fulgt op af tre vandmiljøplaner i 1987, 1998 og 2004, hvor der var særlig fokus på at reducere udledningerne af kvælstof fra landbruget og fosfor fra byernes spildevand som de store syndere.

som du skriver længere oppe:

"Jeg vil gerne igen minde om, at vores vands kvælstof-forurening stadigvæk foregår på trods af reduktioner af kvælstof."

Det peger sådan set på et alvorligt problem i tilgangen til kvælstofindholdet og udvaskning til vort vandmiljø. For store mia.-beløb har man lavet reguleringer, som ikke er i nærheden af den effekt, som blev påstået.

Enhver med interesse i vandmiljøet burde støtte ønsket om flere målinger, som kan skabe grundlag for at man kan finde nogle tiltag som faktisk virker.

Der har tidligere været artikler her på stedet, om antallet af målepunkter både i de indre farvande, og i vandløbene, og det står i skærende kontrast til de beløb, som er kastet efter vandmiljøplanerne.

Her er et højest relevant, frisk input fra "Økologisk Nu" vi kan lægge til vores filoseferen:

https://okonu.dk/mennesker-og-meninger/regenerativt-landbrug-kan-skaere-en-femtedel-af-jordbrugets-samlede-arlige-co-less-than-sub-greater-than-2-less-than-sub-greater-than-udledning

Skovrejsning har potentiale til lagring af mio CO2 tons. Folketinget vedtog for over 30år siden fremtidig 30% areal skov i Danmark, men indtil videre er der kun 17%! Staten bør snarest opkøbe lavvækst og uegnede landbrugsarealer og rejse skov, så biodiversitet også fremmes inden 2030.

Målsætningen om skovrejsning på ialt 30% i Danmark inden 2030 kan opfyldes, hvis staten køber arealer. Her beregnes de manglende arealer på 13% af Danmarks areal på 44.000km2: Manglende skovrejsning areal: 44.000km2 x 13% = 5.720km2.

Hvis der regnes med CO2 lagring i skov på 10tons pr ha årlig kan CO2 lagring beregnes til (100ha = 1km2): 10tons x 100 x 5.720km2 = 5.7 mio tons CO2 lagring pr år

Hvis arealpris sættes til 150.000kr pr ha kan beregnes pris pr km2: 150.000ha x 100 = 15mio kr Kostpris for 5.720km2 beregnes til: 15mio kr x 5.720km2 = 79 millard kr.

Hvis areal opkøb til den resterende skovrejsning på 13% fordeles over 8år til 2030 giver det et årlig beløb på 10millard kr. Og CO2 lagring på over 5mio tons efter 2030.

CO2-fangst og -lagring i undergrunden – også kendt som Carbon Capture and Storage (CCS) bør udføres som CCU, så fremtidig CO2 fra lagring igen kan pumpes op fra undergrunden. Herved kan CO2 sammen med brint igen udnyttes til PtX , som for eksempel metanol brændstof.

Det er da korekt at dansk landbrug flytter sig, men det gør de sandelig også i andre lande, I USA f.x. var der en kunde som stærkt overvejede at få os til at levere sådan et nymedens biogasanlæg, ikke af hensyn til energiproduktion eller andre ligegyldigheder, men fordi han havde været tvunget til at lave ny vandforsyning idet de udtjente malkekøer som han skød og gravede ned havde forurenet den gamle.

https://www.travelks.com/listing/cattle-%26-feedlot-overlook/14698/

Dyrevelfærd på helt andre niveauer i USA

https://www.youtube.com/watch?v=gi1zE1tJjsg&ab_channel=FreshAirFarmer

Skygge ? Gyllebehandling ??

Og den helt sjovehttps://www.youtube.com/watch?v=1-lBFCvkDq4&ab_channel=KaranBeef

Vi forstår, at landbruget ikke flytter sig en tomme, før resten at Danmark har gjort sit yderste for at holde sin sti ren. Hvad forsvarer du egentligt landbruget med?

Det spørger Carsten Troelsgaard og linker til en længere redegørelse fra Gylle-Kjeld Hansen.

Carsten Troelsgaard. Det er jo rent sludder, du her fremfører.

Dansk landbrug har bevæget sig og bevæger sig hele tiden.

Jeg er overbevist om, at dansk landbrug og den danske landbrugssektor er meget langt foran de fleste andre landbrugslande på kloden og er det innovationscenter og værksted, der om nogen kan bidrage til klimakrisens løsning. Det er der dyb respekt for i andre landbrugslande.

Når der er eksporteret mange danske avlsgrise til mange lande inkl. Kina og USA, så skyldes det jo, at de danske grise har genetiske anlæg for en stor og effektiv produktion, hvor der år for år er mere kød og mindre fedt på de danske grise og hvor deres foderforbrug pr. kg tilvækst er blevet stadig mindre. Dermed er forureningen fra produktionen også blevet mindre og mindre.

Gyllen, der føres til markerne udnyttes også stadig bedre i afgrøderne, fordi teknologien til spredning er blevet langt, langt bedre.

Udledning af CO2 og anden forurening burde vel snarere betragtes globalt eller regionalt end afgrænset til vores lille smørhul af et samfund.

Carsten Troelsgaard, kan du fortælle mig, hvor i verden man er mere effektive til at producere fødevarer, end vi er her i landet.

Re Varmen kommer fra #6

Hvis man lagrer CO2 i form af CO2 har man jo ikke gjort bod på den "dumhed" vi har behgået imod klimaet. Hvis man lader planter indfange CO2 og så "nøjes " med at gemme kullet har vi jo reelt brugt solenergi til at transportere den kul og olie vi har gravet op tilbage hvor det kom fra, når man så i tilgift får energi tilovers, så syntes jeg det er langt den bedste metode.

Hvis vi bare brændte kullet ville vi ikke opnå en god forbedrret produktionsevne i landbrugsjorden, ingen forbedret evne i jorden til at holde på næringsstoffer.

Man må på fornuftig vis se på alle følgevirkninger af de valg og handlinger vi foretager, ikke snævert optimere en enkelt parameter.

Samtidig med at et tons kulstof lagret på den måde har lagret 3,6 tons CO2 har det frigivet 2,6 tons ilt til atmosfæren, ilt som vi har bundet ved at afbrænde kullet i første omgang. om det afbrændte kul så er brændt i form af kul olie benzin eller gas er ret uinteressant.

Poul Vejby-Sørensen skriver: "Du er formentlig bekendt med, at fosforudledninger fra kloaksystemer er roden til eutrofiering og iltsvind."

Nej, det er jeg ikke. Jeg hører kun fra landmænd (og dig) at det er problemet.

her er nogle klip der ikke bekræfter det:

https://denstoredanske.lex.dk/havforurening

fulgt op af tre vandmiljøplaner i 1987, 1998 og 2004, hvor der var særlig fokus på at reducere udledningerne af kvælstof fra landbruget og fosfor fra byernes spildevand som de store syndere.

Overordnet er tilførslerne af kvælstof fra landjorden til havet reduceret med mere end 50 procent siden midten af 1980’erne og udgør i dag ca. 55.000 tons kvælstof per år. På samme måde er fosfortilførslerne til havet reduceret med mere end 90 procent siden begyndelsen af 1990’erne og udgør i dag 2400 tons fosfor per år.

...

https://en.wikipedia.org/wiki/Eutrophication:

Eutrophication can affect freshwater or salt water systems. [ .. ] In coastal waters on the other hand, the main contributing nutrient is more likely to be nitrogen, or nitrogen and phosphorus together. This depends on the location and other factors.[4][5]

...

Publikation: Eutrophication: A new wine in an old bottle?

Diffuse nitrogen and phosphorus losses are now the main drivers of this new wave of eutrophication.

The contribution of agriculture to these outputs has increased from 20% to 50% for nitrogen, and from 35% to 55% for phosphorus (Beusen et al., 2016). In industrial countries, agricultural sources are now dominant, higher for nitrogen than for phosphorus (Dupas et al., 2015, Garnier et al., 2015).

...

Novana 2020https://dce2.au.dk/pub/SR475.pdf:

Molforholdet mellem DIN og DIP har igennem perioden ligget omkring, om end hovedsageligt under, Redfields forhold. DIN/DIP forholdet i 2020 (12,3) var gennemsnitlig for perioden siden 1989.

Generelt har algevæksten været faldende siden 1980, hvilket skyldes de reducerede tilførsler af især fosfor, men også at kvælstoftilførslerne blev ca. halveret fra 1994 til 2011. Det sidste årti er faldet i algevæksten stoppet og afløst af en tendens til stigning fra 2010 og frem. I denne periode har kvælstoftilførslen i algernes vækstsæson været stigende, hvilket kan forklare den ændrede algevækst.

...

du skriver: "Hvis du derimod diskuterer vandmiljø ... "

Altså, du vil vælte kvælstof ud på marken for at løse klima-problemet. Det bør stå klart for dig nu, hvorfor det er en dårlig ide. ...

Du skriver: [om spildevandsproblemet & overflow] Og Miljøstyrelsens statistik for overløb er aldeles utroværdig, hvilket er dokumenteret utallige gange.

Og det har du fra .. ?

...

Om problemet med at holde på næringsstofferne:

https://www.sciencedirect.com/topics/agricultural-and-biological-sciences/humus

Humus and partly decomposed soil organic matter can also greatly increase the water- and nutrient-holding capacities of sandy soils.

Skovrejsning har potentiale til lagring af mio CO2 tons. Folketinget vedtog for over 30år siden fremtidig 30% areal skov i Danmark, men indtil videre er der kun 17% skov! Staten bør snarest opkøbe lavvækst og uegnede landbrugsarealer og rejse ialt 30% skov, så biodiversitet også fremmes inden 2030.

100 ha (hektar) svarer til 1 km2 (kvadratkilometer). Hvis der opkøbes 1.000 km2 svarer det til vedtaget 100.000 ha lavbundsjorde til CO2 fangst. Hvis pris 150.000 kr pr ha og 1.000 km2 giver det pris på: 100.000 ha x 150.000 kr = 15 milliard kr.

DK areal på 44.000 km2 og 13% resterende skovrejsning til ialt 30% giver et areal på: 44.000 km2 x 13% = 5.720 km2. Altså ialt pris på 5.720 km2 giver: 5.270 km2 x 15 mio kr = 79 milliard kr,

Skovrejsning inden 2030 til ialt 30% af Danmark areal vil altså være mulig for 10 milliard kr om året. Og det burde være realistisk, da der i befolkningen er et stort ønske om forøget biodiversitet, vild skov og CO2 lagring.

CO2-fangst og -lagring i undergrunden – også kendt som Carbon Capture and Storage (CCS) bør udføres CCU, så fremtidig CO2 fra lagring igen kan pumpes op fra undergrunden. Så CO2 sammen med brint igen kan udnyttes til PtX brændstoffer..

1. Du skriver, at "der er ingen grund til at tro, at yderligere kvælstof-tilførsel ikke vil føre til forværring for vand-miljøet". Er det overhovedet klima, du diskuterer? Hvis du derimod diskuterer vandmiljø, så bør du starte med at rydde op i de enorme spildevandsudledninger, der - ofte helt uregistreret - løber ud i vort kystnære vandmiljø og skaber problemer i fjordene. Du er formentlig bekendt med, at fosforudledninger fra kloaksystemer er roden til eutrofiering og iltsvind. Det er dybt kritisabelt, at hverken Miljøministeriet eller dets rådgivere har påpeget spildevandsproblemet tydeligere over for polttikerne, men ladet stå til årti efter årti. Og Miljøstyrelsens statistik for overløb er aldeles utroværdig, hvilket er dokumenteret utallige gange. Man kan jo ikke vide, hvad der løber ud, når man ikke måler det. Og det har været billigst for kommunerne at "glemme" at meddele om de tusindvis af overløb, der er hovedproblemet i vandmiljøet. Eutrofieringsproblemer findes ALTID i forbindelse med dårligt rensede udledninger fra kloaksystemer! Det er jo undersøgt over hele verden.

2. Så skriver du: "Lige nu, med det lave C-indhold i jorden, er det et cirkulært problem .. manglen gør, at jorden har svært ved at holde på den kvælstof der bliver tilført". Jeg synes ikke, jeg finder noget solidt budskab i den formulering.

3. Endelig skriver du fejlagtigt: "... anerkender du alligevel ikke, at halmen med fordel kunne blive på marken". Jo, jeg anerkender selvfølgelig, at halmen med fordel kan blive på marken. Det er faktisk en forudsætning, hvilket også fremgår af artiklen, du henviser til.

Gunner Buck skriver "Dermed fastslår Carsten Troelsgaard, at hele vandforureningen er dansk landbrugs skyld."

Problemet med overløb er, at centrale bydele skal graves op for at få ordnet ledningsnettet. Det foregår, men det er et meget stort arbejde med meget lidt gevinst.

https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2020/jun/forstaa-overloeb-hvorfor-er-der-spildevand-vandmiljoeet/

Overløb fra fælleskloakerede anlæg: 4%

Hullet i Mariager fjord er et problem. Det vil uværligt være et sted at organisk materiale vil akkumulere og være en kilde til ilt-reduktioner - osse før Spritfabrikkerne afleverede deres. Det kan være ét af de steder vi må leve med, hvis ikke vi aktivt vil lave en iltning af vandet [ved fx cirkulering af overfladevand til bunden, hvis overflade ilt-potentialet kan bære det].

Tilstrømningen af næringstoffer fra Østersøen og Jyllandsstrømmen ligger udenfor vores rækkevidde .. Eftersom det er et åg vi må bære finder du det altså i orden, at det ikke skal få en indflydelse på, hvor mange grise vi kan bære.

Vi forstår, at landbruget ikke flytter sig en tomme, før resten at Danmark har gjort sit yderste for at holde sin sti ren. Hvad forsvarer du egentligt landbruget med?

https://gylle.dk/fremtidens-landbrug-skal-levere-langt-mere-end-billigt-flaesk/

Det kan tilsyneladende hverken være arbejdspladserne, pengene, grundvandet, havene eller de nye zoonoser.

Poul Vejby-Sørensen, der er ingen grund til at tro, at yderligere kvælstof-tilførsel ikke vil føre til forværring for vand-miljøet. Lige nu, med det lave C-indhold i jorden, er det et cirkulært problem .. manglen gør, at jorden har svært ved at holde på den kvælstof der bliver tilført.

Og, selv om dit link skriver det "improving recycling of organic materials", anerkender du alligevel ikke, at halmen med fordel kunne blive på marken. Yderligere må det være aktuelt for dansk område: "Options for reducing C emissions from drained cultivated organic soils are limited when used as cropland."

Artiklen du citerer forholder sig ikke til 'side-gevinsten'

Dagens kvælstof-status:

https://www.information.dk/moti/2022/09/saadan-endte-offentligheden-faa-misvisende-oplysninger-kvaelstof?lst_frnt

Carsten Troelsgaard skriver: ”Jeg vil gerne igen minde om, at vores vands kvælstof-forurening stadigvæk foregår på trods af reduktioner af kvælstof. Hvorfor skulle Europas mindste land med Europas fleste grise ikke give problemer?”

Dermed fastslår Carsten Troelsgaard, at hele vandforureningen er dansk landbrugs skyld.

Men du glemmer åbenlyst, at der angiveligt hvert år skylles op mod 40 milliarder liter urenset spildevand ud i vandløb, fjorde og have fra de danske kloaker via overløb. Der er således masser af human gylle, der også forurener.

Du glemmer også fortidens synder. Jeg hørte nylig, at der ligger 15 m slam på bunden af den dybe del af Mariager Fjord, der hvert år markerer sig som et område med iltsvind. Det slam stammer blandt andet fra, at toiletspildevand blev ledt direkte ud i fjorden, indtil man fik rensningsanlæg. Dertil kommer, at omkring 1970 udledte De Danske Spritfabrikkers fabrik i Hobro årligt 120.000 personækvivalenter a 21,9 kg B15 - altså organisk stof i urenset spildevand fra spritproduktionen. Det svarer til udledningen fra en by på 120.000 indbyggere direkte ud i fjorden. Jeg vëd ikke, hvor mange år denne enorme udledning skete.

Du glemmer desuden, at meget store mængder af næringsstoffer mm skylles ud i Østersøen og op i danske farvande fra østeuropæiske lande, og at der tilsvarende kommer store mængder fra vesteuropæiske floder med Jyllandsstrømmen ind i Skagerak og Kattegat.

Carsten Troelsgaard, Jeg forstår ikke, hvad du mener med dette: " .. men jeg tror ikke, at manglen på kulstof opstår før afgrøden/halmen bliver taget af marken. Halmen bliver ikke til en fast pulje i jorden, men i natur-miljøet bliver den jo osse opfrisket hvert efterår. Reduktionen af kulstof i jorden ligger på 50-75% for hele Europa."

Sagen er, at planterester (herunder rødder) indgår i jordens kulstofpulje i rene planteavlsbedrifter, og husdyrgødning indgår i husdyrbedrifter:

Men her er litteraturhenvisning og abstract for videre studie: Acta Agriculturae Scand Section A, 2012 Vol. 62, No. 4, 181?198. Strategies for carbon sequestration in agricultural soils in northern Europe T. Kätterer1, M. A. Bolinder2, K. Berglund1 & H. Kirchmann1 1Department of Soil and Environment, Swedish University of Agricultural Sciences, Uppsala, Sweden, and 2Department of Soils and Agrifood Engineering, Universite ́ Laval, Quebec, Canada Abstract We present new and synthesize published results from long-term field studies exploring management options for carbon sequestration in cropland and grassland. Agricultural practices were evaluated within the framework set by global food demand and limited area available for agricultural production. Among options for higher C sequestration, we found minimizing the time with bare soil, improving recycling of organic materials and increasing yields through N fertilization to be efficient. Indeed, our results suggest that C stocks can increase with 1?2 kg C for each kg of mineral N fertilizer applied. Possibilities to decrease C emissions by reduced tillage were found to be limited under Nordic conditions. Options for reducing C emissions from drained cultivated organic soils are limited when used as cropland. Extensive production leads to lower soil C stocks and requires more land. Increasing photosynthesis at the global scale by intensification of crop production was found to be the most effective mitigation option and is a prerequisite for preventing further areal expansion of agriculture.

Afgrødernes mangeårige politisk bestemte underforsyning med kvælstof har kostet dyrt i CO2-regnskabet: Danmark har udledt i størrelsesordenen ekstra 10 mio. tons CO2 til atmosfæren på grund af afgrødernes kvælstofmangel. Det hænger sammen med, at planterne ”udpiner” jordbunden, når der er underskud af næring. Det sker gennem mineralisering af den organiske humuspulje.

Det du skriver, Poul Vejby-Sørensen, giver ikke mening. Du må understøtte din påstand med externe kilder. Ja, mindre udviklet kulstof/afgrøde med mindre kvælstof .. men jeg tror ikke, at manglen på kulstof opstår før afgrøden/halmen bliver taget af marken. Halmen bliver ikke til en fast pulje i jorden, men i natur-miljøet bliver den jo osse opfrisket hvert efterår. Reduktionen af kulstof i jorden ligger på 50-75% for hele Europa. Det løser ikke klima-problemet at få det tilbage, men som Gunner Buck skriver vil det osse revitaliserer jorden (holde på vand og næringssalte, incl kvælstof, bedre udnyttelse af fosfor). Man skal ud i yderligheder (regenerativt farming) for at finde den praxis som bruges i almindeligt havebrug .. altså simpel kompostering. Jeg har det tungt med pyrolysering .. det er en slags omfattende teknisk løsning på et problem med at fjerne gylle .. men jeg har ikke sat mig tilstrækkeligt ind i metoden. Jeg vil gerne igen minde om, at vores vands kvælstof-forurening stadigvæk foregår på trods af reduktioner af kvælstof. Hvorfor skulle Europas mindste land med Europas fleste grise ikke give problemer?

Om træer til at løse problemet, og vores regerings tilsyneladende handlekraft med lavbundsjordene: læs seneste udgave på gylle.dk.

https://gylle.dk/landbruget-har-stadig-lang-vej-til-klimagevinst/

Igen. Vi skal bare gøre det .. og det sker ikke.

"Klimarådet vurderer i sin ­seneste statusrapport skovrejsning som en moden ‘teknologi’ med et potentiale til at lagre i gennemsnit 10 ton CO2e årligt per hektar i løbet af de første 100 år af skovens levetid. Mindre optag i starten – biologisk lagring i træer tager tid – og igen aftagende optag på langt sigt."

10 t CO2/ha svarer til 1kg/m2, årligt og over en 100 årig periode. Hvad skal vi så gøre derefter, rejse ny skov igen og igen? Hvis vi tager tilvæksten ud af skoven bliver den i sidste ende brændt/formuldet uden nettoeffekt, medmindre vi putter tilvæksten ned i store huller i Jorden.

Det giver nogle skægge regnskaber hvis tilvæksten eksporteres. Landet der har tilvæksten må ikke trække denne CO2 ud, fordi landet der brænder den af ikke lægger den til.

Årligt 1kg CO2/m2 er egenlig ikke meget. Møller kan årligt levere 40kWh/m2 svarende til ca 10kg brænde, og den CO2 der spares ved mindre fossil afbrænding er mange gange større end det skoven optager. Vi bør altså rejse møller i stedet for skov. Det ser ikke så godt ud, men hvad gør man ikke for klimakampen, når vi nu behøver energi.

RE: varmen kommer fra #6

Selvfølgelig kan man brænde den tiloversblevne C af og dermed få mre energi ud af den tilrådighed værende biomasse.

Hvis man vælger det vil en del næringssate selvfølgelig stadig være i askeresten, man må dog forvente at eksempelvid den kostbare P går op i røg.

Rent komercielt er værdien af den producerede biokul langt højere ved brug som jordforbedring end som energikilde. Biokullet virker som aktivt kul. det betyder at det hjælper med at holde på alle (formodentlig der kunne måske tænkes noget som ikke vil i nærheden af kul) jordens næringsstoffer, biokullet hjælper altså til at nedbringe udvaskning og gødningsbehov, nedbragt gødningsbehov er også en reduktion af energibehovet.

På længere sigt må det vel være planen at få indfanget al den C vi har gravet /pumpet op af klodens lagre, og ledt ud i atmosfæren i form af CO2, og få den tilbage i jorden. Når det nu kan gøres med pænt overskud af energi, og med forbedring af den jord som leverer vores mad, blot ved at være lidt smart og bruge solens energi og planternes grønkorn. Hva venter vi på?

Afgrødernes mangeårige politisk bestemte underforsyning med kvælstof har kostet dyrt i CO2-regnskabet: Danmark har udledt i størrelsesordenen ekstra 10 mio. tons CO2 til atmosfæren på grund af afgrødernes kvælstofmangel. Det hænger sammen med, at planterne ”udpiner” jordbunden, når der er underskud af næring. Det sker gennem mineralisering af den organiske humuspulje. Så de kvælstofnormer, som ”eksperterne” har rådgivet politikerne til at indføre af hensyn til vandmiljøet, har altså ikke kun kostet 100 mia. kroner på samfundsregnskabet. De har også kostet 10 mio. tons CO2-e på klimaregnskabet. Men ifølge Miljøministeriets tilstandsrapporter har de ikke gavnet vandmiljøet. Klimarådet omtaler udledning af klimagas, hvorimod jordbrugets helt unikke evne til at binde CO2 i jordbunden forbigås i tavshed. Det er imidlertid en kendsgerning, at langvarige analyser i Sydsverige under forhold, der matcher de danske, viser, at der gennem fotosyntesen bindes op til 1,7 kg kulstof (C) for hvert kg kvælstof (N), der tilføres landbrugsafgrøderne i kunstgødning. En forsigtig kalkulation med en respons på 1 kg C (svarende til 3 - 4 kg CO2) pr. kg tilført N i kunstgødning betyder, at kvælstofnormerne siden deres indførelse i 1998 har medført den nævnte ekstra belastning af klimaregnskabet på omkring 10 mio. tons CO2-e.

I det her tilfælde er målet at kunne deponere noget carbon. Men når nu man står med det fineste carbon i hånden, er det så ikke bedre at lade det erstatte noget af det fossile carbon vi går og graver op? Og hvis vi er ude i den slags, er det måske ofte lige så smart bare at brænde træet direkte?

Det vil være oplagt, om Ingeniøren sætter fokus på, at humus i markjorden vil kunne binde store mængder kuldioxid. Læs meget mere her om i kronikken ”Fra skurk til klimahelt”.

I foranstående artikel nævnes biologisk lagring som den femte bedst egnede metode til at ”skaffe indfanget kuldioxid af vejen”.

Her peges især på skovene. Men landbrugsjord i Danmark og andre lande kan i høj grad være med til at løse problemer med for meget kuldioxid.

Afgrøderne på markerne skal dog gødskes ordentligt, så man både får større udbytter og større mængder humus i markjorden.

Det vil både kunne modvirke manglen på fødevarer og binde langt mere kuldioxid.

I landbrugslandet Danmark er vi jo gået den modsatte vej, fordi politikerne i mange har begrænset mulighederne for at bruge den mængde gødning, afgrøderne burde have haft. Derfor har afgrøderne hentet næring i humus, som så er reduceret i mængde.

Øget mængde af humus vil sikre både bedre vandoptagelse og større binding af CO2 i jorden.

Læs meget mere herom på forsiden og på siderne 11-12 i Grovvarenyt 43-2018. Se:

https://grovvarenyt.dk/files/Grovvarenyt_4...

I kronikken ”Fra skurk til klimahelt” - på de to sider skriver planterådgiver Vagn Lundsteen, Agrobalance – nu AgroPRO, bl.a.:

I landbruget glæder vi os til at fjerne os fra rollen som klimaskurke.

Vi kan løse hele klimaudfordringen for en brøkdel af prisen i forhold til alternativer. Tilmed øge jordens vitalitet, afgrødernes kvalitet og mængden.

Derved kan landbrugsarealet reduceres, så der kan blive mere plads til skov, natur og miljø. Landbruget er ikke en del af klimaudfordringen - landbruget er en del af klimaløsningen. (citat slut).

Jeg mener, at flere danske jordbrugsforskere gennem årene har peget på tilsvarende - bl.a. på de årlige Plantekongresser i Herning.

Med de bedste hilsner

Gunner Buck redaktør, cand. agro.

Det er en fin forklaring, Carsten.

Pyrolysevarmen kan man lave med den gas man producerer, hvis man er interesseret i fast carbon som produkt.

Eller man kan lave pyrolysevarmen med det producerede carbon, hvis man er mere intereseret i gassen, f.eks til fremdrift af et automobil under en krigslignende tidsperiode.

I det her tilfælde er målet at kunne deponere noget carbon. Men når nu man står med det fineste carbon i hånden, er det så ikke bedre at lade det erstatte noget af det fossile carbon vi går og graver op? Og hvis vi er ude i den slags, er det måske ofte lige så smart bare at brænde træet direkte?

Jeg siger ikke, at vi ikke skal indfange CO2. Men arbejde med indfangning og lagring af CO2 må vægte tungere end "indfagning" a C. Eller hvad?

Hvorfor alt det selvpineri, når vi i stedet kunne bygge atomkraftværker?

Ja, man skulle nødigt kaste sig ud i uigennemtænkt handling bare fordi man har travlt.

Alt den rå bio-gas (fra forgasning til fossil) har nødigt at få frasorteret ~15% CO2. Sådan har det været fra første gasboring satte igang. Mange år senere fik Norge en idé at returnere det til brønden. Og mange år senere igen sidder vi nu og spekulerer over, hvad vi skal gøre.

Der kan ikke være tvivl om, at vi er vores egne værste fjender.

Varmen kommer fra den gas vi producerer når vi opvarmer biomassen.

Biomassen består at meget lange molekyler af C H og O samt en række næringssalte hvoraf fosfor er en af de mest interessante, den vil blive en knap resource i mange lande - dog ikke i Danmark.

Når vi opvarmer biomassen Spalter vi molekylerne i plantedelene.

Opvarmningen kan enten ske i et iltfrit område, (det er det vi gør) eller i et iltholdigt område (den traditionelle og den som lærebøgerne primært beskæftiger sig med, eksempelvis gengasgeneratorer fra 2 verdenskrig)

de spaltede molekyler bliver til andre molekyler som frit brint metan propan butan og CO alt sammen noget vi brænder af i et generatoranlæg eller til opvarmning, en lille del af gassen 15-20% bruges til opvarmning af reaktoren hvor forgasningen sker.

Da indholdet af C og H samt Cog O ikke går op bliver der en ret stor rest af C tilbage, Hvis ikke lader dennne C rest blive brændt af får den intet O og derfor kan den ikke danne CO2 hvert tons C rest modsvarer 3,6 tons indfanget CO2

Det er jo en CO2 fangst som er sket med et pænt energioverskud, og når det gøres i iltfrit område kan man bevare næringssalte og fosforen ligger klar til næste års afgrøde.

Lang forklaring, håber den er letforståelig også for ikke fagfolk.

I teorien er det jo muligt af købe grøn strøm, i praksis noget andet.

Mht pyrolyse, hvor kommer varmen fra, uden at det i sig selv laver CO2?