8km virker noget voldsomt - er der ikke lige en faktor 1000 forkert her?

Der er vel tale om en ændring i længden på 8 meter.

Energinet udtaler "Det kostede Energinet og dermed de danske elforbrugere omkring syv millioner kroner i døgnet de første dage efter nedbruddet, anslår Energinet.". På Nordpools website kan man se at prisen i Holland pt er højere end i Danmark. Det betyder at når Cobra kablet er oppe igen vil prisen for forbrugerne stige. De danske forbrugere sparer derfor penge så længe kablet er nede, men producenterne taber penge.

https://energinet.dk/El/Elmarkedet/Roller-paa-elmarkedet

Her er Energinets forklaring - klik på dokumentet "introduktion til elmarkedet" - det er en anelse økonomiteknisk.

De tjener forskellen mellem elprisen i de to priszoner, de forbinder.

Vel at mærke forskellen, efter at transporten gennem kablet har medvirket til at reducere eller fjerne prisforskellen mellem de to zoner - hvis jeg har forstået det korrekt.

Man kan ikke sige, at elproducenterne betaler, andet end ved kablets påvirkning af prisen i de to zoner. Du skal nok nærmest betragte kabelejeren som en kombineret elforbruger/elproducent:

• kabelejeren er elforbruger på det billige marked, hvor han trækker prisen op, så elproducenterne tjener mere.
• kabelejeren er elproducent på det dyre marked, hvor han trækker prisen ned, så elproducenterne tjener mindre.

Hvor meget tjener Energinet pr mwh der sendes gennem HVDC kabler ? Er det hvile i sig selv princippet eller ?

Går ud fra at det er elproducenterne der betaler ? Hvordan er fordelingsnøglen til sådan en betaling fra de forskellige elproducenter ?

Pft!

[En beskrivelse af kabel og projektet findes her fra Prysmians hjemmeside:]https://dk.prysmiangroup.com/referencer/COBRAcable) Bemærk billedet af en tromle med transportvogn!

Vedrørende expansion og muffer: Mufferne er der udelukkende for at lave nødvendige samlinger. Friktionen mellem kabel og den omgivende jord/havbund vil i høj grad hændre kablet i faktisk at expandere, så problemet er mindre end teoretiske udregninger.

Man undgår helst muffer netop fordi de er langsomme og besværlige at lave. Derfor er søkablerne så vidt muligt lavet i et stykke uden uden muffer. Landkablerne er naturligt begrænset af hvor lange længder man kan transporter på en tromle.

Tja, journalisterne her på ing.dk kan ikke engang finde ud af at tælle til 3.

De skriver, at forbindelsen er ramt af nedbrud på anden uge. Det er altså på tredje uge.

"Cobra-forbindelsen kan med en kapacitet på 700 MW transportere strøm svarende til mere end 20 procent af elforbruget i Jylland og på Fyn." Det er på TV2 hjemmeside blevet til "El-forbindelsen har nemlig en kapacitet på 700 watt, hvilket svarer til et el-forbrug til 700.000 husstande."

Da effekten er fordelt på 2 paralelle kabler, får jeg det til 3,5 W pr meter kabel, ved fuld effekt.

Det hænger ikke sammen numerisk.

Strømmen skal både frem og tilbage og der er ca. 2000A af den ved fuld-last.

Iflg Nexans:

https://www.nexans.com/en/nexans_blog/nexans_blog_posts/can-aluminum-really-beat-copper-in-underground-power-cables.html

Er tabet allerede over 15W/m ved 1000A for én 2500mm² alu-leder, så det er minimum 30W/m, uanset hvordan kablet er indrettet.

(Klokken er for få til at jeg vil prøve at regne isoleringens termiske egenskaber ud.)

Desuden skriver Nexans at kablet kan bære strømmen op til 90° og det ville de vel ikke nævne hvis det kun drejede sig om et par graders temperaturstigning ?

Forbrugerne har klar fordel af forbindelse til lavprisområder,

Korrekt, men kablets metaliske kerne er arnested for et stort og varierende ohmsk tab.</p>
<p>Som jeg har forstået sagaen om KONTEK's kvaler var det netop den skiftende elektriske belastning af kablet, der ...

Jeg husker kun at de fandt et hul på et par centimeter i selve isoleringen, altså ikke mufferne, og så at Kontek blev skadet mindst 2 gange i 00'erne af skibe med ankre på slæb.

Jeg kender heller ikke det specifikke ledningstab for Cobra, men man regner generelt med ca 1% tab pr 1000 km med HVDC-kabler (hovedparterne af tabet sker typisk i converterstationerne).

Da effekten er fordelt på 2 paralelle kabler, får jeg det til 3,5 W pr meter kabel, ved fuld effekt.

Alu-kernen er 2500 mm2 = 1760 cm2/m overflade = usandsynlig dårlig varmeledningsevne mellem kernen og den gennemblødte sandbund (=konvektion), hvis temperaturen i kernen stiger med mere end en K eller to.

Med den lille detalje at Kontek

Men kontek er vel så gammel at den ikke var designet til at strømmen skulle forandre sig hver time, på den måde som det moderne handels-baserede elnet får den til ?

Men hvad gør man i praksis med stangtrykket i en nedgravet/pløjet højspændingsledning når temperaturen forandrer sig ?

Med 10K temperaturforandring, hvilket jeg tror er meget lavt sat, forandrer længden sig 25cm/km eller lidt over 8km for hele forbindelsen til Holland.

Hvis det er det mufferne er der for, hvorledes er de så indrettet, så de kan optage længeforandringen, men stadig opretholde god eletrisk kontakt ?

Med den lille detalje at Kontek er 2leder HVDC og dermed “ovalt” kabel og Cobra er 2 parallelle kabler.

Ovale muffer er noget møg ved termisk ekspansion, hvorimod cirkulære muffer opfører sig noget mere “normalt”

Aluminium ekspanderer 0,0022% pr K, og vandtemperaturen varierer vel 5-6 K på 20-40 m dybde

Korrekt, men kablets metaliske kerne er arnested for et stort og varierende ohmsk tab.

Som jeg har forstået sagaen om KONTEK's kvaler var det netop den skiftende elektriske belastning af kablet, der via det ohmske tab fik temperaturen til at svinge op og ned hvorefter den termiske expansion arbejdede kabelsamlingerne utætte så olien lækkede ud.

Men det er rigtigt at expansions-sløjfer ville blive langt mere sårbare end det nedpløjede kabel.

Hvis mufferne i virkeligheden handler mest om den termiske/mekaniske expansion, burde man måske lave expansions-sløjfer ligesom man gør me dopvarmede pipelines og fjernvarmerør ?

Aluminium ekspanderer 0,0022% pr K, og vandtemperaturen varierer vel 5-6 K på 20-40 m dybde, så bortset fra de dele af kablet, der ligger på land og lavt vand, er ekspansionen triviel, da den optages i materialets fleksibilitet.

Du kan formentlig ikke engang lave en tilstrækkeligt tabsfri elektrisk forbindelse, uden den også bliver tilstrækkeligt stærk til at modstå ekspansion.

På 60 kV har vi 6-800 meter kabel på en tromel, så det er dn længste afstand der kan være mellem mufferne. Jeg ved ikke hvor mange meter kabel de kan have på en tromel på dette kabel, men der er en fysisk begrænsning for hvor langt op på stranden de kan lægge muffen...

• https://www.ats-ribe.dk/wp-content/uploads/2013/08/60vogn.jpg
• https://encrypted-tbn0.gstatic.com/images?q=tbn:ANd9GcT-U1QD1sPaTBLSOsOC2Bcltrzn6tzocqCQ7OE5kK337MojVdytma7VqDdpo0gDh7WeqhM&usqp=CAU

Dvs. at hver muffe (en for hver f.eks. 600 meter) kræver at der graves en 20-fods container ned (som skal kunne holde til at ligge rigtig mange år i jorden)...</p>
<p>Men for mig giver det mening hvis det forholder sig sådan at containeren kun er midlertidig under reparationen - men det er en anelse uklart beskrevet.

Containeren er et arbejdsrum, en muffe er noget større end kablet; men ikke så voldsom.

Hvis man var lidt mindre historieløs kunne man jo tænke på kunstner gruppen Cobra, hvor Asker Jorn var et fremtrædende dansk medlem. Han var født i Silkeborg og den største samling af hans kunst findes også dér.

Hvor er det flabet at opkalde et kabel der går fra højspændingsstationen i Endrup i Sydvestjylland til havnebyen Eemshaven bliver opkaldt efter Copenhagen, Bruxelles og Amsterdam.

Hrmmm, hvis man fortolker stjernetegnet som Kjøbenhavneri, ligger der som regel et betydeligt midreværdskompleks i acendanten.

De er sikker også kede af at Holbækmotorvejen ikke hedder Tusemotorvejen på de kanter....

Der står at energinet og dermed de danske elforbrugere taber 7 millioner om dagen.

Ja, Energinet er ganske vist ejet af staten, og dermed danskerne. Men hvis forbrugernes (du ved, dem der betaler) priser blev taget med i ligningen, ville man få et noget andet resultat af forretningsplanerne på de forskellige forbindelser.

Der kan være andre grunde, til at bygge disse kabler. Men elforbrugernes økonomi er ikke en af dem, hvilket forbindelsen til Tyskland med al tydelighed viser.

Forbrugerne har klar fordel af forbindelse til lavprisområder, som Norge, men ikke til højprisområder. Energinets indtægter på forbindelserne fylder ikke noget i den sammenhæng.

Der står at energinet og dermed de danske elforbrugere taber 7 millioner om dagen.

Min oplevelse er at strømmen, da det blæste, var så billig at det kunne betale sig at oplade bilen hjemme mm. Så fra min 'smalle' vinkel har det været en fordel.

Måske er det i virkeligheden vindmølleejerne der taber på den lavere elpris?

Hvor er det flabet at opkalde et kabel der går fra højspændingsstationen i Endrup i Sydvestjylland til havnebyen Eemshaven bliver opkaldt efter Copenhagen, Bruxelles og Amsterdam. Ja, jeg ved at det er dem der har betalt! Men aligevel- Kjøvenhavneri siger jeg - Kjøvenhavneri 🤣

Kommentar til #6

Dvs. at hver muffe (en for hver f.eks. 600 meter) kræver at der graves en 20-fods container ned (som skal kunne holde til at ligge rigtig mange år i jorden)...

MEN det ændrer IKKE mit spørgsmål og undren. HVIS det er vanskeligt at arbejde i strandkanten som beskrevet, HVORFOR er muffen så ikke placeret 50 m længere inde / oppe på land ?

Søkabler er dyrere end almindelige landkabler, så man vil afslutte søkablet så tidligt man kan.

Der kan også være ejergrænser eller andre juridiske ting som gør at "skiftet" skal ligge indenfor X meter af ilandføringspunktet.

Elnettet har en del ting som ikke altid giver teknisk mening, som grunder i økonomiske eller juridiske "det skal gøres sådanne her".

Jeg tror stadig at mufferne er den billigste løsning på den lange bane...

Hvis mufferne i virkeligheden handler mest om den termiske/mekaniske expansion, burde man måske lave expansions-sløjfer ligesom man gør me dopvarmede pipelines og fjernvarmerør ?

Jeg tror ikke du får lov til at bruge SF6 gas, så ville det ikke blive en ret stor diameter ?

@Michael: tak som altid for gode, underbyggede, tekniske svar.

MEN det ændrer IKKE mit spørgsmål og undren. HVIS det er vanskeligt at arbejde i strandkanten som beskrevet, HVORFOR er muffen så ikke placeret 50 m længere inde / oppe på land ?

det hele handler om "på stranden" og "vand ned i hullet". Alt det andet med spunsvægge og container er BAU for et kabel på land.

Tror diskussionen slutter her.

Pludselig bliver det intressant at overveje gasisoleret kabler i stedet

Jeg tror ikke du får lov til at bruge SF6 gas, så ville det ikke blive en ret stor diameter ?

Jeg forstår det hellere ikke. Hvis muffesamlinger er svage punker. Hvorfor er de så ikke placeret i brønde så de er tilgængelige - hvor det er teknisk muligt. Hvis man taber 7mio om dagen så er de da hurtigt tjent hjem.

Konsvensen er så at, ud over alle disse muffer, så får vi yderligere to svage punkter, hvor kablerne går ind- og ud af containeren, da det både skal være tæt og ikke belaste kablet med de naturlige bevægelser og rystelser der er i jorden... Desuden så løser det ikke problemet på resten af strækningen, hvor f.eks. et anker kan hænge fast i kablet eller en sten kan blive presset igennem isoleringen...

Pludselig bliver det intressant at overveje gasisoleret kabler i stedet og bare grave en servistunnel på hele strækningen... Men det bliver ikke billigt...

Jeg forstår det hellere ikke. Hvis muffesamlinger er svage punker. Hvorfor er de så ikke placeret i brønde så de er tilgængelige - hvor det er teknisk muligt. Hvis man taber 7mio om dagen så er de da hurtigt tjent hjem.

Naturligvis, men det ændrer ikke mit spørgsmål: hvorfor er DENNE muffe placeret så besærligt - spunsvægge og så videre ?

På 60 kV har vi 6-800 meter kabel på en tromel, så det er dn længste afstand der kan være mellem mufferne. Jeg ved ikke hvor mange meter kabel de kan have på en tromel på dette kabel, men der er en fysisk begrænsning for hvor langt op på stranden de kan lægge muffen...

ad #2: Ja, ja, meget lidt morsomt.

Naturligvis, men det ændrer ikke mit spørgsmål: hvorfor er DENNE muffe placeret så besærligt - spunsvægge og så videre ?

Artiklen beskriver jo IKKE et kabelskibs reparationsindsats.

Hvorfor er "muffen" placeret på et så vanskeligt sted som beskrevet (eller er det en fejlagtig beakrivelse ?) ?</p>
<p>Hvis det er et potentialt svagt punkt, hvorfor så ikke længere inde med bedre forhold ?

Der er flere muffer undervejs til Holland også ude i nordsøen, du kan ikke konstruere så langt et kabel

Hvorfor er "muffen" placeret på et så vanskeligt sted som beskrevet (eller er det en fejlagtig beakrivelse ?) ?

Hvis det er et potentialt svagt punkt, hvorfor så ikke længere inde med bedre forhold ?