Computerstyret varmtvandsbeholder tager livet af Legionella

Legionellabakterien trives stadig i bedste velgående i Danmark, men det skal en ny type varmvandsbeholder fra firmaet Botech gøre op med.

Det særlige ved varmvandsbeholderen, der er tiltænkt skoler, hoteller, større ejendomme og lignende, er en computer, der sørger for, at der ikke er mere vand i beholderen, end der er behov for. Det foregår ved, at der løbende bliver indsamlet data på uge- og månedsbasis, som efterfølgende bliver brugt til at regulere vandmængden, så mindst mulig vand befinder sig kortest mulig tid i beholderen ad gangen.

»Det varme vand bliver brugt i løbet af meget kort tid, så legionellaen når ikke at opformere sig,« siger direktør og opfinder af beholderen, 61-årige Hardy Uborg fra Botech.

Han fik idéen til systemet på grund af et dødsfald, hvor en kollega var blevet inficeret med netop Legionella.

Vandstyringen betyder således, at beholderen er fyldt godt op mandag morgen, når beboerne i en ejendom skal i bad, mens den står næsten tom om eftermiddagen, når de er på arbejde, for så igen at være fuld om aftenen, når folk er hjemme igen.

Stillestående vand

Når vand står stille i en traditionel varmvandsbeholder, kan der hurtigt opstå gunstige betingelser for, at legionellabakterien, der kan forårsage den dødelige lungeinfektion Legionærsyge, kan yngle - det vil sige en temperatur på mellem 25 og 45 grader, forklarer Hardy Uborg.

»Vandet ligger lagdelt - det varme vand og det kolde i bunden. På den måde bliver en del af vandet hurtigt lunket, og det betyder, at legionellabakterien får optimale betingelser for at formere sig,« siger han.

Den intelligente styring af vandmængden i beholderen kan også kobles til at eksternt system. På den måde skulle det være muligt at regulere vandmængden, efter hvor mange der tjekker ind på et hotel.

Et andet kendetegn ved Hardy Uborgs beholder er en ekstern pumpe placeret efter beholderen, som sender vand rundt i systemet ved et tryk på lidt over 3 bar. Det skal sikre, at cirkulationen når hele vejen rundt - også gennem gamle og måske tilkalkede rør.

»Dermed kommer der tilstrækkeligt opvarmet vand ud til alle haner. Det sparer også på ressourcerne, fordi det ikke er nødvendigt at have en hane til at stå og løbe i længere tid, for at vandet skal blive varmt,« siger Hardy Uborg.

Den eksterne pumpe har desuden den sideeffekt, at der ikke er vandværkstryk i selve beholderen, som det normalt er tilfældet. Det har gjort det muligt at opdele beholderen i sektioner af et lettere materiale, fordi den ikke skal modstå samme mængde tryk som traditionelle beholdere.

»Så selvom beholderen er lidt dyrere end almindelige anlæg, så bliver prisen alligevel nogenlunde den samme, fordi installationsomkostningerne typisk er lavere,« siger Hardy Uborg.

Endeligt nedsætter materialet, som er syrefast, risikoen for belægninger i beholderen, som igen skulle have en hæmmende effekt på bakteriernes trivsel.

Ny type

Selvom den nuværende beholder har været testet over en 3-årig periode, som har vist, at den bringer antallet af legionellaenheder per liter vand ned omkring 200, har det alligevel været sparsomt med kundernes interesse.

»Jeg er været i kontakt med både ingeniørfirmaer og kommuner, men har stort set ikke fået noget respons, hvilket jeg synes er mærkeligt, så nu prøver vi noget nyt,« siger Hardy Uborg.

Det nye er en ændring af formen på beholderen, så den bliver kugleformet i stedet for cylinderformet. Tanken er, at kugleformen ikke alene vil gøre beholderen mere resistent overfor tryk, men også sikre en bedre udnyttelse af vandopvarmningen. I første omgang vil kuglebeholderen blive lanceret som et selvstændigt produkt, men det er også planen, at den skal promovere anti-legionellateknologien.

»Folk kan forstå, hvis de sparer noget energi - og så er det nok nemmere at luske det andet med ind i og sige: Hør, det kan blive endnu bedre,« siger han med henvisning, at den runde beholder har en væsentligt mindre overflade, som varme bliver afgivet fra.

Hardy Uborg mener, det burde give en energibesparelse på mellem 11 og 17 procent.

DTU-professor: Spændende udvikling

Umiddelbart er der da heller ikke intet hinder for, at varmvandsbeholderen kan have en gavnlig effekt på antallet af legionellabakterier, mener professor ved DTU-miljø Hans-Jørgen Albrechtsen:

»Noget af det, som vil kunne bringe legionellakoncentrationen ned, er at reducere tiden, som vandet befinder sig i beholderen, så den tanke er helt sikkert god,« siger han.

DTU-professoren forudser dog, at styringen af vandmængden i beholderen kan give problemer, hvis der opstår udforudsete behov for varmt vand. Eksempelvis på et kursussted, hvor en masse kursister efter en spontan fysisk aktivitet pludselig skal i bad.

»Så der kan være et problem. Men jeg vil sige, at hvad som helst, der kan udvikle videre frem i forhold til det klassiske koncept, hvor der står store mængder halvlunken vand i en beholder, lyder spændende,« siger han.

Tanken i forhold til at øge trykket rundt i vandsystemet er umiddelbart også fornuftig, vurderer Hans-Jørgen Albrechtsen - men også her, kan der opstå situationer, hvor en øget cirkulation ikke hjælper.

»Der kan være de såkaldte døde ender i sådan et system, hvor der simpelthen ikke er nogen cirkulation,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det virker godt nok smart. I en senere udgave kunne man måske kombinerer det med solvarme og vejrudsigten. Så der ikke fyldes mere koldt vand i tanken end solvarmeanlæget kan nå at varme, så det har den rette temperatur, når det skal bruges. (Man skal nok huske at se på anlægsinvesteringerne inden man går i gang med solvarmen, men ellers.)

Indtil vi får sådan et system: Hvilken temperatur bør man stille sin varmtvandsbeholder til for at undgå Legionella? Er 55 C OK ?

  • 0
  • 0

Hvor ofte skal man, i et fjernvarmebaseret anlæg i enfamiliehus, have temperaturen op over 60 grader, for at det har en effekt? Vil 2-3 gange om året være tilstrækkeligt? Jeg har normalt temperaturen omkring 50-55 grader.

  • 0
  • 0

For at undgå salmonella, så skal temperaturen i varmtvandshanen være mindst 55°C. Det betyder, at temperaturen i beholderen nødvendigvis må være højere.

  • 0
  • 0

Hvorfor, anbringer man ikke bare en kraftig ultraviolet lampe midt inde i varmtvandsbeholderen og tænder denne en gang i timen, døgnet rundt. En anden metode kunne være opvarmning med en mikrobølgegenerator (magnetron) og på denne måde spare strøm + en meget hurtigere frembragt temperatur i hele kredsløbet.

  • 0
  • 0

Hvorfor tror du at vandnormen angiver at der skal være en skoldningssikring på termostatbatterier ved 37-38 grader ?

Det er fuldstændigt unødvendigt at vandet er 55 grader i vandhanen, bare rørene tømmes en gang i mellem. Derfor er en beholdertemperatur på 50-55 grader også tilstrækkeligt.

Faktisk har undersøgelser vist, at i almindelige husinstallationer er den største legionellarisiko at finde i bruseslangen, hvor der ofte står "lunkent" vand. Hvor mange af jer husker at tømme slanger efter hvert bad ?

  • 0
  • 0

Hvorfor, anbringer man ikke bare en kraftig ultraviolet lampe midt inde i varmtvandsbeholderen og tænder denne en gang i timen, døgnet rundt.

Fordi det ikke er ret effektivt, det har været prøvet. Du skal have UV lyset helt ud i bruserslangen, som nævnt ovenfor, hvis det skal nytte noget.

  • 0
  • 0

Ja, man skal selvfølgelig have cirkulation helt ud til armaturet i badeværelset og lige lade vandet løbe en smule ud på gulvet først, inden man lader det løbe ned af kroppen.

  • 0
  • 0

Hvorfor tror du at vandnormen angiver at der skal være en skoldningssikring på termostatbatterier ved 37-38 grader ?

Det er fuldstændigt unødvendigt at vandet er 55 grader i vandhanen, bare rørene tømmes en gang i mellem. Derfor er en beholdertemperatur på 50-55 grader også tilstrækkeligt.

Hvorfor er der ikke krav om max temperatur på det varme vand i offentligt tilgængelige håndvaskarmaturer?

I feks. min søns børnehave er vandet i den varme hane afgjort skoldningsfarligt, hvorfor børnene har lært at vaske hænder i koldt vand - det er selvfølgelig også en måde at spare energi.

Der findes færdige armaturer til montage lige før tappestedet som blander koldt og skoldhedt vand inden det ledes videre til varmtvandshanen.

Disse armaturer laves bl.a. i Italien, hvor man har regler for sådan noget.

APPLICATION

The Aquamix valves are used in domestic hot water distribution mains in order to keep a constant temperature of the mixed water against variation in the temperature of the hot water coming from the water heater, in accordance with Italian Decree DPR 412/93 which specifies the compulsory requirement to distribute domestic hot water with a maximum temperature of 48 °C (tolerance + 5 °C). The setting ranges of valves Series 61C, 62C and 61CM allow direct mixing of hot water produced in the water heater (instantaneous or storage type) with cold water from the water main (to the water user at 36 - 38 °C) or obtaining higher values when used as premixer (42 - 50 °C) with consequent final mixing at the domestic water taps.

  • 0
  • 0

Vil ikke gøre mig klog på temperatur som er korrekt ang. bakterier. Men Jeg vasker altid hænder i koldt vand, så porrerne i hænderne ikke åbner sig. Har men fået olie på hænderne kan de ikke vaskes ordentligt af i varmt vand. Hvilket ses på den hvide dug, om aftenen, når man sveder lidt i hænderne.

  • 0
  • 0

Udmærket idé - men jeg undrer mig nu alligevel.

Set fra varmesiden er varmtvandsforbrug noget ustabilt stads, der kortvarigt kan udvise meget høje spidslaster. Derfor er et varmelager ofte hensigtsmæssigt for at opnå en fornuftig dimensionering af det samlede forsyningssystem.

Men hvorfor i alverden skal dette varmelager partout ligge på brugsvandssiden?? Varmevekslere kan levere enorme effekter i forhold til deres størrelse, deres vandindhold er nær nul, legionella-produktionen ligeså - og så kan et eventuelt varmelager lægges over på forsyningssiden.

Hvor svært kan det være?

  • 0
  • 0

Udmærket idé - men jeg undrer mig nu alligevel.

Set fra varmesiden er varmtvandsforbrug noget ustabilt stads, der kortvarigt kan udvise meget høje spidslaster. Derfor er et varmelager ofte hensigtsmæssigt for at opnå en fornuftig dimensionering af det samlede forsyningssystem.

Men hvorfor i alverden skal dette varmelager partout ligge på brugsvandssiden?? Varmevekslere kan levere enorme effekter i forhold til deres størrelse, deres vandindhold er nær nul, legionella-produktionen ligeså - og så kan et eventuelt varmelager lægges over på forsyningssiden.

Hvor svært kan det være?

Det er bare helt korrekt. Har selv varmevekslere til både varme og brugsvand. Ikke noget med gammelt, stillestående vand her, og ikke nogen grund til at opfinde denne type vandbeholder. Se også mine kommentarer til Legionellabakterier.

  • 0
  • 0

Du kan godt stille din vandtemperatur til godt 55 gr.C, men tro ikke, at du dræber alle Legionellabakterie ved det, men du kan forhindre udviklingen. Legionellabakterier er testet varmeresistente til over 90 grader. Ikke nok med det, så opholder 90% af bakterierne i den biofilm, vand naturligt afsætter på indersiden af rør og beholdere. Det gør denmeget vanskelig at bekæmpe både med varme og ren desinfektion. Uanset den nyopfundne beholders finurligheder - som eventuelt kan minimere dannelsen af legionella - så dannes der biofilm i beholderen og det øvrige vandsystem. Vil du se, hvordan du sikkert fjerner Legionellabakterier, kan du læse mere her: http://www.aquatex.dk/da/rensdesinfektion/...

  • 0
  • 0

B Ravn: Hvorfra har du information om overlevelse af bakterier ved mere end 60 grader C direkte kontakt. aquatex linket er nu ikke for godt, da de faktisk ikke leverer nogen information - ud over at de tror på det virker.

UV-systemerne benyttes i Søværnets skibe med cirkulation og det virker helt fint. Bruserslangen tømmer man normalt inden man begynder at trække vejret inde under bruseren! Ellers er det sgu også for koldt, det der våde noget der rammer luksuspolstringen. ;-)

Du har da helt ret i, at vandtemp. på 90 grader i forbindelse med kalkbelægninger og biofilm ofte efterlader overlevende bakterier, men da er temperaturen ved bakterierne nede under ca. 55 (60) grader.

For at fjerne biofilmen kræves der en ugentlig chockpåvirkning med temperaturskift til helst over 65 grader så skaller "sprænges af" ved temperaturgradienterne i belægningerne (derved springer skaller af ;-D). Der skal så helst være en effektiv aftapning, til at fjerne skallerne (og biofilmen) fra systemet (et problem!) [genbrug vandet til havevanding]

Solvarme og centralvarme skal have en buffertank til opbevaring af energi, som på relevante tider cirkuleres gennem varmtvandssystemet ved brug af en (over)dimensioneret pladevarmeveksler. Dette kan eventuelt suppleres med små (ca. 3-5 l)el-vandvarmere til småt sommerforbrug helt ude på tappestedet. (en til gennemstrømning kan bruges, men så drypper man kun med ca. 2 ltr. vand/min, hvis det skal være meget varmt)

Lad så endelig solvarmen bringe buffertanken op på ca. 100 grader. (en temostat på 60 grader i returen lige før veksleren kan så slukke pumpen. Denne funktion kan også benyttes til sikring mod for høj temperatur i "solkredsen")

Til provokatører: Ja det kræver en ekstra pumpe til at drive varmtvandsforsyningen, da kedelkredsen IKKE skal inddrages (med mindre det er en (tåbelig defekt kondenserende) gaskedel med minimalt vandindhold. Kedlen skal selvfølgelig gerne kunne levere energi nok til vandforbruget, hvis vandforbruget ikke ligesom passer ind i mønsteret. Der kan sagtens opstilles en mængde hvis og hvas - det dropper jeg lige nu - jeg har dog styr på det hele! ;-D

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten