Hvis CO2 fangst koster 40% mere energi, og fossile kraftværker, f.eks. et state of the art kulkraftværker har (ud fra hvad jeg kan google) en effektivitet på 45%. Spørgsmålet er vel så; hvor meget mere kul skal der brændes af for at dække energibehovet til CO2 fangst?

I mit hovede, hvis vi tager et state of the art kulkraftværk 45% og trækker de 40% fra der går til CO2 fangst, så ender det vel med at kraftværket derefter kan levere 5% effektivitet. Det betyder vel at man skal bygge 8 nye kraftværker af samme størrelse som det nuværende for at komme tilbage til nuværende ydelse.

Puha!

Jo, hvis det lykkes at bygge store velfungerende anlæg til rimelige priser og med høj virkningsgrad, så vil det medføre, at vi kan fortsætte med at brænde kul, olie og gas med god samvittighed.

Amen, for Pokker Holger...

Det er jo netop ikke olie, kul og gas der tales om at lave carbon capture på!

Det er biomasse, biogas, affald og cement.

Har det helt overgået din opmærksomhed?

Som musen sagde til elefanten.

"Danmark er på vej til at sætte det nyeste science fiction-­supervåben ind i kampen mod den globale opvarmning.

Går alt efter planen, vil der i 2025 mindst blive fanget så meget kuldioxid, at det svarer til at spare ­klimaet for 400.000 ton CO2 og i 2030 mindst 900.000 ton."

Der er en vis selvovervurdering i at 900.000t CO2 redder det globale klima. Bortset fra det kommer artiklen godt igennem udfordringerne, og kalder den "politiske vilje" det det drejer sig om, nemlig penge og mange af dem.

Synes egentlig linkede Youtube video fint forklarer konceptet omkring CCUS.https://www.youtube.com/watch?v=MSZgoFyuHC8&list=LL&index=21

Alle de påtænkte CO2 besparelser kræver jo anlægsomkostninger. Og det virker som om anlægsomkostninger (i form af CO2) helt glemmes i regnestykket.

Enhver ny aktivitet - om det så er en vindmølle, en solcellepark, et plejehjem eller et amindeligt hus - medfører en investering i form af CO2.

Almindelig regnskabspraksis vil betyde, at denne investering skal afskrives over levetiden / brugstiden for det enkelte anlæg - og disse afskrivninger skal derefter indgå i det løbende driftsregnskab og medtages ved beregning af forbruget i det enkelte år.

Altså skal ethvert nyt projekt budgetteres både med anlægsudgift i kroner og i CO2, så vi reelt ved, hvad det koster på det løbende CO2 regnskab.

Men er der så nogen, der tror på en 70% begrænsning af Danmarks samlede CO2 udledning i 2030?

Vi ender med at få personlige CO2 kvoter pr. år, som skal række til alle aktiviteter. Dvs. at en ferierejse med fly for en familie på 4 kan betyde forbud mod bilkørsel, indtag af oksekøb og sikkert mere i et år. Så skal vi ikke længere nøjes med at se om vi har penge nok, men også om vi har plads i vores personlige CO2 budget, inden vi anskaffer noget eller tænder for lyset!

Hvis vi tænker efter i forhold til vores personlige CO2 udledning og prøver at fantasere os til en begrænsning på 70 % - hvad er der så overhovedet mulighed for?

I hele debatten om fossile brændsler er det underligt, at ingen forholder sig til at hele Nordafrika og Mellemøsten stort set ikke har andet end olie at leve af.

Hvis olien droppes helt som energikilde har de kun tæpper, dadler og turisme at leve af.

CO2-fangst er selvfølgelig en lappeløsning, men den er nok nødvendig for at sikre den økonomiske stabilitet i hele verden.

I bør korrigere - der er forskel på licenshavere og operatører. Og nu er det ikke Mærsk, men derimod TotalEnergies, Ineos og Wintershall (Ravn - der er et Dansk felt der produceres til en platform på britisk sokkel) der er operatører for producerende koncessioner på Dansk sokkel. Licenshavere på Dansk sokkel er TotalEnergies, Ineos, Danoil, Neptune, Norsdøfonden, Wintershall, Dana Petroelum, Petrogas, ONE-Dyas og Noreco. Det burde være relativt nemt at få den her basale information korrekt med et hurtigt opslag på energistyrelsens hjemmeside https://ens.dk/en/our-responsibilities/oil-gas/licences-oil-and-gas/danish-licences-and-licensees

Så det med afgifter - i Norge er det i årets finanslov besluttet at øge CO2 afgiften til 2000NOK / ton. Så begynder det da også at batte noget. Dog er industrien ikke ramt af helt samme øgning, da de i forvejen også betaler for kvoter.

Personligt mener jeg CCS vil komme til at være så hamrende dyrt at vi var meget bedre tjent med at lægge de samme penge i udvikling af bæredygtige løsninger for at stoppe afbrænding af fossile brændsler. Problemet er at beslutningstagerne ikke er klar over hvorfor CCS er så kostbart. "The devil's in the details" som man siger.

Det er en god betegnesle, altså "klimavåben". Det lyder heldigvis skræmmende, og det er godt! CCS er nemlig et vildskud, fordi det er en uetisk lappeløsning. Jo, hvis det lykkes at bygge store velfungerende anlæg til rimelige priser og med høj virkningsgrad, så vil det medføre, at vi kan fortsætte med at brænde kul, olie og gas med god samvittighed. Altså nogle af os, men ikke jeg!

Heldigvis kan de nævnte krav næppe opfyldes, fordi anlæggene kræver masser af energi (vist 40 % ekstra) og investeringer af samme størrelsesorden som de anlæg, de skal redde! - Altså kraftværkerne. Så det er kun optimistiske, entusiastiske og naive investorer, der vil finansiere de tusinder af anlæg, der skal bygges, hvis det skal batte noget. Og alt sammen for at undgå at benytte den mest oplagte, gennemprøvede og CO2-fri energikilde, der ikke kræver CCS! Spændt på at høre andres kommentarer til CCS.