Cityringen brudt ned to nætter i træk: Skinnesliber forvirrede it-system
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Cityringen brudt ned to nætter i træk: Skinnesliber forvirrede it-system

Passagererne måtte kigge langt efter metroen på Cityringen i de tidlige morgentimer mandag og tirsdag. Illustration: Søren Rask Petersen

Det er slibning af skinnerne, som har ført til, at den tidligere morgentrafik på Cityringen har været lammet to morgener i træk.

Slibningen var planlagt, så metroen kun kørte den ene vej mellem 21 om aftenen og klokken 5 om morgenen.

Men i stedet var der totalt nedbrud i begge retninger mellem klokken 3:52 og klokken 5:41 mandag – spor 2 kom først i gang 7:08 – og igen tirsdag morgen mellem 5:13 og 7:16.

Årsagen var, at metroens sikkerhedsystem ikke kunne genkende skinnesliberen, hvilket betød, at togene nægtede at køre, før maskinen var væk, og systemet var genstartet, siger driftsdirektør Lars Toft Krag.

»Skinneslibningskøretøjet forstyrrer vores togovervågningssystem, så det lukker ned af sikkerhedsmæssige årsager. Det nye system er radiobaseret og har ikke traditionelle strækningsblokke som den gamle metro,« siger han.

Overvågning kan ikke genkende skinnesliber

Alle metrotog på den nye linje er udstyret med en controller, som viser, at de må være på skinnerne. Men sådan en har den lejede skinneslibningsmaskine ikke, og det er heller ikke lige til at udstyre den med en.

»Det er så nyt et system, at det ikke har været til at få materiel, som har det,« siger driftsdirektøren.

Det kan man godt få togovervågningen til at lukke øjnene for, imens den er nede på Cityringen og udfører sit arbejde på det ene spor.

Men når skinnesliberen er på vej ind og ud af tunnelsystemet og kører gennem sporskifter, er det nødvendigt at lukke ned for driften i området fuldstændigt.

»Men der kan alligevel godt ske det, at systemet, fordi det ikke kan genkende den, ikke vil tillade de andre tog at køre. Det er jo rigtig godt sikkerhedsmæssigt, men gør det lidt besværligt driftsmæssigt. Og det har drillet de seneste morgener«, siger Lars Toft Kragh.

Når systemet først var lukket ned, har det været svært at overtale det til at komme i gang igen. Derfor har metroen måttet vække sine teknikkere, som har måttet gribe til metroens pendant til CTRL-ALT-DELETE.

»Vi måtte genstarte controlleren. Selve genstarten tager kun nogle få minutter, men der er mange processer, der skal gennemføres efterfølgende, når alle togene skal op og kommunikere. Så det hele kan tage op til en time,« siger driftsdirektøren.

Skinneslibning er slut i midt-november

I de tidlige morgentimer onsdag går det forhåbentlig bedre, siger Lars Toft Kragh. I hvert fald håber han, at morgentrafikken ikke bliver påvirket.

»Vi prøver at planlægge anderledes, så vi stopper lidt tidligere og sikrer os, at vi har tid til at starte driften ordentligt op i morgen tidlig. Og så sørger vi for at have teknikkere standby til at genstarte, hvis det bliver nødvendigt, så vi ikke skal vente på dem,« siger driftsdirektøren.

Lige nu er planen, at skinneslibningen, som Metroselskabet ikke nåede at få gennemført, før Cityringen åbnede, er færdig omkring 14. november. Ifølge Lars Toft Kragh er skinneslibningen 10-15 procent gennemført.

Normalt gennemføres sådan en hvert halve år, og den første var egentlig først planlagt til omkring årsskiftet.

Men over hundrede klager over støj fra dem, som bor over metroen, har fået Metro Service til at fremskynde arbejdet.

Vurderingen er, at larmen bliver mindre, når den såkaldte glødeskal er slebet af. De steder, hvor der har været særligt mange klager, bliver der slebet flere gange.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg er næsten (!) lykkelig over, at det ikke kun er i Århus, tingene går galt. Altså ikke at det får Letbanen til at køre bedre i Århus, at et sikkerhedssystem i København korrekt lukker metroen ned. Skiltningen i Århus gik i sort forleden - fordi sommertiden ophørte. Dernæst brændte et skab og en bil ramte et tog. Det sidste var måske ikke Letbanens fejl. Jeg ved ikke, hvor mange der faktisk opdagede, at skiltningen ikke fungerede. Mig bekendt har den ikke fungeret siden august, men der er selvfølgelig forskel på at vise forkert og at vise ingenting.

  • 10
  • 1

Forskellen er, at metroen er en kæmpe forbedring i forhold til alternativet, som før var en bus. Metroen kører gennem indre by på under 10 minutter, det tager tilsvarende busser 2-3 gange længere tid. Letbanen er bare en sporvogn som ikke kommer hurtigere frem end en bus. https://politiken.dk/indland/art5621340/Po...

Metroen er altså en kæmpe forbedring, når den virker. Letbanen er end ikke en forbedring når den virker.

  • 10
  • 15

... men det lyder alligevel skørt at det tager op til en time at gennemføre en nulstilling. Det undrer mig at det ikke har givet anledning til bemærkninger i testfasen? Er det fordi hele projektet er blevet kørt efter en presset tidsplan? Eller fordi man tænkte det var ligegyldigt?

Men ifølge Murphys lov vil der jo ske fejl.

  • 8
  • 0

Jeg gad godt se dokumentationen for det radiobaserede togovervågningssystem. Man kunne frygte at det var piv åbent og at en knægt med en SDR kunne fortælle det at togene kørte som de skulle når et af dem alligevel var stoppet. Resultatet ville være en katastrofe af rang.

  • 3
  • 2

To timer dagligt? Det ville være vanvittigt interessant at få det uddybet.


Det tager 1 time og 35 minutter at komme fra Termestrup til Slet med Letbane (plus cykel og gåben). Da banen var helt lukket, og jeg var hængt op på rutebiler og bybusser, tog det 2 timer og 15 minutter under ideelle forhold men oftest 2 timer og 30 minutter. Og så skal jeg naturligvis hjem igen. Så besparelsen er næsten to timer (1 time og 50 minutter).

  • 1
  • 0

Alle tog er udstyret med en controller der viser de må være på sporet. Hvad sker der hvis (når) en controller går i stykker på et 'almindeligt' togsæt (eller hackes)? Go figure.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten