Computerfejl: Indisk månesonde gået tabt

Den indiske rumfartsorganisation, Isro (India Space Research Organisation), mistede sent fredag pludselig kontakten med sin Chandrayaan-1-månesonde. Indien erklærede søndag rumsondens mission for overstået og erkendte, at den er gået tabt.

Chandrayaan-1 blev opsendt den 22. oktober sidste år med en indisk PSLV-raket og befinder sig i kredsløb omkring Månen. Den var planlagt til at fungere i to år. I sidste måned fik et af dens videnskabelige instrumenter problemer.

De indiske teknikere har i weekenden gennemgået de sidste data fra månesonden for at forstå, hvad der er sket, og vurdere, om de kunne genetablere kontakten. En talsmand for Isro, S. Satish, oplyser til Space.news, at det ser ud, at de mistede kontakten efter en systemfejl i rumsondens computer. I løbet af de næste 1.000 dage vil Chandrayaan-1 styrte ned på Månens overflade.

Lederen af Isro, G. Madhavan Nair, kalder trods tabet Chandrayaan-1's mission for en stor succes. Omkring 95 procent at projektets målsætninger blev nået, og store mængder data indsamlet. G. Madhavan Nair erkender dog, at det er en stor skuffelse, at missionen sluttede så hurtigt.

Chandrayaan-1 var udstyret med et enkelt solpanel, som leverede strøm til rumsondens systemer og instrumenter. Instrumentpakken på månesonden bestod af fem indiske og seks udenlandske videnskabelige instrumenter, bl.a. fra USA, Tyskland og England.

Chandrayaan-1 vejede 1,4 ton ved opsendelsen, hvoraf de 440 kilo var brændstof. Formålet med satellitten var, ud over at udforske Månen, at udvikle Indiens teknologiske formåen samt anspore nye generationer af ingeniører og forskere i Indien.

Chandrayaan-1 skulle blandt andet kortlægge Månens topografiske overflade og forekomster af mineraler. Dermed håbede forskerne at komme nærmere en forklaring på Månens oprindelse og udvikling.

Efter planerne skulle Chandrayaan-1 den 15. november have frigivet sin 30 kilo tunge nedslagssonde og sendt den ned i en selvmordsmission mod Månens overflade. Turen ned til overfladen ville tage en halv time og undervejs, skulle der have været sendt billeder, højdeinformation og spektraldata tilbage til Jorden via modersonden. Det nåede den aldrig.

Isro oplyser, at Chandrayaan-1 under sine 312 dage ved Månen har gennemført 3.400 omkredsninger og sendt over 70.000 billeder og store mængder data tilbage til Jorden.

Dokumentation

Isros pressemeddelelse