CO2-skat på flybillet til Berlin: 50 kroner

Rejser du til udlandet tilbagelænet i flysædet, kan du se frem til at punge ud for en dyrere billet. For torsdag blev EU's miljø- og klimaministre enige om, at CO2-kvoterne også skal gælde for flyselskaberne fra 2012.

Hidtil har systemet kun gjaldt for industri på landjorden. Lovforslaget mangler endnu at blive godkendt af transportministrene, men EU ønsker at sende et klart budskab til flyindustrien om at reducere dens kraftigt stigende CO2-udledning.

I så fald vil eksempelvis en tur mellem København og Berlin komme til at koste 40-60 kroner ekstra. Udenrigsflyvninger vil også blive berørt, idet lovforslaget fra EU omfatter alle flyvninger mellem EU-lande og fly, der letter eller lander i et EU-land.

»Dette er et modigt skridt af Europa - vel at mærke i ugen efter Bali-konferencen - hvilket viser, at EU fører an i kampen mod de farlige klimaforandringer,« siger den britiske miljøminister, Hilary Benn, til EUobserver.

"En julegave til flyindustrien"

Med aftalen bliver flyindustrien forpligtet til CO2-kvotehandel for at nedsætte emissionerne ud fra 2004-2006-niveauer. En sådan handel kan godt foregå med andre mindre forurenende industrier.

USA har harceleret over aftalen og har sammen med andre medlemslande fra the International Civil Aviation Organisation truet med at lægge sag an mod EU.

Modsat er miljøorganisationer skuffede over aftalens endelige indhold. De tvivler på en reel nedsættelse af CO2-udledningerne fra flyrejserne.

»Dette er en julegave til flyindustrien, som ellers burde blive pålagt at gå i kast med at yde et bidrag til at bekæmpe,« tordner verdensnaturfonden WWF.

Udledninger fra fly stiger og stiger

Skuffelsen skyldes, at miljø- og klimaministrenes oprindelige aftale havde udgangspunkt i 2011, og at den endelig version ikke lægger op til, at flyindustrien skal udtænke mindre forurenende alternative, men blot kan købe sig til aflad.

Dertil kommer, at aftalen ikke lægger vægt på, at flyenes CO2-udledninger er mere skadelige end udslippet fra landjorden. Det skyldes ifølge nyhedsbureauet AFP, at effekten skal ganges med et sted mellem to og fire, da flyene trækker kondensation efter sig i høje højder, hvilket giver drivhuseffekten yderligere næring.

Klimaminister Connie Hedegaard (K) er henrykt over aftalen.

»Udledningerne fra luftfart stiger og stiger, og det er ikke logisk, at luftfart ikke er omfattet,« siger hun til Ritzaus Bureau.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu har der jo aldrig været afgift på flybrændstof så hvad piver de over? Afgiften burde være svarende til en brændstofliterpris på DKK 10,-, og brug provenuet fra afgiften til at udvide højhastighedstognettet i EU.

/Niels

  • 0
  • 0

Hvorfor vente til 2012??

  • ja, 2009 havde været mere passende: INDEN 'Københavner-mødet'! :)

Hidtil har systemet kun gældt for...

  • interessant verbalform! :)) (Hvad med 'gjaldet for'?)
  • 0
  • 0

40-60 kr ekstra for at tage til berlin. Man kan flyve til Berlin for 200 kr. Altså bliver prisen ca. 250 kr. Stadig langt billigere end at tage toget. Prisen skal op på 400 kr, og brug provenuet til både at udbygge højhastighedsbaner i EU som NJ siger, og til at sænke prisen på billetterne. Det skal være væsentligt billigere at tage toget rundt i EU end at flyve!

  • 0
  • 0

Lad os håbe at vi kan betale os ud af CO2 problemerne...

Hørte netop til morgen en rigtig glad person i landsdækkende radio, der skulle holde jul i Thailand, hendes største bekymring var at hun nu ikke kom til at se Disneys Juleshow..., jeg tror ikke at 1000,- kroner havde afholdt hende fra at flyve. Hun skulle have haft lov til at cykle skulle hun.

Jeg er rystet...

  • 0
  • 0

Hmm. Alex! Jeg ved ikke helt om du er sarkastisk!?

  • Men, de 1000,- fra hende og fra de andre 200 i dét fly (hvis det nu var sådan) ville jo kunne bruges til CO2-udslipsformindskende (halvlangt sammensat ord ;-)) tiltag, så den SAMLEDE (træls man ikke kan kursivere i denne debat, længere). belastning formindskedes.
  • 0
  • 0

Ok det var lidt upassende med sarkasmen, men mens vi lige har haft en masse forsamlet på Bali for at diskutere et skridt imod de sandsynligvis undervurderede effekter af vores CO2 udslip, er der danskere der uden en eneste tanke omkring vores klima sætter sig i et fly for at fejre jul på den anden side af jorden.

Ing.dk er en god modvægt mod den megen ignorence, og jeg håber inderligt på at de mange fornuftige mennesker man læser indlæg fra her i klimadebatterne kommer til orde også andre steder.

Jeg er (som leder af en aftenskole) igang med at planlægge et debatarrangement i Odense i november 2008 som skal lægge op til klima topmødet i 2009, hvis du er interesseret i at komme med ideér eller andet kan jeg kontaktes på 66 118 108.

  • 0
  • 0

Jeg er nu mere rystet over at brændstofprisen til fly er ca. en femtedel af prisen for brændstof til biler. Uden at have detailieret kendskab til økonomien i fly siger en simpel energibetragtning at det forholdsvis største brændstofforbrug ved flyvning går til at løfte 150 tons op i 10 km's højde. Det efterfølgende brændstofforbrug til at holde flyet deroppe er væsentligt mindre. og muligheden for at opsamle tabet i potentiel energi ved nedstigning fra 10 km's højde er ikke-eksisterende. Substitueringen af fly med tog må derfor antages være bedst jo kortere distance der flyves, som f.eks. København-Ålborg eller København-Berlin med en Gedser-Rostock-bro. København-Bangkok kan også gøres med tog men andre parametre gør at man må anse det for at være urealistisk sammenholdt med fly. Jeg mener ikke det tjener noget formål at forbyde at flyve, men der skal betales en pris for flybilletten der ikke er konkurrenceforvredet.

/Niels

  • 0
  • 0

Det er viden og facts der skal til hvis vi skal kunne argumentere for ændringer i vores adfærd. Er der nogen der ved hvad det koster i CO2 at blive flyttet 500, 3000 0g 10000 km i fly tog og bil ?

  • 0
  • 0

Der er masser af viden og facts, problemet er at de ikke bliver taget alvorligt! At måle CO2 udslip fra biler, tog og fly er intet problem, de gør det hver dag ved f.eks. bilsyn. Der er altså ingen tvivl om at fly sviner mest (MEGET!) og kollektiv trafik er bedst for miljøet. Ved at tage tog i stedet for bil sparer man miljøet for mindst 3/5 af den CO2 som man ellers ville bruge.

  • 0
  • 0

Tal på bordet er altid godt i en debat, er der ingen her der har dem?

  • 0
  • 0

Jeg er overrasket over at det koster ca det samme CO2 at køre bil end at flyve, jeg troede at fly var meget dyrere!

  • 0
  • 0

Der er altså ingen tvivl om at fly sviner mest (MEGET!) og kollektiv trafik er bedst for miljøet. Ved at tage tog i stedet for bil sparer man miljøet for mindst 3/5 af den CO2 som man ellers ville bruge.

Det er himmelråbende naivt at tro at kollektiv traffik er det bedste for miljøet, for det afhænger helt af scenariet.

I byerne kan det være fint med kollektivt traffik, på landet kan det være en ren gyser.

Iøvrigt er flytraffik også kollektivt!

En bybus kører ca. 2,3km/l diesel, hvilket giver 0,008 liter per passagerkm hvis bussen er fyldt op hele tiden med 55 passagerer.

I det nordsjællandske bøhland, hvor jeg bor, ser jeg rigtig mange busser hvor der i snit er 5-10 passagerer ~ 0,058 liter per passagerkm.

Hertil skal så lægges al den unødige kørsel til garage (halvdelen af de busser jeg ser skal til det sted der hedder "ikke i rute").

En rimelig bil kører 15km/l, dvs passagerkm: Ved 1 i bilen: 0,066l Ved 2 i bilen: 0,033l Ved 3 i bilen: 0,022l . . Så når vi tager bussernes spildkørsel i betragtning, så er der altså ikke den store forskel pr. km om man kører en i en bil eller sidder i en halvtom bus - hvis man er to i bilen er regnestykket straks i bilens favør, ligesom det er hvis man f.eks kører i en Lupo 3L. Endvidere kører man i bil direkte fra punkt a til b, hvorimod ruten i bus typisk er en del længere!

Og så kommer det sjove:

Flyvere er som regel fyldt omkring de 100%.

En Boing 737-800 gennemsnitlige brændstofforbrug ligger på 0,023l/passagerkm (dvs. alle sæder i brug)!!!!

/Christian

  • 0
  • 0

Det er altså vigtigt at få nogle tal på bordet. Hvad koster det i CO2 at flyve en ferietur til thailand?

  • 0
  • 0

På denne link kan man se "Hvor langt på 1 ton" - her er en sammenligning af, hvor langt en person kan komme med en masse forsekllige transportmidler - hvis man har 1 ton CO2 "til rådighed". Der er link til Kilderapporten. Det er efter min erfaring nok den relativt bedste kilde til "facts".

http://www.miljoeogsundhed.dk/default.aspx...

mvh Karl Vogt-NIelsen CASA

  • 0
  • 0

Det er yderst interessant Karl.

Er der måske et eller andet sted en lignende tabel for forskellige ladninger af lastvogne, at du kender til?

  • 0
  • 0

Jeg er nu mere rystet over at brændstofprisen til fly er ca. en femtedel af prisen for brændstof til biler. .... Jeg mener ikke det tjener noget formål at forbyde at flyve, men der skal betales en pris for flybilletten der ikke er konkurrenceforvredet.

Tog, busser og taxaer betaler heller ikke afgift af brændstoffet, så på det punkt er konkurrencen lige.

Den ulige konkurrence er at fly betaler skat for at benytte lufthavnen, mens tog får statstilskud for at køre.

  • 0
  • 0

IC4 vejer omkring 750kg pr passager når alle sæder er fyldte. En bil vejer vel omkring 400kg under samme forudsætninger. En Boeing 747 i seneste variant ligger omkring 450kg, men hertil skal lægges flere hundrede kg til brændstof. Busser er øjensynligt omkring 250kg, men det har været svært for mig at finde tal.

Det er markant at tog er så meget tungere. Godt nok kører tog mere jævnt end busser, så man ikke taber så meget ved nedbremsning, og de skal heller ikke kæmpe mod tyngdekraften som fly, men mange tog standser stadig med mellemrum på måske 20km. Hvis passagererne i tog fik samme pladsforhold som i busser, biler eller (gys) fly, så burde man kunne få en væsentligt lavere vægt pr passager.

  • 0
  • 0

Jeg er nu mere rystet over at brændstofprisen til fly er ca. en femtedel af prisen for brændstof til biler. Uden at have detailieret kendskab til økonomien i fly siger en simpel energibetragtning at det forholdsvis største brændstofforbrug ved flyvning går til at løfte 150 tons op i 10 km's højde. Det efterfølgende brændstofforbrug til at holde flyet deroppe er væsentligt mindre. og muligheden for at opsamle tabet i potentiel energi ved nedstigning fra 10 km's højde er ikke-eksisterende. Substitueringen af fly med tog må derfor antages være bedst jo kortere distance der flyves, som f.eks. København-Ålborg eller København-Berlin med en Gedser-Rostock-bro. København-Bangkok kan også gøres med tog men andre parametre gør at man må anse det for at være urealistisk sammenholdt med fly. Jeg mener ikke det tjener noget formål at forbyde at flyve, men der skal betales en pris for flybilletten der ikke er konkurrenceforvredet.

/Niels

´

Passagerskibe betaler heller ikke brændstofafgift.

Der er gode grunde til at et fly klatrer helt op i 10 km højde. Nemlig at luften er tyndere, og dermed yder mindre modstand mod maskinens bevægelse gennem mediet. Der er simple formler for beregning af dette. Endvidere øges virkningsgraden i en jetmotor betrageteligt når den kommer op i kold tynd luft. Luftens density og temperatur i forskellige højder (standart atmosfære) kan du finde i ISA tabellen.

Den potentielle energi der tilføres når et fly klatrer op genvindes når det ned motorerne i tomgang glider nedad igen, om end glidetallet ikke kommer i nærheden af det jeg kender fra de svævefly jeg muntrer mig med.

Selv på en kort tur fra Kbh til Oslo er det mest økonomisk at klatre op i 10 km højde og glide ned derfra. Så meget er der at spare ved at komme op i dn tyndere luft.

Chr.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten