CO2-lagring i Europa: Fra milliard-ambitioner til en myte i en ligkiste
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

CO2-lagring i Europa: Fra milliard-ambitioner til en myte i en ligkiste

Op til det storstilede klimatopmøde i København i 2009 havde teknologier til CO2-lagring politisk medvind i store dele af verden. EU lancerede ambitiøse støtteordninger med den erklærede forventning, at i 2015 ville EU have mindst 12 storskala-projekter med CO2-lagring.

Læs også: Udskældt klimateknologi vinder terræn i EU og FN

I dag er virkeligheden en helt anden for CO2 Capture and Storage, CCS, som er teknologiens internationale betegnelse.

EU's seneste forsøg på at evaluere det direktiv, der skulle regulere CCS i EU, må kommissionen erkende, at der 'stort set ikke har været noget at evaluere på'. I dag findes der nemlig kun to igangværende storskala-projekter i Europa, begge i Norge, og hele CCS-markedet i Europa er ekstremt usikkert.

»Næsten al CO2-lagring er sat på standby eller droppet på grund af den økonomiske krise og de meget lave kvotepriser på CO2,« siger forskning- og udviklingchef i Vattenfall Karl Bergmann.

Vattenfall: Teknologien virker

Vattenfall har også selv droppet alle projekter med CO2-lagring, selv om energiselskabet var meget aktiv på området for nogle år tilbage og havde planer om at bygge et anlæg i tilknytning til kulkraftværket Jänschwalde i det sydøstlige Brandenburg. Men den tyske regering implementerede et CCS-direktiv, der kun tillod CO2-lagring frem til 2016, så usikkerheden var for stor til, at Vattenfall turde investerer i teknologien. Nu har det svenske energiselskab sat værket til salg.

»Vi mener egentlig, at teknologien virker, og jeg håber heller ikke, at CO2-lagring helt dør ud i Europa, for vi mener, at det er en nødvendig del af klimaløsningen, når så stor del af verdens produktion stadig er baseret på kulafbrænding,« siger Karl Bergmann.

Også Dong Energy har helt droppet sine forsøg med CO2-lagring herhjemme.

Læs også: Interview med Dong-chef: Derfor dropper vi udvikling af CO2-lagring

Pengene og ambitionerne er forduftet

Det så ellers så lyst ud for CCS i 2009. EU-Parlamentet havde besluttet at støtte op til 12 demonstrationsprojekter inden 2015, det omfattende CCS-direktiv var på plads, og støtteprogrammerne EEPR (European Energy Programme for Recovery) og NER300 (New Entrants Reserve 300) var blevet etableret for at tilbyde omkring 70 milliarder danske kroner i støtte til storskala-projekter.

Men pengeposen var elastisk. Den skulle fyldes op af pengene fra CO2-kvoter, og da kvoteprisen begyndte at falde voldsomt, mistede investorerne udsigten til de forventede støttebeløb, og så skrumpede pengeposen sammen med fundamentet for CCS.

»En række projekter er blevet foreslået, og nogle er blevet godkendt til støtte fra kommissionen, men de fleste er enten ophørt eller er i store vanskeligheder,« skriver kommissionen i sin seneste statusrapport.

I øjeblikket er status følgende:
Norge står for Europas eneste to igangværende storskala-projekter. Fire andre er under planlægning, hvor det mest avancerede er Road-projektet i Holland. Storbritannien har de tre andre projekter, som er i planlægning, Peterhead, White Rose og Don Valley. De er sat til at starte i 2017.

I Holland deler man bekymringen over de forduftende CO2-lagringsvisioner, og landets sammenslutning af CCS-eksperter, der har samlet sig i forsknings- og udviklingsprogrammet Cato, skrev sådan i indledningen til køreplan for en CCS-udrulning i Holland:

'Udviklingen af CO2-fangst og -lagring stagnerer i Europa, også i Holland. Investorerne holder igen med pengene på grund af usikkerheder om langtidsperspektiverne for teknologien. Myndighederne er tilbageholdende med at skabe de rette betingelser for implementeringen af CCS, fordi de har tvivl omkring en række aspekter ved teknologien, inklusiv offentlig bekymring.'

CCS-folk ser mod Canada og Kina

Europa er ikke alene om at vende sig fra CCS-teknologien. Sidste år viste en rapport fra det globale CCS-institut, at antallet af projekter svinder hastigt ind på verdensplan. I 2012 fandtes der 75 projekter. Nu er kun 55 projekter tilbage.

I februar trak det amerikanske Energiministerium sig fra det prestigefyldte CO2-lagringsprojekt Futuregen efter investeringer på 6,5 milliarder kroner - et træk der blev set af flere forskere og miljøorganisationer som 'skriften på væggen' og 'endnu et søm i ligkisten til 'myten om den CO2-fri kulkraft'.

Læs også: CO2-lagring i en krisetid: Nu dropper USA sit prestigeprojekt

Men enkelte steder på kloden er der faktisk vækst i CCS-ambitionerne. Det første eksempel, som både Vattenfalls forskningschef Karl Bergmann og EU-kommissionens rapporter fremhæver, er det canadiske Boundary Dam, der renser 90 procent af CO2’en ud af røgen fra SaskPowers-blokken i det 110 MW store kraftværk via en post-combustion-proces. CO2'en sendes til oliefelter i den sydlige del af provinsen Saskatchewan for at øge olieudvindingen. Her tjener man på CO2 og vil sælge biprodukter som flyveaske, svovldioxid og NOx.

Læs også: Canada indvier verdens første kulkraftværk med CO2-rensning

Derudover er der projekter i gang i Lake Charles i Lousiana, to i Texas og et i Mississippi. Og endelig har Kina også gang i to projekter, Yanchang Integrated Carbon Capture and Storage Demonstration Project og Sinopec Qilu Petrochemical CCS Project, fremgår det af rapporterne fra EU-Kommissionen.

Emner : CO2-lagring
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

CCS er en narresut og har alle dage været det.

Det er kul-industriens spin-opfindelse der skulle forhindre, eller i det mindste forsinke at kul-afbrænding blev "offer" for CO2-restriktioner.

"Bare giv os nogle få år, så er vi den reneste energikilde"

Ha!

  • 26
  • 6

Endnu et eksempel på den lammelse der præger dele af Europas energipolitik, især Tysklands, hvor alting mødes af politisk ubeslutsomhed mens tingene udvikler sig andre steder i verden.

For energiforsyning i stor skalaer svært, de traditionelle teknologier fungerer, men er uglesete, afløsere og hjælpeteknologier kommer og går som vinden blæser, eller i takt med at de løber ind i problemer af teknisk, økonomisk eller politisk art.

  • 5
  • 6

CCS er en narresut og har alle dage været det.

Det er kul-industriens spin-opfindelse der skulle forhindre, eller i det mindste forsinke at kul-afbrænding blev "offer" for CO2-restriktioner.

"Bare giv os nogle få år, så er vi den reneste energikilde"

Ha!

Jamen sikken da en moden og velovervejet kommentar.
Men da enig så langt at CCS kun kunne være en mellemløsning.
Næste trin må være CCR

  • 7
  • 12

En dårlig ide bliver jo ikke mindre dum af at blive behandlet venligt ;-)

Man kan springe "TLA-fasen" helt over ved vælge den noget mere enkle løsning: Ikke at producere CO2; så skal man heller ikke "gøre noget ved det".

  • 9
  • 2

Det har det sikker været, men nu ser man det også som et teknologi som skal gerne videreudvikles / færdiggøres, fordi i forbindelse med biomasse er det en af de ganske få teknologier som kan frembringe negative CO2 emissioner - altså fungere som noget som kan skrubbe CO2 fra atmosfæren, i stedet for bare at forhindre at mere kommer til.

  • 4
  • 2

Jamen sikken da en moden og velovervejet kommentar.

Det er sandelig en moden og velovervejet kommentar.

Jeg har brugt en masse tid på at studere CCS og CCR lige siden det først blev foreslået og det er endnu aldrig lykkedes mig at finde noget som helst med noget kød på.

Før eller siden ramler du ind i de "uløste problemer" og ting der er "for further study" og opdager at det er "detaljer" som "Det udløser formodentlig jorskælv", "Vi ved ikke om det bliver dernede mere end et par år" og ikke mindst "Det er ca. 3-7 gange for dyrt med nutidens priser".

Altimens priserne på andre og langt mere bæredygtige energikilder rasler ned og gør kulkraft uden de 30-50% ekstra overhead som CCS/CCR i bedste fald kan komme ned på, til en dårlig forretning.

Dernæst tyder alt på at anlægsejerne har brugt mindst lige så mange, hvis ikke flere penge på "astroturf" kampagner og lobbyisme for "Clean Coal" som de har brugt på forskning og demonstrationsanlæg (der i stort omfang er betalt med skattepenge).

Alt i alt: CCS er en narresut der skulle presse citronen lidt ekstra, men ingen, mindst af alt anlægsejerne tror den mindste smule på teknologien.

  • 19
  • 6

Man kan springe "TLA-fasen" helt over ved vælge den noget mere enkle løsning: Ikke at producere CO2; så skal man heller ikke "gøre noget ved det".

Det er en lidt uhyggelig tanke i betragtning af at vores udåndingsluft indeholder ca. 4 % CO2.
Så vi skal huske på at CO2 er en naturligt forekommende gas i atmosfæren, og en afgørende del af biosfærens kredsløb. CO2 produceres f.eks. også ved nedbrydning af organisk materiale. Samtidig med at stort set alle planter optager CO2 ved fotosyntese.

CO2 er bare en lille del af kulstoffets kredsløb på jorden. Kulstof, CO2 og biologisk materiale indgår i et kompliceret kredsløb mellem atmosfæren, biosfæren (planter og dyr), landjorden (geosfæren) og oceanerne. Den menneskeskabte del af CO2 udgør stadig en meget lille del af dette kredsløb. Men vi skal være værdig opmærksomme på at denne del ikke vokser, så den rykker balancen i kredsløbet.

  • 3
  • 13

Det er kul-industriens spin-opfindelse der skulle forhindre, eller i det mindste forsinke at kul-afbrænding blev "offer" for CO2-restriktioner.

Virkeligheden er ikke helt så konspiratorisk. Jeg har selv arbejdet intensivt med CCS med et formål at reducere CO2 udslip - ikke at "holde en korrupt industri i live". Det var ud fra spørgsmålet: "Hvad kan jeg gøre for at afbøde klimaforandringer". Man må nu en gang bruge de kompetencer man har, samt gøre noget der, hvor man er. Så mere kynisk var det såmænd ikke.

Sidenhen har det firma jeg arbejdede for flyttet stort set alle sine investeringer over på havvindmøller. Og tjent mange flere (PSO) penge på det.

Det er mig en gåde, hvordan det kan være at CCS er blevet så dyrt, for de projekter man hører om er 3-10 gange så dyre som vores estimater. Jeg har mine teorier, men det kan være lige meget, for jeg tror efterhånden ikke meget på, at CCS kommer til at spille en stor rolle. Det er lidt ærgeligt, for her var en forureningfri metode til at producere 'deployable' strøm, som hverken har stråling (GISP!) eller fælder verdens skove. Men CCS har alle dage skulle have tilskud (ligesom VE) for at være rentabelt, og her har det haltet med den politiske vilje.

Det bliver nu nok solenergi, som kommer til at rulle hen over hele verden som en lavine. I en meget stor del af verden er solen yderst pålidelig, og PV producerer også strøm selvom der er let overskyet. PV behøver heller ikke et stærkt elnet for at fungere.

  • 12
  • 0

Det er sandelig en moden og velovervejet kommentar.

Jeg har brugt en masse tid på at studere CCS og CCR lige siden det først blev foreslået og det er endnu aldrig lykkedes mig at finde noget som helst med noget kød på.

Før eller siden ramler du ind i de "uløste problemer" og ting der er "for further study" og opdager at det er "detaljer" som "Det udløser formodentlig jorskælv", "Vi ved ikke om det bliver dernede mere end et par år" og ikke mindst "Det er ca. 3-7 gange for dyrt med nutidens priser".

Altimens priserne på andre og langt mere bæredygtige energikilder rasler ned og gør kulkraft uden de 30-50% ekstra overhead som CCS/CCR i bedste fald kan komme ned på, til en dårlig forretning.

@PHK
"Som man råber i skoven ..."
Men når du har brugt så meget tid på at studere CCS og CCR, så burde du vel også nævne at det ikke kun drejer sig om kul. Og så har du sikkert også mødt Henrik Wenzel fra SDU, og måske været på nogen af de samme møder som jeg.

http://www.danskenergi.dk/~/media/Uddannel...

  • 2
  • 0

Det er mig en gåde, hvordan det kan være at CCS er blevet så dyrt, for de projekter man hører om er 3-10 gange så dyre som vores estimater.

Processen med at isolere CO2 fra røggassen er indtil videre den helt store pengesluger.

Uanset hvor mange gange man har viftet med tryllestaven og sagt "NANO!" er der ikke sket et mirakel i den retning.

De mest lovende teknologier ser pt. ud til at være sekventielt at eliminere alle andre gasser fra røggassen og kalde resten for "CO2", frem for at slås med at de opløser og forurener membraner osv.

Rent kemiske metoder ser ud til at kræve rigtig mange råstoffer og producerer tilsvarende store mængder affald der skal deponeres at det er helt udelukket.

Og ja, jeg er sikker på at rigtig mange teknikere og forskere har gået på med krum hals og fuld seriøsitet, men beslutningstagerne har ikke.

  • 7
  • 1

Uanset hvor mange gange man har viftet med tryllestaven og sagt "NANO!" er der ikke sket et mirakel i den retning.

Det her med membraner og 'nano' er mest noget der er foregået i forskningskredse, og aldrig taget seriøst i industrien.

De mest lovende teknologier ser pt. ud til at være sekventielt at eliminere alle andre gasser fra røggassen og kalde resten for "CO2", frem for at slås med at de opløser og forurener membraner osv.

Det kaldes også 'oxy-combustion' og er den teknologi jeg primært har arbejdet med. Den har yderligere den fordel, at det faktisk er billigere pr. ton CO2 at fange 95-99% end at fange 90%. Det lyder paradoksalt, men skyldes at de 10% der ikke bliver fanget i første omgang forlader processen i en strøm med ca. 50% CO2 og et tryk på 15 bar. Derfor er denne CO2 meget let at fjerne. Hertil findes kommercielt tilgængelige membraner. (Hvorfor gør man så ikke bare det med almindelig røggas? Fordi det koster meget mere at komprimere så store mængder til 15 bar, og fordi der kun er 12-14% CO2 i kul-røggas). Det med at 'kalde resten for CO2' passer ikke helt, for paradoksalt nok, er der større krav til renheden af det CO2, som man vil presse ned i saltvandslag 2,5 km under havbunden end den røg, man har lov at lukke ud i hovedet på folk. Det er fordi, at nok det kommer under jorden, så er der tale om 'dumping'.

Dog ser 'kemisk brusebad' metoden (post combustion carbon capture / amine carbon capture) ud til at have mere momentum, mest fordi den kan 'klipses' bag på et eksisterende værk, og ikke griber ind i det eksisterende værks funktion.

Rent kemiske metoder ser ud til at kræve rigtig mange råstoffer og producerer tilsvarende store mængder affald der skal deponeres at det er helt udelukket.

Her går jeg ud fra at du refererer til ideer med at reagere røggassen med et mineral (millioner af tons om året!), som så bliver en ny bjergart bagefter, som skal læsse tilbage i det hul man lavede for at skaffe det oprindelige mineral. Denne type process har potentiale til at være mindre energikrævende på selve værket, men økonomisk og energiøkonomisk går det hele til i logistik. Så det tror jeg heller ikke på.

Det mest interessant jeg har arbejdet med har nok været kryogen carbon capture, hvor man køler røggassen ned til ca. -120°C (naturligvis genbruger man 'kuldeenergien', som ved pasteurisering af mælk), hvor ca. 90% af CO2'en 'de-sublimerer' direkte fra gas til tøris. Ved -130°C har man fanget 99% af CO2'en fra forbrændingen. Kommer man endnu længere ned, begynder man at fjerne CO2 fra den atmosfæriske luft, men energiomkostningerne stiger naturligvis eksponentielt. Kryogen carbon capture er nok længst fra kommercialisering, men har et stort potentiale, skulle CCS blive til noget. Men også her er det nok den teknologi, der først får momentum, der løber med det hele - uanset om det er den bedste (VHS/Betamax)

Man skal også huske, at SOx, NOx og Hg alle er stoffer, som gerne vil kondensere, og alle kendte CCS processer absorberer først disse forureningsstoffer før de begynder at spise CO2. Derfor er den residuale røgggas fra et kulfyret kraftværk meget ren.

Sidst skal man huske på, at der er ulemper ved alle former for energiproduktion, ikke mindst kul med CSS. Og kul med CCS kommer ikke til at redde verden, så langt er vi enige. Jeg mener dog som sagt det kunne have en rolle at spille, men ikke alle potentielt brugbare teknologier bliver til noget. Sådan er det i alle brancher.

  • 14
  • 0

"Det er en lidt uhyggelig tanke i betragtning af at vores udåndingsluft indeholder ca. 4 % CO2."

@Jacob:

Man skal skelne mellem fossilt og biologisk co2. Selv om det er kemisk det samme er det alligevel helt forskelligt. Biologisk co2 indgår i en kredsløbs proces og udånding af co2 ændrer ikke co2 balancen firdi den tilsvarende mængde optages i planter - i hvert fald i en biosfære i balance.

Fossilt CO2 indgår derimod ikke i en kredsløbsproces og udledning af fossilt CO2 betyder derfor ændring i co2 balancen dvs stigende co2 indhold i atmosfæren og havet. Du har ret i at den fossile co2 i mængde er ubetydelig i forhold til den samlede mængde, ikke desto mindre er den altså afgørende for co2 balancen.

Hvis man tager det i betragtning er der svært at se det uhyggelige i vores udåndingsluft

  • 12
  • 4

Hvis markedet skulle drive CCS teknologien frem kræver det at den kan levere til konkurrencedygtige priser i forhold til alm. kulkraft. Det betyder enten tilskud eller kulstof skat. Tilskud er urealistisk, hvorfor skulle man vælge at proppe enorme subsidier i CCS for at beskytte kul i forhold til andre teknologier - VE, akraft og andre fossil teknologier?

Kulstofskat er det mest sandsynlige til at sikre CCS en plads i konkurrencen med alm kulkraft. Kulstofskat er under alle omstændigheder uundgåelig. Problemer for CCS er at selv om det med passende høj kulstofskat kan udkonkurrere alm kulkraft - vil det sandsynligvis være for dyrt i forhold til VE og akraft - som jo heller ikke belastes synderligt af en kulstofskat. Så medmindre CCS kan tilbyde særlige gunstige egenskaber som f.eks back up til de andre - er det stadig en tvivlsom teknologi

CCS anvendt på forbrænding af biobrændsler har derimod den facilitet at den direkte reducerer atmosfærens CO2 indhold. Det kan måske en dag vise sig at være interessant nok til at kunne tiltrække investorer.

  • 7
  • 2

Uden kul som lokomotiv sker der absolut intet på den front.


Det virker rigtigt, for man hører ikke om processen til andet end kulkraft, selvom den lige såvel kunne bruges til gaskraft. Det må være et dilemma for grønne aktivister: Skal de gå ind for fjernelse af CO2 fra kraftværker, og skal de så pludselig acceptere fracking for at få "forureningen" gemt.
Det er pudsigt at ingen endnu har foreslået at bruge overskuds-el til processen, i stedet for blot at brænde mere kul af? Det vil godt nok virke lidt komisk, men det er sjældent en hindring, når det drejer sig om grønt og VE.
I samme boldgade befinder Audis el til gas værk sig, hvorfra får de den CO2 der indgår?

  • 1
  • 5

,,,eksempel på den lammelse der præger dele af Europas energipolitik..

Tjaah. Hvem siger at det er en lammelse. Det kunne jo også være et tegn på en gryende erkendelse af, at ikke alle "luftkasteller" er realisable i praksis.

Nu venter vi bare på vindmøllerne.

  • 2
  • 3

..var jo også et væsentligt tema, ved at pumpe CO2'en ned i oliefelterne og derved sænke olieviskositeten med større udbytte til følge.

I sin tid, da de "fossilt-givende" planter voksede i store mængder i form af kæmpebregner o.l., var CO2 indholdet i atmosfæren som bekendt mange gange større end nu - bl.a. derfor den enorme bioaktivitet. Simpel bondelogik giver formodning om, at afbrænding af de samme bio-mængder fører tilbage til det "oprindelige" CO2 indhold. - I princippet ret enkelt.

  • 4
  • 0

Det har det sikker været, men nu ser man det også som et teknologi som skal gerne videreudvikles / færdiggøres, fordi i forbindelse med biomasse er det en af de ganske få teknologier som kan frembringe negative CO2 emissioner - altså fungere som noget som kan skrubbe CO2 fra atmosfæren, i stedet for bare at forhindre at mere kommer til.

Netop, og meget tyder på at det faktisk er nødvendigt med negativ CO2-emissioner omkring århundredeskiftet, hvis man skal nå målet om maksimalt 2 grader stigning i den globale middeltemperatur. Det eneste alternativ til CCS + biomasse er en meget omfattende genskovning i en verden hvor stadigt flere mennesker skal brødfødes og hvor realistisk er det lige?

  • 1
  • 2

Det eneste alternativ til CCS + biomasse er en meget omfattende genskovning

Det er faktisk ikke korrekt.

Den absolut mest lovende CO2-sink er verdenshavene og i teorien er det nok at pulverisere en masse gamle biler og gødske havet i de rigtige områder for at få gang i produktionen af kalk-skaller.

Det er noget nemmere at gå til end CCS og skovrejsning, men stadig ikke konkurrencedygtigt med at holde op med at brænde fossile brænsler af.

  • 6
  • 5

Problemer for CCS er [økonomien]

Ud over økonomien er det et stort problem at der er geologiske problemer med CCS.

Det er rigeligt fastslået at "fracking" øger den seismiske aktivitet og der er ingen grund til at tro at CCS skulle reagere mindre problematisk.

De volumener der i givet fald ville blive tale om er væsentligt større end det nuværende omfang af injektion i forbindelse med fracking.

Derudover er der risikoen for "blow-out", den er ikke tilstede med "waste-water" fra fracking.

Så selv hvis det er en god forretning, er der intet der tyder på at det er en væsentlig bedre ide end at dumpe kemiaffaldet ved høfte 42.

  • 6
  • 6

Det er rigeligt fastslået at "fracking" øger den seismiske aktivitet og der er ingen grund til at tro at CCS skulle reagere mindre problematisk.

Det er rent faktisk ikke 'fracking' som sådan, der har øget den seismiske aktivitet. Det er injiceringen af affaldsvandet fra boreprocessen, sådan som man nu gør det 'over there', der er den skyldige:

http://www.usgs.gov/newsroom/article.asp?I...

Jeg vil derfor mene, at der ikke nødvendigvis følger 'øget seismisk aktivitet' med i kølvandet på CCS.

  • 2
  • 0

CCS er en narresut og har alle dage været det.

Det er kul-industriens spin-opfindelse der skulle forhindre, eller i det mindste forsinke at kul-afbrænding blev "offer" for CO2-restriktioner.

IPCC's forskning viser at CCS er af helt afgørende betydning for at holde temperaturstigningerne under 2 grader. Du er fra samme benægterkultur som Villum Christensen. Den eneste forskel er at du pynter dig med konspirationer, grøn selvfedme og et samfundsfinansieret solcelleanlæg. Et solcelleanlæg produceret med tvivlsom kemi der nu er spredt i Kinas natur (og mennesker).

  • 2
  • 3

Bare indkøb af kul er nu per produceret kWh elektricitet dyrere end der sælges kWh elektricitet fra de billigste vindmøller i USA.

https://www.eia.gov/tools/faqs/faq.cfm?id=...
https://www.quandl.com/collections/markets...

Skriften på væggen er at der ikke planlægges flere kulkraftværker i nordamerika nogensinde. http://www.sourcewatch.org/index.php/What_...

At de eksisterende kulkraftværker om få år udelukkende vil kunne producere når vinden ikke blæser og solen ikke skinner.

At højere kapacitetsfaktorer for vind- og solenergi samt udbygning af storage herunder Synfuel endeligt vil tage livet af det sidste kulkraftværk i nordamerika. http://www.sourcewatch.org/index.php/Exist...

Siemens ser det som et vilkår i branchen at priserne skal falde med 40% hvert ti år (langt mindre fald end i det seneste ti år). Holder den forventning stik, så er der grund til at forvente at det sidste kulkraftværk i USA lukker midt i næste ti år og sol- og vindenergi overtager de 40% af Nordamerikas elektricitetsproduktion som kul leverer.

Der er overhovedet ikke nogen marginer at give af for kulindustrien, der er stort set udryddet på børsen. http://www.reuters.com/article/2015/09/23/...

Prisen på kul skal meget længere ned for at kunne sælges og det er ikke muligt, da minerne heller ikke har det godt.

Fremtiden for kulindustrien globalt er døden og forhåbentligt meget hurtigt. CCS og CCR har aldrig været andet end kunstigt åndedræt. Krav om tilskud til kul for at fungere som backup runger stadigt højere og giver måske branchen lidt levetidsforlængelse, men døden er der uomgåeligt alligevel.

Til dem der evt. vil læse mere er her en fyldestgørende artikel http://www.powermag.com/ccs-development-th... på side tre bringer de nogle som sædvanligt forsludrede tal fra EIA som man ikke skal lade sig forstyrre af - og kommer på den baggrund med nogle misforståede konklusioner som Lars Andersen vil kunne lide.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten