Flere måneders usikkerhed om, hvem der skal bygge den nye Storstrømsbro ser nu ud til at være slut. Vejdirektoratet vil skrive kontrakt med samtlige tre deltagere i det italienske entreprenørkonsortium, der blev kåret som vinder af udbuddet tilbage i oktober 2017.
Læs også: Myndigheder i vildrede: Ingen ved, om Condotte er ude af kontrakt på Storstrømsbro
Det fortæller Vejdirektoratets anlægschef, Erik Stoklund Larsen, til Ingeniøren.
»Joint venturet har en intern aftale om, at hvis en af deltagerne i joint venturet af en eller anden grund ikke kan opfylde sin del af kontrakten, så nedskrives deres ejerandel til 0,01 procent. Condotte er jo under rekonstruktion, så deres ejerandel bliver nedskrevet – og vi har aftalt med konsortiet, at vi skal godkende det, hvis det skal ændres, og Condottes ejerandel opskrives, hvis de kommer gennem rekonstruktionen,« fortæller anlægschefen.
Beskytter mod udbudsklager
Ved at skrive under med alle tre konsortiepartnere i stedet for blot to af dem, som Vejdirektoratet ellers havde fået såvel Kammeradvokatens som folketingspolitikernes opbakning til, giver man også de øvrige deltagere i udbuddet én ting mindre at klage over.
Hvis Vejdirektoratet havde skrevet under med de to øvrige konsortiedeltagere, Itinera og GLF, men ikke med Condotte, kunne de andre deltagere i udbuddet nemlig argumentere med, at dem, der endte med at få kontrakten, ikke var de samme, som dem, der først blev prækvalificerede og siden vandt udbuddet.
»Der er ændret i sammensætningen af konsortiet inden underskriften, og ifølge min vurdering er det i strid med udbudsloven. Når man er blevet prækvalificeret, er man bundet af, at konsortiet skal fortsætte uændret,« forklarede Knud Erik Busk, der har været sagkyndig dommer i Klagenævnet for Udbud siden 2001 således til Licitationen tidligere i februar.
Læs også: Konkurstruet italiensk entreprenør ude af kontrakt på ny Storstrømsbro
Men når alle de oprindelige deltagere er med, er det ikke sikkert, at eventuelle klagere vil have så stærk en sag, siger Knud Erik Busk i dag.
»Vejdirektoratet vil kunne argumentere med, at der ikke er tale om en væsentlig ændring, når alle konsortiepartnerne er med. Men man vil efter min vurdering skulle gå tilbage og se på, hvad konsortiet oplyste om denne interne aftale under prækvalifikationen for at kunne vurdere, om klagerne vil have en stærk sag.«
Vejdirektoratet: Condotte gør ingen forskel
Vejdirektoratet udsendte en såkaldt profylakse-bekendtgørelse tirsdag i sidste uge, hvor direktoratet annoncerede sin hensigt om at skrive kontrakt med joint venturet og forklarede, hvordan Condottes problemer ville få indflydelse på den endelige kontrakt.
»Det gjorde vi for at give de andre deltagere i udbuddet mulighed for at sætte sig ind i vores begrundelser og vurdere, om de ville klage. Men vi har ikke modtaget nogen klage, og vi er heller ikke blevet varslet om, at der er én på vej,« fortæller Erik Stoklund Larsen.
Læs også: Underskrift på kontrakt for ny Storstrømsbro udsat på grund af korruptionstvivl
I hans øjne vil klagerisikoen imidlertid hverken blive øget eller mindsket af, hvorvidt Condotte er med eller ej.
»Vi og Kammeradvokatens vurdering er, at joint venturet ville være blevet prækvalificeret og have vundet, selv om Condotte aldrig havde været med. Så vi mener, at vi har en stærk sag, selv om vi kun havde indgået kontrakt med Itinera og GLF.«
Den vurdering er Knud Erik Busk dog ikke helt enig i.
»Kammeradvokatens vurdering er ingenting værd. Historien viser, at de før har taget fejl. Det hele handler om, hvad der blev oplyst under prækvalifikationen – ikke om, hvad man siden har forsøgt af reparationer på kontrakten.«
Korruption, tyveri og sikkerhedsproblemer
Ud over problemer med kontrakten er der over de seneste måneder også dukket flere historier op, som er mindre flatterende for deltagerne i konsortiet:
Medarbejdere fra både Condotte og GLF er således blevet dømt for korruption i forbindelse med byggeriet af et stort sluseanlæg i Venedig. Begge firmaer er sigtede i sagskomplekset, men betragter sig selv som ofre og har krævet erstatning fra de dømte og opsagte medarbejdere.
Condotte er desuden blevet fyret fra et stort baneprojekt i Oslo, fordi Condotte ikke havde betalt underleverandørerne, og projektet derfor var gået i stå. Senest er det så kommet frem, at medarbejdere fra et af GLF's datterselskaber tilsyneladende har været involveret i en skandale på et tunnelbyggeri mellem Frankrig og Italien. Her blev armering, der skulle bruges i byggeriet, solgt videre, og ifølge 3F’s magasin Fagbladet er tunnelbyggeriet blevet stoppet af sikkerhedshensyn. GLF har fyret de medarbejdere, der er sigtet i sagen, og ifølge Fagbladet er GLF ikke på nuværende tidspunkt sigtet i sagen. Også i denne sag, betrager GLF sig selv som et offer.
Desuden har Condotte deltaget i et konsortium, Cosiv, hvor ledelsen er under anklage for korruption og forbindelse til personer med kriminelle hensigter. Ifølge Christian Lemvigh fra firmaet Corporate Matters, der er talsmand for joint venturet Itinera, GLF og Condotte, er der imidlertid ikke rejst anklager mod nogen af Condottes medarbejdere, og Condotte havde ikke nogen bestemmende indflydelse i konsortiet.
Læs også: Nordmænd fyrer konkurstruet Storstrøms-entreprenør
Ifølge Christian Lemvigh har joint venturet oplyst Vejdirektoratet om sagerne.
Skal fyre dømte
Vejdirektoratet har på sin side krævet at få en såkaldt self cleaning-klausul ind i kontrakten med joint venturet. Klausulen betyder, at virksomhederne skal fyre medarbejdere, der måtte blive dømt for korruption eller andre strafferetlige forhold relateret til udøvelsen af deres erhverv.
Læs også: Italienere lander den nye storstrømsbro med tørskoede metoder
Indtil videre er det kun enkeltpersoner, der er blevet dømt, men hvor mange af den slags sager skal der til, før Vejdirektoratet vil smide en virksomhed ud af et projekt?
»Vi er jo selvfølgelig bekymrede over disse sager. Men indtil videre er det ikke folk i ledelsen, der er blevet dømt. Det ville være anderledes, hvis vi kunne se, at der var en rød tråd igennem det, der er sket på deres enkelte projekter – at der var tale om en kultur, der var afstemt med ledelsen. Men det kan vi ikke nu. Så det er svært at svare på, hvad der skal til, for det er jo ikke noget, hvor der er helt klare spilleregler. Det er faktisk noget af det, vi diskuterer med virksomhederne lige nu i forbindelse med, at vi skal skrive self cleaning-klausuler ind i kontrakten,« fortæller Erik Stoklund Larsen.
Han kan ikke sige, om Vejdirektoratet vil udføre skærpet tilsyn med byggeriet.
»Vi fører altid grundigt tilsyn. Men intensiteten af tilsynet afhænger af, hvad vi finder. Hvis vi opdager noget, der ikke er i orden, kan entreprenøren godt regne med, at vi står der hele dagen. Men hvis det ser fint ud med både udførelse og dokumentation, så vil det blive knap så intenst. Desuden har vi på totalentrepriseopgaver som denne krav om, at der skal udføres uafhængig tredjepartskontrol på pladsen.«
Kan indhente forsinkelse
Vejdirektoratet forventer nu at kunne underskrive kontrakten med joint venturet i løbet af 8-14 dage. Selv om kontraktunderskrivelsen er blevet udsat et par måneder i forhold til den oprindelige plan, regner Erik Stoklund Larsen ikke med, at byggeriets færdiggørelsestidspunkt bliver udskudt.
»Det er et meget langvarigt projekt, så et par måneders forsinkelse kan formentlig godt absorberes i tidsplanen. Der er selvfølgelig nogle områder, hvor entreprenørerne skal rykke hurtigt – vi har eksempelvis planlagt nogle sporspærringer næste år, som dårligt kan flyttes, men ellers er der fleksibilitet i tidsplanen til, at vi bør kunne nå det.«
Ifølge den nuværende tidsplan skal biltrafikken flytte over på den nye bro i efteråret 2022, og togtrafikken flytte efter medio 2023. Først derefter begynder processen med at nedrive den gamle bro.
