CO2-lagring i en krisetid: Nu dropper USA sit prestigeprojekt
Det amerikanske prestigeprojekt for CO2-lagring, Futuregen, der skulle tjene som foregangseksempel for CO2-fri kulkraftværker verden over, er nu endelig lagt i graven.
I over et årti har projektet været i gang, og de seneste år har værkets ejere kæmpet mod massive protester fra miljøorganisationer, der blandt andet har sat spørgsmålstegn ved værkets evner til at begrænse luftforureningen.
Nu meddeler det amerikanske Energiministerium, der havde investeret 6,5 milliarder kroner, at det trækker sig, fordi det er urealistisk at værket står færdig til den aftalte deadline i september 2015.
Miljøorganisationerne, med Friends of The Earth i spidsen, kalder beslutningen “endnu et søm i ligkisten med påskriften 'CO2-fri kulkraft myten'”, og talsmand Lukas Ross uddyber i Scientific American:
»Efter 10 år og millioner af spildte dollars annoncerede energiministeriet, hvad vi vidste hele tiden: kul har ingen plads i vores energi-fremtid,« siger han.
CCS-forsker: Skriften på væggen er tydelig
Flere eksperter og rapporter om CO2-lagring ser ud til at støtte - i hvert fald en del af - den påstand. Sidste år viste en rapport fra det globale CCS-institut, at antallet af CCS-projekter svandt hastigt ind på verdensplan. I 2012 fandtes der 75 projekter . Nu er der kun 55 projekter tilbage. Også Dong Energy har helt droppet deres forsøg med CO2-lagring herhjemme.
Læs også: Succes med CO2-fangst hos Dong - men efter lukketid
»Futuregen er en fodnote for mig….skriften på væggen er tydelig,« siger CCS-forsker Howard Herzog fra MIT i Cambrigde til Nature.
Startet ...droppet ...genstartet ...droppet
Futuregen er på mange måder et rigtigt skidt udstillingsvindue for amerikansk energipolitik. Projektet blev startet af George Bush tilbage i 2003 som et konkret bevis på, at USA selv ville tage ansvar for deres CO2-udledninger i stedet for at underskrive Kyoto-protokollen.
Læs også: Amerikansk milliard-projekt skal udvikle det CO2-fri kulkraftværk
Værket blev lanceret som forløberen for en ny generation af kulkraftværker, der sendte stort set al CO2 i undergrunden ved brug af forgasning af kul før forbrænding, såkaldt (Integrated Gasification Combined Cycle, IGCC).
Men i 2008 droppede Bush-administrationen projektet, der vurderede at stigende stålpriser og øgede lønninger havde hævet prisen alt for meget.
Læs også: Ny fiasko for CO2-lagring: USA dropper prestige-værk
Kun halvandet år efter genoplivede Obama så projektet under navnet Futuregen 2.0, men i en nedskaleret udgave, hvor et eksisterende 168 MW kulkraftværk i Meredosia i Illinois skulle udstyres med CCS-teknologien og sende 90 procent af udledningerne 1,2 kilometer ned i en saltholdig undergrund.
Læs også: Obama genopliver omstridt kulkraftværk med CO2-lagring
Uden statens 6,5 milliarder kroner er det nu spørgsmålet om Futuregens 20 private ejere vil forsøge at fortsætte projektet. Ejerne bidrager selv med mellem 2,1 og 3,2 milliarder kroner.
En af de store udfordringer for projekter som Futuregen er dog, at der mangler en forretningsplan for projektet, når planen blot er at smide den i jorden uden, at man har priser på udledningen af CO2.
Andre kraftværker har dog set en forretningside i at sælge CO2 til olievirksomheder, der pumper den ned i gamle oliebrønde for at presse større mængder ud. Det gør man blandt andet i Canada, men projekter er i gang flere steder verden over.
