Computerspillere er bedre til at flyve droner end professionelle piloter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Computerspillere er bedre til at flyve droner end professionelle piloter

I en undersøgelse fra University of Liverpool af forskellige menneskers evne til at flyve med droner, er den overordnede konklusion, at computerspillere vil være bedre til at lede missioner med 'unmanned aerial systems' (UAS) – altså droner og ubemandede fly – end professionelle flypiloter.

Forskere undersøgte computerspillere, amatørpiloter, professionelle piloter og en kontrolgruppe, og det blev tydeligt, at computerspillere som den eneste gruppe kunne overgå de professionelle piloters evne til at vælge de rigtige beslutninger i forskellige situationer.

»Det er overhovedet ikke overraskende, at computerspillere er dygtige til at manøvrere moderne flyvende objekter som droner eller flyvere,« siger Espen Aarseth, professor i spilstudier ved ITU.

Ud over præcision testede forskerne også gruppernes selvtillid i forskellige situationer. Det skulle bruges til at identificere, hvorvidt man hurtigt og præcist træffer de rigtige beslutninger i stressede situationer. Både kontrolgruppen og amatørpiloterne viste en lidt for lav selvtillid, mens de professionelle piloter viste overmod. Derimod viste computerspillerne selvtillid kombineret med påpasselighed, når det var nødvendigt.

I England er der ingen fastsatte rammer for, hvordan man bliver trænet til at flyve droner og ubemandede fly på over 20 kg, der typisk bruges militært, og rapporten konkluderer, at:

»Computerspillere viser evner, der kan være nødvendige for UAS-supervision, især da de havde mindst risiko for at vise overmod i beslutningsøjeblikket.«

Næsten ingen forskel på simulation og virkelighed

Når man flyver, er det vigtigt at være sikker i sine beslutninger, og rapporten fastslår, at både computerspillernes og de professionelle piloters høje selvtillid på området bunder i års erfaring. De professionelle piloter har fløjet i mange år og kender til virkeligheden og farerne i luften, hvorimod computerspillerne har et fokus på at klare missioner, der afhænger af deres reaktioner og beslutningsevner.

»De grundlæggende operationer, man foretager i spil eller flysimulatorer, er de samme, som når man ellers flyver. Dermed er der i realiteten ingen principiel forskel – kun at man i flysimulatoren eller spillet mangler den fysiske komponent. Forskellen på spilsimulatoren og pilottræningssimulatoren er med andre ord triviel, og de har en fælles udviklingshistorie,« forklarer Espen Aarseth.

Kombinationen af præcision og selvforståelse gør, at computerspillerne på papiret ser ud til at være den bedst egnede gruppe, da de oftest træffer den bedste beslutning.

Nogle af de billeder, deltagerne mødte i løbet af forsøget. Illustration: Wheatcroft et al (2017) - Cogent Psychology

Computerspillernes hjemmebane

Det er vigtigt at bemærke, at de professionelle piloter til dagligt arbejder med flyvemaskiner og ikke droner, men forståelsen for området gav stadig en tydelig fordel i forhold til både amatørpiloterne og kontrolgruppen, men det var ikke nok til at overgå computerspillerne.

»I realiteten er computerspillerne på hjemmebane, da flypiloterne har en langt mere forskellig kropslig erfaring og situation end spillerne. De sidder på en kontorstol bag en skærm, mens flypiloter har langt flere sansemæssige tilgange, når de flyver,« siger Espen Aarseth.

Studiet ligger fint i tråd med BBC's program Astronauts: Do you have what it takes, hvor 12 astronautaspiranter med vidt forskellig baggrund skal gennem en række udfordringer. I første afsnit skulle de få en helikopter til at svæve, og de eneste to, der klarede opgaven, var en pilot og en computerspiller.

Etisk dilemma, hvis krig foregår gennem en skærm

Rapportens konklusion er, at militæret burde overveje at hyre computerspillere, da de tydeligvis har siddet og opbygget brugbare kompetencer. Der kan dog give anledning til diskussion, om det skal være computerspillere, der skal have ansvaret for luftvåbnets droner.

»Det er et spændende tema – ikke mindst etisk,« siger Espen Aarseth. Han henviser til science fiction-romanen 'Ender's Game', hvor hovedpersonen tror, at han træner i en simulator, mens han i virkeligheden kæmper mod rigtige fjender.

Det etiske dilemma bliver kun større, da rapporten konkluderer, at folk på tværs af alle fire grupper var mere handlevillige med dronen, så de ville gøre ting, de ellers ikke normalt ville gøre, hvis de selv var til stede.

Emner : Droner
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten