CO2 kan klemme 50 procent mere olie ud af Nordsøen

CO2 kan øge olieudvindingsgraden med mindst 50 procent i danske kalkfelter i Nordsøen. Det er et af resultaterne fra et forskningsprojekt, der netop nu bliver offentliggjort på DTU.

I dag kan man kun hente 30 procent af den olie, som man vurderer findes i oliefelterne i Nordsøen. Og det er endda efter, at man har pumpet havvand ned for at presse mere olie op.

Derfor skulle et forskningsprojekt fra DTU, Geo og Geus og Dong Energy, med støtte fra Højteknologifonden, undersøge, om man ved hjælp af CO2 kan udvinde mere olie.

»Det er det mest omfattende studie af CO2-injektion i kalk, der er foretaget,« siger professor Erling Stenby fra DTU, der har været en af koordinatorerne på forskningsprojektet.

Om de samfundsmæssige perspektiver siger han:

»En procent af olien i felterne svarer til 50 milliarder danske kroner. Så hvis man øger udvindingen fra 30 til 45 procent, er det sådan set rigtig mange milliarder«.

At pumpe CO2 ned i oliefelter er allerede en kendt metode, der bliver brugt i lande som USA, Ungarn og Canada. Men metoden er aldrig brugt i oliefelter offshore, og det er der flere årsager til.

Der har manglet viden på området, og derfor har der været for mange usikkerheder. Blandt andet har man troet, at udvindelsesgraden ikke ville stige særlig meget, og da hele processen vil være meget dyr, har man ikke troet, at det kunne svare sig økonomisk. Samtidig skal man tage højde for forskellige slags olier og bjergarter, der reagerer forskelligt på CO2. For eksempel troede man, at CO2 ville opløse noget af kalken i undergrunden.

CO2 svækker ikke kalken

Det grundlæggende problem ved olieudvinding i Danmark er, at olien befinder sig i et tæt kalklag. Denne kalk er, ligesom almindeligt skrivekridt, fyldt med bittesmå huller. En stor mængde olie gemmer sig i disse hulninger. Derfor har man håbet på, at CO2'en vil gå ind og ændre oliens viskositet, så den bliver mere letflydende.

Forsøgene er blevet udført på både DTU og Geus, og kernerne der er brugt i forsøgene, er blevet hentet op fra en af Dong Energys oliefelter. Det samme er olien. Samtidig er prøverne holdt under tryk for at fastfolde temperaturen på 115 grader Celcius og trykket på 385 bar, som der er i oliefelterne. Før CO2'en blev ført ned i kernerne, havde man først brugt havvand, ligesom man ville gøre ude i felterne.

Uafhængigt af hinanden kom DTU og Geus frem til samme resultat: CO2'en svækker ikke kalken. Et resultat som forskerne ikke havde regnet med.

»Vi var ikke blevet overrasket, hvis CO2'en havde svækket kalken,« siger Erling Stenby og forklarer, at CO2 og vand tilsammen danner en syre.

Alligevel kunne de ikke måle en svækkelse, og det har han en forklaring på:

»CO2'en skubber olie væk, men sådan set også vandet. Den syreeffekt, der bliver, er ikke særlig langvarig og ikke særlig stor. Så påvirkningen bliver så lille, at vi ikke kan måle effekten af det,« siger Erling Stenby.

Hvis kalken svækkes, risikerer man, at feltet bryder sammen, og så kan man slet ikke få noget olie op. Men det er ikke nok at vide, hvordan CO2'en påvirker kalk.

»Grunden til, at man er nødt til at foretage de her studier er, at alle olier i verdenen er forskellige. De har en forskellig kemi. Nogle olier har en kemi, der ikke rigtig er kompatible med CO2. Noget af olien udfældes så som faste partikler. Det stopper for gennemstrømningen,« siger Erling Stenby.

Men undersøgelserne viste, at CO2'en ændrer oliens viskositet, og sænker den væsentligt. Derfor var det kun positive resultater, der kom ud af prøverne.

90 procent olie op

Derefter kom endnu en overraskelse for forskerne. For i de danske oliefelter er der to typer kalk. Danienkalk, som Erling Stenby beskriver som "den besværlige kalk" og Maastrichtkalk, som han kalder "den gode kalk".

Havvand virker ikke særlig godt på danienkalk, og det er en af grundene til, at man ikke kan udvinde mere olie i de danske felter. Men efter at have brugt både havvand og CO2 på begge typer kalk, havde de næsten samme høje udvinding.

I nogle af forsøgene fik forskerne helt op til 90 procent af olien ud af kernerne. Dog understreger Erling Stenby, at det ikke betyder, at man kan få 90 procent udbytte af oliefelterne. Forsøgene foregik under kontrollerede forhold, hvor olien ikke kunne stikke af, og det var i en meget mindre skala. Kernerne, som man brugte i forsøgene, var op til 50 centimeter i længden.

Når man skalerer det op til fuld størrelse og tager hensyn til mindre kontrollerede forhold i Nordsøen, regner Erling Stenby og de andre forskere med at kunne få 45 procent af olien i Nordsøen op, men det kan stadig få stor betydning.

»Det har indtil videre været for dyrt at forsøge sig med CO2 offshore, men med de nye resultater vil det måske kunne betale sig,« siger Erling Stenby.

Projektet kiggede ikke på, hvordan man rent praktisk får fat i CO2'en, og hvordan man transportere det ud til oliefelterne. Derfor skal der flere undersøgelser til, før man kan bruge resultaterne i praksis.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Projektet kiggede ikke på, hvordan man rent praktisk får fat i CO2’en, og hvordan man transportere det ud til oliefelterne. Derfor skal der flere undersøgelser til, før man kan bruge resultaterne i praksis."

Den ligger da ellers lige til højrebenet: Lagring af CO2 fra kulfyrede kraftværker. Det vil oven i købet betyde afbrænding af mere kul.

Dvs. vi kan på en gang: - Fortsætte som hidtil, dog med en betydelig investeringsindsats - Sikre at der absolut intet er tilbage til efterkommerne

Det første vil spare os for en masse bøvl med livsstils- og strukturændringer, og det sidste vil bidrage til den hurtigst mulige tilbagevenden til den rene naturtilstand. Hip hurra.

  • 0
  • 0

CO2 injection er en kendt teknologi fra 1970-erne "tertiær udvinding" onshore, hvor der er billige CO2 kilder i nærheden.

Ved at kikke lidt på nettet kan man læse, at i USA på land, der bruger man CO2 fra Kulfyrede kraftværker- som står i nærheden af feltet, og at CO2 opsamling og komprimering bruger ca 25-30% af den energi, der kommer ud af kullene. Skal man anvende teknologien offshore skal CO2 komprimeres videre og pumpes eller sejles ud til felterne i en ny infrastruktur, hvor det skal injiceres- og det, der kommer op med olien skal separeres igen. Det lyder som om at det er en større opgave...

mere herom kan læses her: http://www.theoildrum.com/story/2005/12/12... og her: http://www.theoildrum.com/story/2006/2/12/...

mvh/Anders

  • 0
  • 0

Er det ikke noget nemmere at bruge den gas, der findes på stedet? Brænd den af, rens og komprimer den og pump den ned.

Hvis dette virkelig resulterer i den ønskede effekt, så er det jo årets nyhed. 750 mia er trods alt et rimeligt stort indhug i den offentlige gæld.

  • 0
  • 0

Jeg mener da at have hørt for længe siden, at man kan øge udvindingen ved at pumpe CO2 ned i brønden.

Er der tale om gammel vin på nye flasker, eller en forbedring af måden at gøre det på eller husker jeg simpelthen forkert?

  • 0
  • 0

Jeg håber ikke dette kommer til at betyde, at vores politikere (og private virksomheder) glemmer at investere massivt i forskning indenfor grøn teknologi, der trods alt på den længere bane er vores bedste mulighed for at opretholde samfundet nogenlunde som det er i dag..

Hvis det altså er ønskeligt, men det er jo så en anden diskussion.

  • 0
  • 0

Også jeg kan bekræfte, at sekundær og tertiær udvinding allerede var i fuld sving for et par årtier siden. Hvis jeg ikke husker forkert, udvandt vi i de danske felter kun 6% af olien ved primær udvinding! MEN .... - Hvis man vil presse mere olie og gas op fra felterne, kan man vel bruge røggassen (N2 + O2 + CO2), så den ikke først skal adskilles ??? Eller endnu billigere: bruge alm. atm.luft (N2 + O2), som jo er gratis til rådighed ved boreriggene ?? Jeg spør bare.

  • 0
  • 0

Som jeg kan læse, så handler det ikke bare om at sætte tryk på, men også de brugte gasarters specifikke egenskaber. CO2 vil i nogle former for brønde ligefrem ødelægge muligheden for at pumpe mere olie ud, hvor andre metoder ville være virksomme.

  • 0
  • 0

allerede ved talen om at føre naturgassen ind til danmark foreslog jeg at men istedet etablerede gasfyrede kraftværker på nordsøen og så førte energien i land i form af el, og koblede på det eksisterende net som naturligvis visse steder måtte udbygges. samtidig foreslog jeg at man "pumpede" røggasserner ( som hovedsageligt består af Co2) ned i undergrunden og derved eliminerede CO2 udslippet til atmosfæren.

Samfundet havde sparet enorme summer,

Jørgen Slyngbom

  • 0
  • 0

Jørgen: Ja, billigere ved etablering, men dårlig udnyttelse! El-produktion ud fra naturgas har en virkninggrad på op imod 48%. Resten er varmetab. Et gammeldaws villa-gasfyr lå omkring 85%, og nyere kondenserende vel på 90-95%. Og det samme gælder for de decentrale kv-værker, hvor noget dog tabes fra fjernvarme-rørene. Så bortset fra, at der blev etableret alt for mange kv-værker, der ikke kunne udnyttes tilstrækkeligt, så var projektet ret effektivt. Men hvis man havde opprioriteret udbredelsen af varmepumper, kunne el-produktion plus varmepumper give virkningsgrad pænt over 100%. Kun kernekraft plus varmepumper er endnu bedre, hvis man også tillægger CO2-udslippet betydning.

  • 0
  • 0

Hvad sker der hvis feltet bryder sammen?

Hvorfor kan man så ikke hente mere olie op? Kan man så ikke bare pumpe kalken med op og sortere olien 100% fra, derefter kunne man f.eks. bruge kalken til at sænke surhedsgraden i verdenshavene, eller er det helt umuligt?

Vil det give lokale jordskælv?

  • 0
  • 0

Alle gasser der pumpes ned i en brønd, ja faktisk ALT, der pumpes ned, kan hjælpe med at fortrænge olien derhen, hvor man gerne vil have den.

Men CO2 har den væsentlige egenskab, at den sænker oliens viskositet, og derved kan man få mere hen til brønden. Superkritisk CO2 (over 7,38 MPa og 31,1°C) virker som opløsningsmiddel på olier, og bruges allerede mange steder i industrien til at rengøre med.

I USA og Canada har man erfaringer med sandstensformationer med større porevolumen end i de kalkstensformationer vi har i Nordsøen (boreprøver ligner beton!). Så det nye er vel, at forskningen viser, at det også virker i kalksten, uden at ødelægge formationen.

At pumpe CO2 ned for at udvinde mere olie vil ikke fjerne meget CO2 fra atmosfæren - hvis noget overhovedet. Muligheden er der dog, da det 'tømte' reservoir kan indeholde mere CO2 (volumen) end man fjerner af ekstra olie.

Jeg mener at have hørt, at hvis man stopper en brønd (der ikke flyder af sig selv), så er det svært at få den i gang igen, fordi den statiske friktion af den resterende olie er større end den dynamiske friktion, når olien flyder. Populært sagt. Derfor tror jeg ikke så meget det er et spørgsmål om ikke at efterlade noget til vores efterkommere, men snarere at producere det nu eller aldrig.

Jeg må indrømme, at jeg tror ikke der kan produceres konvnetionel olie nok til at nå IPCC's rædselsscenarier (Det er noget andet med kul, gashydrater, tjæresand m.m.). Derfor er jeg tilhænger af, at vi producerer det vi kan og bruger det forsvarligt. Gerne i plug-in hybridbiler, der kan tjene til at udglatte svingninger i vedvarende energiproduktion på stort set alle tidshorisonter (fra timer til sæsoner). Med PHEV'er er det ikke nødvendigt at lade på bilerne, når der er underskud af strøm, og det er heller ikke nødvendigt at køre rund med så store batterier. Derfor kan jeg bedre lide PHEV - af praktiske, ressourcemæssige (litium) og miljømæssige årsager. Men det var et sidespring...

  • 0
  • 0

Ideerne er som flere kyndige har kommenteret alle afprøvede og de virker, men snævre økonomiske interesser forhindrer miljøpolitisk prioritering. I rigtigt mange år har DUC valgt flaring, hvor gas fra felterne er brændt af. I Norge har man forbudt flaring og man har storskala nedpumpning af CO2 også, fordi politikerne styrer og ejer olien. Die dumme Dänen forærede det meste til Norge og resten til DUC, der jo hovedsageligt ejes af udlandet og der er ingen politisk kontrol.

Benhårde miljøkrav med massive CO2 afgifter er vejen frem og de skal omfatte CO2 nedpumpning og forbud imod flaring samt fornuftig udnyttelse af de gasser som idag flares. De massive investeringer der kræves og den økonomiske aktivitet det vil aflede vil øge BNP og skatteindtægterne i Danmark. Noget lettere at gennemføre end de ubehjælpsomme planer VKO og oppositionen har lagt frem og meget mere virksomt + miljøfordelagtigt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten