mosul i slutningen 2016.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så Danmarks tungeste indkøbsdrenge har fortsat ikke lært, at hyldevarer ikke giver heeelt så mange udfordringer, som altid at kræve noget heeelt specielt. Forhåbentlig går det som med F35 kampflyene, at Danmark må indstille al krig i årevis, fordi software og isenkram driller...

  • 8
  • 14

Enhver med blot lidt kendskab til fransk historie må da synes, at Caesar er et sært navn til et stykke Fransk militærudstyr. Hvorfor ikke Vercingetorix?

  • 6
  • 4

Puha - når man er vant til krav til afskærming og sikkerhed omkring robotter, så ser dét der risikabelt ud. Forsvaret er tydeligvis undtaget for reglerne. "Arbejdsmiljøloven gælder for alle – også soldater. Egentlig militærtjeneste giver forsvaret mulighed for at fravige loven, men kun for specifikke aktiviteter med et operativt indhold."

  • 5
  • 15

Det virker lidt underligt at købe en lastbil-baseret artilleri kannon for bagefter at montere panserplader på. Hvorfor købte de ikke den tyske PzH 2000 som havde det hele? Som bonus har den samme undervogn som Leopard kampvognen så mekanikerne kunne genbruge de samme reservedele og erfaring.... Gad vide om det er politisk bestemt køb eller militært???

  • 3
  • 12

Det virker lidt underligt at købe en lastbil-baseret artilleri kannon for bagefter at montere panserplader på. Hvorfor købte de ikke den tyske PzH 2000 som havde det hele?

Det erdiskusionen mellem hjul og bælter, i Danmark har vi ikke behov for bælter når den kan skyde 40 km, det er lige før den kan dække hele Danmark fra motorvejene. Sådan et 8 x 8 køretøj klare nu ganske meget i terræn, og så er den billigere i drift og vedligehold en bælter. Vi har også valgt nye PMV'er på hjul.

Norge har i øvrigt valgt en sydkoreansk haubitser på bælter, ligner umidelbart M109, men de har også et helt andet terræn

  • 19
  • 1

Det skulle undre mig meget hvis den tungest vejende faktor i valg af undervogn er hvor vidt den kan dække hele danmark. Det må vel forventes at den bliver indsat alle andre steder end i damnark?? Artiklen beskriver jo også hvordan at lillebroderen har været indsat i irak...

  • 6
  • 1

Der kunne godt have været beskrevet lidt mere om kanonens design. Jeg forestiller mig at en fransk designet kanon er designet så den kan skyde under tilbagetrækningen. Ligesom at der garanteret er 5 bakgear, og kun et fremadfående, i tilfælde af at fjenden angriber bagfra:)

  • 0
  • 8

Puha - når man er vant til krav til afskærming og sikkerhed omkring robotter, så ser dét der risikabelt ud. Forsvaret er tydeligvis undtaget for reglerne. "Arbejdsmiljøloven gælder for alle – også soldater. Egentlig militærtjeneste giver forsvaret mulighed for at fravige loven, men kun for specifikke aktiviteter med et operativt indhold."

Bare rolig, det er ikke nær så risikabelt som at være i modtagerenden af deres aflevering.

Forøvrigt er jeg ret sikker på arbejdsmilijøloven endnu ikke har et kapitel om sikring af arbejdspladser under beskydning. Men der kommer vel på et tidpunkt krav om anvendelse af biologisk nedbrydelig ammunition med certificeret ikke-toksikologisk indhold...

At opsætte en artilleripiece, affyre et antal skud og pakke sig væk inden nogle får den geniale ide at sætte et par granater i dine koordinater kræver træning - og så er jeg ret sikker på at håndtering af potentielt farlige dele på maskinen også er omfattet. Det er trods alt ikke lige sådan at Per fra bogholderiet kommer valsende igennem maskinhallen mens maskinerne her er i brug.

Eller på en anden måde: Hvis fysisk sikring af maskinen koster 10 sekunders ekstra betjeningstid men kan undværes hvis diciplinen og træningen er god nok vil det være farligere for brugerne i den tiltænkte anvendelse ikke at vælge træning over sikring.

  • 7
  • 0

soldatter vælger vel ikke jobet pågrund af sikkerhed og godt arbejdsmiljø, da arbejdsmilijø i de områder hvor udstyret skal bruges, nok ikke tæller særligt højt.Jeg tror ikke at designet nyt,fransk eller ej er lavet så det ikke er tilfare for brugeren formålet er modtageren, derfor som så meget andet farligt grej er træning og instruktion nødvendigt. Det jo ikke opfindelsen af en pil der kan skyde om hjørner. Den kongelige Danske arme er vel ikke jordens farligste arbejdsplads. det er uden tvivl også CEmærket

  • 3
  • 0

Keep it simple, Ole er nok grunden. For et skud betår af to ting, granaten og ladningen. Hvilket ses tydeligt i vidioen. Granat fra højre og ladning fra venstre Vil man have et langt skud skal ladning og granat afpasses efter hinanden og det samme skal ske ved kortere distancer. Den model vi har valgt 8x8 er for tung til Herkulesserne

https://da.wikipedia.org/wiki/CAESAR

  • 4
  • 1

Så Danmarks tungeste indkøbsdrenge har fortsat ikke lært, at hyldevarer ikke giver heeelt så mange udfordringer, som altid at kræve noget heeelt specielt.

CAESAR har været til salg i årevis og har været deployeret til mange brændpunkter. Der er tale om en ny version hvor den primære ændring er at den er bygget på et standard Tatra chassis (designet engang i 1980'erne). At der er småting der skal tilpasses er ikke overraskende. Men "out-of-the-box" kan dimsen køre, skyde og ramme.

Forhåbentlig går det som med F35 kampflyene, at Danmark må indstille al krig i årevis, fordi software og isenkram driller...

Historien om F35 er ikke anderledes end for F16. Der var også problemer med at indfase F16 og de blev løst undervejs. F35 er blot meget dyrere ...

  • 7
  • 1

Man kunne også have designet et lager- og fremfødningssystem som ikke kræver at der skal stå en mand og løfte granater.

Man kunne også lave det så kompliceret at det med garanti ikke virker i krig. Ved at have en manuel måndtering, kan man meget enkelt vælge forskellige granater og ladninger for hvert skud, hvor en mekanisk løsning ville være yderligere plads og vægtkrævende. Og så er den manuelle løsning nok ikke mere indgribende, end at der kan lades manuelt, i tilfælde af nedbrud.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten