Cloud-opkoblet testkylling kan forbedre fødevaresikkerhed
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Cloud-opkoblet testkylling kan forbedre fødevaresikkerhed

Illustration: Mikkel Meister

Slagtekyllinger på stribe føres ind i et kammer i raskt tempo. Dyser i kammeret skyder ultralyd ved 160 dB og cirka 90 grader varm vanddamp af sted mod kyllingerne, og den skrappe behandling blotlægger og dræber bakterier i huden på 1-2 sekunder.

Sådan kan danske SonoSteam behandle 10.000-12.000 slagtekyllinger i timen mod bakterier som campylobacter og salmonella, der hvert år gør tusindvis af danskere syge.

Med metoden kan virksomheden effektivt slå bakterier ihjel – på alt fra madvarer som kyllinger, æg eller bær til hospitalsudstyr – uden brug af kemikalier, og nu vil virksomheden supplere lyd og damp med cloud computing og IoT.

Målet er forbedret proces- og kvalitetskontrol samt sporbarhed, og i forreste geled finder man en knaldblå ‘dummy-kylling’, der som en digital spion skal glide ind i den endeløse række af kyllingekadavere og rapportere hjem fra hjertet af SonoSteams procesanlæg.

»Den er 3D-printet ud fra en 3D-scanning af en rigtig frossen kylling. Den er en tro kopi, både set udefra og på indersiden, hvor den ligesom en rigtig kylling mangler indmaden,« fortæller Lars Vesth.

Han er direktør for digital innovation og it i Force Technology, som SonoSteam udspringer fra. Sammen med kollegaen Niels Krebs, divisionsdirektør i SonoSteam, har han sat gang i udviklingen af en cloud-overbygning til SonoSteams procesanlæg. Det vender vi tilbage til.

Kylling med mini-pc og sensorer

Når ultralyden har smadret et stillestående lag af luft omkring de rigtige slagtekyllingers overflade – det såkaldt laminare grænselag – der virker som en beskyttende barriere over for bakterier, dræber den op til 90 grader celsius varme vanddamp de blotlagte bakterier. Op mod 90 pct. af dem bukker normalt under for heden.

Som det er i dag, kan SonoSteam fra procesanlæggets egen styringscomputer overvåge og kontrollere tryk og temperatur i behandlingskammeret via et display på anlægget. Her kan operatøren også se temperaturen, som måles i 15 målepunkter omkring dyserne inde i anlægget. Men SonoSteam kan ikke systematisk måle, nøjagtigt hvordan temperaturforholdene er helt inde omkring kyllingens overflade, når den udsættes for behandlingen med damp og ultralyd. Det skal dummy- kyllingen lave om på:

Den nyeste version af dummy-kyllingen placerer hardwaren –en Raspberry Pi-minicomputer (den lille printplade) – inden i kroppen i stedet for uden for (den sorte boks ved siden af prototypen øverst til venstre). Nederst til venstre ses de termoelementer, som måler temperatur på kyllingens overflade. De blå tuschprikker markerer de steder, hvor termoelementerne stikker ud på overfladen for at måle temperaturforhold helt inde ved kroppen. Illustration: Mikkel Meister

»Dummy-kyllingen kommer til at give os noget information så tæt på det behandlede emne som muligt. Den sendes gennem procesanlægget med jævne mellemrum, hvor den så modtager samme behandling som en rigtig kylling. De data, vi måler med dummy-kyllingen, kan vi så hive over i vores cloud-løsning og sammenligne med de data, vi har fra procesanlægget,« siger Lars Vesth.

SonoSteam har indhentet bistand fra konsulenthuset Glaze til udviklingen af dummy-kyllingen. Den første prototype havde en sort boks omtrent på størrelse med en madkasse fyldt med microcontroller og sensorhardware hængende på siden.

Streaming af data til skyen

Den nyeste version af dummy- kyllingen, som skal være klar til kunderne fra årsskiftet, fremstår i en klar, blå farve for at gøre den let synlig fra de rigtige kyllinger. Væk er den klodsede sorte boks, for nu er det en Raspberry Pi-minicomputer med indbygget wifi og Blue- tooth, som fra kroppens indre skal opsamle måledata fra de otte små temperatursensorer – termo- elementer – der stikker ud gennem nøje angivne punkter i ‘huden’.

»Det betyder, at computeren i procesanlægget kan bringes til at tale med dummy-kyllingen, og dermed kan vi få data fra situationen for selve kyllingen tilbage i systemet,« siger Lars Vesth.

Cloud-løsningen er anden halvdel af den samlede opgradering, som køberne af SonoSteams proces- anlæg fremover skal have mulighed for at vælge til.

I dag bliver data fra dummy-kyllingen stadig udlæst til en bærbar pc. Men når alt er færdigudviklet, skal dummy-kyllingen selv sende sine sensordata trådløst videre til skyen via den samme dataforbindelse, som også styringscomputeren i procesanlægget benytter.

Dummy-kyllingens opsamlede temperaturdata bliver sammen med data fra procesanlæggets egne målepunkter inde i behandlingskammeret streamet op til cloud-løsningen, som er baseret på Microsofts Azure IoT-suite.

Computeren i procesanlægget kan bringes til at tale med dummy-kyllingen og dermed kan vi få data fra situationen for selv kyllingen tilbage i systemet.Lars Vest, direktør for digital innovation og it, Force Technology

I dag kan SonoSteams kunder selv udlæse en logfil direkte fra procesanlæggets styringscomputer. Men det er besværligt og skal gøres for hvert enkelt anlæg, og logfilens størrelse er desuden begrænset, så computeren på et tidspunkt begynder at overskrive gamle data med nye. Derfor har det været vigtigt for SonoSteam at kunne koble anlæggene til skyen, så data i realtid kan streames op til lagring og analyse. Herfra skal kunden kunne overvåge et eller flere anlæg her og nu via et webinterface, men også have mulighed for at se historiske data.

Det kan ifølge SonoSteam være særlig brugbart for fødevarevirksomheder, som f.eks. skal overholde krav om dokumentation til myndighederne i form af bl.a. risikoanalyser, også kaldet HACCP (Hazard Analysis and Critical Control Points). Men det har også betydning for procesanlæggenes ydelse og dermed for den endelige fødevaresikkerhed.

»Jo mere viden, vi får indhentet om, hvordan anlæggene bliver brugt ude hos kunderne, og hvordan sammenhængen er mellem temperaturen og behandlingens resultat, desto bedre kan vi trimme anlæggene,« siger Lars Vesth.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg synes, I skylder læserne at fortælle at danske kyllinger, høns og æg er SALMONELLA-FRIE!

Både indeni og udenpå.

De danske producenter har brugt mange mia. kr. på at slippe af med salmonellabakterier til glæde for medarbejdere på farmene, naboerne, nedsat brug af medicin til fjerkræet og dermed formindsket risiko for udvikling af resistente bakterier samt til glæde for miljøet

Derfor NEJ-TAK til teknologien omtalt i artiklen! Men sikkert et godt alternativ til klor-skylning i de lande, hvor kyllingen der falder på gulvet i slagteriet blot bliver samlet op og går videre i processen - den bliver jo alligevel spulet med klorvand...

I øvrigt er der grænseværdier for, hvor meget snavs af forskellige typer, der må være i f.eks. fødevarer fra USA (165 insektdele i 100 g spisechokolade er blot ét eksempel) - I Danmark kasseres hele partiet, hvis der konstateres insekt-dele eller andet snavs i vores mad.

De allerbedste hilsener

  • 4
  • 0

Der er også vist 2 kyllinger. Jeg gætter på at den med den lysere blå farve, metal bøjlen stikkende ud af benene og den ret kluntede data logging boks tilkoblet, sandsynligvis er prototypen.
Den kunne sagtens se ud til at være 3D printet.
Jeg er dog helt enig i at den anden ser MEGET sprøjtestøbt ud, med blandt andet form linien ned af siden.

Det afgørende her er vel at de har brugt 3D print til produkt udvikling, men nu hvor de vil fremstille dem til kunderne, så er støbeproduktion, sandsynligvis den billigste løsning.

  • 0
  • 0

Ja, det er støbeformen der er 3D printet. Derfor kan dummy kyllingen laves meget tæt på den 3D scannede rigtige kylling.

SonoSteam teknologien er udviklet for at bekæmpe Campylobacter. En bakterie der stadig er skyld i mere end 4.600 registrerede fødevarebårne sygdomstilfælde i Danmark i 2016. Og registrerede dækker over, at det reelle tal vurderes til at være 10 til 15 gange højere. Desuden et sygdomstal der har ligget nogenlunde konstant siden 2001, selvom det i samme periode har været muligt at reducere Salmonella i æg og kylling.
Se Staten Serum Institut: https://www.ssi.dk/Aktuelt/Nyheder/2017/20...

Men SonoSteam er udviklet til det Europæiske marked og SonoSteam bruges i dag på 5 mio. kyllinger om ugen og i England er det nu løbet op i nærheden af 500 mio. kyllinger. Den engelske fokusering på Campylobacter og tiltag som SonoSteam, har reduceret antallet af registrerede sygdomstilfælde med 17% og vurderes af de engelske fødevaremyndigheder at have givet en økonomisk besparelse på over 13 mio. £. https://www.food.gov.uk/news-updates/news/...

Ligesom resten af EU bruges der ikke kemi i England til at behandle fødevarer. Startende fra januar 2018 har EU nu indført grænser for hvilke Campylobacter niveauer der må være i europæiske kyllinger. Det har ind til nu kun været Salmonella der har været reguleret, og det er selvom at Campylobacter også i EU er den største kilde til fødevarebårne infektioner med mere end 220.000 tilfælde om året. USA har haft regulering siden 2011 og her bruges skyllevand med pereddikesyre til at bekæmpe bakterier.

Men tilbage til Salmonella. Hvor Nordeuropa har fået styr på Salmonella, bl.a. ved at varmebehandle dyrefoder, er Salmonella stadig et stort problem i Mellem og Sydeuropa – og i USA. Og udover at reducere Campylobacter kan SonoSteam også reducere Salmonella.

I Danmark bruges SonoSteam endnu ikke på fødevarer. Derimod har SonoSteam nu i et par år sikret desinficerede madrasser på Hvidovre hospital, senest også Viborg og snart Herlev. Også for at bekæmpe antibiotika resistente bakterier. Når de to nye store sterilcentraler i Region Hovedstaden tages i brug, er alle transportkasser desinficeret med SonoSteam. Netop for at erstatte de kemiske desinfektionsmidler, der ville være et stort problem for de biologiske renseanlæg på Lynetten.
Men læs mere om SonoSteam på: www.sonosteam.com

Med håb om at dette kaster lidt lys over de andre aspekter end IoT og Cloud, som er artiklens egentlige budskab.

Med venlig hilsen Niels Krebs, SonoSteam - FORCE Technology

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten