Concito: Uden CO2-afgift til landbruget vil resten af samfundet betale dyrt

"»Det er det, der er hele ideen ved at lægge en ensrettet drivhusafgift. Det er, fordi man siger, det skal koste det samme at udlede, uanset hvor i samfundet det er. På den måde, så sikrer det, at vi laver udledningsreduktionerne, hvor det er billigst muligt,« sagde hun."

Kunne man evt. få næsen ud af navlen?

Formålet er at mindske klimaforandringer. At stirre ensidigt på DKs 70% mål, får tilsyneladende nogen til at se eksport af produktion til udlandet som en løsning.

Det gavner ikke klimaet.

Jeg tænker af og til på om disse CO2 afgifter virkelig skulle mindske CO2 udledningen, eller om de ikke bare er ekstra afgifter med et lag grøn klimalak.

Energiprisernes himmelflugt skulle svare til en CO2afgift på måske 10.000kr/t, og har ikke dæmpet udledningen tilsvarende.

Der er ingen tvivl om at en CO2afgift på landbruget er nødvendig for at reducere udledningen, men er vi overhovedet klar med tal for hvad hver enkel enhed udleder? Man kunne selvfølgelig bare lægge afgift på de producerede varer, men så forsvinder incitamentet til at klimaoptimere de enkelte produktionsformer. Der er i forvejen styr på hvad der findes af drøvtyggere, hvordan der gødes, og hvor meget jord der dyrkes.

Først og fremmest kan vi sørge for at der kommer CO2-afgift på alle fossile brændsler til alle formål, så er der afgift på 20% af landbrugets udledning.

Det vil også være en god ide med CO2-afgift på den kundstgødning der er fremstillet af naturgas, det er også en stor bid.

Afgift på metan fra gyllehåndtering er af stor værdi da der findes gode muligheder for at reducere udledningen med forsuring og håndtering.

Drøvtyggerne bliver en stor post, en malkeko afgiver metan svarende til 5 ton COe pr. år. Derudover kommer ungkvæg, fedekvæg, geder og får. Jeg tvivler på det kan betale sig at have fedekvæg, får og geder med 1.200 kr pr. ton COe, men de er også en lille del af landbruget.

Danmark aksporterer landbrugsprodukter for 168 milliarder, hvis dette tal falder for meget går det ud over vores velfæd, så det bliver noget af en opgave at ballancere mellem indtægter og CO2-reduktioner.

og har ikke dæmpet udledningen tilsvarende.

- endnu - - -

Det har dog sat massivt gang i projektering af vind og sol.

Afgifter vil altid være adfærdsregulerende, hvis der på grund af dem fremkommer et billigere alternativt.

Afgifter vil altid være adfærdsregulerende, hvis der på grund af dem fremkommer et billigere alternativt.

Det jeg tvivler på er om det er vigtigere med afgiften end den ændrede adfærd?

Man ser jo, at hvis adfærden ændres for meget mangler der pludselig penge i kassen.

Det jeg tvivler på er om det er vigtigere med afgiften end den ændrede adfærd?

Man ser jo, at hvis adfærden ændres for meget mangler der pludselig penge i kassen.

Skal det tolkes som om, du er modstander af en CO2 afgift Svend?

Og i givet fald: På grund af statens potentielle provenue (+/-) eller fordi du mener, det ikke hjælper på problemet, eller fordi du mener, der slet ikke er noget problem.

Det ville klæde dig at melde klart ud - i stedet for denne mere eller mindre subtile stikken til en mulig afgift.

eller fordi du mener, der slet ikke er noget problem

subsidiært at 'problemet' eksisterer, men er så diminutivt, at det ikke er værd at skyde sig selv i forden for at 'løse'!? :)

jf.:

https://townhall.com/columnists/pauldriess...

subsidiært at 'problemet' eksisterer, men er så diminutivt, at det ikke er værd at skyde sig selv i forden for at 'løse'!? :)

Jeg er helt på det rene med, at det er dit (og din sekt's) synspunkt HHH. Det er dog i klar modstrid med, hvad videnskaben har fundet frem til.

• Og nu var det sådan set Svend, jeg spurgte - - -

PS: Jeg kører godt nok ford, men kunne da aldrig drømme om at skyde mig selv i den?

PPS: Paul Driessen er tilknyttet CFACT, som er kendt for at modtage funding fra fossil og ICE-industrien.

Og nu var det sådan set Svend, jeg spurgte - - -

kommentarsporet er åbent for offentligheden! ;)

PS: Jeg kører godt nok ford, men kunne da aldrig drømme om at skyde mig selv i den?

touché! :)

PPS: Paul Driessen er tilknyttet CFACT, som er kendt for at modtage funding fra fossil og ICE-industrien.

ihhh...men uha da da! :))

kommentarsporet er åbent for offentligheden! ;)

Ja da - nogen kommentar til:

Jeg er helt på det rene med, at det er dit (og din sekt's) synspunkt HHH. Det er dog i klar modstrid med, hvad videnskaben har fundet frem til.

Eller er vi ude i dette syndrom?

Jeg er også noget nysgerrig efter hvordan man ville håndtere at nogle bønder anvender denitrifikationsmidler og andre ikke gør? Og hvordan noget gylle er afgasset og andet ikke er.

Det ville nok give mere mening at kræve denitrifikationsmidler i alt gylle, med mulighed for at søge om fritagelse på jorde hvor det specifikt er problematisk.

Formålet er at mindske klimaforandringer. At stirre ensidigt på DKs 70% mål, får tilsyneladende nogen til at se eksport af produktion til udlandet som en løsning.

Det gavner ikke klimaet.

Eksport af landbrugsproduktion til udlandet har dog den fordel, at så bliver de pågældende lande nødt til selv at rydde deres udledningsbudget for at få plads til flere køer.

Jeg vil være træt af hvis vi i 2030 skulle overdrage 43% (?) af Danmarks CO2 budget til landbruget så de kunne tjene penge med det, og så skulle resten af samfundet skære ind i benet alle andre steder for at nå 70% målet.

Stof til eftertanke: Hvad hvis Kina brugte den argumentation overfor resten af verden? Så skulle alle til selv at producere alt det de forbruger?

Skal det tolkes som om, du er modstander af en CO2 afgift Svend?

Både ja og nej. Det kommer helt an på hvor meget reduktion i udledningen man reelt opnår for afgiften.

Så vidt jeg har set anslås landbruget at udlede 10 til 11 millioner t/år. Det forventes så at CO2 afgiften skulle halvere den udledning.

Det er hvad jeg er skeptisk overfor. Jeg har ikke set lignende reduktioner i andre sektorer alene fra afgifter.

Med co2 afgift på landbrugsproduktionen havner regningen vel i sidste ende hos forbrugerne, forudsat at vi stadigvæk køber dansk produceret fødevare. Vi kommer derfor til at se en mindre eksport og større import af fødevarene fremover og så er vi jo lige vidt. Men fint ser det ud.

Vi køber ikke dansk producerede fødevarer, vi køber det de har i Kvickly til den bedste pris. Så ja, enhver reduktion af landbrugets produktion kommer til at betyde mere import og mindre eksport.

Jeg mener da også at målet med CO2-afgiften skal være at mindske udledningen uden at mindske værdien af det landbruget producerer. Det kan sagtens være at det er en god idé at føre afgiften tilbage til landbruget fx. i forhold til værdien af det producerede, så bliver det en rigtig god forretning for landmænd at indføre teknologi og metoder der reducerer udledningen.

Det vil være en økonomisk katastrofe hvis landmænd bare siger: "jeg lukker min produktion, lægger jorden ud til jagt og finder mig et lønmodtagerjob.

Hvis landbruget skal reducere sine udledninger med fem mio. tons CO2e inden 2030 uden støtte fra samfundet, så kommer det til at koste landbruget 11,5 mia. kr., viser en ny beregning fra Concito.

Hvor stor en afgift skal landbruget "betale" hvis man først fjerne CO2 + metalen fra landbruges "affald" som ikke udnyttes til biogas?

Frem til 2040 forventes halm at spille en langt større rolle i biogasproduktionen end i dag. Metanproduktionen fra halm i biogas udgør i dag kun op til 5 pct. af den samlede metanproduktion. Frem til 2040 forventes halm i mindre grad end i dag at blive brugt til el- og varmeproduktion i takt med, at flere halmbaserede værker konverterer til varmepumper. En del af halmressourcen vil med al sandsynlighed også gå til andre nye teknologier som fx produktion af biokul via pyrolyse. Da halm er en ressource, der udnyttes af flere teknologier, men samtidig har potentiale til at øge biogasproduktionen, er det udnyttelsen af denne ressource, der ses som den afgørende faktor for størrelsen af den fremtidige biogasproduktion.

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/OlieGas/...-baggrundsnotat-_groen_gasstrategi.pdf

 I 2020 afgasses 20 procent af den danske husdyrgødning, og biogas dækker 20 procent af gasforbruget. I 2017 blev der i Danmark produceret cirka 5,8 millioner tons halm. 1,8 millioner tons blev anvendt til foder og strøelse og kan gå videre til biogasanlæggene via gylle eller dybstrøelse. 1,6 millioner tons blev anvendt til produktion af el og varme, og 2,4 millioner tons blev ikke bjerget. Den ikke-bjergede halm er umiddelbart til rådighed for biogasproduktion, men der er behov for yderligere udvikling for at realisere potentialet teknisk og økonomisk. Hen over en årrække forventes det, at halm vil blive trukket ud af energiproduktionen, da sol, vind og varmepumper forventes at dække en stigende del af varmebehovet. Herved frigøres op til 1,6 millioner tons halm til biogasproduktion.

Hvis det er muligt at udnytte de 2,4 millioner tons halm som ikke blev bjerget til biogas, så ville landbruget allerede reduceret deres udledning med ca. halvdelen af 2030 målet. Hvis alt landbruges "affald" kunne indgå i produktionen af biogas, hvor styor en andel af 2030 målene ville så være dækket?

Skal det ikke med i ligningen om Co2 afgift på kød at vi her i landet importere ca 1,6 mio ton soja årligt til dyrefoder fra Brasilien hvor ca 33 mio eller godt 15 % af befolkningen lider under sult og underernæring!

https://brazilian.report/liveblog/2022/06/...

https://news.mongabay.com/2019/01/brazilia...

https://notevenpast.org/undergraduate-essa...

Co2 afgift på kød

Jeg kan ikke forestille mig at der skal afgift på kød, men derimod på kilden til klimagasserne, køer, fedekvæg, får og geder.

En meget klar del af Kyotoaftalen er at drivhusgasser fra fossiler måles på forbrug/afbrænding og at klimagasser fra andre kildser måles på produktionen. Jeg synes det giver mest mening at sætte ind samme sted som man måler så man kan dokumentere en målbar virkning.

Eksporten af klimabelastende varer er da bestemt relevant, men når du nævner soja fra Brasilien, så er det faktisk være meget værre hvis vi øger importen af brasiliansk oksekød, må indrømme jeg bliver ærgerlig når jeg ser brasiliansk oksekød i køledisken.

Det er ingen naturlov at vi skal importere soja fra Sydamerika, USA poducerer ca. som Brazilien, og Ukraine lægger nu en pæn del om fra majs til soja fordi de regner med en tættere tilknytning til Vesteuropa hvor der er stor efterspørgsel efter soja.

Eksporten af klimabelastende

Der skulle stå IMPORTEN, beklager.

Hvis nu lanbruget havde påbegyndt udvikling af produktionen med CO2 reduktion for øje, for mange år siden, da andre erhverv begyndte, ville det se anderledes ud. MEN de har ikke løftet en finger, sidder kun og piver, og det er ærgeligt, for jeg spiser helst dansk producerede fødevarer.

ØV

Hvordan er landbrugets CO2 udledning beregnet og hvor meget fylder de enkelte dele?

Planterne optager CO2 når de vokser, og samme CO2 udledes igen når dyr eller mennesker forbrænder maden, eller det afbrændes eller forrådner i naturen, så den del må være CO2 neutral.

Tilbage er der det fossile brændsel der bliver brugt til maskiner og transport.

Den energi der er brugt til fremstilling af kunstgødning og andre hjælpestoffer.

Den udledning af methan, lattergas m.m. der sker fra produktionsdyr og andre processer knyttet til landbruget.

Men hvor meget udgør de 3 elementer hver især?

de 2,4 millioner tons halm som ikke blev bjerget

Det kan forværre situationen for det forfald af landbrugsjorden der sker og er sket ved forarmelsen af den organiske del af jorden. Beregnings-opstillingen vil heller ikke give mening eller være brugbar i økologiske landbrug.

for det forfald af landbrugsjorden der sker og er sket ved forarmelsen af den organiske del af jorden.

Faktisk så sker der en jordforbedring med øget kulstofindhold i jorden når der dyrkes traditionelt på de lettere jordtyper. Jeg går ud fra det er rødder og nedmuldede plantedele der efterlader kulstof når det nedbrydes.

Men jeg har også hørt landmænd udtrykke bekymring for det kulstof der fjernes når man laver biogas af gyllen, jeg er ikke kemiker nok til at regne ud om der har reel betydning.