Computermodeller og menneskehud mindsker brugen af forsøgsdyr
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Computermodeller og menneskehud mindsker brugen af forsøgsdyr

Illustration: Novo Nordisk

Medicinalindustriens brug af forsøgsdyr har igennem mange år været genstand for diskussion, men i de senere år har industrien, myndigheder og dyreværnsorganisationer øget samarbejdet om at mindske antallet og få det optimale ud af de forsøgsdyr, man bruger.

I 2013 blev det danske 3R-center oprettet med en mission om at finde alternativer til dyreforsøg (replacement), bruge så få dyr som muligt (reduction) og altså at få mest muligt ud af dyrene (refinement).

Leo Pharma er blandt bidragyderne til 3R-centret, og dyrlæge og seniortoksikolog Janne Koch lægger et stort arbejde i kun at udsætte dyrene for de forsøg, der er absolut nødvendige.

»Vi arbejder meget med at udvikle vores lægemiddelkandidater så langt som muligt i laboratoriet, inden de testes i levende dyr. Vi tester eksempelvis i humane cellekulturer i form af blodprøver fra hospitalet,« siger hun.

Tests på hudprøver

Leo Pharma drager desuden stor nytte af menneskeligt overskuds­materiale, da en stor del af Leo Pharmas forretning er baseret på dermatologiske produkter, der i sagens natur skal smøres på huden. For at skåne dyrene mest muligt, arbejder Janne Koch og hendes kolleger på at opdage så mange eventuelle bivirkninger som muligt, inden man smører cremerne på dyr.

»Vi bruger eksempelvis en model, hvor vi modtager hudprøver fra Herlev Hospitals fedmeoperationer, som vi kan holde i live i nogle dage i et celledyrkningsmedie, mens vi påfører lægemiddelkandidater og måler deres penetration gennem huden, og om de giver hudirrita­tion,« siger Janne Koch og tilføjer, at hun også arbejder med computermodeller, der kan forudse, om et molekyle giver bivirkninger, ved at analysere dets kemiske strukturer.

Afdeling leder efter alternativer

Hos Novo Nordisk er der også skarp fokus på at erstatte, reducere og forfine brugen af forsøgsdyr, og i 2015 etablerede virksomheden en selvstændig afdeling, der udelukkende har til formål at undersøge, hvordan man erstatter forsøgsdyr med andre metoder.

Men ifølge Jan Lund Ottesen, der er dyrlæge og vice president for forsøgsdyrforskningen hos Novo Nordisk, er erstatningsdelen mere langsigtet, da man i dag juridisk ikke kan komme på markedet med de lægemidler, virksomheden producerer, uden at have testet dem på dyr. Altså skal man først have udviklet metoder uden dyr, der giver så valide data, at man kan få ændret reglerne. Og det tager tid. Lang tid. Derfor er han for nuværende mere interesseret i at bruge dyrene intelligent.

»Vi tester langt flere stoffer nu, end vi gjorde tidligere, med det samme antal dyr. Men der ligger en kommunikationsmæssig barriere, for det kan vi ikke kalde en reduktion, da antallet af dyr ikke falder, men mængden af stoffer stiger,« siger Jan Lund Ottesen og tilføjer, at Novo Nordisk har fagfolk ansat til at vurdere, hvor mange dyr der bør indgå i et givent forsøg.

»Det handler om at bruge det rigtige antal dyr. Når vi skal teste en lægemiddelkandidat, har vi en statistiker, der fortæller os, hvor mange dyr vi skal bruge for at være sikre på at opnå statistisk signifikans. Hvis vi skærer for mange dyr fra og ikke opnår signifikans, er alle dyrene spildt,« forklarer han.

Molekylemålinger afslører fejl

Ligesom Leo Pharma tilstræber Novo Nordisk at udvikle lægemiddelkandidater så langt som muligt i laboratoriet, så man ikke bruger forsøgsdyr på at opdage en bivirkning, man kunne have fundet uden. De konkrete metoder tæller blandt andet måling af molekylestørrelse og cellebaserede tests.

»Hvis vi for eksempel udvikler på 100 insulin-kandidater, og vi ved, at insulin-molekylet skal have en vis størrelse, så kan vi hurtigt kassere de kandidater, hvor molekylet er for stort eller for småt,« siger Jan Lund Ottesen.

»Vi benytter også cellebaserede arrays, hvor vi blandt andet kan screene kandidater for kræftfremkaldende egenskaber. Hvis cellerne begynder at dele sig meget hurtigere, når de bliver eksponeret for et stof, så er det en indikation af, at de kan være kræftfremkaldende – og så er der ingen grund til at sprøjte dem ind i et dyr.«

Stamceller er fremtiden

Novo Nordisk har dog langtfra afskrevet tanken om helt at erstatte forsøgsdyrene. I den dertil indrettede afdeling sidder en gruppe af eksperter på tværs af fagområder, der skal udvikle alternative måder til at skaffe de data, man i dag får ud af forsøgsdyr.

Det grundlæggende opgør med forsøgsdyr ligger et godt stykke ude i fremtiden, og det er uvist, hvor svarene så skal komme fra. Men ifølge Jan Lund Ottesen er stam­celler det bedste bud.

»Sandsynligvis kommer man til at kunne bruge stamceller til at finde nogle af de svar, man i dag finder i forsøgsdyr. For nogle specifikke ting kommer det til at kunne lade sig gøre inden for en kortere årrække, men vi er der ikke endnu,« konstaterer han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kan vel også bruge forhuden fra en omskæring ? Og det kan vel importeres i større mængder fra andre lande.
Det må jo være begrænset mængder hud fra fedmeoperationer man kan få.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten