CO2-projekter uden kontrol: Klima-aflad er et tåget marked

Illustration: lindenblade/Bigstock

Hverken FN eller andre myndigheder kontrollerer, om klimaet rent faktisk får det bedre, når vi køber klimakompensation for eksempelvis flyrejser.

Af Louise Lauritzen og Magnus Bredsdorff 8

Forbrugere og organisationer, der vil kompensere for flyrejsers skader på klimaet gennem såkaldte klimakreditter, risikerer at købe katten i sækken. Markedet er reelt uden kontrol og umuligt at gennemskue – også for eksperter med kendskab til branchen.

Selv har vi på Ingeniøren forsøgt at få svar på, hvad der reelt kom ud af pengene ved at købe klima-aflad for en flyrejse med SAS mellem København og New York. SAS oplyser, at pengene sendes videre til den britiske samarbejdspartner Natural Capital Partners (NCP) – en af markedets mange projektudviklere, der på vegne af SAS og hundredvis af andre klienter udfører klimaprojekter i mere end 30 lande.

SAS oplyser, at de over for NCP har ønsket, at pengene investeres i vindenergi i Indien, hvilket NCP bekræfter. Men hvilket projekt, Ingeniørens penge går til i Indien, vil hverken SAS eller NCP præcisere, og det fremgår heller ikke, hvor stor en del af pengene, der går til administration.

Undermineret pålidelighed

Det undrer ikke Gilles Dufrasne fra organisationen Carbon Market Watch, den eneste uafhængige kilde med detailkendskab til branchen, som Ingeniøren har kunnet opdrive:

»Manglen på transparens i det frivillige marked har undermineret pålideligheden i årevis,« siger han.

Det frivillige marked for CO2-aflad bygger på samme principper som Kyoto-aftalens Clean Development Mechanism (CDM). Den giver ilandene mulighed for at investere i klimaprojekter i ulande i stedet for selv at foretage dyre reduktioner.

Kritik af manglende kompensation

CDM-projekterne har i mere end et årti været kritiseret for at være uden positiv klimaeffekt, og en EU-rapport fra 2016 konkluderede, at 85 procent af CDM-projekterne med stor sandsynlighed ikke kompenserer for CO2-fodsporene som lovet.

Når EU kunne drage denne konklusion, skyldtes det blandt andet, at FN havde sikret indsigt i CDM-projekterne – men markedet for de frivillige klimakompensationer for private og virksomheder er hverken reguleret af FN eller af en anden myndighed, påpeger Gilles Dufrasne:

»At markedet af natur er frivilligt, betyder, at virksomhederne kan købe tilfældige CO2-kreditter og påstå at være CO2-neutrale. Men sådan et opgørelsestrick har intet at gøre med at løse klimakrisen,« siger han.

»Forbrugerne bliver snydt«

Trods kritikken tilbyder et virvar af virksomheder, heriblandt de fleste flyselskaber, deres kunder at betale for projekter, der kompenserer for den CO2-udledning, der er forbundet med et produkt eller en service.

Men kompensationen kommer kun, hvis markedet virker, og det gør det ikke, fastslår Andrew Murphy, der er leder af luftfarts­afdelingen hos miljøorganisationen Transport & Environment:

»Forbrugerne bliver snydt til at tro, at de kompenserer for deres CO2-udledning, men fordi projekterne er af så ringe kvalitet, er det ofte ikke tilfældet. I bedste fald er markedet vildledende,« siger han.

Concito: En broget branche

Herhjemme har seniorkonsulent Henrik Gudmundsson fra den grønne tænketank Concito set nærmere på nogle af projekterne, og han konstaterer, at det er en broget branche.

Selv endte han med købe kompensation i et indisk solfangerprojekt, fordi det var certificeret og kunne dokumentere klimaeffekten. Til gengæld var det fem gange så dyrt som mange andre projekter, der er til salg på nettet.

Concito er grundlæggende positiv over for klimakompensation. Men direktør Christian Ibsen medgiver, at de eksisterende ordninger kan underminere tilliden til systemet:

»Kompensation kan være en god måde at finansiere nogle af de tiltag på, som vi skal bruge for at forhindre klimaforandringer. Men vi skal sikre, at det leverer reelle klima­effekter, og at der er gennemsigtighed om det, når man køber,« siger han.

Mere om Transport
SYNSPUNKT Stop udledning af giftigt røggasvandSYNSPUNKT Stop udledning af giftigt røggasvand
Tyskland slår bak i EU: Vil holde liv i forbrændingsmotoren efter 2035PLUS.Tyskland slår bak i EU: Vil holde liv i forbrændingsmotoren efter 2035
Forsøg er i gang og transportministeren ikke i tvivl: 'Der kommer roadpricing i Danmark'PLUS.Forsøg er i gang og transportministeren ikke i tvivl: 'Der kommer roadpricing i Danmark'
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Uisolerede rør sikrer kollektiv varmeforsyning til hel landsby vest for København

Tovværk endte i bovpropel og alt gik galt på den norske fregat Thor Heyerdahl

Dansk forsker tester ladeboks forbudt af svenskerne: 'Standarden er uklar'

Myte om havfugle og vindmøllevinger aflivet af nye forskningsresultater

Russerne leverer gigantisk magnet: Verdens største fusionsreaktor uberørt af krigen

Danmark og seks andre EU-lande protesterer: Brint fra atomkraft bringer klimamål i fare

Forsøg er i gang og transportministeren ikke i tvivl: 'Der kommer roadpricing i Danmark'

Dansk forsker tester ladeboks forbudt af svenskerne: 'Standarden er uklar'

Tyskland slår bak i EU: Vil holde liv i forbrændingsmotoren efter 2035

Nej - 'Oumuamua var ikke rumskrot fremstillet af en fjern civilisation

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, flyforureningen er stor, og den bliver blot større og større. Nedenfor et uddrag fra bogen/hæftet "Jordens klima - og de problemer vi står over for":

"Et passagerfly fra København til f.eks. USA og tilbage igen bruger rigtig meget brændstof. Brændstoffet svarer til en let udgave af dieselolie, og denne olie brændes af i det øverste luftlag, og uden partikelfilter eller andet, altså en betydelig dårligere udledning end fra en nyere benzinbil.

Hvis vi beregner ud fra artiklen skrevet på informationssitet: "Spørg piloten" så vil 4 personer have et forbrug på 7 km/l. Der er 6.200 km til New York herfra, så retur er det 12.400 km. Dette giver et forbrug på 1.771 liter. Hvis dette forbrug omsættes til en bil, der kører 20 km på literen, vil denne kunne køre ca. 35.000 km! – altså et årsforbrug. Så det ville være bedre at blive hjemme, hvis man nu går op i CO2-forureningen! Så er der jo familier, der tager på en flytur udenlands flere gange om året! Hvis familien flyver langt væk, f.eks. til Thailand, så er forbruget meget større. Forureningen i denne del af atmosfæren er alvorlig og har en række steder givet mange flere skyformationer (flere skyer ændrer klimaet lokalt). "

Der skal gøres noget ved problemet, og så er der lige det med befolkningstilvæksten, den er den største udfordring vi mennesker har!

  • 6
  • 2

Og så er der lige det med CO2 køb af "aflad". - det svarer jo nærmest som det var i den katolske kirke for år tilbage. Hvis man havde lavet noget syndigt, så kunne man blot købe sig fri, således at man kom i himlen alligevel!

Det er bedst ikke at rejse til Langbortistan" med familie pr. fly, - nej, tag en familietur med tog/bus til de seværdigheder vi har i Europa, Der er så mange smukke steder! Vi har alt: bjerge, sletter, gode badestrande fantastisk natur og smukke gamle byer med en fantastisk historie!

  • 7
  • 0

Trods kritikken tilbyder et virvar af virksomheder, heriblandt de fleste flyselskaber, deres kunder at betale for projekter, der kompenserer for den CO2-udledning, der er forbundet med et produkt eller en service

  • men der er åbenbart tale om kast af perler for svin!?:

Kun hver tiende dansker har betalt ekstra for at kompensere for flyrejsens CO2 udledning, viser en undersøgelse som analyseinstituttet Ipsos har foretaget for KLM.

Det tal står i skarp kontrast til et udtalt ønske fra en tredjedel af danskerne, der faktisk gerne vil flyve med et selskab, der har fokus på bæredygtighed...

https://www.flybranchen.dk/2017/03/desvaer...

Og så er k$64-spørgsmålet jo: Hvor mange af disse 10% harselv betalt deres billet??: Vi kan vel gå ud fra, at når delegater fra fx. Concito drager til klimakonferencer mv., så bliver der erlagt 'aflad' - men næppe af egen lomme(?) ;) Tilsvarende gælder formentligt andre rejser for institutioner mfl., der svinger med den grønne fane(?).

  • 2
  • 4

Hans Henrik, - jeg kan ikke lade være: Som du skriver:

"Det tal står i skarp kontrast til et udtalt ønske fra en tredjedel af danskerne, der faktisk gerne vil flyve med et selskab, der har fokus på bæredygtighed."

Jo, hvis jeg skulle ud at flyve (hvad det er nogle år siden jeg har gjort) så ville jeg også vælge et "bæredygtigt" selskab, - jeg ønsker kun at flyet bliver i luften til vi lander, jeg hader at syrte ned! - dette kun ment som spøg :-)

  • 2
  • 0

Dernede i det dybeste sønderjyske har nogen gang i noget de kalder - ”ProjectZero” - kunststykket at blive 100% CO2-neutral inden 2029. Og indtil da sælger man skam også afladscertifikater – lissom dengang i pavernes Rom …

”Lille Nørd” spørger bare – hvordan har man tænkt sig at måle, om målet bliver nået?

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Transport

Svenske sikkerhedsmyndigheder forbyder salg af norsk ladeboks til elbiler

PLUS.
13 Kommentarer

Tovværk endte i bovpropel og alt gik galt på den norske fregat Thor Heyerdahl

PLUS.
0 Kommentarer

Verdens største fragtskib: MSC Irina forlader værftet med plads til over 24.000 containere

PLUS.
11 Kommentarer