CO2 fra biler i EU stiger: Elbiler kan ikke alene sikre grøn vejtransport

Trods klimaindsats, så bliver flere og flere biler på de europæiske veje. Illustration: weyo/Bigstock

Det er nødvendigt at sænke antallet af biler på de europæiske veje, hvis EU´s klimamål skal opfyldes.

Det fastslår Det Europæiske Miljøagentur, EEA, i en ny rapport.

Rapporten har undersøgt CO2-udledningen fra transportsektoren i de 27 EU-medlemslande. Ifølge rapporten er CO2-udledningen for personbiler steget med 5,8 procent for personbiler og 5,5 procent for lastbiler mellem 2000 og 2019.

Den primære årsag til udviklingen er ifølge EEA, at volumen af den europæiske vejtransport er vokset så meget, at forbedringer i forhold til brændstofeffektivitet ikke kan udligne stigningen.

Og hvis vi skal nå EU's klimamål om at sænke transportens CO2-udledning med 90 procent i 2050, mener EEA altså, at det er nødvendigt at mindske antallet af biler og lastbiler.

Her peger miljøagenturet på, at delebiler og bedre lastet lastbiler kan spille en rolle. Samtidig er det også nødvendigt at få flere til at skifte til andre transportmidler, som busser, tog og cykler, der udleder mindre CO2.

Rapporten understreger dog samtidig, at elbiler fortsat spiller en nøglerolle, når det kommer til at mindske CO2-udledningen fra transportsektoren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er ganske let og uproblematisk at reducere udslippet voldsomt.

Vi er så velstillede alle sammen, at det slet ikke er noget problem at sætte vores forbrug voldsomt ned. Så falder udslippet!

Det, kombineret med alle de gode anbefalinger der står i artiklen, kan samlet set sagtens bære et godt og anstændigt liv med meget lavere uslip.

Det er sådan set noget i den retning, som vi er nogle få, der har øffet lidt om i umindelige tider. Min svage hukommelse rækker ca. 45 år tilbage, hvad debatten om miljø og overforbrug angår.

Budskabet om, at det er selve forbruget, der er sit eget problem, har været elefanten i glashuset siden jeg stak hænderne ned i tuen, og opdagede problemstillingen, løsningen, tabuet, glashuset.

En olifant er et kunstfærdigt dekoreret blæseinstrument, lavet af elefantens stødtand. Der findes et eksemplar udstillet på Deutche Historische Museum i Berlin. Det blev brugt af adelen, når de gik på jagt i middelalderen.

Problemet er den fortælling om udvikling, dvs. de kriterier for vækst, funktion og succes, der forbryder sig mod vore livsbetingelser. Vi foretrækker at beskrive udviklingen som noget, der finder sted i forlængelse af og som det nødvendige resultat af selve evolutionen, og vi drømmer om vore bedrifter som om de var den naturlige evolutions blomst. Miljøproblemerne afslører noget andet.

De står for alle de utilsigtede konsekvenser af vore fremskridt og afslører dem som blændværk, hvorfor det er bydende nødvendigt at indføre og definere distinktionen mellem udviklingen og evolutionen.

Udviklingen tilhører en fortælling, en såre menneskelig men tvivlsom fortælling med ingen eller meget lille sandhedsværdi.

Evolutionen siger ikke noget, lyver ikke, men taler derfor så meget mere klart sit eget asociale sprog.

Om det at give naturen sit: https://www.google.com/search?q=at+give+na...

  • 17
  • 21

Rapporten rører ved et enkelt aspekt af en klam & uomgængelig realitet: Vi kommer til at begrænse os!

At dette er absolut politisk no-go ses f.eks. af de omsiggribende forsøg på at holde benzin- og dieselpriser nede vha. afgiftsreduktioner, prislofter osv., selv om alle ved at det svarer til at lade vandet i bukserne. Ingen ønsker at se realiteterne i øjnene, og tage ansvar for de logiske konsekvenser. Så hellere lade systemerne bryde sammen.

  • 45
  • 7

Vi er så velstillede alle sammen, at det slet ikke er noget problem at sætte vores forbrug voldsomt ned. Så falder udslippet!

Når folk sætter deres forbrug ned (hvilket de fleste i VIRKELIGHEDEN viser sig at have meget svært ved), falder deres motivation for at arbejde. Når arbejdsburden falder, falder skatteindtægterne. Når skatteindtægterne falder, skal der skæres i det offentlige forbrug. Nævn bare en offentlig sektor, som ikke skriger på flere ressourcer, flere penge og flere medarbejdere.

Venstrefløjen vil bruge flere ressourcer på: Sygehuse, børnehaver, folkeskolen, kloaker, kollektiv trafik, kunst, kultur, miljø. klima.............................................. Hvor skal de komme fra, når folk arbejder mindre fordi da har sat deres forbrug ned og derfor har behov for mindre.

Eller mener du i ramme alvor, at din politik er, vi skal arbejde mere for at få råd til mere velfærd med få mindre for det? WOW - ain´t gonna happen.

  • 17
  • 35

Men intet må blive dyrere, så begrænses folks frihed jo.

Næh det hele skal ske på frivillig basis, ethvert menneske skal selv vælge samtlige egoistiske behov fra, for at redde alle andre væsener.

Derfor ser vi også flere forskellige grupper der får eller vil have tilskud, ligesom Tyskerne kører deres helt egen agenda, med markant nedsættelse af brændstofpriser til alle.

  • 11
  • 7

Derfor er det jo også helt på månen at acceptere +600.000 biler på de danske veje i 2030. Elbiler fylder det samme, skaber også trængsel, skriger på asfalt, broer, tunneler og p-pladser. Derfor virker det lidt bizart når grønne NGO'er til fulde accepterer væksten i antal af biler og kørte kilometre, når bare det er 0-emissions køretøjer. Anlægs CO2 tager man tilsyneladende ikke så tungt.

Den mest CO2 venlige vejtransport, - er den vejtransport der slet ikke bliver kørt!

  • 33
  • 9

Hvor skal de komme fra, når folk arbejder mindre fordi da har sat deres forbrug ned og derfor har behov for mindre.

Jeg har ikke lyst til at vikle mig ind i en resurseallokeringsdiskussion, men det her er sådan et sjovt cirkulært økonomispørgsmål. Måske kan jeg stille et modspørgsmål - hvis nu de har brug for mindre, hvorfor kan vi så ikke betale dem noget mindre i løn?

For at sætte det på spidsen: Antag at vi i fremtiden løser automatisering med robotter fuldstændig så al fødevareproduktion, boliger og transport løses af 1 dansker. Så må prisen for det være tæt på nul. Kan vi så heller ikke køre sygehuse, børnehaver, osv.?

  • 21
  • 3

Når folk sætter deres forbrug ned (hvilket de fleste i VIRKELIGHEDEN viser sig at have meget svært ved), falder deres motivation for at arbejde. Når arbejdsburden falder, falder skatteindtægterne.

Men vi kan jo ikke blive ved med at kræve stigende forbrug for at skatte-finansiere motorveje, våben og andre "essentielle forbrugsgoder"?

Faktisk kunne man smide flere afgifter over dele af forbruget. Så kan forbruget falde men med de samme indtægter. Og folket vil stadig være "motiveret" til at pukle sig til døde (for at få råd til en ferie i Sønderborg eller Lund og en stor bøf på 70 g hveranden fredag).

Problemet kan ikke løses alene med "købmandsregning". At køre rundt på vejene, går uanset hvad kun tingene værre.

  • 17
  • 4

Eneste løsning vil være at sætte en marginaltopskat på 100% ved for eksempel 25.000 kr/md.

Uanset om man laver hjertestartere (=godt) eller forbrændingsanlæg til kattekillinger (=ondt), bliver der genereret økonomiske værdier. Hjertestarterne har værdi for dem på kattekillingeforbrænderen, og de arbejder så for at vi har et godt samfund med hjertestartere her og der.

Jeg er uenig med Steen om målet, men han har altså ret (#2).

Og jeg tager mig til hovedet når de gode og klimabekymrede tror at vindmøller og batterier kan redde planeten.

Slut med ferierejser, inkl tog. Slut med gratis sygehuse og lægehjælp. Slut med gratis universiteter. Slut med børnehaver. For med en bruttonationalprodukt på 1/3 virker det ikke. Slut med kød mere end 1 dag om ugen. Slut med store boliger. En bæredygtig størrelse vil nok være mindst 2 personer pr bolig. Og slut med 22 grader indendøre om vinteren.

Og især: slut med økonomisk udvikling i de fattige(re) lande. Der er tale om for mange indbyggere, og enhver kotelet eller køretur tæller langt tungere, når der er tale om 10x så mange mennesker.

Socialdemokraterne er ikke dumme, og ved at de må fake sig fra valg til valg, ved at importere fældet skov til energiproduktion, tale om CO2-fangst, lægge afgifter på plastikposer, og den slags.

Så held og lykke med jeres klimaprojekt.

  • 10
  • 31

JA. Væk med lastbilerne og på banen med godset.

Ja, det lyder godt men pratisk lidt besværligt for at sige det mildt.

Skal alle butikker så flyttes til den lokale tog station eller hvordan kommer varene fra toget til butikken, bare for at tage den del.

Men man må også godt tænke sårbarhed i logistikken ind ellers skal der etableres en del nye togbaner. Tænk bare hvad Evergreen gjorde ved verdenslogistikken fordi den spærrede Suez i en tid.

  • 13
  • 3

"Rapporten har undersøgt CO2-udledningen fra transportsektoren i de 27 EU-medlemslande. Ifølge rapporten er CO2-udledningen for personbiler steget med 5,8 procent for personbiler og 5,5 procent for lastbiler mellem 2000 og 2019.

Den primære årsag til udviklingen er ifølge EEA, at volumen af den europæiske vejtransport er vokset så meget, at forbedringer i forhold til brændstofeffektivitet ikke kan udligne stigningen."

Jow, men hvad er der så lige sket siden 2019-2022 ?!?

Der er såmænd sket det at:

1) Salget af ICEV og non-plugin-hybrider er omtrent halveret 2) Benzin og diesel er blevet næsten dobbelt så dyrt. 3) BEV udgør 13% af det europæiske bilsalg allerede her i 2022, hvilket det allerhøjeste EEA havde fantasi til kunne være muligt i 2030, da de sidst udtalte sig i 2017.

Og de har vel stadig ikke fantasi til at forestille sig at de færreste, hvis nogen overhovedet, kunne finde på at købe en ny bil med forbrændingsmotor i 2030, og tror derfor at mange stadig kører på fossile brændstoffer i 2050.

Til den tid er vi så langt fremme i udviklingen, at >90% elbilbatterierne fremstilles af recyklede elbilbatterier.

Hver gang EEA udtaler sig om udviklingen i BEV'er og deraf afledte klimaeffekter, lyder det grangiveligt som om de har sat fossil-industrien til at forfatte manuskriftet.

  • 18
  • 6

Hej Bent Johansen Det er økonomiske overvejelser, du kommer med, og jeg er bange for, at jeg kun kan følge dig lidt hen ad vejen. Du har helt ret i, at man ikke behøver arbejde så meget, hvis man ikke har brug for så meget. Isoleret set. Du har også ret i, at staten langt hen ad vejen finansierer sine udgifter via beskatning af indtægt. Især beskatning af lønindtægt er effektiv og stor. Så hvis folk arbejder mindre, så kommer der til at mangle i budgettet, sådan som det er skruet sammen lige nu. Jeg ved ikke, om det kun er mig, der har det sådan, men det er da i den grad staten, der tvinger rigtigt mange mennesker til at arbejde langt mere, end de selv og samfundet har brug for! Der findes et hav af beskæftigelsesfremmende institutioner og aktiviteter, som ville være helt overflødige, hvis den enkelte kunne ernære sig selv på et lavt budget. Vi betaler alle sammen skat af vor indtægt længe før vi er selvforsørgende rent pengeøkonomisk, og hvis vi ikke ville bruge mere, end det, der fx kan dækkes med en indtægt på ca. 100 000 kr. om året pr. person, og man gav den enkelte et frikort på de første 100 000 kr., så var rigtigt mange af de mennesker, der i dag er på overførsel, selvforsørgende på lavt forbrug. Man kunne splitte en masse lortejobs op i deltid og give dem til folk, som i dag er på overførsel. Og mange af dem, der administrerer overførslerne, ville blive fritstillede til anden og mere meningsfuld aktivitet.

Hvis man hæver den skattefri bundgrænse til fx 100 000 kunne man spare latterligt meget på overførsler. Det er bare et eks.

Stort set alle former for offentligt finansieret aktivitet legitimeres i en eller anden grad med henvisning til, hvor fremmeligt det er for den generelle økonomiske aktivitet! Den økonomiske aktivitet figurerer som et mål i sig selv, også for det offentlige, der ikke kan få for stort skattepligtig indtægt nok at beskatte.

Infrastrukturplaner sættes i søen med det formål at fremme den økonomiske aktivitet. Det koster og det skaber yderligere akitivet. Væksten er klart nok skruen uden ende, men den er ikke meningen med livet, sådan som det hedder sig i den store fortælling om udviklingen.

Jeg er bange for, at vi slet ikke har råd til den økonomi, som bygger på evig økonomisk vækst.

Velfærdsstaten er da om noget sat i verden for at fremme omsætningen.

For min skyld kunne den komme på skrump i en grad, som kunne få enhver venstreorienteret til at skide grønne grise.

Jeg er ved at få oversat en bog til engelsk. Den hedder på dansk "Selvfinansieret fri af arbejdsmarkedet" På engelsk har jeg tænkt mig, at den skal hedde: Sustainable capitalism A personal guide to individual freedom http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/sorkomm...

Til min store forskrækkelse, har jeg opdaget, at jeg er en fucking kapitalist! Det er lige som med Lars Von Trier, der troede, at han var jøde, og så opdagede han, at hans far var tysker, og at han forstod Hitler!

Hele mit liv har jeg regnet mig selv for at være venstresnoet økofascist, men nu ved jeg, at det er bæredygtig kapitalisme og minimalstat, som jeg går ind for. Simpelt hen fordi jeg ikke kan oversætte det anderledes til engelsk.

Hvad blive det næste?

  • 4
  • 14

Man kunne jo også prøve at tænke nyt - men det er der jo ingen der gider :-(

  • 2
  • 28

Derfor er det jo også helt på månen at acceptere +600.000 biler på de danske veje i 2030. Elbiler fylder det samme, skaber også trængsel, skriger på asfalt, broer, tunneler og p-pladser.

Kunne du måske forestille dig at der frem til 2030, skrottes mere end +600.000 fossilbiler, så der i realiteten ikke er flere biler på vejene, men blot en hel del mindre støj og forurening?

Til din orientering, så er der solgt 205.000 færre ICEV'er og HEV'er alene fra Maj 2019 til Maj 2022, end der ville være solgt, hvis bilmarkedet havde fortsat som i årene 2016-2019 (~18.000 nye biler/måned).

https://i.ibb.co/V2HX970/M-nedlig-ICEV-200...

Da de fleste af de fossilbiler, der blev solgt frem til i 2016, vil være skrottet i 2030, og der pt bliver solgt 113.000 færre fossilbiler om året end der blev solgt dengang, mon så ikke der vil være langt mere end 600.000 færre fossilbiler i 2030, end der er i dag.

Og med mindre det generelle bilmarked meget snart kommer tilbage på 2019-niveau (hvad det næppe gør foreløbig), mon så ikke også der vil være betydeligt færre biler i alt i 2030, selvom der så måtte være langt flere end 600.000 elbiler til den tid.

Der er allerede solgt 54.640 BEV'er (hvoraf meget få er skrottet), og hvis BEV-salget stiger liniært fra nuværende 2.400/måned til bare 9.000/måned ved udgangen af 2030, så vil der til den tid være 645.000 BEV'er på de danske veje, minus de relativt få, der er blevet skrottet siden 2022.

Hvis bilmarkedet vender tilbage til 2016-niveau inden 2030, og andelen af nye BEV'er stiger liniært til 90% af salget, så vil der være 1.065.000 BEV'er på de danske veje ved udgangen af 2030 - men der vil stadig være færre biler på vejene end i dag.

  • 9
  • 5

og hvad med el-prisen? Har dén ændret sig?? ;)

Ja, da - men fra et langt lavere niveau, så trods de højere elpriser, sparer man langt mere på at køre på el i dag end man gjorde før energipriserne steg til vejrs.

Når du har betalt dine faste bidrag og afgifter af de første 4.000 kWh, så betaler du med de nuværende elpriser omkring 150 øre/kWh, ved at lade om natten.

Det svarer til 25 øre/km i en Tesla Model 3.

I en tilsvarende bil, koster det i dag 85 øre/km på diesel med 20 km/l eller 117 øre/km på benzin med 16 km/l.

For en gennemsnitlig bilist er det en meromkostning på hhv 8.000 og 13.000 kr/år.

Med 4% rente kan de penge kan finansiere for 60-90.000 kr mere bil på blot 8 år, hvilket er en langt mere end merprisen for en BEV.

  • 15
  • 2

Efter som det "nyt" du tænker på, for længst er blevet tudsegammelt uden at have nærmet sig en realisering, så er det måske ikke så mærkeligt at ingen andre end dig, gider at tænke på det?

Når en realisering ikke er kommet længere skyldes det udelukkende aktiv modstand fra "the usual suspects", som sidder på flæsket i transportsektoren. Der er nogle enkelte lyspunkter, men hoved tendensen er, at man ikke ønsker nytænkning. Det er ikke tilfældigt at jeg igen og igen bliver afvist, når jeg tilbyder at orientere om RUF ved forskellige konferencer.

Hvorfor prøvede Holstebro kommunes borgmester i 1990'erne aktivt at blive først med kollektiv RUF, men blev bremset af transportministeriet.

Hvorfor mon Dansk Metal i 2000 opfordrede til at Danmark satser massivt på RUF ?

Hvorfor udnævner CNN mig til at være en af verdens "Principal Voices" på transportområdet globalt ?

Hvorfor bliver jeg inviteret af EU trafik kommissæren til at udstille RUF i kommissionens bygning i forbindelse med en konference ?

Hvorfor anbefalede formanden for Folketingets trafikudvalg, Flemming Damgaard Larsen RUF i høje toner ?

Hvorfor har Indiens største finansierings selskab for infrastruktur (SREI) skrevet kontrakt med mig om samtlige RUF projekter i Indien ?

Hvorfor har jeg fået et "Letter of Recommendations" fra organisationen CalMode", som ser DualMode princippet som det helt rigtige.

Jeg kunne blive ved, men henviser interesserede til dokumentet: www.ruf.dk/recommendations.pdf

Lige nu er jeg i gang med en evaluerings proces, hvor jeg har formuleret en lang række påstande om kvaliteter ved RUF systemet. Jeg efterspørger så reaktioner på disse påstande for at kvalitetssikre konceptet.

Lige nu er denne proces aktiv hos Prof. Ingmar Andreasson i Göteborg, hos DTU Transport og Concito. Den bliver muligvis offentliggjort i ATRA's nyhedsbrev (Advanced Transit Association).

  • 4
  • 16

Et hav af lastbiler der henter små mængder og kører dem over ganske korte afstande

Ja, men det passer godt til BEV lastbiler, hvis rækkevidde stadigt er yderst begrænset.

Men logistikken vedrørende f.eks. bare fødevare transport skulle godt nok optimeres og selvom jernbaner udvides massivt ville de stadgt være yderst sårbare for terror og uheld. Det er jo alligevel anseelige mængder der transporteres med lastbil i dag.

  • 9
  • 0

Nogen gad tænke nyt!

Og der skulle ikke tænkes ret længe før der var gang i byggeriet.

https://www.boringcompany.com/projects

Det, er hvad du er oppe i mod.

Jeg kan betro dig at hvis jeg havde de ressourcer, som Elon Musk kan bruge, så havde vi haft glæde af RUF for længe siden.

Da jeg lancerede RUF havde jeg noget, som jeg kaldte en Super RUF. Det var en slags Hyperloop, men jeg forlod den igen, da jeg indså at ulykker i et sådant system kan blive MEGET alvorlige.

RUF er mere og mere relevant. Det bliver spændende hvordan gennembruddet kommer til at ske :-)

  • 4
  • 18

med mindre det generelle bilmarked meget snart kommer tilbage på 2019-niveau (hvad det næppe gør foreløbig), mon så ikke også der vil være betydeligt færre biler i alt i 2030, selvom der så måtte være langt flere end 600.000 elbiler til den tid

Jeg ville ønske, jeg kunne dele din optimisme - men det kan jeg desværre ikke.

Bilsalget har altid kørt i bølger, hvor bølgetoppene efterfølges af nogle års afmatning. Hertil kommer så det bemærkelsesværdige forhold, at forhandlerne/fabrikkerne for tiden har seriøse leveringsproblemer. For den tænkende kunde betyder det også, at det er altså ikke liige nu, man skal købe ny bil, hvis man kan undgå det.

For mig at se er det mest sandsynlige scenarie derfor, at nedgangen vender tilbage som en boomerang i form af opsparet "behov". Sådan plejer det at være, og sådan vil det med al sandsynlighed vedblive med at være indtil vi finder på mere fornuftige måder at bruge vore knappe ressourcer på (og her forekommer 2 ton elbil pr. person heller ikke at være specielt fornuftigt)

  • 8
  • 4

og hvad med el-prisen? Har dén ændret sig?? ;)

Ja, da - men fra et langt lavere niveau, så trods de højere elpriser, sparer man langt mere på at køre på el i dag end man gjorde før energipriserne steg til vejrs.

Når du har betalt dine faste bidrag og afgifter af de første 4.000 kWh, så betaler du med de nuværende elpriser omkring 150 øre/kWh, ved at lade om natten.

Det svarer til 25 øre/km i en Tesla Model 3.

I en tilsvarende bil, koster det i dag 85 øre/km på diesel med 20 km/l eller 117 øre/km på benzin med 16 km/l.

For en gennemsnitlig bilist er det en meromkostning på hhv 8.000 og 13.000 kr/år.

Med 4% rente kan de penge kan finansiere for 60-90.000 kr mere bil på blot 8 år, hvilket er en langt mere end merprisen for en BEV.

Dit alt for positive regnestykke kræver en række forudsætninger der kun gælder de få, ikke alle kan eller har lyst til at købe et parcelhus og skifte den ene bil til el for at få del i de masive tilskud/afgiftrabatter til el-biler.

I den virkelige verden spilder du tid på planlægning og på at holde i kø til hurtigladere og på tiden til selve opladningen, og prisen på el er langt højere end på fosile brændstoffer,og måske rimeligt nok for en 350kW lader skal også afskrives, ved godt at forslag om 100% brintopladning på 3 minutter giver en masse tomler ned, men det giver en omkostning på 30% og betydelig længere aktions radius i forhold til dyr strøm fra hurtigladere.

Stol aldrig på beregninger hvor du ikke selv har manipuleret med forudsætningerne.

  • 7
  • 16

ved godt at forslag om 100% brintopladning på 3 minutter giver en masse tomler ned, men det giver en omkostning på 30% og betydelig længere aktions radius i forhold til dyr strøm fra hurtigladere.

Spørgsmål 1: Med din store tillid til brint, så kører du vel allerede brint nu? Eller er det bare varm luft? De fleste der taler for elbil her kører allerede el og taler ud fra praktisk erfaring.

Spørgsmål 2: "dyr strøm fra hurtigladere" er kun relevant, de dage, hvor man kører over 350 km på én dag. Hvor ofte gør du det? Og til info, så er "dyr" Tesla SuperCharger strøm aktuelt 3,60 kr/kWh eller maksimalt 90 øre pr. km. Husk at man ikke 'tanker batteriet fuldt' på en hurtiglader, men altid kun lige nok til at nå hjem til egen indkørsel med en passende buffer. Så kører jeg 500 km på én dag, så skal jeg lade 150 km = maksimalt 38 kWh til en merpris à 2 kroner i forhold til hjemme = 76 kroner i ekstra omkostninger den ene dag. Det overlever jeg nok.

(Alle udregninger her med 4 km pr kWh, hvilket er mit elforbrug på motorvej om vinteren med ladetab)

  • 11
  • 1

Vi betaler alle sammen skat af vor indtægt længe før vi er selvforsørgende rent pengeøkonomisk, og hvis vi ikke ville bruge mere, end det, der fx kan dækkes med en indtægt på ca. 100 000 kr. om året pr. person, og man gav den enkelte et frikort på de første 100 000 kr., så var rigtigt mange af de mennesker, der i dag er på overførsel, selvforsørgende på lavt forbrug.

Her rammer man et helt andet problem, nemlig magt.

Det giver enorm magt for politikere og myndigheder at kunne styre og bestemme hvor og hvordan man udbetaler de penge, som folk behøver for at kunne klare sig, selvom de selv har tjent dem.

Det vil være stort set umuligt at få centralmagten til at slippe.

Det har åbenlyst altid været venstrefløjens mantra at regere ved at styre udbetalingen af folks egne penge.

Egentlig er det et liberalt synspunkt at lade folk bestemme over egne penge. Partier som kalder sig liberale er så ikke så liberale at de er klar til at slippe den magt.

  • 3
  • 5

centralmagten

centralmagten, venstrefløjen bla. bla. ævl og bævl. Pt. har vi en borgerlig regering, det er rigtig mange år siden at S var socialdemokratisk, de er sku mere blå end de blå.

"selvom de selv har tjent dem" Har de så også delv betalt for deres skolegang, lægebesøg, samt deres by-pass operation?

De elsker at bruge "andres folk penge" pis og papir med dig.. Det du har tilbage efter du har betalt din skat mv. kan du bruge som du vil.

  • 9
  • 10

Spørgsmål 1: Med din store tillid til brint, så kører du vel allerede brint nu? Eller er det bare varm luft? De fleste der taler for elbil her kører allerede el og taler ud fra praktisk erfaring.

Min privatbil er en citroen C3, og kører så lidt at det er ligegyldigt hvad den kører på, min arbejdsbil er en mercedes v-klasse som bruger 7 liter diesel per 100km, jeg kan oplyse dig om at brint til biler er en ny teknologi hvor der endnu ikke er serieproduktion på større biler, det er lidt som at sige at hvis nogen havde udsagn om el-biler for 15år siden, så var det bare varm luft de lukkede ud.

Du taler om dem med praktisk erfaring, men den gruppe der herinde dokumenterer deres praktiske erfaring har helt andre forudsætninger end gennemsnits bilejeren, gennemsnits bilejeren har ikke en reservebil på diesel til at køre langt, og har ikke billig opladning på egen måler, heldigvis har nogen af dem der har fortrudt kunnet få pengene hjem ved den generelle mangel på biler med kort leveringstid

Spørgsmål 2: "dyr strøm fra hurtigladere" er kun relevant, de dage, hvor man kører over 350 km på én dag. Hvor ofte gør du det? Og til info, så er "dyr" Tesla SuperCharger strøm aktuelt 3,60 kr/kWh eller maksimalt 90 øre pr. km. Husk at man ikke 'tanker batteriet fuldt' på en hurtiglader

Ja, det er dårlig stil og de fleste steder ikke tilladt at tanke til mere end 80%, så sent som idag har det stået på skærmen, HUSK AT DE AF JER DER TANKER PÅ HUB IKKE MÅ TANKE TIL MERE END 80%, lad de næste komme til, store biler kan fra 80% ladestand i praksis køre op til ca. 200km, små biler lidt mere.

Så kører jeg 500 km på én dag, så skal jeg lade 150 km = maksimalt 38 kWh til en merpris à 2 kroner i forhold til hjemme = 76 kroner i ekstra omkostninger den ene dag. Det overlever jeg nok.

Jo, og hvis du har en bil med 2 chaufører og ikke kan bruge hjemmeladning bliver det mindst 5-600kr ekstra per dag.

  • 1
  • 9

Du taler om dem med praktisk erfaring, men den gruppe der herinde dokumenterer deres praktiske erfaring har helt andre forudsætninger end gennemsnits bilejeren, gennemsnits bilejeren har ikke en reservebil på diesel til at køre langt, og har ikke billig opladning på egen måler, heldigvis har nogen af dem der har fortrudt kunnet få pengene hjem ved den generelle mangel på biler med kort leveringstid

Jeg har en Kona Electric fra 2020 (64 kwh batteri). Jeg bor i lejlighed i Roskilde og har ikke hjemmelader. Jeg pendler ca. 130 km om dagen (i alt, ca. 65 km hver vej). Jeg kan oftes lade på arbejde, ellers lader jeg i Roskilde hvor der er plads, men jeg bruger meget sjældent ekstra tid på at finde en ledig lader nogle af stederne, det passer når jeg har behovet (ud over få tilfælde). Jeg har ikke en reservebil på diesel til at køre langt. Jeg har familie i Århus og Frederikshavn. Jeg har ikke fortrudt. Kan du henvise til data for forudsætningerne for en gennemsnits bilejer? Hvor falder jeg udenfor? At jeg ikke har egen indkørsel måske, at jeg kører længere en gennemsnittet måske?

Ja, det er dårlig stil og de fleste steder ikke tilladt at tanke til mere end 80%, så sent som idag har det stået på skærmen, HUSK AT DE AF JER DER TANKER PÅ HUB IKKE MÅ TANKE TIL MERE END 80%, lad de næste komme til, store biler kan fra 80% ladestand i praksis køre op til ca. 200km, små biler lidt mere.

Da jeg kørte hjem fra Frederikshavn i kristi himmelfarts ferien kørte jeg fra 79% til lige omkring 15% (kan ikke huske præcist hvad den var på, men meget komfotabelt over 10%). mellem Haverslev (clever hurtiglader) til Odense (Clevers nye hurtiglader plads). Ca. 220 km, ren motovvej. Har gjort nogenlunde det samme i december omkring fysepunktet, dog kun til middelfart, men med mere end 15% (bare ikke nok til at jeg kunne nå til nyborg/korsør). Så ved ikke hvad det er for biler du snakker om?

Det skal dog siges at jeg i nogles øjne nok har en meget let højrefod. Sætter som regel fartpiloten på omkring 120 km/t på 130 km/t strækninger (alt efter trafik), men overhaler altid med det tilladte (plus fejlvisning på speedometeret). Fartpiloten er på 113 km/t på 110 km/t strækninger. Jeg taber sjældent mere end 10 min ift. GPS anslået ankomst tid, og det er ofte trafik der koster flere forsinkelser.

  • 15
  • 2

gennemsnits bilejeren har ikke en reservebil på diesel til at køre langt,

Janen så må alle mine dejlige Teslature til Alperne jo blot være en illusion?

og har ikke billig opladning på egen måler

Jeg vil så komme med den vilde påstand, at det trods alt gælder over halvdelen af bilparken i Danmark, så det hul i osten har jeg svært ved at se her i overgangen til eldrift.

Jo, og hvis du har en bil med 2 chaufører og ikke kan bruge hjemmeladning bliver det mindst 5-600kr ekstra per dag.

Og der tabte du mig - og matematikken - helt...

  • 9
  • 2

Tænkte nok at de "ganske små mængder vare transporteret af et hav af lastbiler og kassevogne" skulle blive til 500kg hundefoder leveret på en palle til dit dørtrin.

  • 9
  • 3

10 byg selv hunde huse leveret på 3 eu paller. https://youtu.be/DP18vaeP_oM

Læg mærke til hvor smalt køretøjet er. I storbyer parkere de meget bredere kassevogne og små lastbiler halvvejs på kørebanen og halvvejs på cykelstien til gene for alle trafikanter . Problem solved....også lige noget af det dersens CO2 reduktion haløjsa som også følger gratis med .

  • 4
  • 3

Jeg kører selv fossilbil, men forstår på ingen måde alle de der er negative mod elbiler og lade infrastruktur.

Der produceres alligevel ikke elbiler nok til alle endnu!

Så det er bare at gøre som jeg:

BEHOLDE nuværende fossilprutttemaskine !

Holde den i live indtil der kommer en elbil der pris og funktionsmæssigt passer til behov og økonomi.

Det kan ikke være så svært !

Til den tid er der flere og bedre hurtigladere end vi har nu, der er almindelige lader på alle arbejdspladser, ved indkøbcentre og boligblokke.

Og elbilerne vil endda også kunne lade hurtigere end de kan i dag.

I mellemtiden kan alle med egen indkørsel og et behov der kan dækkes med nuværende elbiler og økonomi, aftage alle de elbiler der produceres.

Hvad er problemet ?

  • 24
  • 0

Og som fortsættelse af indlæg 47 og 48 er jeg sikker på at noget af det dramatiske fald i salget af fossil biler de sidste 2-3 år, skyldes at mange nu er afventende og har meget svært ved at skulle punge så mange penge ud på et produkt der snart kommer til at fremstå som en meget tilbagestående teknologi.

Det er ikke nogen behagelig fornemmelse. Det er faktisk en ret skidt købe oplevelse.

El-bils køberne, køber derimod ind i bil version 2. Fremtidens bil.

  • 5
  • 1

Det er vel stadig et fremskridt. Der vil næppe være flere end idag, og de vil sandsynligvis (forhåbentligt) være mindre, og dermed mindre belastende veje for og omgivelser.

Der skal også opføres en masse distributions/omladningscentre, bygges sidespor, godsvogne og lokomotiver. Og ansættes masser af mennesker.

Udgiften kommer på varerne, men her i Danmark er der ikke udbredt interesse i at betale mere end højst nødvendigt for sine dagligvarer.

  • 2
  • 2

skyldes at mange nu er afventende og har meget svært ved at skulle punge så mange penge ud på et produkt der snart kommer til at fremstå som en meget tilbagestående teknologi.

Korrekt at mange er afventende. Man ved ikke hvilket djævelskab politikerne kan finde på, som kan gøre en nyindkøbt fossilbil dyrere at køre i. Plus at der er leveranceproblemer - hvilket så gøre brugte biler dyrere.

At forbrændingsmotorer skulle være mere tilbagestående end en elmotor + batteri, kan jeg ikke se. At den måske er i politisk unåde, er en anden sag. Hvilket naturligvis påvirker folks valg.

  • 4
  • 7

Og som fortsættelse af indlæg 47 og 48 er jeg sikker på at noget af det dramatiske fald i salget af fossil biler de sidste 2-3 år, skyldes at mange nu er afventende og har meget svært ved at skulle punge så mange penge ud på et produkt der snart kommer til at fremstå som en meget tilbagestående teknologi.

De gamle bilfabrikker har travlt med at skylde nedgang i slaget på Covid, chip mangel og logistik udfordringr.

Jeg har dog samme personlige analyse som dig:

  • Osborne er ankommet !

Vi kan selvfølgeligt tage fejl, men vi ser konstant alle "de gamle" komme med tilkendegivelser om stadigt flere og bedre elbiler og flere af dem siger også de vil lukke helt ned for fossilbilerne "om nogle år"

Grunden til vi ikke ser flere elbiler, er at "de gamle" ikke rigtigt gad/gider lave dem og at de derfor er blevet fanget i dyndet.

  • 5
  • 3

Kan "grunnen" din være mangel på briller (Ironi kan forekomme)?

Her nord for København er overgangen til (ren) el i fuld gang - vel at mærke i alle bilsegmenter, hvor udbuddet findes.

En overraskende stor andel af mine kolleger er overbeviste om at deres næste bil bliver en elbil - de trækker bare tiden lidt (sammen med ovenfor nævnte Osborne).

Og husk at dagens nordsjællandske nye biler bliver morgendagens brugtbiler længere vestpå. Det er ikke vigtigt at alle skifter til el 'NU' - bare at andelen af nye biler, der er elbiler stiger og stiger og hurtigst muligt når de 100%.

  • 12
  • 0

I Nederland økte BEV-andelen med 275% i løpet av siste år. Tilsvarende voldsom økning i de fleste europeiske land. Kan "grunnen" din være mangel på briller (Ironi kan forekomme)?

Jeg foretog en søgning på nettet og fandt dette.

Synes ikke lige det understøtter dine tal, måske du har noget mere valid data ?

https://www.rvo.nl/sites/default/files/202...

Men det nu ret irrelevant med enkelt/små markeder, det er jo globalt vi skal kigge.

Hvor mange BEV har koncernene VAG, Daimler, BMW, Stellantis, Ford, GM , Nissan/Renault samt diverse Japanerne formået ?

Og hvad har hhv. Kinserne og Tesla formået ?

Af "De gamle" er det vist kun VAG der synes at være vågnet lidt op.

Resten hænger gevaldigt med rumpen.

  • 6
  • 2

Dog skal ladestrukturen forbedres væsentlig inden jeg hopper med. Desuden er jeg ikke helt tryg ved at købe en 10 år gammel elbil med det originale batteri. Er det for meget nej-hat?

Ja 😊

For det første vil du om 5-10 år jo have gode data på batteriernes levetid for de biler der kører i dag - man kan f.eks. allerede nu se at den ellers udmærkede Leaf lider noget under den manglende batteristyring, hvorimod Tesla 3 ser ud til at tabe 5% første år og derefter 1% til max 2% om året. Jeg er mere bange for karrosseriets levetid end batteriets levetid på min Tesla 3 - men vi er klogere om 5 år. En 10 år gammel Tesla 3 LR med (lavt sat) 70% batteri tilbage vil fortsat være en billig pendlerbil til 2 x 120 km motorvej dagligt, men måske ikke egnet til en hurtig tur til Toscana. Der kører stadig Renault Fluence rundt som billige pendlerbiler, trods deres små og tiltagende nedslidte batterier. Og de 'billige' Tesla SR fra Kina med LFP-batterier kan potentielt klare 500K+ km med meget lidt tab - jeg venter spændt på de første erfaringer efter 3 år.

Det med ladeproblemer findes mest i hovedet på ikke-elbilister - hvis blot man har mulighed for at lade hjemme. Så er det jo først et problem, når man kører mere end 200-300 km dagligt (på et 70% slidt batteri). Hvor tit gjorde du det sidste år? Og der udbygges ladenetværk på livet løs lige nu - det er vildt hvad der er sket i de 2 år jeg har kørt elbil. Der er fortsat et rigtigt dumt hul i Kolding - Vejle - Fredericia området, men der bygges vel snart noget mere dér - og ellers er der lige åbnet rigtigt mange hurtigladepladser lige ved motorvejen ved Odense, så derfra når man i hvert tilfælde København.

Lille sidenote: I de 26 måneder jeg har kørt Tesla 3 LR har den været i Østrig og Frankrig (Alperne) 4 gange og jeg har endnu ikke prøvet at holde i kø for at lade. Min hustru mener at vi holder for korte pauser i forhold til benzin'eren, men vi skal jo flytte bilen når den er opladet for ikke at få en Tesla-afgift. Og på Autobahn er det som at køre i en radiobil på speed, så der er fuld tilfredshed herfra.

Måske du skulle overveje det én gang til! 👍 🎩

  • 8
  • 2

Måske du skulle overveje det én gang til!

Du skriver om forhold du forventer vil være på plads om nogle år!

Og ærketypisk skriver du om de lademuligheder som er i København og andre store byer, - - for det kan da kun være interessant at forholde sig til det !?

Desværre (faktisk heldigvis) bor jeg ikke nær ved en storby, ganske ligesom mange andre danskere. For et par måneder siden offentliggjorde man et kort over lademuligheder i det ganske land. Det afslørede temmelig meget slagside i forhold til provinsen.

  • 6
  • 9

Selv om vi ikke bor i Nordsjælland er skiftet også kommet hertil. For et år siden var her 2 elbiler ud af 30. Nu er er 7 ud af 30 biler rene elbiler.

Der er de sidste par år ikke købt nye fosssilbiler. Ved behovet for at udskifte en udslidt bil taler folk her alene om elbil som købsobjekt.

For de nye elbilister tales der selvfølgeligt en del om ladning på de lange ture som fx ferie. I hverdagen er ladning et non issue. Der lades på vores fælles ladenetværk til en pris der giver 0,2 kr/km i energiomkostning.

Da 75% af befolkningen i følg Danmarks Statistik bor i enfamiliehuse har de også mulighed for at lade hjemme. Så for alle dem er ladning i hverdagen ligeledes et non issue - det er bare noget man gør.

  • 9
  • 3

Desværre (faktisk heldigvis) bor jeg ikke nær ved en storby, ganske ligesom mange andre danskere. For et par måneder siden offentliggjorde man et kort over lademuligheder i det ganske land. Det afslørede temmelig meget slagside i forhold til provinsen.

Jeg ved ikke lige hvilke kort du finder, men hvis jeg slår op på fx. plugshare.com over fx Jylland fra Aarhus og nordpå er der så mange ladere at der det er svært at se baggrundskortet for markører af ladepunkter. Danmark er særdeles velforsynet med ladepunkter.

Historierne om ventetider ved ladning på rejsedage viser sig ikke at skyldes mangel på ladepunkter, men at bilisterne i køen til Clever laderne alle holdt der fordi de havde et flatrate abonnement og ikke ville køre til en anden, men ledig lader og skulle betale. Der var således ledige ladepunkter hos Ionity mindre end 100 meter fra Clever køen.

De meget omtalte ladeproblemer er derfor noget folk selv vælger at have gennem deres abonnementsordning.

  • 11
  • 3

Du skriver om forhold du forventer vil være på plads om nogle år!

Du fik et grundigt, reelt og fagligt personligt svar - noget du i en anden tråd brokkede sig over at du ikke kunne få. Nu blev det prøvet.

Det er vel logisk at laderne primært opsættes dér, hvor elbilerne findes?

Og du forstår fortsat ikke, at udbuddet af ladere i 100-200 km radius fra dit hjem er totalt ligegyldigt, hvis bare du har mulighed for at lade i egen indkørsel?

Og når jeg snakker om 'nogle år', så er det fordi jeg læser og responderer på det du skriver - at du vil købe en elbil der er 10 år gammel og sådan én finder du næppe de næste 5 år.

At jeg skriver at man kan nå til København med én opladning i Odense har vist ikke noget med lademuligheder i København at gøre?

Så tydeligvis ikke ja-hat fra dig.

  • 11
  • 5

Det har åbenlyst altid været venstrefløjens mantra at regere ved at styre udbetalingen af folks egne penge.

Min pointe er, at magten er politisk og økonomisk, og at det handler om at tvinge folk til overdreven produktion og bidrag til pengeøkonomien via skattesystemet.

Dvs. at min kritik går på venstrefløjen såvel som højrefløjen, for begge sider går ind for overdreven pengeøkonomisk aktivitet i en verden, hvor det handler om at drosle ned, for at spare på ressourcerne og få tid til de mere væsentlige værdier i livet, tid til at være, elske, fungere og passe på planeten og hinanden. Det behøver man ikke nødvendigvis lønarbejde syv timer fem dage om ugen for. Det er faktisk meget lettere, hvis man nøjes med at lønarbejde noget mindre.

  • 6
  • 8

Det er vel logisk at laderne primært opsættes dér, hvor elbilerne findes?

Og du forstår fortsat ikke, at udbuddet af ladere i 100-200 km radius fra dit hjem er totalt ligegyldigt, hvis bare du har mulighed for at lade i egen indkørsel?

Og når jeg snakker om 'nogle år', så er det fordi jeg læser og responderer på det du skriver - at du vil købe en elbil der er 10 år gammel og sådan én finder du næppe de næste 5 år.

Anders Petersen #62; 1. Det er vel logisk at laderne primært opsættes dér, hvor elbilerne findes? 2. Og du forstår fortsat ikke, at udbuddet af ladere i 100-200 km radius fra dit hjem er totalt ligegyldigt, hvis bare du har mulighed for at lade i egen indkørsel?

HJN; Hmm – står punkt 1 + 2 så ikke i modstrid med hinanden? Hvad er logikken i at sætte ladestandere op ”hvis bare du har mulighed for at lade i egen indkørsel”?

Jeg gætter blot på at en 10 år gammel elbil vil være betalelig til den tid (læs femcifret beløb), men som nævnt mange gange før et batteritilstanden en joker til den tid.

  • 1
  • 10
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten