Civilingeniører: Flyt midlertidige asylcentre til byerne

Midlertidige asylcentre skal placeres i byerne.

Det mener to nyuddannede civilingeniører med speciale i arkitektur fra Aalborg Universitet, som efter deres kandidatspeciale har udarbejdet et forslag til et muligt asylcenter i Københavns Nordhavn. Det fortæller Aalborg Universitet på deres hjemmeside.

De to ingeniører mener, at asylansøgere hurtigere vil opfatte sig selv som borgere i stedet for flygtninge, når de er tæt på byens faciliteter, ligesom de ikke vil føle sig isoleret ude på landet i deres mulige nye hjemland.

Læs også: Leder: Hjælp os med at udpege en dansk flygtninge-zar

Men der er også samfundsmæssige fordele ved ideen. Staten bruger penge på at oprette og drive de midlertidige asylcentre, ligesom det også koster penge af nedlægge dem igen. Herefter står bygningerne ofte forladte tilbage på landet.

Ved at flytte centrene til byområder, er der flere mennesker og formål til at udnytte faciliteterne, når asylansøgerne er flyttet ud.

Læs også: Dansk shelter-opfindelse giver flygtninge et hjem

»Vores idé er at anvende asylcentre som en katalysator til livløse eller nye byområder, der bringer området mennesker og en række nye tilbud, som byen kan bruge, og som giver liv til området - også efter det ikke længere er et asylcenter. Når byen vokser op omkring asylcentret, bliver det i stedet brugt til studie-, ældre- og almenboliger, som der både nu og i fremtiden vil være stor efterspørgsel på,« siger Mathias Palle, den ene forfatter til specialet, til Aalborg Universitets hjemmeside.

Alle skal kunne bruge faciliteterne

Centrenes genbrugelighed er i højsædet, og i deres forslag til et center i København har de også taget højde for, at den øvrige befolkning kan bruge centrets faciliteter.

»Efter planerne skal der være et bibliotek, og det har vi lavet så stort, at folk udefra også får lyst til at bruge faciliteterne - også når centret ikke længere bebos af flygtninge,« siger specialets anden forfatter, Jonas Snedevind Nielsen.

De mener ikke, et asylcenters faciliteter kan udnyttes på samme måde på landet.

Læs også: Organisationer og virksomheder bag Ingeniørens flygtningezar

Med den store flygtningestrøm Danmark oplever for tiden, er debatten højaktuel. Det er da også den nuværende situation, der har affødt ideen hos de to nyuddannede ingeniører.

»Med over 50 asylcentre i Danmark var det nærliggende at spørge, hvordan vi skal huse alle disse flygtninge. Men indtil videre har man ikke fået en arkitekts synspunkt på debatten, så vi håber, at vi kan bidrage konstruktivt til debatten,« siger Jonas Snedevind Nielsen.

Du kan læse mere om de to nyuddannede ingeniørers ideer her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er en sukkersød lyserød illusion at tro at et asylcenter kan være en positiv "katalysator til livløse eller nye byområder", nok nærmere det modsatte desværre.

Hvorfor skal de studerende eller ældre komme i anden eller tredje række? Hvorfor ikke bygge noget til dem med det samme, og derigennem få gang i områderne med det samme.

Det er en fin politisk korrekt idé at 'genanvende' asylcentre, men skal vi ikke også prøve at være lidt realistiske?

  • 0
  • 0

En sød ide og tanke men der et lille problem. Antallet af folk der ikke vil have flygtninge i deres baghave men som vi naturligvis skal tage imod ( bare ikke lige hvor folk selv bor). Der vil simplethen være for stor folkelig modstand til at nogle politikere tør flytte disse centre til byerne.

Men det viser jo også at de personer der flygter er veluddannede fra de større byer der ( ganske som deres danske ligesindede) ikke kan forestille sig at det er muligt at bo uden for en storby og derfor ser det som en straf at blive placeret i mindre byer med langt til større byer.

Byg nu til vores unge der må droppe ud af studierne fordi de ikke kan få tag over hovedet der er til at betale. Flygtninge er flygtet og vi giver dem tag over hovedet, mad og sikkerhed. Hvor de så bor er og bliver en bagatel og hvor de flytter hen for deres egen regning er samme muligheder som alle andre. Men et stop for tilskud generelt til folk der flytter til dyrere boligere betalt af det offentlige fordi de vil tættere på familien, byen eller lign. burde nok stoppes først.

  • 0
  • 0

Der er bare ikke plads i byerne. Eller det koster rigtig meget at oprette pladsen. Så vil det være bedre at bruge penge til vores ældre, så de kan flytte ud af deres hus uden at stige markant i husleje, hvorved der bliver plads til unge og familier og integrerede flygtninge i disse huse.

  • 0
  • 0

Det er - alt andet lige - lettere at bliver integreret når man bor i en by med god infrastruktur og flere tilbud, end på en pløjemark i udkantsdanmark.

Gerne i nærheden af udlændingestyrelsen.

Men det kommer selvfølgelig aldrig til at ske.

  • 0
  • 0

Artiklen giver mening, hvis man bygger nye midlertidige flygtningecentre; men de centre jeg kender til her fra landsdelen er allerede nedlagte plejehjem, gl. kommunekontorer og kaserner o.s.v..

De lå henlagt ubenyttede, blev brugt af flygtninge og vil sandsynligvis ligge tomme tilbage, når flygtningene drager videre til deres permanente bopæl.

  • 0
  • 0

Jeg føler mig da helt hensat til EkstraBladets Nationen, når jeg kan læse "Det nye ved det forslåede asylcenter er, at det skal være placeret i nærheden af byområder frem for i den fjerne provins." Pardon my french, men hvad er det for noget l... at lukke ud? De kunne begynde med at læse Kaard Dybvads Udkantsmyten og derefter overveje, hvor der er flest problemer asylansøgere - storbyer eller provinsen?

  • 0
  • 0

vi har allerede set hvor godt det er med at flytte dem til byen , så kan de presse de etniske ud. det er set i andre storbyer , bl.a. i Holland. ud i det såkaldte udkantsområde , så er det nemme at holde styr på lommetyvene.

  • 0
  • 0

....Flygtninge og immigranter og hvorfor skal de partout integreres?

Når man ser hvem det er der flygter, ikke bare fra Syrien, hvilket er forståeligt. så er hovedparten unge stærke mænd der bare ønsker et bedre liv. De ønsker et arbejde som de ikke kan finde i deres hjemlande.

Der er bare den hage ved det, at de færreste har en uddannelse der kan bruges i Europa, fordi det manuelle arbejdsområde hvor alle kan præstere noget er vigende. Det er erstattet af maskiner, elektronik og robotter som kræver en uddannelse at betjene og resten er outsourcet til områder med billig arbejdskraft udenfor Europa.

  • 0
  • 0

Betal Tyrkiet for at udleje et område på fx 30 x 30 km i det sydlige Tyrkiet og lad FN opføre og drive en række store flygtningebyer her.

Flygtningene kan udføre meningsfyldt arbejde med drift og vedligeholdelse som modydelse, og FN kan organisere dem, så de bidrager til løsning af de lokale konflikter, og så de står klar og beredte til at rykke hjem igen og bygge det krigshærgede land op, når krigen engang er under kontrol.

Vores nuværende strategi er ufattelig inhuman - vi bruger alle vore penge på at hjælpe de smarte, rige og dygtige flygtninge, der formåede at betale sig til en tur igennem Europa, mens vi lader de fattige flygtninge sidde tilbage og rådne op.

Flygtninge er én ting - indvandrere noget HELT andet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten