Connie Hedegaard om mere støtte til bølgekraft: Niks, nul og nej
Staten skal ikke betale større tilskud for at fremme udviklingen af nye former for vedvarende energi, for eksempel bølgekraft, som får langt højere tilskud i andre lande.
I et svar til enhedslistens energiordfører Per Clausen skriver klima- og energiminister Connie Hedegaard (K), at energiaftalen den 21. februar »har fastlagt niveauet for støtten til VE-teknologierne for de kommende år.«.
Med energiaftalen er støtten til eksempelvis biogas og vindmøller blevet hævet, og 25 millioner kroner årligt i fire år er blevet givet til små VE-teknologier som solceller og bølgekraft. De gives dog ikke til afregningsprisen for strømmen, men i direkte støtte efter ansøgning.
Men selvom andre europæiske lande som Tyskland, Storbritannien og Portugal har afregningspriser, der er op til fem gange højere for at fremme teknologiernes udbredelse, så er Connie Hedegaard betænkelig ved at være med på den vogn.
»Man skal være varsom med at konkurrere på støttesatser. Det afgørende må være, om de økonomiske rammevilkår er tilstrækkelige til at give forøget aktivitet. Det tyder alt på efter den nye energiaftale,« skriver Connie Hedegaard i et svar til Per Clausen.
Energiaftalen fra 21. februar betød, at den faste afregningspris til biogasanlæg blev hævet til 74,5 øre per kilowatttime eller et fast pristillæg på 40,5 øre/kWh, når biogas anvendes sammen med naturgas.
Tilskuddet til de centrale kraftværkers biomassebaserede el-produktion blev øget fra 10 til 15 øre/kWh og støtten til nye vindmøller blev forhøjet til 25 øre/kWh i 22.000 fuldlasttimer, samt 2,3 øre/kWh i såkaldte balanceringsomkostninger.
Industrien: Hæv støtten og skær i den over tid
DI Energibranchen er helt uenig med ministeren i, at støtten ikke skal hæves. Ifølge Dansk Industri går Danmark glip af en potentiel milliardforretning, fordi de danskudviklede teknologier bliver til virkelighed i andre lande med mere gunstige vilkår.
Derfor foreslår Danfoss-direktør Jørgen Mads Clausen en såkaldt trappetrins-støtteordning, hvor teknologierne får en højere afregningspris i opstartsfasen, men får skåret i tilskuddet som tiden går. På den måde bliver virksomhederne tvunget til at gøre deres forretning uafhængig af støtten, skriver Børsen.
»I starten er de nye teknologier for dyre, og derfor er der nødt til at være incitamentsordninger til at investere i teknologierne. Det er jo ikke producenten af bølge- eller solanlægget, der skal have pengene. Det er energiselskabet, der skal have en højere pris for strømmen, da de ellers ikke kan forsvare at købe et anlæg, før prisen falder betydeligt,« siger Jørgen Mads Clausen, der også er formand i DI Energibranchen, til Børsen.
Jørgen Mads Clausen er selv dybt engageret i udvikling af bølgekraft og ejer hovedparten af projektet Wave Star Energy sammen med sine brødre Henrik Mads og Peter Johan Clausen.
