CO2-lagring kan konkurrere med vindmøller - om ni år

Der er al mulig grund til at tro, at kulkraftværker med CO2-lagring bliver fuldt konkurrencedygtig med vindmøller og solceller om ni år, lyder en af hovedkonklusionerne i en ny rapport fra et EU-panel.

Bag rapporten er Den Europæiske Unions mest autoritative panel, når det gælder CO2-lagringsteknikker, den såkaldte teknologiplatform ZEP (Zero Emission Fossil Fuel Power Plants), der består af over 200 personer, blandt andet repræsentanter fra kraftværker, firmaer bag CO2-lagringsteknikker, forskergrupper og NGO'er i Europa.

ZEP har gennemgået de eksisterende demonstrationsprojekter for CO2-lagring i Europa og vurderet omkostningerne gennem alle teknikkens led fra udtrækning af CO2 fra røggasserne til transport og lagring.

»Rapporten er et forsøg på at lave en kvalitetsvurdering af det hav af tal, der findes om teknologiernes fremtidsmuligheder på et kommercielt marked. Nu er vi blevet bestyrket i vores antagelse om, at teknologierne kan blive konkurrencedygtige i fremtiden,« siger Niels Peter Christensen, der både er chefgeolog i Vattenfall, professor i CO2-lagring ved Herriot-Watt University i Edinburgh og en af de tre hovedansvarlige bag ZEP-rapporten.

Vurderingen er, at et kulkraftværk udstyret med CO2-lagringsteknikker vil producere strøm til mellem 530 og 600 kroner per MWh.

Men alt afhænger af, hvor dyrt det bliver at udlede CO2 i fremtiden - altså kvoteprisen.

Uden en fremtidig omkostning ved at udlede CO2 vil kulkraftværker uden CO2-lagringsteknikker kunne producere strømmen til omkring 358 kroner per MWh - altså væsentligt under prisen for værker med CO2-lagring.

Først med en kvotepris på over 300 kroner per udledt ton CO2 kan kulkraftværker med CO2-lagringsteknikker producere strøm billigere end værker uden CO2-lagrinsteknikker, fremgår det af ZEP-rapporten.

»Kvotemarkedet er som en cykel uden luft i hjulene«

Men vil kvoteprisen så stige nok til at gøre CO2-lagring konkurrencedygtig? Nej, lyder rapportens konklusion.

'Baseret på de nuværende fremskrivninger vil kvoteprisen ikke stige tilstrækkeligt til at være en igangsætter af investeringer, efter den første generation af CCS-demonstrationsprojekter er bygget (2015-2020). Derfor er der behov for politiske beslutninger i den mellemliggende periode - efter teknologien er bevist klar til kommerciel skala, men før kvoteprisen er steget tilstrækkeligt til at tillade fuld kommerciel produktion', står der i ZEP-rapporten.

»Kvotemarkedet er som en cykel uden luft i hjulene. Meningen var jo, at kvoteprisen skulle sætte gang i et teknologiskift mod mindre CO2-udledende teknologier, men prisen er skuffende lav. Nu er den helt nede på 90 kroner per ton CO2. Der er jo noget helt galt, når prisen er så langt nede. Hverken solceller, vindmøller eller CO2-lagring bliver båret frem uden statsstøtte med så lav kvotepris,« siger Niels Peter Christensen.

Dong-ekspert: Den største usikkerhed er politisk

Hos Dong Energy er udviklingschef Rudolph Blum enig i, at CO2-lagringsteknologier har potentialet til at konkurrere med vindmøller og solceller i fremtiden, men der er en lang række usikkerheder, mener han.

»Rapporten er baseret på en række antagelser, som mangler at blive hugget helt ud i granit. Der er langt fra at bygge små anlæg og se gode resultater til at stå og kigge på et rigtig stort værk og se på regningen over de enkelt komponenter. Men jeg tror på, at især amin-teknologien og muligvis brugen af nedkølet ammoniak som absorbent kan udvikles til en teknologi, der har så lavt energitab, at det er spiseligt,« siger Rudolph Blum, der arbejder for Dong Energy med et af Europas største forsøgsprojekter med indfangning af CO2 på Esbjergværket.

Den allerstørste usikkerhed for CO2-lagringsteknikkerne er dog den politiske, mener Rudolph Blum:

»Det store spørgsmål er, om man kan få politisk accept til at lagre CO2 i undergrunden. Det vil kræve grundig dokumentation for at give offentligheden sikkerhed for, at gassen ikke slipper op af undergrunden.«

»Dernæst er spørgsmålet, om politikerne virkelig mener, at det er bydende nødvendigt at få CO2-udledningen ned nu og her. Den holdning er nødvendig, for i mine øjne er CO2-lagring kun en overgangsteknologi. Vil vi have udledningerne ned med det samme, så må vi forholde os til, at verden får en stor del af sin energi fra kulkraftværker, og her kan CO2-lagring være en løsning, indtil vi har færdigudviklet alternativer,« siger han.

Gasprisen afgør naturgasværkernes skæbne

ZEP-rapporten er udelukkende baseret på europæiske erfaringer, men kigger ikke kun på kulkraftværker. Også CO2-lagringsteknikker brugt på naturgasværker er vurderet, og her tyder det på, at det kan blive lidt sværere at gøre CO2-lagring konkurrencedygtig.

Selvom kvoteprisen skulle stige til 600 kroner per ton CO2, så vil det formentlig ikke kunne betale sig for værkerne at investere i CO2-lagringsteknikker i 2020, fremgår det af rapporten. Alligevel konkluderer rapporten, at også CO2-lagring på naturgasværker har potentialet til at blive konkurrencedygtig med vindmøller og solceller i fremtiden.

Det helt store spørgsmål er nemlig, hvordan prisen på gas vil opføre sig i fremtiden, og holder den sig på samme lave niveau som i dag, så vil CO2-lagring på naturgasværker godt kunne betale sig i 2020, lyder vurderingen fra Niels Peter Christensen.

Som kampen mellem Betamax og VHS

Rapporten har også sammenlignet teknikkerne post-combustion (opsamling efter forbrænding), pre-combustion (opsamling før forbrænding) og Oxy-fuel. Konklusionen er, at alle teknikker har potentiale til at blive en konkurrencedygtig teknik i fremtiden.

Niels Peter Christensen fremhæver dog post-combustion, fordi teknologien kan bygges ind i eksisterende kraftværker, cementfabrikker og stålfabrikker.

»De andre teknologier skal integreres i byggeriet fra starten. Det giver post-combustion-metoden et særligt potentiale,« siger Niels Peter Christensen, der mener, at det er for tidligt at vurdere, hvilken teknik der vil sejre i sidste ende.

»Det er som med kampen mellem video-formaterne VHS og Betamax. Men to ud af tre CO2-lagringsteknikker vil sandsynligvis overleve,« siger han.

Emner : CO2-lagring
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tja, hvis man straffer andre teknologier og samtidig giver statsstøtter, så kan alting jo løbe rundt :o).

Hvis vi skal gøre os fri af fossile brændstoffer, er dette et skridt i den forkerte retning. Det vil da være bedre, at investere direkte i grøn udvikling/udbygning end i denne usikre teknologi, som i bedste fald er en imidlertidig lappeløsning.

  • 0
  • 0

Ja lad os endeligt pumpe CO2 ned i undergrunden og lade det bliver der forevigt? Forevigt er lang tid, i modsætning til KK affald, der trods alt har en halveringstid (uden at ville starte en KK diskussion). Hvordan sikrer vi at det aldrig slipper ud igen? Eller vil man genbruge det næste gang klimaet ikke passer os? Hvis man vælger at binde det kemisk og putte det i tønder, hvad koster denne proces så?

Hvor herre bevares..

/Søren

  • 0
  • 0

Spørgsmåler er om de har rundet forkert af ?

Ting der er "10 år ude i fremtiden" har en grim tendens til aldrig at blive til noget (som private flyvende biler), eller ligefrem bevæge sig længere og længere ud i fremtiden (som fusionskraft).

CCS er en ide af den type narkomaner får når de har abstinenser.

  • 0
  • 0

Det vil da være bedre, at investere direkte i ...

Henrik: se dig omkring, USA og Europa har ingen midler. De eneste som har financiel styrke er dem som er totalt ligeglade med CO2 udledningen: Kina, andre lande i Asien og de rige arabiske lande.

Der er fossiler til rigtigt mange årtier endnu, ingen ved hvilken teknologi der kommer til den tid. Det hjælper ikke noget at flage vores industri ud til Kina, de forurener nemlig langt mere per produceret kWh end vi.

  • 0
  • 0

Jeg har stadigvæk svært ved at se CO2 lagring (CCS) som andet end en "halvvejs" løsning. CO2 genbrug (CCR) i det omfang det er mulig, synes at være langt mere interessant. Teknologien er langt fra færdigudviklet, men hvis tidshorisonten er 10 år, så kan udviklingen meget vel have overhalet CCS.

  • 0
  • 0

Det sidste jeg erindrer at have set om CCS forsøgene i Esbjerg var i ”Ingeniøren” torsdag d. 28. juni 2007, i hvilken det oplyses, at forsøgene på at nedbringe processens energiforbrug ”Halter gevaldigt”

(http://ing.dk/artikel/79628?highlight=Thom...).

Det oplyses dog, at det er lykkedes at komme ned på et energiforbrug på 3,7 GJ per ton produceret CO2.

Det er ret kompliceret, men dog muligt at beregne, at dette energiforbrug er prohibitivt.

Må det være tilladt at spørge, hvilke fremskridt, der er gjort i de forløbne 4 år?

  • 0
  • 0

Blot til info, så har jeg en interviewaftale med Dong-folkene i denne uge, hvor de vil fortælle om deres forsøg på Esbjergværket. Der er gjort ret interessante fremskridt (energiforbruget er kommet markant ned), selvom Dong jo har droslet helt ned for forsøgene nu, da de jo har ændret deres politik, så CO2-lagring er droppet som en teknologi de satser på. Mvh Thomas Djursing, journalist på ing.dk

  • 0
  • 0

Hvis vi skal gøre os fri af fossile brændstoffer, er dette et skridt i den forkerte retning. Det vil da være bedre, at investere direkte i grøn udvikling/udbygning end i denne usikre teknologi, som i bedste fald er en imidlertidig lappeløsning.

Dette udsagn illustrerer meget godt den rygmarvsreaktion mange har på energiområdet - baseret på forkerte eller forældede præmisser.

"Hvis vi skal gøre os fri af fossile brændstoffer"... Jamen skal vi det? Hvorfor skal vi det, ud over at Anders Fog har sagt det på et tidspunkt og Catherine Richardson har gentaget det mange gange? De årsager der fremføres, som begrundelse for at droppe fossile brændsler er;1) mindre forurening, 1) mindre CO2-udledning og 3) reducere indflydelse af volatile brændselspriser.

Jeg er helt enig i, at alle tre mål er værd at stræbe efter!

Og kul med CCS opfylder alle tre målsætninger!

ad 1) CO2 er et ikke særlig reaktivt molekyle. Derfor, uden at det var tilsigtet, opfanger alle kendte carbon capture metoder SOx, NOx og kviksølv før de fanger CO2. Ergo kommer der stort set ingen (nul) forurening ud af et kulfyret kraftværk med CCS.

ad 2) CCS reducerer udledningen af CO2 med ca. 90% 100% ville naturligvis være bedre, men de første 90% er de vigtigste

ad 3) Olie og naturgas har volatile priser - kulpriserne er langt mere stabile, og kul kommer ikke fra nogle få politisk ustabile regioner i verden.

OK, men hvad så med at lagre CO2 i en uendelighed? Tja, det er der slet ingen grund til. Atmosfæren vil af sig selv absorbere den menneskeskabte CO2 udledning på ca. 1000 år. Så skulle noget af den lagrede CO2 slippe op igen efter 1000 - 10.000 eller en 1.000.000 år, så er det ikke noget problem for klimaet. Det er hastigheden hvormed vi tilføjer CO2 til atmosfæren der er problemet, ikke CO2 i sig selv. Hvis CO2 lagres under havbunden (2-3 km under havbunden!), så er der ekstremt lille risiko for at den skulle kunne skade mennesker. Det er i samme størrelsesorden som at få et solpanel i hovedet fordi et er blæst af taget.

Fint nok, men CCS øger jo energiforbruget! Det er korrekt. Der er et forøget energiforbrug, så effektiviteten af nye kulfyrede værker falder til niveauet for ca. 30 år siden. Men hvor vi er vænnet til at se energiforbrug som et onde, så er det kun hvis energiforbruget i sig selv har skadevirkninger (forurening, klimaændringer eller udtømning af værdifulde ressourcer). Det øgede energiforbrug fører hverken til mere forurening eller yderligere klimaændringer. Og kul (som der er rigtig meget af), har ingen speciel værdi ud over sin brændværdi, i modsætning til olie og naturgas (og neodynium og andre materialer som anvendes til vindmøller, solpaneler og Li-Ion batterier). Ingen vil komme til at mangle de kul som brændes af. Og længe efter det kan betale sig at grave kul op for at udnytte deres brændværdi, vil der stadig være enorme mængder tilbage (økonomisk urentable) til de øvrige formål man måtte kunne finde til kul.

Jamen, kul har jo masser af lig på samvittigheden, f.eks. i Kina! Korrekt, men det er ikke et generelt problem med kul! Det er et lokalt arbejdsmiljø-problem, som i øvrigt ingen forbindelse har til anvendelse af kul i DK. Ikke mere end at alle fundamentalistiske kristne er massemordere... (beklager reference til denne usmagelige sag).

Min pointe er, at hvis man tager de farvede briller af, er det ingen grund til ikke at give CCS samme vilkår som andre 'klimateknologier'. Og så har jeg endda ikke en gang nævt, at kul med CCS også giver strøm, når der er vindstille, overskyet og lav vandstand i de norske magasiner (ja, det forekommer! F.eks. sidste vinter). Men nu slap den dog ud alligevel... ;-)

Jeg går ind for ALLE teknologier, der kan give energi til en komfortabel livsstil på en bæredygtig måde. Det inkluderer akraft, CCS, vindmøller, solenergi, måske bølgeenergi, bioenergi i det omfang det kan bevises, at der ikke er skadelige effekter. (jeg er efterhånden af den opfattelse, at bioafgrøder er mere skadelige for miljøet og klimaet end fossile brændsler [uden CCS], men det er en anden diskussion...)

  • 0
  • 0

Søren,

der er gjort fremskridt, men de er indtil videre hemmelige.

Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at CCS reducerer virkningsgraden af fossile kraftværker. I mit forrige indlæg har jeg ytret, at det er ikke i sig selv noget problem. Energiforbrug er ikke problematisk eller moralsk forkert (Universet 'spilder' ca. 10^67 gange så meget energi som menneskeheden forbruger). Det er de negative bivirkninger, som er problematiske. Hvis det kan lade sig gøre at reducere eller fjerne de negative bivirkninger, så er der ingen grund til at græde over brændt kul.

CCS VIRKER! Ogås selvom hr. Blum er forsigtig i sine udtalelser. Men der er ingen business case, som artiklen så glimrende beskriver. Og økonomien er også lidt usikker, indtil man har gjort flere erfaringer i fuld skala. Men ikke så usikker som beregningerne på fundamenter og møller til Anholt-parken...

  • 0
  • 0

Pre-combustion må vel bestå i at man lagrer kullet under jorden uden at brænde det. Det tror jeg kan gøres rimeligt billigt.

He he. Ganske humoristisk :)

Precombustion hentyder til forgasning, hvor CO2 fjernes fra syntesegassen før den bliver forbrændt i en gasturbine - eller ledes til et syntetisk benzin anlæg.

  • 0
  • 0

Jeg husker, at jeg skulle holde tungen meget lige i munden for at kunne beregne hvor megt kulforbruget stiger ved det ovennævnte energiforbrug til CCS.

Og så er beregningerne endda usikre, fordi jeg ikke ved, hvor stor en del af energiforbruget, der er varme og hvor stor en del, der er elektricitet, og hvordan energiforbruget påvirker henholdsvis varme- og elproduktionen. I Esbjerg er det måske ligegyldigt. For en lille hlav snes år siden opf'ørte man i Esbjerg et stort affaldsforbrændingsanlæg, som i væsentlig grad reducerede Vestkrafts varmeleverancer.

Og glem heller ikke energiforbruget til fortætning og transport af kuldioxiden.

Jeg har hørt en del meget meget dårligere undskyldninger for, at man ikke kunne kombinere affaldsforbrænding med elværker. Hovedindtrykket forbliver, at den egentlige årsag er, at dette ville give færre bestyrelsesposter til navnlig socialdemokratiske politikere.

Men til sagen. Kan vi bede til at DONG presses til at fremlægge ordentlige tal, for hvor meget mere kul, der skal brydes og fragtes for opretholdelse af den samme effekt som uden CCS. Og at der anvendes sammenlignelige enheder. Lad ikke DONG slippe udenom!

  • 0
  • 0

Så i går doku udsendelsen på DR_HD:

"Originaltitel: Earth Under Water Tænk hvis vandstanden i verdenshavene steg over 70 meter! Respekterede klimatologer mener, at en kæmpe oversvømmelse er uundgåelig, hvis verdens nuværende CO2-udslip fortsætter..."

Altså der kommer til at gøres noget: CSS , VE , Thorium fission, osv. Jo før jo bedre: Det er som at købe aktier mens deres kurs er lav og som vil stige med garanti. . Altså går vejen over højere CO2 afgifter for at gennemtvinge en omstilling. Det betyder højere priser overalt, men overprisen skal dels øremærkes forskning på prototype-projekter, dels til dæmnings byggeri, og det vil vel skabe mange job..

  • 0
  • 0

CCS teknologien er efter min vurdering et fuldstændigt fejlskud.

Ideen om at opsamle og binde CO2 og lede det ned i jorden er simpelthen forfejlet set ud fra et miljømæssigt synspunkt, idet det ikke med tilstrækkelig sikkerhed vides hvilken effekt vil det have på geologien og kemien og mikrobiologien i jorden og teknikken nedsætter effektiviteten på kraftværkerne og øger dermed forbruget af kul.

Det er korrekt, at der er store kulressourcer på jorden, men udvindingen sker ofte dels under meget farlige forhold med et dårligt arbejdsmiljø, dels ødelægger udvindingen af kul jo også det nærmiljø hvor minerne ligger.

Så kul som energikilde må betragtes som en gammel teknologi, som det stadigt er nødvendig at anvende for at få tilstrækkelig energiforsyning p.t., men på længere sigt vil der være bedre og mindre forurenede alternativer.

Ressourcerne til brug af udvikling af CCS teknologien kunne med fordel bruges til f. eks. videreudvikling af solceller til elproduktion.

  • 0
  • 0

Da vores klodes atmosfære kun indeholder ca. 200g ilt pr. cm2, så kan jeg ikke se, at CCS har nogen længere fremtid, da der vil forsvinde 2 iltatomer for hvert kulstofatom man vil lagre i undergrunden. Hvor lav en iltprocent i atmosfæren mener man er acceptabelt?

  • 0
  • 0

det gav mig en ide.....sukkerør.......omsætter CO2 til sukker og sukker er langt lettere at deponere end at bruge energi på at adskille CO2 fra røg og pumpe det ned under jorden hvorfra man igen garanti har for at det forbliver der.

Jeg er enig med dig at projekter der siges at være realiserbare om ti år næppe når at blive til produkter.

Ydermere er sukkerøret en flerårig plante der har en volumen tilvækst der er enorm under de rette betingelser. 9 ton sakkarose pr hektar siger Wikepeda

Brasilien går et skridt videre og laver ethanol af sukkeret, hvor der fortælles at de kan producere 5 M^3 per hektar.

Så et solkraftanlæg til afsaltning af havvand og anlæg af sukkerrørs plantager i Sahara og lignede steder må da kunne givve nogle positive CO2 kvoter

  • 0
  • 0

Da vores klodes atmosfære kun indeholder ca. 200g ilt pr. cm2, så kan jeg ikke se, at CCS har nogen længere fremtid, da der vil forsvinde 2 iltatomer for hvert kulstofatom man vil lagre i undergrunden. Hvor lav en iltprocent i atmosfæren mener man er acceptabelt?

Jeg kan godt forstå du stiller spørgsmålet, men det kan ret nemt besvares.

Der er 390 ppm CO2 i atmosfæren (som allerede har 'spist' ilt), men der er 21%, altså 210.000 ppm O2 i atmosfæren, ca 540 gange så meget.

CCS har vel potentialet til at fjerne, hvad der svarer til 100ppm i atmosfæren, hvis det anvendes i stor stil over hele kloden i meget lang tid. Så CCS vil fjerne 1/2000 del af ilten i atmosfæren.

Og som PHK siger, så bliver der dannet mere hele tiden.

Derudover udgør ilt 46% af massen af den kontinentale jordskorpe (iflg. min grundbog i geologi) og 89% af oceanerne. Så der er rigeligt med ilt på jorden!

  • 0
  • 0

Ideen om at opsamle og binde CO2 og lede det ned i jorden er simpelthen forfejlet set ud fra et miljømæssigt synspunkt, idet det ikke med tilstrækkelig sikkerhed vides hvilken effekt vil det have på geologien og kemien og mikrobiologien i jorden og teknikken nedsætter effektiviteten på kraftværkerne og øger dermed forbruget af kul.

Jo, det er tilstrækkeligt bevist. Der, hvor man påtænker at lagre CO2 er der ikke noget liv, som er relevant for livet i biosfæren. CO2 vil i starten (100 år) have ringe kemisk aktivitet, men på længere sigt binde sig som carbonater med de mineraler, som kan reagere med CO2. En meget stor del af havbunden består allerede af carbonater, som er dannet enten af skaldyr, eller ved direkte reaktion med CO2 i havvandet. Det kan også være udvaskede carbonater, som lægger sig som sediment på havbunden.

Det er korrekt, at der er store kulressourcer på jorden, men udvindingen sker ofte dels under meget farlige forhold med et dårligt arbejdsmiljø, dels ødelægger udvindingen af kul jo også det nærmiljø hvor minerne ligger.

Klart, at der skal gøres noget for at sikre et godt arbejdsmiljø. Det hører med til historien, at de lande, som har store kulreserver, er helt vilde for at sælge eksportere det. Columbia er glade for at kunne skaffe udenlandsk valuta (uden om kokain-baronerne...). Det samme er Sydafrika.

Så kul som energikilde må betragtes som en gammel teknologi, som det stadigt er nødvendig at anvende for at få tilstrækkelig energiforsyning p.t., men på længere sigt vil der være bedre og mindre forurenede alternativer.

Enig. Det er gammel teknologi, men det ikke et problem i sig selv. Med tiden vil kul helt sikkert blive udkonkurreret af andre teknologier, heriblandt VE. I mellemtiden er kul dog en billig måde at sikre strøm i kontakterne hele tiden. Vi skal blot sikre, at forbrænding af kul ikke forårsager skadelige påvirkninger, f.eks. med røgrensning og CCS.

Ressourcerne til brug af udvikling af CCS teknologien kunne med fordel bruges til f. eks. videreudvikling af solceller til elproduktion.

Fordel for hvad? VE industrien? Eller klimaet? En milliard kroner brugt på CCS i dag sparer i størrelsesordenen 10 gange så meget som en milliard brugt på solceller på private tage. Men jeg kan se, at du er enig med Lomborg i, at vi skal bruge penge på forskning i stedet for at gøre noget ved CO2 udledningen her og nu... ;-) Jeg er ikke helt uenig...

Mvh Thomas

  • 0
  • 0

CCS har vel potentialet til at fjerne, hvad der svarer til 100ppm i atmosfæren, hvis det anvendes i stor stil over hele kloden i meget lang tid. Så CCS vil fjerne 1/2000 del af ilten i atmosfæren.

Og som PHK siger, så bliver der dannet mere hele tiden.

..ca. hvor meget "mere hele tiden" hvis man fjerner 100ppm fra atmosfæren??

Stopper al grøn vækst ikke ved ca. 200ppm??

Er det bare for sjovt at man i væksthuse (og pot-dyrkende hippier i usa's grønneste stat Calif.) føder planter med 1500ppm?

450ppm vs 1270ppm http://www.youtube.com/watch?v=P2qVNK6zFgE

Bing Co2+grow http://www.bing.com/search?q=co2+grow&FORM...

  • 0
  • 0

Hmm, måske var min formulering lidt uklar.

100ppm CO2 fra atmosfæren (så den topper ved 450ppm i stedet for 550ppm, f.eks) betyder, at CCS fjerner 3.000 milliarder (3e12) ton CO2 (fra skorstene på kraftværker, cementfabrikker, raffinaderier, m.m.).

PHK siger, at der bliver dannet mere ILT hele tiden.

Isoleret set har høj CO2 koncentration en gunstig virkning på planters vækstbetingelser. Adgang til sollys og vand er også vigtigt... Men høje CO2 koncentrationer har andre utilsigtede effekter - desværre kan jeg ikke huske præcist hvordan de virker for plantevækst. Noget med at en eller anden gavnlig effekt reduceres... (sorry, meget uklart!).

Der er også mange forskere, som er alvorligt bekymrede over forsuring af havene. De mener at have påvist, at selv ret små forsuringer (<0,3 pH) kan stoppe centrale kemiske reaktioner bakterier/plankton helt i begyndelsen af fødekæden. Det er rigtig dårligt nyt for fiskebestandene, hvis ikke de allerede er ødelagte af overfiskning...

Rettelse: Jeg skrev længere oppe, at den menneskeskabte CO2 udledning vil være neutraliseret igen efter 1000 år. Det er ikke korrekt - der går noget længere tid. Måske snarere 10.000 år. Men til den tid er vi sikkert i en ny istid...

  • 0
  • 0

PHK siger, at der bliver dannet mere ILT hele tiden.

Isoleret set har høj CO2 koncentration en gunstig virkning på planters vækstbetingelser. Adgang til sollys og vand er også vigtigt... Men høje CO2 koncentrationer har andre utilsigtede effekter - desværre kan jeg ikke huske præcist hvordan de virker for plantevækst. Noget med at en eller anden gavnlig effekt reduceres... (sorry, meget uklart!).

Svjh var der en teori om at fordelen ved øget mængde CO2 ville udlignes af planters lavere evne til at transpirere

Men Nasa har opdaget at planter trives ved CO2 og bidrager med et ikke ubetydelig feedback der nu tages med i klimamodeller

It has long been known that plants -- which use carbon dioxide, sun and water to grow through the process of photosynthesis -- are able to adapt to higher carbon dioxide levels by using nutrients more efficiently and growing bigger leaves.

"The process is called 'down-regulation.' This more efficient use of water and nutrients has been observed in experimental studies and can ultimately lead to increased leaf growth," NASA said in a statement

Previous climate models have not included the larger leaf growth that would come from "down-regulation," and have projected little to no cooling from vegetation growth, the US space agency said.

"This is what is completely new," said Bounoua, referring to how the model was adapted to include changed leaf growth.

NASA's new computer modeling effort, described in the December 7 issue of the journal Geophysical Research Letters, calculated the plants' cooling effect to be -0.3 degrees Celsius (-0.5 Fahrenheit) globally.

We've got to get these models right, and improve our projections

More plant growth could slow global warming: NASA http://tinyurl.com/2vl4b6x

  • 0
  • 0

Men høje CO2 koncentrationer har andre utilsigtede effekter - desværre kan jeg ikke huske præcist hvordan de virker for plantevækst. Noget med at en eller anden gavnlig effekt reduceres... (sorry, meget uklart!).

Måske var det dette du tænkte på:

"Plants decrease the number of stomata or air pores on their leaf surfaces in response to increasing atmospheric levels of CO2"

Plants photosynthesize more carbohydrates when they have more CO2. Plants are also more drought-tolerant with more CO2, because they need not “inhale” as much air to get the CO2 needed for photosynthesis. At the same time, the plants need not “exhale” as much water vapor when they are using air enriched in CO2. Plants decrease the number of stomata or air pores on their leaf surfaces in response to increasing atmospheric levels of CO2. They are adapted to changing CO2 levels and they prefer higher levels than those we have at present. If we really were to decrease our current level of CO2 of around 400 ppm to the 270 ppm that prevailed a few hundred years ago, we could lose some of the benefits of the green revolution. Crop yields may well continue to increase as CO2 levels go up, since we are far from the optimum levels for plant growth

http://www.thepublicdiscourse.com/2009/12/...

  • 0
  • 0

For en del år siden lavet jeg miljøgodkendelse af et af Danmarks største tomatgartnerier, Varpelev tomater. Ejeren af virksomheden var meget fremsynet, og altid med på den nyeste teknologi, og til opvarmning af drivhusene benyttede han derfor naturgasmotorer med katalysatorer, hvorfra udstødningsgassen fra naturgasmotorerne blev ledt til drivhusene.

Det medførte et forhøjet CO2 indhold i drivhusenes luft, som gav en bedre vækst af tomatplanterne. Til gengæld er tomatplanterne meget følsomme for NOx forurening, så der var en meget effektiv katalysatorteknik sluttet til naturgasmotorerne. Der var i øvrigt nøje kontrol med katalysatorerne for at sikre, at planterne havde det godt. Kvaliteten af hans cherry-tomater og salat tomater var i øvrigt fremragende.

  • 0
  • 0

Erik,

Det får ikke lige en klokke til at ringe, men det var et godt bud. Og det minder om. Jeg husker det dog som om, at der var tale om en ugunstig sideeffekt af høje CO2 koncentrationer.

Men tak for linket anyway :) Det er også interessant. Det virker også logisk, for de fleste plantearter er vel ældre eller efterkommere af planter fra før den nuværende istid (de sidste 3 mio år). Selvom temperaturer og CO2 og ilt-indhold har varieret meget gennem tiden, så har planterne klaret det. Derfor giver de mening at de har indbyggede robuste feed-back mekanismer. Særligt denne effekt er genial, fordi den modvirker klimaeffekter af varierende CO2 koncentration i atmosfæren.

  • 0
  • 0

Det er glædeligt at konstatere, at (vistnok) ikke en eneste debattør her forsvarer CCS. Det er naturligvis interessant, at det kan lade sig gøre rent teknisk, - og hvis Verdens eneste energikilde var kul til tusind år, så kunne man jo overveje det...... Jeg ser CCS som en krampetrækning fra især dem, der ikke ønsker at tale om - endsige benytte noget, der hedder kernekraft. - En slags nødløsning.

  • 0
  • 0

Holger! Hvis vi der går ind for Akraft, et stykke tid holder vore meninger for os selv, så kunne det være at der var nogen andre der fik tid til at tænke over sagerne ,istedet for kun at sparke efter os.

Jeg har bemærket svage tegn på at regnestykket er ved at dæmre rundt omkring.....lige som den nuværende regering skal levere de ting, som de førhen mente var absolut unødvendige :o)

  • 0
  • 0

Bjarke: Jeg ved, du er positiv, og at dit gode råd er velment. Og måske har du ret? - Men husk, at vi har rigtig mange nye læsere og debattører, og mange af dem har stort set ikke hørt noget positivt om kernekraft, hverken i TV, radio eller aviserne. Og de vil aldrig få den ide, at CCS er unødvendig, hvis man i stedet vælger en næsten CO2-fri og effektiv energikilde. Og husk: der er ingenting, der kommer af sig selv - undtagen lommeuld! - Og debatten her ser ud til at være slut! - Med hilsen ..... HS

  • 0
  • 0

Holger afslutter med:

  • Og debatten her ser ud til at være slut! - Med hilsen ..... HS

Hverken udviklingen eller debatten tager slut; begge går frem og tilbage med stormskridt.

For måske at komme lidt videre kan man vel spørge modstandere af alting, om hvilken energiforsyning Danmark skal vælge på årtiers sikte:

  • Kerne Kraft?
  • Vindkraft med tilstrækkeligt magasin?
  • Kul, olje og gas med CO2-lagring?
  • Noget helt andet?
  • Fortsætte som nu?

Måske får vi et svar!

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Tyge: Enig! - Men jeg mente blot, at denne tråd så ud til at stoppe den 17.oktober, hvis ikke jeg havde kæftet op ... igen! HS PS. Hvad er vindkraft - med tilstrækkeligt magasin? - Det må være i Norge.

  • 0
  • 0

Holger skriver:

Tyge: Enig! - Men jeg mente blot, at denne tråd så ud til at stoppe den 17.oktober, hvis ikke jeg havde kæftet op ... igen! HS PS. Hvad er vindkraft - med tilstrækkeligt magasin? - Det må være i Norge.

Tak for det.

  • Norsk vandkraft lever med både store overløb og rationering selv om man har industrier tilpasset vandkrftens produktion. Vandkraften behøver alle de magasiner nordmændene kan blive enige om. Hvordan eventuel udbygget norsk vindkraft skal udnyttes og/eller magasineres ligger udenfor min kompetence.

    • Udbygges dansk vindkraft til >50% elenergi kræver det magasin type "ØSTERS", ellers giver vindkraften både rationering og overløb i Danmark.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

"Hvor svært kan det være at lave CO2-lagring":

Plant Iroko-træer og inficér med de rette mikrober (i den rette jord):

University of Edinburgh (2012, June 15). Bugs have key role in farming approach to storing CO2 emissions. ScienceDaily: http://www.sciencedaily.com/releases/2012/... Citat: "... [b]Researchers have found that when the Iroko tree is grown in dry, acidic soil and treated with a combination of natural fungus and bacteria, not only does the tree flourish, it also produces the mineral limestone in the soil around its roots.[/b]

The Iroko tree makes a mineral by combining calcium from Earth with CO2 from the atmosphere. The bacteria then create the conditions under which this mineral turns into limestone. The discovery offers a novel way to lock carbon into the soil, keeping it out of the atmosphere. ..."

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten