CO2-lagring i en krisetid: Nu dropper USA sit prestigeprojekt

CO2-lagring i en krisetid: Nu dropper USA sit prestigeprojekt

Sådan skulle Futuregen-anlægget have set ud. Men nu har myndighedene trukket sig. (Illustration: DOE)

Lukningen af det storstilede amerikanske CCS-projekt Futuregen ligner et syvtommersøm i kisten for lagringsteknikker, der svinder ind på globalt plan.

Det amerikanske prestigeprojekt for CO2-lagring, Futuregen, der skulle tjene som foregangseksempel for CO2-fri kulkraftværker verden over, er nu endelig lagt i graven.

I over et årti har projektet været i gang, og de seneste år har værkets ejere kæmpet mod massive protester fra miljøorganisationer, der blandt andet har sat spørgsmålstegn ved værkets evner til at begrænse luftforureningen.

Nu meddeler det amerikanske Energiministerium, der havde investeret 6,5 milliarder kroner, at det trækker sig, fordi det er urealistisk at værket står færdig til den aftalte deadline i september 2015.

Miljøorganisationerne, med Friends of The Earth i spidsen, kalder beslutningen “endnu et søm i ligkisten med påskriften 'CO2-fri kulkraft myten'”, og talsmand Lukas Ross uddyber i Scientific American:

»Efter 10 år og millioner af spildte dollars annoncerede energiministeriet, hvad vi vidste hele tiden: kul har ingen plads i vores energi-fremtid,« siger han.

CCS-forsker: Skriften på væggen er tydelig

Flere eksperter og rapporter om CO2-lagring ser ud til at støtte - i hvert fald en del af - den påstand. Sidste år viste en rapport fra det globale CCS-institut, at antallet af CCS-projekter svandt hastigt ind på verdensplan. I 2012 fandtes der 75 projekter . Nu er der kun 55 projekter tilbage. Også Dong Energy har helt droppet deres forsøg med CO2-lagring herhjemme.

Læs også: Succes med CO2-fangst hos Dong - men efter lukketid

»Futuregen er en fodnote for mig….skriften på væggen er tydelig,« siger CCS-forsker Howard Herzog fra MIT i Cambrigde til Nature.

Startet ...droppet ...genstartet ...droppet
Futuregen er på mange måder et rigtigt skidt udstillingsvindue for amerikansk energipolitik. Projektet blev startet af George Bush tilbage i 2003 som et konkret bevis på, at USA selv ville tage ansvar for deres CO2-udledninger i stedet for at underskrive Kyoto-protokollen.

Læs også: Amerikansk milliard-projekt skal udvikle det CO2-fri kulkraftværk

Værket blev lanceret som forløberen for en ny generation af kulkraftværker, der sendte stort set al CO2 i undergrunden ved brug af forgasning af kul før forbrænding, såkaldt (Integrated Gasification Combined Cycle, IGCC).

Futuregens eget diagram over principperne i kraftværket.

Men i 2008 droppede Bush-administrationen projektet, der vurderede at stigende stålpriser og øgede lønninger havde hævet prisen alt for meget.

Læs også: Ny fiasko for CO2-lagring: USA dropper prestige-værk

Kun halvandet år efter genoplivede Obama så projektet under navnet Futuregen 2.0, men i en nedskaleret udgave, hvor et eksisterende 168 MW kulkraftværk i Meredosia i Illinois skulle udstyres med CCS-teknologien og sende 90 procent af udledningerne 1,2 kilometer ned i en saltholdig undergrund.

Læs også: Obama genopliver omstridt kulkraftværk med CO2-lagring

Uden statens 6,5 milliarder kroner er det nu spørgsmålet om Futuregens 20 private ejere vil forsøge at fortsætte projektet. Ejerne bidrager selv med mellem 2,1 og 3,2 milliarder kroner.

En af de store udfordringer for projekter som Futuregen er dog, at der mangler en forretningsplan for projektet, når planen blot er at smide den i jorden uden, at man har priser på udledningen af CO2.

Andre kraftværker har dog set en forretningside i at sælge CO2 til olievirksomheder, der pumper den ned i gamle oliebrønde for at presse større mængder ud. Det gør man blandt andet i Canada, men projekter er i gang flere steder verden over.

Kommentarer (3)

...med offentligt betalte 'red Verden' projekter. Energilagring, carbon storage, VE. Staten kan ikke redde Verden, højst bilde nogle tosser ind at hvis de stemmer på bestemte politikere, som så læsser skatteyderens penge på en gigantisk møgspreder, så kommer der ikke nogen 270m høj tsunami og spiser deres by.

  • 1
  • 10

"...med offentligt betalte 'red Verden' projekter. Energilagring, carbon storage, VE."

Gældende energi struktur er i ekstrem grad baseret på offentlig støtte. På verdensplan støttes med 550 mia dollars om året til subsidier og prisdumping for fossilindustrien.

Forureningen der følger af fossil afbrænding er en samfundsomkostning der stort set ikke er lagt på prisen af kul og olie. Den må samfundet selv æde.

Beskyttelse af ejendomsretten til de fossile brændsler leveres i form af militær tilstedeværelse i kritiske områder, eventuelt afholdelse af krige når det skønnes nødvendigt. Altsammen finansieret af skatteyderne og ikke reflekteret i markedsprisen på fossilerne.

En voldsom skæv vridning af markedet til fordel for fossilindustrien som blokerer eller vanskeliggør introduktion af mindre forurenende teknologier. Så du har ret. Stop vanviddet.

  • 4
  • 2

Kulkraft kan leveres på to måder:

  • uden CCS
  • med CCS

Hvis CO2, som i kulkraft uden CCS, vederlagsfrit kan dumpes i atmosfæren - som det har været skik siden kullene blev taget i brug og som det stadigt er normen - så er det naturligvis billigere end kulkraft med CCS.

Derfor kan man ikke - uanset man udvikler teknologien til det - forvente at kulkraft med CCS har nogen mulighed for at slå igennem på et frit marked sålænge man fastholder at det skal være er gratis for sælgerne af kulkraft at forurene.

Den afgørende betingelse for at kulkraft med CCS kan blive konkurrencedygtig er altså at forurening beskattes - at der lægges afgift på CO2 udledning. Skatten skal tilpasses således kulkraft med CCS ikke er dyrere på markedet end kulkraft uden CCS. Dette vil være logisk benchmark for etablering af en CO2 afgift i stedet for det nuværende håbløse Kyoto system. En sådan beskatning ville ikke blot være forudsætningen for CCS' kommercielle levedygtighed, men vil ligeledes fremme konkurrencesituationen for både VE og akraft - fordi ingen af disse teknologier ligeledes vil blive belastet med CO2 afgiften.

En sådan CO2 afgift skal være global for at sikre et lige marked. For at opnå det er det sikkert tilstrækkeligt at den bliver vedtaget af de store økonomier USA, EU, Kina og Japan hvorefter resten vil rette ind.

Kun fossilindustrien og den rige overklasse med stort energiforbrug vil relativt tabe på det. Men da det er dem der bestemmer alting er det selvfølgelig svært at være optimist med hensyn til en fredelig udvikling.

  • 3
  • 2