CO2-gæld: Agentur advarer mod afbrænding af træ

Det europæiske miljøagentur, EEA, advarer nu mod at brænde træ som en bæredygtig løsning på energibehov i de europæiske lande. Træ er nemlig ikke nødvendigvis så CO2-neutralt, som man skulle tro, advarer EEA i en ny rapport.

Problemet med træ skyldes den såkaldte CO2-gæld, der kan opstå ved at afbrænde træ. CO2-gælden opstår, når træet afbrændes hurtigere, end nyt træ kan nå at absorbere den tilsvarende mængde CO2.

»Ganske troværdige studier vurderer, at op mod 40 pct. af det skovtræ, som i fremtiden vil indgå i energiproduktion, er af en type, som kan føre til CO2-gæld. Det fremgår ikke, om den er tilbagebetalt i løbet af 30 eller 80 år, men 40 pct. er ret betydeligt,« siger projektlederen for den nye rapport hos EEA, Jan-Erik Pedersen til Politiken.

Den grønne tænketank Concito udsendte i sidste uge en rapport med en lignende advarsel. Her konkluderede tænketanken, at træpiller kan være værre for klimaet end fossile brændsler.

Læs også: Tænketank: Biomasse sviner mere end kul og naturgas

På baggrund af konklusionerne i rapporten opfordrer EEA nu til, at EU-landene dækker deres behov for bioenergi og når deres EU-vedtagne mål for bioenergi med andre midler, for eksempel ved at benytte flerårige energiafgrøder og skovaffald.

Dokumentation

Artikel hos Politiken: Se dagens udgave af Politiken, side 10 (Kræver login)

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Træ er CO2 neutralt, ellers havde moder jord kvalt sig selv for mange millioner år siden.

Det er jo selvsagt at der en vis buffertid, hvor ny træ skal gro op og optage det det frigivne CO2.

Men vi kan vel også bare lade træet rådne, så er det 'bare' metan istedet.

  • 4
  • 3

"Træ er CO2 neutralt, ellers havde moder jord kvalt sig selv for mange millioner år siden", det er rigtigt, men her menes træ der er fældet af maskiner der kører på diesel, transporteret på lastbiler, der kører på diesel, behandlet på fabrikker der gør brug af el til at sammenpresse træet, hvorefter det igen transporteres på lastbiler. Altsammen noget der i sidste ende giver en mindre negativ CO2-besparelse, som ikke er nul. "Vi burde bare plante skov her til lands", det burde vi, men uden at det skal gå ud over landbruget.

  • 4
  • 4

Jeg håber virkelig at de oplysninger bliver husket når der til efteråret (efter udtalelse fra Pia Dyhr) skal kigges på luftforurening i DK, så vi kan få stoppet alle dem der sviner med brændeovne i villakvartererne!

  • 2
  • 5

...for ressourcerne er ganske små ift behovet, og hvis du sparer, bliver det sparede bare brugt et andet sted. En dag er det slut, og det er kun ressourcernes begrænsning der kan stoppe forbruget.

Det som ikke er CO2 neutralt, er fældningen af skov og opdyrkning af vådområder. De naturområder burde vi bevare for evigt; men sjovt nok bliver de ryddet i det 'grønnes' navn, for at give plads til energiafgrøder. Beskæmmende!

  • 2
  • 3

Har søgt igennem EEA-rapporten, kan ikke finde noget om træpiller der! Vedr. CONCITO-rapporten: Michael Appel er klimaøkonomisk chef i CONCITO, hvor han er tilknyttet projektet om en ny grøn skattereform. Han er uddannet cand.polit. og begyndte i starten af 1990'erne sin karriere i Økonomiministeriet, hvor han arbejdede som taleskriver for den daværende økonomiminister og siden i politisk-økonomisk kontor.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten