Cityringen måtte ensrettes efter nedbrud – passagerer sad fast 15-20 minutter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Cityringen måtte ensrettes efter nedbrud – passagerer sad fast 15-20 minutter

Driften i spor to stoppede kort før otte i morges. Illustration: Søren Rask Petersen

Den københavnske Metro Cityring, som åbnede 29. september har haft sit første rigtige nedbrud, da et tog ikke ville længere kort før klokken otte i morges.

Hændelsen medførte, at den ene køreretning stoppede i flere timer, men cirka 10.30 var der igen almindelig drift.

Det er endnu uklart, hvorfor toget standsede mellem Trianglen og Poul Henningsens Plads.

Det lykkedes dog at få toget til Trianglen, hvorfra det blev kørt tilbage til værkstedet i CMC Vasbygade, hvor det nu bliver undersøgt.

Det blev en begivenhedsrig morgen for de passagerer, som var om bord i toget, da det standsede.

»De har siddet derinde i 15-20 minutter, før toget kom til perron,« siger Thor Wilkens, som er kommunikationskoordinator ved Metro Service.

Imens toget holdt stille på spor 1, blev de øvrige 17 metrotog sat til at køre pendulfart på spor 2, som kører med uret på Cityringen.

Opdateret 10:50, hvor metroen igen kører normalt

Emner : Metro
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Blæs nu ikke een hændelse op til en verdens begivenhed.
Der her sikkert også været en motorvejsulykke.

Hvis der viser sigt noget teknisk interessant, eller det gantager sig ofte, så vil vi høre om det igen. Ellers ......

Og, i modsætning til radialbaner, kunne persontransporten fortsættes med begrænset forsinkelse for alle andre end de relativt få, som var fanget i det stoppede tog.

  • 13
  • 10

Jeg tog den nye metro i mandags (14-10) ved 22:30 tiden. Her var der flere forlængede ophold på stationerne v. Kongsnytorv og fremad mod Østerport! Bestemt den ekstra krone værd somjeg betalte!

  • 4
  • 3

"Imens toget holdt stille på spor 1, blev de øvrige 17 metrotog sat til at
køre pendulfart på spor 2, som kører med uret på Cityringen."

Det lyder som et spændende projekt, men det er nok ikke det, der menes.

  • 5
  • 0

Jeg tog den nye metro i mandags (14-10) ved 22:30 tiden. Her var der flere forlængede ophold på stationerne v. Kongsnytorv og fremad mod Østerport! Bestemt den ekstra krone værd somjeg betalte!

Jeg kører med Cityringen mindst 2 gange dagligt, og den er BESTEMT pengene værd. Buslinie 1A tog mindst den dobbelte tid, og med adskellige stop for rødt lys, fodgængerovergange, hændelser med videre.

Nedbruddet i morges oplevede jeg fra toget i spor 2, altså den retning som ikke var berørt. Sjovt at se togene i spor 1 pludselig vende og køre over i "vores retning" for at supplere kapaciteten. Vi fik så lidt længere ophold på vores stationer, da der skulle gøres plads til de ekstra tog. Men meget professionelt håndteret af Metroselskabet, som også orienterede om situationen i højttalerne. Jeg oplevede ingen sure passagerer.

  • 15
  • 0

... her kører Letbanen konstant i nedsat drift på grund af diverse uforudset bøvl. Aflysninger "annonceres" på stationerne ved at dit tog pludselig er væk på afgangstavlen. Til gengæld er det pløkumuligt at finde ud af, hvornår der så reelt vil køre et tog igen:
På grund af tekniske problemer vises der i øjeblikket ikke realtid (forsinkelser) på Letbanen på Midttrafik Live, infoskærme og Rejseplanen. Du kan ikke se aflysninger og forsinkelser her i trafikinfo. For at finde informationerne på Midttrafik live, skal du finde Letbanens stoppesteder på kortet. Letbanens tog kan ikke ses på kortet.

  • 6
  • 0

"»De har siddet derinde i 15-20 minutter, før toget kom til perron,« siger Thor Wilkens, som er kommunikationskoordinator ved Metro Service."

Skal vi være pedantiske, så har de fleste stået op i 15-20 minutter, før toget kom til perron... ;)

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten