En forskel på 19 stemmer fik i dag afgørende indflydelse på den europæiske klimapolitik. Det skete, da et flertal af europaparlamentarikerne stemte nej til et forslag om at fjerne 900 millioner kvoter fra ETS-systemet og skubbe dem til senere.
Teknikken kaldes backloading og skulle holde liv i kvotehandelssystemet ved midlertidigt at fjerne en del af et enormt overskud af kvoter. 334 medlemmer, primært liberale og konservative, stemte imod, mens 315, primært til venstre for midten, stemte for.
»Forslaget ville have købt os lidt tid til at evaluere systemet ordentligt. Nu risikerer vi i stedet, at de 27 lande igen bliver nødt til at føre hver deres politik for at reducere CO2-udslippet. Det holder selvfølgelig ikke, når problemet er grænseoverskridende,« siger Britta Thomsen, parlamentsmedlem (MEP) for Socialdemokraterne, i en meddelelse.
Forslaget gik ud på at udskyde auktioneringen af 900 millioner kvoter fra 2013-2015 til 2019-2020. Tanken var at genskabe balancen i kvotehandelssystemet ved at fjerne kvoterne og dermed øge prisen for at udlede CO2 fra de nuværende fire euro. Det skulle igen fremme grønne investeringer.
Da kvotesystemet blev indført, forventede EU en pris på omkring 30 euro pr. ton udledt CO2. Den store forskel skyldes et enormt overskud af kvoter som følge af den økonomiske krise. Resultatet er blandt andet at gamle fossile kraftværker i høj grad erstattes af nye, kulfyrede kraftværker, eksempelvis i Tyskland.
Connie Hedegaard siger i en meddelelse, at kommissionen fastholder sit syn på, at backloading vil genskabe troværdigheden i ETS på den korte bane.
»Vi vil nu tænke over, hvad det næste skridt skal være, der kan sikre et stærkt ETS,« siger hun.
Hos Greenpeace er der markant skuffelse. I en meddelelse siger klima- og energimedarbejder Tarjei Haaland, at udfaldet af dagens afstemning er et kæmpe nederlag for EU’s klimapolitik.
»Uden indgreb vil kvotemarkedet ikke stoppe et eneste nyt kulkraftværk fra at blive bygget,« lyder det fra Tarjei Haaland.
Britta Thomsen kalder afstemning for et alvorligt knæk for EU’s klimapolitik. Den grønne omstilling har potentiale til at skabe millioner af nye arbejdspladser for forskere, ingeniører og installatører, og Danmark og EU har et fantastisk udgangspunkt for at lede denne omstilling, fremhæver hun.
»Det kræver, at vi tør satse og sætte et højt ambitionsniveau. Desværre led vores ambitionsniveau et knæk i dag,« siger Britta Thomsen i meddelelsen.
I den anden lejr var der til gengæld lettelse over afstemningens resultat. Formanden for det europæiske svar på Dansk Industri, Business Europe, Markus J. Beyrer, siger, at parlamentet viste sin støtte for et markedsbaseret instrument og afviste politiske indblanding.
»Det er på tide, at vi bevæger os væk fra den ufrugtbare debat om backloading, og koncentrerer os om at sikre en effektiv, økonomisk holdbar klimapolitik for EU. Den stigende forskel i energipriser mellem USA og Europa skal håndteres,« lyder det fra Markus Beyrer med henvisning til stigende konkurrence fra amerikanske virksomheder som følge af billig skifergas.
