Copenhagen Suborbitals: 5 svære punkter i lørdagens opsendelse
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Copenhagen Suborbitals: 5 svære punkter i lørdagens opsendelse

Illustration: Sarunas Kazlauskas, CS

En del kan gå galt i en raketopsendelse. En enkelt ventil sad fast ved Nexø I opsendelsen, og det skabte en kaskade af problemer. LOX’en blev for varm, forbrændingen forværret, faldskærmen foldede sig ikke ud, og raketten blev smadret mod vandoverfladen. Men man lærte til gengæld noget af det.

Opsendelsen af den nye raket vil forhåbentligt ske lørdag morgen. Opsendelsesvinduet er fra 08:00 til 13:00. Og Ingeniøren vil bringe et link til Copenhagen Suborbitals, så man kan følge med i hele opsendelsen.
Det kommer til at ske HER
Og CS fortæller selv om det HER.

#1 Regn, blæst og småbåde

Affyringsvinduet er mellem 08:00 og 13:00, og da Nexø II ankom til Bornholm sidste uge, er tests af elektronik og radiokommunikation gennemført. Men selve omstændighederne omkring affyringsstedet indebærer den første faldgrube.

»Vejret er altid en hæmsko. Vi affyrer ikke, hvis der er regn og blæst, og der må højest være meget små bølger,« siger Thomas Pedersen, som er Flight Director ved Copenhagen Suborbitals

Affyringsstedet foregår i en særligt udpeget zone øst for Bornholm. Her har Copenhagen Suborbitals ansvaret for at holde et område på seks sømil fra affyringsplatformen fri for småbåde.

I værste tilfælde kan det forsinke eller helt udskyde opsendelsen, hvis en fremmed båd kommer ind i området. Eksempelvis blev det hollandske hold, som 22. juli affyrede raketten Stratos III, ganske forsinkede, da en lille motorjolle tøffede ind i deres opsendelseszone. Opsendelsen blev heller ikke en succes.

#2 LOX

Ventilen som skulle slippe overskydende ilt ud af LOX-tanken frøs formodentligt til før Nexø I opsendelsen. Det var kilden til en del senere problemer.

LOX tanken skal gerne påfyldes omkring 64 kilo / 58 liter, hvilket giver en fyldningsgrad på 87-88 pct. Men man fylder langt mere på. De første mange liter LOX skal afkøle tanken, hvorefter de forgasses og lukkes ud i toppen af tanken.

»Ethanolen er ret problemløs at fylde på, men LOX er en udfordring. Det skal gøres som noget af det sidste, og det må ikke nå at blive for varmt før opsendelsen,« siger Thomas Pedersen

Man har også designet et tyndt isolerende skjold af isolerende materiale svøbt i mylar og et reflekterende lag, som skal hjælpe med at holde LOX-tanken kold til det sidste. Det vil blive revet af med en fastgjort wire, når raketten forlader rampen.

Desuden overhælder man topventilen med nitrogen, for at forhindre, at fugt i den atmosfæriske luft fryser ventilen til, når LOX’en hældes på. Man har desuden skaffet en bedre ventil beregnet til cryogen-brug.

#3 Grafitror

I bunden af raketten sidder fire jet-vanes af grafit, styreror som skal sikre, at raketten stiger helt lodret op. De eroderes af den høje varme og har aldrig før været været testet med fuld brændstofmængde, så der er en lille risiko for, at de ikke kan klare presset.

»Det der er udfordringen nu er, hvor lang tid raketten skal brænde. Der er en lille risiko for, at de små jet-vanes går i stykker før tid. Det vil først ske efter 30 sekunder, hvor raketten har nået en højde på omkring 5-6 km,« siger Thomas Pedersen

Copenhagen Suborbitals har ikke kunnet teste det før, da deres testanlæg ikke er dimensioneret til en fuld tank.

#4 MECO og Apogee (main engine cut off) T+45

Efter 45 sekunder vil brændstoffet løbe ud, og her vil raketten være nået en hastighed på 1300 km/t, og være i en højde på 7.000 meter.

Den fortsætter opad i godt 40 sekunder mere til 12.000 meters højde, hvor den forhåbentligt når sit toppunkt. Det er udregnet til 76 sekunder efter affyring.

Når rakkettens højdemåler registrerer, at højden daler, vil næsekeglen blive skudt af. Hvis det ikke lykkes, vil det ikke være muligt at anvende faldskærmen. Netop dette gik galt under Nexø I opsendelsen.

»Raketten nåede aldrig til erkendelse af, at motoren var slukket, da den ikke nåede nær den forventede højde. Det var et softwareproblem, og det er en af de ting vi har fået rettet denne gang. Desuden kan vi skyde næsekeglen af manuelt,« siger Thomas Pedersen

Balluten, en bastard mellem ballon og faldskærm frigøres og vil sikre, at raketten vender rigtigt i styrtet.

#5 Hovedskærm

Nede i 3.000 meters højde, udløses hovedskærmen, baseret på et barometer i raketten. Skærmen trækkes ud af balluten, som raketten har halet efter sig under hele sit fald.

»Hvis alt klapper, lander raketten med 8-9 meter i sekundet, der skulle vi gerne have GPS lås på den,« siger Thomas Pedersen

»En af vores Ribs sejler ud og sikrer raketten, hvorefter den hejses op i vores mission-control-skib, Bolette,« siger han.