COP21: EU kæmper for image frem for klima

EU har i mange år gået forrest blandt industrilande i kampen for klimaet, men netop EU er med til at besværliggøre en aftale, som løfter klimaambitioner inden og efter 2020.

Langt de fleste af verdens lande har fremlagt deres egne mål for reduktion af CO2 og udbygning af vedvarende energi, men målsætningerne er langtfra nok til at holde Jordens temperaturstigninger på to grader.

Derfor er en essentiel del af COP21 at finde en løsning, der får nationerne til at hæve deres klimaambitioner.

»Det er helt afgørende, at man får en form for mekanisme i aftalen, som gør, at landene genbesøger og hæver deres reduktionsmål i løbet af få år. EU er en nøglespiller i industrilandsblokken, og hvis ikke de kæmper for et højere ambitionsniveau nu, kommer der ikke den nødvendige aftale ud af det,« advarer Troels Dam Christensen, koordinator i ngo-netværket 92-gruppen.

For meget imagebehandling, for lidt handling

Forhandlere og ressortministre fra de deltagende COP21-lande forsøger i disse sidste tre dage af COP21 at afgøre en central del af at hæve klimamålene fremadrettet - om man vil forpligtige sig til at mødes hvert femte år for at evaluere og forhøje deres målsætninger.

EU fastholder sine 2030-mål, hvilket betyder, at unionen først ønsker at hæve klimamålsætningerne efter 2030. Ngo'er råber på øgede målsætninger inden 2020 og er derfor skuffede over EU's manglende villighed til handling.

Den europæiske union varetager deres image i større grad, end de handler, fastslår Alexander Ege, politisk koordinator for Care, som er en organisation, der arbejder for ulandes rettigheder.

Læs også: Global klimaaftale bliver kun et skridt på vejen

»Der er en lille detalje i, at EU gerne vil fremstå, som om de arbejder for en femårig forpligtigelsesperiode til at løfte målsætninger. De prøver at skjule, at de inden 2030 kun går ind for en femårig evalueringsmekanisme frem for en forpligtigelsesordning. EU’s mål er at låse målsætningen fast til 2030,« betoner Alexander Ege.

Det er imidlertid for langsomt, understreger Troels Dam Christensen:

»EU skal være klar til at hæve sine nuværende klimamål hurtigt. Det handler om at undgå lange forpligtigelsesperioder på f.eks. femten år, hvilket gælder EU’s nuværende 2030-mål. For lange forpligtigelsesperioder vil låse os fast på de nuværende utilstrækkelige målsætninger, og dermed på kurs mod ødelæggende klimaændringer.«

Unionen skelner skarpt mellem evaluering og forhøjede ambitioner. Således går EU ind for evaluering hvert femte år, begyndende inden 2020, hvor nationerne skal opgøre deres indsats gennem de forgange fem år. Men denne ordning medfører, at landene ikke er bundne og selv bestemmer, hvorvidt de ønsker at øge deres klimaambitioner.

Først efter 2030 ønsker EU at indføre en mekanisme, som får nationer til at øge deres klimamålsætning.

Læs også: COP21: Her er konferencens største knaster

»Det skriger til himmelen, hvor lidt det hænger sammen i forhold til at kæmpe for klimaet. Hvorfor tager ingen medlemslande bladet fra munden og kommenterer på de haltende klimaambitioner?« spørger John Nordbo.

»Det carbonbudget, vi har til rådighed, hvis man skal holde sig inden for togradersmålet, er opbrugt allerede omkring 2030, hvis ikke vi handler hurtigt,« indskyder Troels Dam Christensen.

Modsat EU står USA, der har fremlagt mål for 2025. Amerikanerne arbejder i kontrast til EU for en mekanisme, der garanterer, at målsætningerne stiger hvert femte år inden 2030.

EU varmer finansieringskortet i lommen

Ganske vist møder tanken om at løfte klimamålene skepsis fra en række store udviklingsøkonomier som Kina og Indien, men udfordringen kan EU imidlertid imødekomme.

Den europæiske union bør give efter for ulandenes ønsker om finansiering i forhold til omstilling og klimatilpasning ved at indfri forventninger med reelle finansieringsløfter her og nu, mener de EU-kritiserende ngo'er. Tilsyneladende lader EU-handling vente på sig.

»Det afspejler svaghed ved EU, at man har svært ved at komme med fælles udmeldinger på grund af interne uenigheder. Derfor kan unionen have svært ved at komme på banen i forhandlingerne med hensyn til finansiering. Men det er på høje tid, at EU gør klart, at de er ambitiøse,« forklarer John Nordbo.

Alexander Ege pointerer, at finansieringsdelen i det nuværende udkast til den endelige aftale er fyldt med parenteser. Det er en af de absolut største knaster, før verdens lande når en aftale.

»Man er slet ikke enig,« opsummerer den politiske koordinator.

Industrilandene venter muligvis med at tage hul på emnet, fordi de håber at kunne forhandle sig til kompromisser gennem gulerødder i form af finansiering til omstilling og tilpasning til klimaforandringer, men metoden giver ikke garanti for store forhandlingsgevinster så sent i processen, lyder analysen ngo’erne.

EU indsats er 'medium'

Det uafhængige klimaanalyseinstitut, Climate Action Tracker, som har vurderet 31 ud af 157 landenes indleverede klimamålsætninger, placerer EU i kategorien ’medium’. Her har unionen selskab af blandt andet Indien, Mexico, USA og Kina.

Begrebet medium betyder: ’Ikke i overensstemmelse med en begrænsning af opvarmningen på under 2° C, da det ville kræve, at mange andre lande skulle gøre en sammenlignelig større indsats og med meget dybere reduktioner.’

Læs også: Lilleholt lover Bill Gates at afsætte flere energiforskningspenge

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er for nemt for 92 organisationer at kræve, at lande hæver sine klimamål, mens nogle organisationer rejser til Paris evt. med rutefly for at følge en konference, de ikke selv skal deltage i.

Det handler om at undgå lange forpligtigelsesperioder på f.eks. femten år, hvilket gælder EU’s nuværende 2030-mål.

Det er helt forkert. Tværtimod er lange forpligtigelsesperioder vitale for mål, der kræver store ændringer. Ambitioner er ligegyldige, hvis de ikke føres ud i livet.

Det skriger til himmelen, hvor lidt det hænger sammen i forhold til at kæmpe for klimaet.

Det skriger endnu mere til himmelen, når organisationer ikke tager sine egne budskaber seriøst men lader, som om deres egen adfærd ikke har indflydelse på i dette tilfælde klimaet. Fx. er Greenpeace kendt for sin brug af hurtige motorbåde, som formentlig udleder meget CO2. Samme organisationer er såmænd nok blandt de første til at protestere, hvis regeringer endelig indførte skrappe restriktioner for udledning af CO2.

  • 0
  • 0

Det er altså noget vrøvl, Børge.

Du har selvfølgelig ret i, at ambitioner, der ikke føres ud i livet, ikke er noget værd. Men når ambitionerne ikke er høje nok, og vi ved, at vi har brug for at sænke udledningerne snart hellere end på lang sigt. Så giver det mening at få landene til at hæve de langsigtede ambitioner løbende, så de ikke kan udskyde de svære og dyre tiltag til efter 2030, men løbende blive holdt op på at øge indsatsen. Det er vel det, der er pointen.

Mht. ngo'ernes CO2-udledninger, synes jeg, du skulle prøve at lave en beregning bag på en konvolut af, hvad det koster i CO2-udledninger at flyve 10.000 mødedeltagere (eller hvor mange, der nu er) til Paris. Prøv så at sammenligne det med udledninger fra verdens samlede transportsektor, elproduktion eller lign. Mit bud er, at det bliver en forsvindende lille mængde. Så helt ærligt: Det er altså ikke en seriøs indvending.

Hvad du lige mener med, at klima- og miljøorganisationer ville protestere mod restriktioner på CO2-udledninger, ved jeg ikke. Men det lyder sgu mest som en mavesur konspirationsteori.

  • 0
  • 0

Hvis skibsfarten worldwide betalte for sine enorme CO2-udledninger (inkl. skibene tilhørende Greenpeace og andet godtfolk) for eksempel gennem en tilstrækkelig høj konventionsbestemt afgift (det kunne man passende benytte COP21 eller COP22 til) ville der ud over de direkte effekter i form af mere effektive skibsmotorer også komme højere fragtrater og dermed mindre transport gennem øget konkurrencedygtighed på nærmarkederne. Altså en god cirkel. Her ville Greenpeace også være med til at skåne miljøet via højere omkostninger på deres skibsbrændstoffer.

I EU-systemet har man fritaget skibsfart og flytransport for afgifter hvilket giver ganske god mening, medmindre en meget stor del af Verden ligeledes introducerer en sådan afgift.

Så kunne man jo i øvrigt hurtigt se, om Børge eller Søren har ret i hvad NGO'erne vil være med til.

  • 0
  • 0

Det afspejler svaghed ved EU, at man har svært ved at komme med fælles udmeldinger på grund af interne uenigheder

-netop!: Hvis EU skal bruge år på at implementere en forholdsvis simpel sag som Danmarks 'parallelaftale' vedr. Europol, er det da indlysende, at mastodonten ikke kan flytte sig på blot tre dage, specielt på et område, hvor meningerne er ganske delte!

  • 0
  • 0

......så præsterer de at frembringe flere kW per liter olie end nogen andre dieselmotorer inclusive en uheldig bilfabrikants når han er mest ærlig :)

Sidst jeg var i nærheden af en skibsdiesel fra B&W for 40 år siden, præsterede den at levere en HKh for 127gram brændstof ,vel og mærke det mest elendige brændstof, tung bunkerolie, hvis konsitens var sammenlignelig med vejasfalt og som krævede opvarmning så den smeltede og blev flydende.

Her var de bedste bildieseler fra Mercedes, der dengang kun var istand til at levere en HKh, for 190gram normal velraffineret tankstationdiesel.

Der er garanteret sket en del med skibsmotorerne siden tror jeg.

  • 0
  • 0

Olieprisen er under 40, der bliver 1mia flere mennesker per årti. Så glem alt om at reducere CO2 udledningen.

Bevar regnskoven og andre biotoper, det er der mere perspektiv i, så den bundne CO2 ikke frigives, og gør så al ulandsbistand betinget af, at de styrer befolkningstallet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten