Civilisationer tager små skridt frem - og store tilbage
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Civilisationer tager små skridt frem - og store tilbage

Ideen om fremskridt ligger dybt i mange mennesker. Vi lever i en periode med uset økonomisk vækst og teknisk innovation. Demokratisering og nye medier får kulturer til at smelte sammen, og de politiske strukturer bliver stadig mere komplekse. Det er svært ikke at tro, at fremtiden gemmer på et stort potentiale (hvis ikke vi dummer os med atomkrig og forurening, altså).

For hundrede år siden var stemningen en anden: Da var man meget pessimistisk på menneskets vegne. Især Vesten så sin civilisation på vej mod undergang, og man mente, at historien var i forfald, sådan helt generelt, og videnskaben kunne kun bekræfte diagnosen.

Men vi lever i en meget speciel tid. I det meste af menneskets historie har der ikke været nogen forandringer overhovedet. Generation efter generation lærte man de samme ting. Værdier og normer var tidløse; livskvaliteten uændret.

Blandt antropologer har det derfor længe været et ubesvaret spørgsmål, hvorvidt kulturers politiske udvikling foregår via en sekvens af små skridt i retning af stadig mere komplekse former, eller om den foregår via større hop for eksempel direkte fra små høvdingedømmer til store stater. Dynamikken i civilisationers forfald og sammenbrud er heller ikke særlig godt kendt, og forskerne skændes f.eks. stadig om årsagen til Romerrigets fald.

Debatten om menneskekulturernes evolution har hidtil været ført på baggrund af fortællinger, anekdoter og mere eller mindre plausible generaliseringer, simpelthen fordi man ikke havde noget tilpas stort empirisk grundlag for at teste de enkelte teorier mod hinanden. Men det er alt sammen blevet meget mere gennemskueligt nu på grund af en fremragende artikel i fagbladet Nature.

Thomas E. Currie fra University College i London har sammen med kolleger fra Tokyo Universitet og Auckland Universitet i New Zealand analyseret en enorm mængde af lingvistiske data fra over 1.000 kulturer på de sydasiatiske øer og i Oceanien, som alle tilhører den samme sprogfamilie kaldet de austronesiske sprog. Ideen er at bruge fylogenetiske teknikker, dvs. at bruge en sprogfamilies mange forgreninger, til at se, hvordan og hvornår de enkelte kulturer blev adskilt i løbet af årtusinderne.

Fire politiske niveauer

Sammenligner man de sproglige data med den viden, antropologer og etnografer har om de mange enkeltkulturers politiske strukturer, deres opståen og forfald, vil man kunne lave en tidslinje over, hvordan den politiske kompleksitet i de mange kulturer steg og aftog igennem tiderne.

Ved at bruge nogle sofistikerede statistiske metoder (som går under betegnelsen BRJMCMC - Bayesian Reversible Jump Markov Chain Monte Carlo method) kunne forskerne finde det bedste fit for, hvordan mønstre af social kompleksitet passer til forgreningerne i den austronesiske sprogfamilie.

Forfatterne definerer graden af politisk kompleksitet ved antallet af hierarkiske niveauer, hvorpå beslutninger bliver taget. Samfund, hvor der ikke findes nogen permanent ledelse ud over beslutninger i lokale (familiære) grupper, kaldes 'acephalous' - som måske kan oversættes som 'flokke', og som betyder samfund af familier uden en egentlig politisk leder. De samfund, som har et enkelt niveau af ledelse over lokalsamfundet, kaldes 'simple høvdingedømmer' eller stammer. Samfund med to niveauer over lokalsamfundet betegnes 'komplekse høvdingedømmer', og til sidst kaldes de samfund, som har endnu flere niveauer af bureaukrati, for 'stater'.

Som eksempel kan man bruge den traditionelle kultur på Hawaii: Oprindeligt var den opdelt i lokalsamfund (byer), der var grupperet i flere distrikter, som var kontrolleret af ledere, der igen var underlagt en overordnet boss. Hawaii var derfor et komplekst høvdingedømme.

De moderne austroneseres forfædre udvandrede fra Taiwan for cirka 5.200 år siden. De spredte sig hurtigt igennem Filippinerne og Indonesien hen over de sydøstasiatiske øer og til Oceanien. Nogle af dem nåede så vidt som til Madagaskar, Påskeøen, Hawaii og New Zealand. Deres såkaldt malayo-polynesiske sprog omfatter flere end 1.200 enkeltsprog, flere end nogen anden sprogfamilie.

En fordel ved at studere dem er, at de fleste af disse sprog stadig tales, hvilket står i stærk modsætning til f.eks. den indoeuropæiske sprogfamilie, hvor de fleste sprog er uddøde. En anden fordel ved at studere austroneserne er, at de som regel koloniserede øer, der var mennesketomme. Deres sprog blev derfor ikke blandet med sprog fra oprindelige folkeslag, og udviklede sig således mere naturligt i forhold til samfundsudviklingen.

Forskernes analyse viser, at den model, der matcher bedst med civilisationers politiske udvikling, er en sekvens af ganske små skridt - både frem og tilbage. Hvad der langsomt er blevet stort, falder langsomt fra hinanden igen.

Oswald Spenglers klassiske forestilling om, at civilisationer udvikler sig cyklisk er altså ikke gendrevet. Kulturer bliver langsomt mere komplekse eller langsomt mindre komplekse. Imperier opstår og forfalder langsomt. Rom og Ankor var ingen undtagelser.

Langsom vækst, hurtigt fald

En anden model er dog ifølge forskerne næsten lige så sandsynlig: politisk kompleksitet opstår kun langsomt og med små skridt - men den kan falde fra hinanden katastrofalt hurtigt. Det er aldrig sket, at en kultur er sprunget direkte fra en primitiv stammestruktur til en statsform. Men det omvendte er. Majapahit-imperiet (ca. 1294-1527) på Bali faldt fra hinanden på ganske kort tid efter et angreb fra muslimske javanesiske fyrster, og tilbage stod kun små atomiserede stammer spredt over hele området og uden synderlig kontakt med hinanden. Det samme gælder ifølge forskerne måske også for Iban-folket fra Borneo.

Nu kan man spørge, hvor spændende resultatet egentlig er. Det er ikke overraskende, at samfund øger og mindsker deres kompleksitet på en trinvis måde. Man ved, at Srivijaya-, Sumatra- og Java-kulturerne er vokset og skrumpet frem og tilbage i over 1.500 år, og arkæologiske fund tyder på, at der også har været komplekse storkulturer før deres tid. Man ved også, at det er ganske almindeligt for nabosamfund at vokse sammen, som f.eks. i Madagaskar i det sene 1700-tal eller Hawaii i begyndelsen af 1800-tallet, hvor stater blev dannet ved at forene komplekse bysamfund, eller ved at et høvdingedømme erobrede naboens høvdingedømme.

Det mest interessante er måske nok den anden model, dvs. at komplekse civilisationer opstår trinvist, men er iboende skrøbelige, og kan tabe deres institutionelle forankring i en kaskade af sammenbrud. I grafikken angiver pilenes tykkelse sandsynligheden for en overgang fra én politisk struktur til en anden, og det er ikke sådan, at de bagudrettede pile er særlig meget tyndere end de fremadrettede.

Med forbehold

Der er selvfølgelig også en masse forbehold, som man skal tage over for denne type forskning: Artiklens forfattere har slet ikke taget højde for alle de helt konkrete forhold, der gør sig gældende i en kultur. Man kunne forestille sig, at der findes andre og mere vigtige parametre, som determinerer en civilisations skæbne, f.eks. dannelsen af stabiliserende eller destabiliserende sociale klasser eller eksterne perturbationer som f.eks. invasioner fra barbarer eller andre tilfældige hændelser, der sætter et helt samfund i bevægelse.

Selv metoden med at bruge fylogenetiske teknikker fra biologien på kulturelle markører som sprog er omstridt. Ifølge Patrik Lindenfors fra Stockholm Universitet er der stor forskel på biologisk og kulturel evolution. Mens biologien baserer sig på arvelighed fra forældre til afkom, foregår den kulturelle (sproglige) arvelighed snarere via imitation og mere 'horisontale' diffusionsprocesser - f.eks. ved at en gruppe egyptere bliver inspireret til en demokratisk revolution ved at se, hvad der foregår i Tunesien.

Men ikke desto mindre er Currie og kollegers arbejde et vigtigt skridt på vej mod en mere kvantitativt funderet historieskrivning - en historieskrivning, der ikke kun baserer sine konklusioner på gribende og velargumenterede enkeltfortællinger, men på data af høj kvalitet. Den overordnede konklusion på deres arbejde må være, at politiske institutioner er svære at opbygge, men ikke så svære at nedbryde. Hvis man derfor som europæer er tilhænger af store og endnu større politiske enheder, må man nok væbne sig med lidt tålmodighed. Hvis man derimod helst ser sin civilisation gå tilbage til en mindre kompleks model, så er chancen for at det vil ske slet ikke så dårlig, sådan rent statistisk set.

Kort sagt:

Det har taget 1.000 år at nå vores nuværende civilisationsniveau.
Det tager 1 time og nogle hundrede A-bomber at bringe os 1.000 år tilbage -

  • 0
  • 0

Det ville være frygteligt hvis vi fik en regering der mente at

1) Fagfolk ikke er idioter

2) Det ikke skal være Christiansborg der bestemmer ALT

3) Der ikke skal ansættes hære af DJØF´ere til at kontrollere at Christiansborg virkelig bestemmer alt

4) Tillid er noget man bør have til mennesker og nærdemokrati

Ups - jeg sagde fy-ordet - nærdemokrati - Undskyld!!!

Ja Bjarke og Kurt - det ville være frygteligt!

  • 0
  • 0

Det ville være frygteligt hvis vi fik en regering der mente at

4) Tillid er noget man bør have til mennesker

Kontrol er godt, mere kontrol er bare bedst.

Susses måles i mængden af regler.

  • 0
  • 0

Iban fra Sarawak havde da høvdinge, og adelsfruer. Jeg er ikke sikker på kvalitten af undersøgelsen.

  • 0
  • 0

Iban fra Sarawak havde da høvdinge, og adelsfruer. Jeg er ikke sikker på kvalitten af undersøgelsen.

Kender ikke noget til den kultur, men det kan da være at der ikke var nok indianere.

  • 0
  • 0

Det ville være frygteligt hvis vi fik en regering der mente at

1) Fagfolk ikke er idioter

Antager at du hentyder til kampagnen mod smagsdommere - Jeg må indrømme at det er et af de mere fornuftige tiltag af den nuværende regering - ud med dem der er indsat pga gode kontakter og "rigtige meninger" og ind med fagfolk. Det har faktisk været en succes.

2) Det ikke skal være Christiansborg der bestemmer ALT

Nævn et politisk parti der ikke inderst inde mener at det skal være sådant.

3) Der ikke skal ansættes hære af DJØF´ere til at kontrollere at Christiansborg virkelig bestemmer alt

Vi er rørende enige, men det har ikke noget med politiske partier/regeringer at gøre. DJØF'er er som vira - inficerer ofret og multiplicerer sig ( må hellere stoppe nu, ellers får jeg et drag over nakken af racismeparagraffen).

4) Tillid er noget man bør have til mennesker og nærdemokrati

Jamen folk havde da masser af tillid til en vis borgmester i Farum og rent nærdemokratisk var han ret populær, Mener du at den slags blot skal have lov til at udvikle sig eller finder du det i orden at der skal være visse kontroller ?

M

  • 0
  • 0

Egentlig er det ikke så underligt. Regimer der er ikke bliver udfordret på de interne linier er naturligvis sårbare idet de ikke er i stand til at håndtere uregelmæssigheder. Når der så kommer påvirkninger udefra, så bryder de naturligvis sammen.

Udmærkede eksempler er sovietunionen/østblokken og den aktuelle uro i en lang række arabiske stater.

M

  • 0
  • 0

Tak for dit svar:-)
Jeg ville frygtelig gerne svare dig igen, men vi kommer så off-topic at det ikke passer i denne sammenhæng.
Vil du sende mig en mail på lars persson snabel a gmail com?

Tak!
Venlig hilsen

  • 0
  • 0

[quote]Iban fra Sarawak havde da høvdinge, og adelsfruer. Jeg er ikke sikker på kvalitten af undersøgelsen.

Kender ikke noget til den kultur, men det kan da være at der ikke var nok indianere.[/quote]

Det har snare været sådan at en officer blev sendt ud for at finde en høvding. Men fandt ikke nogen fordi uniformen stank af sved. Eller han fandt en høvding med spidsfilede tænder og tatoveredet som en forbryder, og ligende alle de andre indfødte. De kulturelle forskelle kan hurtig give en kulturkløft.

  • 0
  • 0

[quote]
4) Tillid er noget man bør have til mennesker og nærdemokrati

Jamen folk havde da masser af tillid til en vis borgmester i Farum og rent nærdemokratisk var han ret populær, Mener du at den slags blot skal have lov til at udvikle sig eller finder du det i orden at der skal være visse kontroller ?
[/quote]

Man kan bare tænke på hvordan Færøerne og Island har kørt økonomien ud over kanten.

  • 0
  • 0

Det afgørende er hvor mange penge/mad magthaven kan skrabe sammen.
Og hvor mange veluddannede soldater han kan samle, hvorlænge.

  • 0
  • 0

Hvem er lykkelig?

Personen på billedet eller de, der sled med tempelbyggeri og var organiserede?

Personen ser ud til at bære (sol)briller, så udviklingen går ganske rigtigt frem og tilbage, hilser Tyge

  • 0
  • 0

hej !! det bliver romeriets forfald hvis de mennesker der vil forrander vores verden får magt, vi er nødtil at leve i pagt med naturen ellers går det galdt ,med 7000000000 mennesker , hvad laver FN hvorfor er der ikke inførst 2 børnspolitik for hele verden forlangtids siden,, !!!det kan jo kun ende galdt hven tager ansvaret når det sker mvh jan

  • 0
  • 0

hej vi lever jo i ligegyltighedens tidsalder hvor det er egoisterne der reagere, og så ender det galt , så igen, vi skal leve i harmonie med naturen og rekspetere den mvh jan

  • 0
  • 0

Man kan bare tænke på hvordan Færøerne og Island har kørt økonomien ud over kanten.

Kun fremtiden kan fortælle, om det var vel planlagt.
Men nogen har i hvert fald suget økonomiske midler til sig på Island på resten af befolkningens bekostning.

  • 0
  • 0

Hvad er definitionen på Civilisation?

Det er at kvinder og børn kan rejse uden bevæbnet livvagt.

Det, at alle kan rejse, er noget temmeligt nyt. Det er civilisationen ikke. Som jeg ser din definition, er det snarere afvikling af kernefamilien.

  • 0
  • 0

Overvej hvordan verden ser ud hvis internettet bryder totalt ned - næsten al produktion ophører ingen fly kan flyve, ingen skibe sejle bortset fra nogle få sejlskibe, ingen tog kan køre, ingen mad kommer frem nogen steder, alle myndigheder er lammede, folk med våben betjener sig selv, al bank og finans stopper, ingen information når frem fra myndigheder.
Det tager blot nogle få uger, så er al spor af den vestlige civilisation væk - de få steder på kloden hvor livet går sin vante gang er på øde øer og i fjerne stammer . . .

  • 0
  • 0

Fasinerende, men: Er der ikke en anden form for "optimisme" på spil når det gælder en sådan undersøgelse? Man må vel gøre en antagelse om at metoder der ligner de matematisk-naturvidenskabelige kan anvendes til at besvare spørgsmålet, før man går i gang med en sådan undersøgelse. For så vidt kan det vel være en interessant anderledes tilgang end de folk der vel mest arbejder med den slags spørgsmål, arkæologer, historikere og måske samfundsforskere. efter mit, sikkert ikke super velkvalificerede skøn har alle hidtidige forsøg på definitivt at opstille "love for historien", for ikke at tale om at skabe en vidensklab der giver kvalificerede foruddsigelser i bedste fald opnået at blive omdiskuterede. Men det fascinerer bestemt.

  • 0
  • 0

Nu er vi kommet så langt at selvom der er noget der bryder ned så fortsætter det bare ad en anden vej eller ligefrem på en ny måde.
Det er ikke sammenlignit med gl. Rom eller Egypten da det kun var en stat og alle omkring en ventede som gribbe. På chansen til at komme ind og udslette staten som havde slavebundet tusinder af mennesker.
Evt.
Tilbageskridt fra det vi kender i dag med EU og politik i det hele taget vil måske være en fordel da der er for mange der kontrolere og for få der producere.

  • 0
  • 0

Nu venter vi så i spænding på at se om det bliver USA eller FN der først bryder sammen. Kampen mellem Guds Eget Land og Den Store Satan med en eller anden du jour leder/anti-christ Glenn Beck har spottet (ofte George Soros).

"Thou shall not help others than thyself or you are helping Satan!"

De er ravende splitter sindssyge!

  • 0
  • 0

[quote]Hvad er definitionen på Civilisation?

Det er at kvinder og børn kan rejse uden bevæbnet livvagt.

Det, at alle kan rejse, er noget temmeligt nyt. Det er civilisationen ikke. Som jeg ser din definition, er det snarere afvikling af kernefamilien.
[/quote]

Du må godt komme med en anden definition på civilisationen: Afvikling af kernefamilien. Min familie lever stadigvæk i kernefamilier.

  • 0
  • 0

Man kan bare tænke på hvordan Færøerne og Island har kørt økonomien ud over kanten.

Huh, hvordan Færøerne pludselig draget ind i Islands kollaps?

  • 0
  • 0

[quote]Man kan bare tænke på hvordan Færøerne og Island har kørt økonomien ud over kanten.

Huh, hvordan Færøerne pludselig draget ind i Islands kollaps?[/quote]

Der hentydes nok til dengang Nyrup købte nogle stemmer på Færøerne med en bankpakke i 93.

M

  • 0
  • 0

[quote][quote]Man kan bare tænke på hvordan Færøerne og Island har kørt økonomien ud over kanten.

Huh, hvordan Færøerne pludselig draget ind i Islands kollaps?[/quote]

Der hentydes nok til dengang Nyrup købte nogle stemmer på Færøerne med en bankpakke i 93.
[/quote]
Tiden går og folk glemmer. Det var over lagt tid hvor Færøerne kørte uforsvarligt fordi den sidste stemme som gav regerings flertalt var færøsk.

  • 0
  • 0

hej !! det bliver romeriets forfald hvis de mennesker der vil forrander vores verden får magt, vi er nødtil at leve i pagt med naturen ellers går det galdt ,med 7000000000 mennesker , hvad laver FN hvorfor er der ikke inførst 2 børnspolitik for hele verden forlangtids siden,, !!!det kan jo kun ende galdt hven tager ansvaret når det sker mvh jan

Aktuel forskning siger at befolkningen staunere paa omkring 10 Mia. Problemet er naturligvis naar alle 10 Mia skal bruge papir paa lokum og have bil og elektricitet.

Hvis vi er heldige kan ingenioererne verden over klare energi problemet, og hvis samtiddig de store ressource-aedere (USA, EU) gaa lidt ned i tempo kan vi maaske undgaa en krise/krig. Men det bliver svaert.

  • 0
  • 0

Det undrer mig at ingen har kommenteret paa (Vest-)Europa. Siden 1945 har der ikke vaeret decideret krig (udover X-Jugoslavien). Hvis 50 aarige cycler skulle vaere normen, synes europa at vaere det omraade der afkraefter reglen(?) I 90'erne var efterveerne af murens fald og naturligvis krigen i X-Jugoslavien, men jeg synes det er svaert at sammenligne den (borger)krig med 2. WW. Eller har jeg overset noget?

  • 0
  • 0

En ikke uvæsentlig faktor, forekommer mig at være holdbarheden af infrastruktur.

Efter en krig eller en økonomisk krise, kommer en opbygningsfase; 40 - 50 år senere er store dele af infrastrukturen nedslidt og lægger pres på den økonomiske udvikling. Hvilket medfører sociale uroligheder.

Sociale uroligheder har altid været en kærkommen lejlighed til at starte nye krige, for at regeringsmagten ikke bringes i fare eller om muligt forstærkes.

  • 0
  • 0