Tiden er inde til at bygge diger eller håbe på et nyt klimatopmøde i Mexico efter lange forhandlinger i København er endt i en særdeles svag erklæring, der er døbt Copenhagen Outcome.
Efter flere års forberedelser og flere møder sent fredag mellem helt store spillere som USA og Kina er Barack Obama blevet enig med lederne af Kina, Indien og Sydafrika om en erklæring. Det oplyser præsidenten under en kort pressebreafing til de amerikanske journalister kort før klokken 23 fredag aften.
Men selv om en række vigtige lande med USA og Kina i spidsen er blevet enige om en erklæring, betyder det endnu ikke, at aftalen er vedtaget af samtlige FN-medlemslande samlet under COP15.
EU har endnu ikke valgt at tilslutte sig erklæringen oplyser den svenske statsminister Fredrik Reinfeldt, der også er EU-formand, til pressen i Bella Center.
Sent fredag aften gik en ny runde i plenarsalen igang med utilfredse indlæg fra landene. Så selv om der foreligger en tekst, betyder det altså ikke, at der endnu er enighed om en erklæring fra COP15. Derfor sidder en større gruppe lande med repræsentanter fra de væsentligste parter igen og diskuterer den præcise ordlyd, og det vides ikke, hvorvidt forsamlingen når til enighed i løbet af natten.
EUs position er ved redaktionens afslutninge endnu uvis. Endnu sidder en gruppe lande med EU og forhandler.
Ifølge Troels Dam Christensen, der er koordinator for gruppen af NGO'er i 92 Gruppen, der blandt andet tæller WWF, Greenpeace og Amnesty står de fattigste landes position også endnu uafklaret.
»Vi har ingen bindene reduktionsmål for CO2 udledningen og vi har faktisk ingen aftale. Det er dybt, dybt skuffende, « siger han til ing.dk.
Obama: Ikke nok til at bekæmpe klodens hedetur
Ifølge Obama kunne verdens lande ikke enes om en bindende aftale. Den endelige erklæring er heller ikke skrevet under af præsidenten selv.
»Det her er et første skridt. Men vores reduktionsforpligtelser vil ikke være tilstrækkelige til at bekæmpe klimaforandringerne,« sagde Barack Obama på et pressemøde.
Ifølge aftalen skal hver nation skrive forpligtelser ind i en slags appendix, der vil blive vurderet af et en slags international forsamling - »men forpligtelserne vil ikke være juridisk bindende, men vise, hvem der bidrager for at nå det fælles mål,« sagde Barack Obama.
Derfor ser han også frem til et nyt møde, der i hans øjne skal ende ud i en juridisk bindende aftale.
»Vi er kommet langt, men har meget lang vej endnu,« lød det fra præsidenten.
Umiddelbart efter Obamas afrejse fastslog den franske præsident Sarkozy, at parterne blevet enige om at afholde et ekstraordinært klimatopmødet i Tyskland i juni, hvor de første skridt skal tages henimod at transformere den nuværende erklæring til en decideret juridisk aftale.
Alvorligt brug for teknologiske gennembrud
Der bliver heller ikke tale om et internationelt kontrolsystem til at tjekke, hvor store CO2-reduktioner de enkelte lande bidrager med. Det var ellers et klart krav fra Obama, da han ankom til København.
Med erklæringen holder statslederne fast i planen om at fylde en pengekasse til at skabe teknologioverførsel til ulandene. Ifølge nyhedsbureauet AFP vil USA bidrage med 18.7 millarder kroner i perioden 2010-2012.
Ifølge den amerikanske præsident er det alvorligt brug for teknologiske gennembrud og på den korte bane bør der fokuseres på energieffektivitet.
Fra stort set alle sider bliver topmødet betegnet som en fiasko, blandt andet af Helle Thorning Smidt (S) og Bjørn Lomborg.
