CO2 udskyder næste istid med 100.000 år

CO2 udskyder næste istid med 100.000 år

Den nuværende mellemistid bliver ekstraordinært lang takket være menneskeskabt udledning af CO2 og andre drivhusgasser.

Isdækket under seneste istid.

Hvis det ikke var for menneskeskabte påvirkninger, var vi nu godt på vej mod en ny istid.

Alene overgangen til landbrugssamfund for ca. 8.000 år siden har dog sørget for, at den næste istid er længere end 50.000 år ude i fremtiden. Og nu sørger industrialiseringen og den kraftigt forøgede udledning af drivhusgasser for, at den næste istid tidligst indtræder om 100.000 år.

Det skriver Andrey Ganoploski, Ricarda Winkelmann og Hans Joachim Schellnhuber fra Potsdam-Institut für Klimafolgenforschung i Tyskland i en artikel i Nature.

Det er ændringer i Jordens bane omkring Solen, som bl.a. er beskrevet ved de såkaldte Milanković-cykler, der bestemmer, hvor meget solenergi der rammer Jorden.

Den bedste indikator for, om Jorden vil være i en istid eller en mellemistid, er soleffekten ved 65 grader nord (insolation), som går gennem midten af Island. Denne værdi fluktuerer under Milanković-cyklerne omkring 500 W/m² og er i de seneste tusinder af år faldet til i dag at være 480 W/m².

Soleeffekten ved 65 N. (Wikipedia)

Reddet af først landbruget siden industrien

Koncentrationen af CO2 i atmosfæren i midten af 1800-tallet var 280 ppm (parts per million). Uden overgang til landbrugssamfund ville den formodentligt kun have ligget på ca. 240 ppm.

Hvis CO2-koncentrationen var forblevet på 240 ppm, havde vi allerede nu været tæt på en istid. Men vi er reddet af den globale opvarmning fra de ekstra 40 ppm.

Da insolationen i de kommende tusinder af år ikke vil falde meget yderligere, vil Jorden med en CO2-koncentration i atmosfæren på 280 ppm ikke løbe ind i en istid før om 50.000 år. Det er ganske langt i forhold til længden af andre mellemistider de seneste millioner år.

Men CO2-koncentrationen er allerede i dag steget til over 400 ppm, og den vil selv med de beslutninger, der blev taget på klimatopmødet i Paris fortsætte med at stige i dette århundrede.

Læs også: CO2-koncentrationen i atmosfæren passerer milepæl på 400 ppm

Læs også: Efter COP21: CO2-udledningen skal gå i nul inden for 35-50 år

Ganopolski, Winkelmann og Schellnhuber har beregnet, at den kritiske værdi for insolationen ved sommersolhverv ved 65 N for en istid er givet ved følgende formel.

[latex] -77ln{\frac{[\text{CO2 i ppm}]}{280}} + 466 W/m^2 [/latex]

En CO2-koncentration på 315 ppm bringer den kritiske værdi ned på 457 W/m² og udskyder den næste istid til at ligge mindst 100.000 ude i fremtiden. Det er helt uhørt langt i forhold til de vekslende perioder af istider og mellemistider, vi kender.

Da CO2 har en halveringstid i atmosfæren på 35.000 år, vil en menneskeskabt udledning på 280 ppm (der samlet set fordobler koncentrationen til 560 ppm) fortsat give et CO2-bidrag på 35 ppm efter tre halveringsperioder på ca. 100.000 år.

Michel Crucifix fra Université catholique de Louvain i Belgien skriver i en kommentar i Nature, at man sagtens kan diskutere den metode og de usikkerheder, der er knyttet til beregninger, som de tyske forskere har benyttet. Men hovedkonklusionerne er uden tvivl er korrekte, fastslår han.

'De bekræfter tidligere vurderinger af, at menneskehedens samlede fodaftryk på Jorden rækker langt ud over enhver fremtid, vi kan forestille os,' skriver han.

Kommentarer (31)

Hvordan underbygges at halveringstiden for CO2 i atmosfæren er på 35.000 år? Hvilke mekanismer for absorption af CO2 regner forskerne med?

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 6
  • 1

"En CO2-koncentration på 315 ppm bringer den kritiske værdi ned på 457 ppm [hvad ???]"

Forklar lige den formel igen. Koncentrationen er CO2 ppm. Hvad er den kritiske koncentration?

  • 3
  • 0