Concito-direktør: »Undskyld, men jeg tror, Kina er bedst til at løse klimakrisen«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Concito-direktør: »Undskyld, men jeg tror, Kina er bedst til at løse klimakrisen«

Hvem skal drive kampen for kloden? Og hvordan får vi politikere, erhvervsliv og borgere til at tage ansvar? Sådan lød de overordnede spørgsmål på det første af tre debatarrangementer på Statens Naturhistoriske Museum i København i efteråret med den overordnede titel 'Jorden kalder'.

Arrangementet trak i tirsdags fulde huse – 180 mennesker – på årets nok sidste sommerdag. Og i en bygning fuld af sten og meteoritter, der har eksisteret i milliarder af år, fristedes man til at spørge, om det virkelig er Jorden, der kalder. Er det i virkeligheden ikke mennesket, der kalder – på sig selv?

Vi opretstående væsner har jo kun været her i 0,0285 procent af klodens historie, og selvom vi skulle forsvinde og tage alle pattedyr med os i graven, så vil Jorden stadig dreje lystigt om sig selv.

Arrangementet i tirsdags var det første i debatserien 'Jorden kalder'. De to følgende finder sted 25. oktober med titlen 'Bøf eller ikke bøf?' og 15. november med titlen 'På vej mod bæredygtig turisme?' Illustration: Statens Naturhistoriske Museum

Men professor Vincent F. Hendricks, der leder Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet, satte ord på de mange fremmødtes grundfølelse, da han udbrød:

»Jeg kan simpelthen ikke bære ideen om, at jeg kommer til at give den her klode til mine børn mere ødelagt, end jeg fik den af mine forældre. Og den største fare jeg ser overalt er apati,« lød det.

Vincent F. Hendricks sad i debatpanelet sammen med Christian Peter Ibsen, direktør for den grønne tænketank Concito, og Theresa Scavenius, lektor på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet, som med en baggrund i statskundskab har forsket i klimapolitik og demokrati og skrevet ph.d. om moralsk ansvarlighed i klimakampen.

I »dyb frustration« over ambitionerne i klimapolitiken meldte hun sig sidste år under de politiske faner i partiet Alternativet med ordene:

»Jeg kan ikke fortsætte i rollen som videnskabelig ekspert, hvis jeg vil ændre verden. Politikerne lytter jo ikke til eksperter«.

I hendes øjne er der et helt grundlæggende problem i vores samfund:

»Vi er udfordret institutionelt, og grunden til vi ikke har formået at gøre noget ved problemerne i 50 år er, at vores demokratier er forkert indrettet og politikerne har udfaset de virkemidler, som ellers kunne løse problemet,« sagde hun og pegede på forbud og udfasningsplaner som redskaber, der fik fjernet kemikalier som freon.

Kina er det eneste land med stærke ledere

Den pointe var Christian Peter Ibsen helt enig i og luftede samtidig en »lidt upopulær« indrømmelse, som han kaldte det.

»Undskyld, men jeg tror, Kina er bedst til at løse klimakrisen. Det kan måske lyde forkert. Men sådan har jeg det – i hvert fald på mine mest pessimistiske dage. Kina er det eneste land med stærke ledere og klare langsigtede planer om, hvordan de ser deres land og klima i fremtiden. De ved, det er nødvendigt, for ellers ender de som USA. Og det vil de ikke,« siger Christian Ibsen, der knap nåede at tilføje, at han ikke støtter Kinas syn på menneskerettigheder og negligering af demokratiet, før Theresa Scavenius brød ind:

»Demokratiet er ikke problemet. Vi har bare i årevis accepteret en fordummelse af politik. Vi har et svækket, elitært og populistisk demokrati, der er for langt væk fra borgerne og er i lommen på kul- og olieindustrien,« sagde Theresa Scavenius og illustrerede det med, at den franske præsident Emmanuel Macron havde direktøren fra olieselskabet Total med under sit besøg i Danmark i august.

»Vi har for lidt demokrati og må kræve det tilbage. Vi har alle sammen siddet og gemt os lidt for meget på Facebook og følt os stressede og syntes, vi ikke har haft tid nok. Men klimakrisen er vores opgave. Din og min,« lød det.

Vi skal have nul-udledning i 2065

Men er det hele så slemt? Ja, lød det fra samtlige paneldeltagere, hvis største udfordring syntes at være ikke at forfalde til håbløshed over den udvikling, som Christian Peter Ibsen skitserede:

»Vi pisker deropad med de global temperaturer og når to-graders stigningen lige om lidt. Og selvom vi siden 1992 har snakket om globale politiske handlingsplaner, så kan man intet – overhovedet intet – ane på graferne over CO2-koncentrationen i atmosfæren, bortset fra et minimalt udsving under den økonomiske krise,« sagde Christian Peter Ipsen.

»Menneskets CO2-påvirkning skal være i nul i 2065 for at undgå massive klimaforandringer. Det vil altså sige, at vi slet ikke må udlede noget, og hvis vi gør, skal vi kompensere ved for eksempel at plante skov. Vi skal have styr på al udledning,« lød det.

I salen var der bred enighed om, at politikerne skal passe på med at overlade klimaproblemerne til forbrugerne, og Theresa Scavenius eksemplificerede det med diskussionen omkring plastposen i supermarkederne:

»Først fik vi at vide, at plast var noget skidt, og man skulle bruge stofposer. Så viste det sig, at de var noget skidt, og man måske alligevel skulle bruge plast. Forbrugerne er totalt forvirrede, og det er præcis her, politikerne skal træde i karakter og lovgive, så vi får grønne løsninger,« lød det.

Hvem samler hundelorten op?

Men selvom der var udbredt enighed om, at politikerne ikke må overlade opgaven til borgerne, så var der også enighed om, at hvert individ har en opgave:

»Jeg er træt af den her enten eller diskussion. Det er ikke ledernes eller borgernes opgave. Det er både og,« sagde Christian Peter Ipsen og henviste til beregninger fra Concito, der viser, at hver dansker skal skrue sin CO2-udledning ned fra 17 til 2 ton årligt inden 2050.

»Det er virkelig meget. Alene fødevarer står for 20 procent i dag. Så vi skal virkelig skabe en forandring og kunne jo passende starte med at undgå Tiger-butikkerne og lade være med at købe alt muligt skrammel. Køb kvalitet i stedet,« lød det.

Det handler om at turde gå foran, lød det fra Vincent F. Hendricks , der udfordrede tilhørerne:

»Hvem af jer kunne finde på at samle en hundelort op fra gaden?,« lød spørgsmålet, der blev besvaret med kun et par arme i vejret.

»Nej, vel? Det er ikke jeres ansvar. Men vil vi maksimere egennytten, så burde alle jo samle hundelorte op. Det gælder her som i klimakrisen, at nogen må gå foran,« sagde han.

Og de nogen er dig, mig og især os i ilandene.

»Vi har et helt særligt ansvar, for den tredje verden må simpelthen ikke få det samme forbrug som os, for så går det fuldstændig galt. Så hvis vi mener, at alle har lige ret og vil bekæmpe ulighed, så er vi nødt til at opfinde grønne løsninger, der gør, at ulandene kan hoppe en masse udviklingstrin over,« sagde Christian Peter Ibsen.

Men hvorfor overhovedet gøre noget? Er det hele ikke bare en værdikamp, ligesom Dansk Folkepartis værdikamp?, fristedes en tilhører til at spørge.

»Nej, det er en meget konkret kamp. Mod en meget konkret trussel. Og vi kan godt løse den. Men det kræver, at vi alle sammen tør stoppe op og spørge os selv: Er det, jeg laver vigtigt? Og hvorfor er det vigtigt,« lød det fra Vincent F. Hendricks.

Læs mere om de følgende arrangementer i debatserien hos Statens Naturhistoriske Museum.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Borgerne er af natur/erfaring fodslæbende i forhold til al udvikling, så hvis en udvikling, der som denne, skal gå hurtigt, er det nødvendigt med klare og faste og upopulistiske politiske tiltag (bl.a. som i Kina).
Det burde også være lettere at vække små 200 politikere end 5 mill. borgere fra tornerosesøvnen.

  • 6
  • 11

Vi har et helt særligt ansvar, for den tredje verden må simpelthen ikke få det samme forbrug som os, for så går det fuldstændig galt.

Jeg tror det er nødvendigt, at dele forbruget op, for at undersøge hvor det går galt.
Vi kan ikke bare regne forbruget ud per indbygger, hvis det er industrien som forurener, og det skyldes at de producerer til eksport. Det kan også diskuteres, om transport til og fra arbejde, skal høre under privat forbrug. Transport til og fra job er alene af hensyn til virksomheden. Som arbejdsløs, vil der ikke være tilsvarende transport forbrug, med mindre a-kassen og jobcenteret kræver det.

Og endeligt, bør det vel også være ok, at nogle lande vælger at have færre mennesker, og lidt større forbrug. Jeg har ingen børn, og får ingen børn, og ved at mit forbrug, kun er en "døgnflue" i naturens økologi. Alligevel, forsøger jeg, at bruge så lidt som muligt, og når økonomien muliggør det, bliver brugen af naturgas udskiftet med en varmepumpe og dermed vand/vind/atomkraft energi. Vi har mange vindmøller i nærheden, der leverer strømmen med så lidt tab i ledningsnettet som muligt.

  • 6
  • 15

Egentligt burde forbruget regnes ud per celle, og ikke per indbygger. Det giver jo ikke mening, at små "babyer", skal bruge ligeså meget energi som voksne.

Dertil burde erhvervslivets energiforbrug ikke høre med, men regnes med i forbruget at de produkter, som de producerer.

Og endeligt kan diskuteres, om det ikke er rimeligt, at f.eks. vælge færre børn, mod at få lov at bruge mere energi.

  • 6
  • 14

Først gøres disse få graders temperaturstigning til en trussel af visse, og de samme personer vil derefter frelse os fra deres tænkte trussel.
Det er så ædelt og stort, hele verden og alle mennesker, at alt kan gå galt. Det ædle mål skygger ofte fuldstændig for metoderne, som det er set op igennem historien.
Bare tænk på at nogle folk mener at tvivlere skal straffes.

  • 13
  • 23

"Hvem vil straffe tvivlere?"

Svend:

Der er mange, men Gore er måske mest kendt: https://www.breitbart.com/london/2015/03/1...

Leder man videre andre kilder end Breibart, finder man ud af at Gore synes, at politikere (deniers), skal "straffes" ved ikke at blive genvalgt. I USA findes en liste over "klimabenægtende" politikere, som folk opfordres til ikke at stemme på. Virksomheder der forurener skal "straffes" ved regulering og bøder i højere grad end nu. Gore taler ikke om at straffe "tvivlere" i almindelighed, selv om det ser sådan ud når man læser det løgnagtige underholdningsmedie Breibart.

"We need to put a price on carbon to accelerate these market trends,” said Gore. “And in order to do that, we need to put a price on denial in politics."
stocklight / Shutterstock.com
For the third time in the last few years, Al Gore, founder and chairman of the Climate Reality Project, spoke at the festival on Friday. Naturally, his interactive discussion focused on addressing the climate crisis. The former vice president focused on the need to "punish climate-change deniers, saying politicians should pay a price for rejecting 'accepted science,'" said the Chicago Tribune.

  • 9
  • 1

Hvis vi ser bort fra Alternativet og partiets vælger vil de fleste folketings partier og tilhørende vælger ikke tage ansvar. Der skal intet tages fra mig lyder parolen, og det velkendte ikke bæredygtige forbrug fortsætter.

Hvis vi mennesker ikke kan finde fælles fodslag omkring løsningen af klima krisen, kan det kun lykkes, hvis politikerne tør sige vælgerne imod, vel og mærke alle, ellers bliver der bare populistiske løsninger, som kan fremme et nyt parti.

Vi kunne f.eks. forbyde, at sælge vand på flaske i Danmark, det er ikke bæredygtig. Hvis vand på flaske endelig skal kunne sælges, så sælg kun den tomme emballage så kunderne selv kan fylde vand på flaskerne i butikken.

Det var bare et eksempel I kan vel selv fortsætte.

  • 8
  • 2

Kommentar fra Alternativets Miljøministerium fra Facebook. Frank Nørgaard.

I vores luftkastel (søgen på frihed) vil vi syndes at det er en krænkelse at få begrænsninger - så vildt at vi er villige til at brænde klode af fordi vi har ret til at forbruge. Sagen er dog den at vi er blevet kørt igennem det største propaganda maskine siden Hitlers tid - vi er blevet gjort til misFORbruger af de multinationale selvskaber. Total bedøvet af komfort og underholdning som et andet opium for folket. De ved lige hvordan de skal snørre os så vi tror vi er frie. Vi tror vi er frie fordi vi kan gå ned og sætte et X i ny og næ, fordi vi kan rejse hvorhen vi vel i 6 uger (for vi skal nok komme til bage til de nye stavnsbånd/hamspterhjulet - gælden venter på os derhjemme) De ejer bankerne, mediehusene de store fodboldklupper osv. osv.
Så ja - jeg tror også kineserne er bedre til at gøre noget ved problemet end den vestlige verden der først skal have lov af af globaliseringen, efter et have af udtrækninger, udvalg, undersøgelser osv osv.

  • 3
  • 2

Er ked af at sige det, men det tyder på, at rene demokratier er håbløse til at løse klimaproblemer. Der er ganske enkelt for mange modsatrettede interesser. Spændende at se, hvordan det ændrer sig på den lange bane...

  • 8
  • 0

Total bedøvet af komfort og underholdning som et andet opium for folket. De ved lige hvordan de skal snøre os så vi tror vi er frie. Vi tror vi er frie fordi vi kan gå ned og sætte et X i ny og næ, fordi vi kan rejse hvorhen vi vel i 6 uger..

Frihed niks, lighed niks så ligeværdighed da men også her niks.

Nogen har en smule af det nævnte, samt nogen har mere end andre.

Men det er alletiders politiske bluffnummer samt en grim ting konstant at bilde den yngre generation ind.

Det har aldrig eksisteret, da der til enhver tid er "nogle", som kontroller 80-90% af flæsket.

Herhjemme kan vi derfor helt gratis hygge os med fire årstider og betale af på to tilbagevendende tilstande - da enhver krise afløses af at det går fantastisk godt der igen afløses af en ny krise osv.

  • 2
  • 0

Vind og sol stod i 2016 for 5% af al elektricitet.

I 2017 var det så vokset til 6.1%.

Hvis den stigningstakt som har været normen i flere årtier fortsætter, så er hele klodens elektricitetsproduktion skiftet til vedvarende energikilder i 2029 og i 2034 vil hele kloden kun bruge vedvarende energikilder.

Jeg siger ikke at vi er kommet ind på den stejle del af disruptive teknologiers traditionelle S-kurve, men prisfaldene indenfor vedvarende energi har været meget dramatiske. I 2017 faldt prisen for vindenergi ifølge CEO Jim Robo fra Nextera, der er verdens største indenfor vindenergi med ikke mindre end 30%.

BNEF forventer at prisen på Kinesiske solcelle moduler vil falde med 34% i år.

Jeg arbejder selv med LED teknologi, hvor trenden er at i 2025 vil LED teknologien nå et stade, hvor det fulde potentiale begynder at udfolde sig og LED's vil spare ligeså meget energi som hele klodens bestand af kernekraftværker producerer.

Tony Seba og Ray Kurzweil er temmelig enige og ser man bagud, så har de faktisk hele vejen igennem været meget konservative med deres skøn. Personligt er jeg mere optimistisk med vindmøller end de er.

  • 4
  • 1

Al Gore, founder and chairman of the Climate Reality Project, spoke at the festival on Friday. Naturally, his interactive discussion focused on addressing the climate crisis.

Om bjarne hellemanns klima-guro siges følgende:

In powering his home, Gore still greatly outpaces most Americans in energy consumption. The findings were shocking:

The past year, Gore’s home energy use averaged 19,241 kilowatt hours (kWh) every month, compared to the U.S. household average of 901 kWh per month.

Gore guzzles more electricity in one year than the average American family uses in 21 years.

In September of 2016, Gore’s home consumed 30,993 kWh in just one month – as much energy as a typical American family burns in 34 months.

During the last 12 months, Gore devoured 66,159 kWh of electricity just heating his pool. That is enough energy to power six average U.S. households for a year.

From August 2016 through July 2017, Gore spent almost $22,000 on electricity bills.

Gore paid an estimated $60,000 to install 33 solar panels. Those solar panels produce an average of 1,092 kWh per month, only 5.7% of Gore’s typical monthly energy consumption.

En sand klimahykler.

  • 3
  • 5

Om bjarne hellemanns klima-guro siges følgende:

In powering his home, Gore still greatly outpaces most Americans in energy consumption. The findings were shocking:

The past year, Gore’s home energy use averaged 19,241 kilowatt hours (kWh) every month, compared to the U.S. household average of 901 kWh per month.
Gore guzzles more electricity in one year than the average American family uses in 21 years.
In September of 2016, Gore’s home consumed 30,993 kWh in just one month – as much energy as a typical American family burns in 34 months. - - - (osv, osv, osv) - - -
Gore paid an estimated $60,000 to install 33 solar panels. Those solar panels produce an average of 1,092 kWh per month, only 5.7% of Gore’s typical monthly energy consumption.

En sand klimahykler.

Gore er faktisk ikke min kop te. Jeg tilbageviste blot en forkert påstand fra Svend ang. hvad Gore havde sagt eller ikke sagt. Hvis en rig person mener, at vi bør udfase fossile energikilder så hurtigt som muligt, så er jeg enig i synspunktet uanset hvor rig han er. Der er barnlig fingerpegende whatabautism at inddrage personlige kvaliteter eller mangel på samme, når det drejer sig om holdninger til faktuelle forhold. I global sammenhæng er de fleste danskere jo hyklere, hvis de mener at udviklingen skal vendes - i din udlægning. Er dem der benægter AGW så bedre i din optik? De er jo ikke hyklere i bogstavelig forstand uanset hvor meget de bruger/forurener.

  • 4
  • 1

Der er barnlig fingerpegende whatabautism at inddrage personlige kvaliteter eller mangel på samme, når det drejer sig om holdninger til faktuelle forhold.

Du mener vel whataboutism? Det begreb har du misforstået. Det har intet at gøre med whataboutism.

Jeg anfægter ikke AGW, men når Al Gore prædiker tilbageholdenhed af hensyn til AGW, samtidig med at hans personlige årlige strømforbrug med mere end 230.000 kWh med tilhørende CO2 udledning svarer til mere end 20 amerikanske familiers forbrug og udledning (og mere end 50 danske familiers forbrug), så er det i min optik klimahykleri.

I global sammenhæng er de fleste danskere jo hyklere, hvis de mener at udviklingen skal vendes - i din udlægning.

Det er igen en barnlig fordrejning.

Men hvis der skulle være nogle medborgere, der agiterer for reduktion af CO2, samtidig med at de har en CO2 udledning, der er ca. 20 gange større end en gennemsnitdanskers, vil jeg ikke tøve med at kalde dem for klimahyklere.

  • 1
  • 1

Ja det er fra WUWT, men alligevel:
https://wattsupwiththat.com/?s=deniers

Mange af udtalelserne kommer fra veluddannede mennesker, der skulle vide bedre og også have en vis viden om historie.

De troendes fundament må være meget svagt, når så få kan få nogle op i det røde felt og i alvor foreslå så drastiske og udemokratiske midler. Det er ikke mange der farer så voldsomt op, men tænk så på alle dem der blot tier, selvom de kan se det urimelige.
Der er et ordsprog om det:
Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist.
Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand.
Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist.
Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde.
Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere. Citat

  • 2
  • 3

Lomborg i DR 2013:

A: Det virkelige problem for klimapanelet bliver at forklare, hvorfor termometret ikke har rokket sig de seneste 15-20 år, samtidig med at vi bliver ved med at pumpe mere og mere CO2 ud, skriver Lomborg i klummen. - - - B: Katastrofescenarier bliver mere og mere usandsynlige, skriver Lomborg - - - C: Temperaturstigning er postitvt - - - Lomborg anerkender altså, at der er klimaforandringer, men at de faktisk allerede nu er noget positivt - og det vil klimapanelet aldrig sige, lyder det. - - - Temperaturstigningerne vil være gode for landbruget, fordi det vil øge produktionen af visse afgrøder i lande med tempereret klima. Her vil varmeudgifterne falde mere, end prisen af klimaanlæg vil stige - - - D: først mod slutningen af århundredet vil der ske et vip, hvor besparelserne på opvarmning vil blive overgået af udgifterne til nedkøling.

A: Myte på tværs af hvad forskerne mente den gang og stadig mener. CO2 går op => T går op.

B: Forkert. Katastrofescenarier bliver desværre mere og mere sandsynlige.

C: Ren pengesnak. Spørg landmænd her og ofre ude i verden.

D: Ringe trøst for de millioner der må flygte fra kystområder, at nogen har sparet nogle penge.

Lomborg er en demagog af værste skuffe, der lever af det modsatte af det Al Gore lever af.

  • 4
  • 3

Sådan helt ædrueligt, hvad består krisen i?
Det har altid været en dårlig ide at løse en krise som ikke er helt virkelig. Men løsningerne kan måske være kimen til en reel krise.

  • 1
  • 3

Sådan helt ædrueligt, hvad består krisen i?

Fra AAAS's officielle konklusion:

"The overwhelming evidence of human-caused climate change documents both current impacts with significant costs and extraordinary future risks to society and natural systems. The scientific community has convened conferences, published reports, spoken out at forums and proclaimed, through statements by virtually every national scientific academy and relevant major scientific organization — including the American Association for the Advancement of Science (AAAS) — that climate change puts the well-being of people of all nations at risk.

"Surveys show that many Americans think climate change is still a topic of significant scientific disagreement.[i] Thus, it is important and increasingly urgent for the public to know there is now a high degree of agreement among climate scientists that human-caused climate change is real. Moreover, while the public is becoming aware that climate change is increasing the likelihood of certain local disasters, many people do not yet understand that there is a small, but real chance of abrupt, unpredictable and potentially irreversible changes with highly damaging impacts on people in the United States and around the world."

http://whatweknow.aaas.org/get-

  • 2
  • 0